De første skal blive de sidste...

Hvis der stadig er nogen der ikke mener vi har brug for at udrede hvad der går galt således at vi kan blive klogere af vores fejltagelser, kan jeg dårlig forestille mig noget mere tåkrummende pinligt eksempel end Skats seneste IT-skandale.

Det er faktisk meget bizart at læse at Skat ikke længere kan finde ud af inddrive penge fra borgerne i henhold til lovgivningen pga. nye IT systemer.

Den første stor-skala IT-applikation i Danmark var Kildeskattesystemet.

For 45 år siden.

phk

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Foley

Enig. Det kan kun gå for langsomt med oprettelsen af en IT-Haverikommission. Jeg har derfor taget initiativ til gennemførelse af en konference på Christiansborg, hvor bla. oprettelsen af en sådan bliver et hovedemne.

  • 10
  • 0
Torben Mogensen Blogger

En stor del af problemet er, at det danske skattesystem er meget kompliceret. En af de første ting man lærer om at indføre IT i organisationer er, at man først skal forenkle arbejdsgange og regler, og derefter implementere de forenklede procedurer. Så før man næste gang kaster sig ud i at automatisere skattesystemet, bør man reducere antallet af forskellige fradrag, afgiftssatser (f.eks. importafgifter på nødder), osv. i skattesystemet.

Kildeskattesystemet (i sin oprindelige form) var forholdsvist enkelt, så det kunne lade sig gøre at implementere i EDB (som IT hed dengang). Det er det nuværende skattesystem ikke. Ikke alene hindrer det korrekt automatisering, det giver også anledning til svindel med fradrag, falske varedeklarationer, osv.

  • 14
  • 0
Bent Jensen

Som med mange andre Offentlige institutioner som Arbejdsskadestyrelsen, og Tinglysningen.

Der skal spares penge, og det gør EDB ?

Så der besluttes at lave et EDB program der kan automatisere arbejdet, og man fyre så dem man tror man kan sparre væk, inden noget er færdigt eller virker.

Sådan HELT simpel . Ansvaret ligger i ledelsen, og det er politikerne.

Men sådan lidt synd for SKAT som var på forkant med digitalisering og have noget der virkedet i 90 og 00, som også betød at man skiftet og brugte det helt frivilligt, fordi det virkedet og var meget nemmere.
Men denne susces fik nok politiker til at tro at man bare kunne hælde mere "edb" ned over det hele også spare flere penge. Mens det endte så bare i en kannibalisering. som med TDC. Men der er en forskled på offentlige og private arbejde, man kan bare lade Nokia gå ned, men det bliver lidt være hvis man laver samme nummer med Sundhedsvæsnet.
Men spørg Claus Hjort Frederiksen han var arkitekten bag det hele.

  • 10
  • 0
John Foley

Ja, Finansministeriets "regnedrenge" har været skyld i rigtigt mange fejlslagne offentlige IT-projekter. Men det er ikke dem man klandrer eller holder ansvarlig, når det går galt.
De har for at fremme egen karriere spekuleret og manipuleret mhp. at påvise besparelser overfor politikerne, der lader sig lokke af inkompetente embedsmænd m.fl, der ingen forstand har på IT-implementering og drift.
Det er ikke kun SKAT der er skandaleramt og har problemer. Der er stort set ikke en etat eller offentlig myndighed der ikke har lig i lasten , og som er blevet udsat for "regnedrengenes" absurde kontrolgen, udført i Finansministeriets navn.
De troede fejlagtigt, at de kunne finde besparelser, men se hvad det har kostet samfundet. Det er ikke småbeløb, efterhånden løber det op i millader og atter millader af kroner, som du og jeg skal betale som skatteborger. Imens går de skyldige fri. Det er set før og det vil ske igen.

  • 12
  • 0
Bent Jensen

Da de fleste af os har stemt på politiker, som har talt om skattelettelser betalt af effektivisering, (gennem .EDB og ny teknologi)

Nogen har allerede fået eller taget skattelettelser :-(

Men det er på bekostning af total sammenbrud i flere offentlige institutioner, som SKAT, Politi, ASK, Forsvar, Domstole, Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen hvor beslutninger om manglende kontrol kan koster liv, eller lange ventetider, eller slet ingen opfølgning på småting som indbrud.

Det eneste som stadig virker rimeligt af de store væsner, er sundhedsvæsnet, men det er jo heller ikke under direkte kontrol af Folketinget.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Synes stadig ikke at der er brug for et tilsyn, eller havari tilsyn, da det er nemt at se hvor det går galt. Men en gennemgang af procedure og bedre styring ville være på sin plads, og se på de steder der går godt, når der er kompetente personer som har ledelsen. Se offentligt EDB UK.,

Man skal så væk fra tankegangen med at der skal spares, det kommer når noget virker. Men hvis noget indføres med tanke på besparelse går det tit galt, og ender i en dyre løsning. Det er bedre at se hvordan man kunne få flere igennem, altså en effektivisering, noget som der bliver brug for når arbejds udbudet bliver mindre og flere får brug for hjælp

--- Flere opklaret forbrydelser, flere behandlet på sygehuse, korter venter tid på retssager osv.

Ideen med kommisionen er god, men hvis den bare skal arbejde 2-3 år og kommer med nogen anbefalinger, som alligevel ikke følges så hjælper det ikke. Det er noget helt fundmentalt galt med styringen, ledelsen og udbud i det offentlige . Men det vil en havari kommision aldrig få lov til at lave en rapport om, eller noget som helst andet der kan ændre dette. Da beslutningstager så vil blive udstillet, samt stillet til skue, og levnedørende til, og ansatte i det offentlige, ikke mere have finger i kage krukken, og ikke bare kunne styre deres egen lille geschæft, uden at stå til ansvar. Ingen har interesse i at ændre dette, skatteborger betaler. Politiken og minister råber måske op, men de vil ikke tage ansvar hvis det kom til stykket. De sender som nu bare aben ned i systemet.

Hvorfor tror i at styrelsen og minister vil have mere mørklæningen og mindre offentlighed. De vil ikke står til ansvar for deres handlinger.

Så drop det, der er ingen, som rigtigt i det offentlige har interesser i at få tingen gjort nemmere og billigere. Mindre profit til leverandører og færre ansatte i min afdeling, jeps det arbejder vi for ?

Se på Rejsekortet eller IC4 toget, hvordan det stadig sejler, men det er fordi kunden er staten som levere tilskud, og ikke passagerne som kun kan vælge helt fra. Men det betyder bare at DSB så modtager større tilskud. Og ingen ansvarlige er fyret, uden milion bonus og god pension og fratrædelse.

Hvis alle de leder og ansvarlige i DSB og for rejekortet som gang på gang har sagt at der virker om 2 år. Så ikke have have fået løn før deres forudsigelser viste sig at holde stik. Og hvis ikke fyret så uden nogen bonus, løn og pension..

Det her er bare Toshiba i en lidt støre udgave, hvor underordnet har talt deres overordnet efter munden, med det som de ville høre. Med den forskel at de ikke er fyret, men stadig får deres penge og pension. Da ledelsen ved en fyring nede i systemet også skulle stå til ansvar. Noget som ingen har lyst til. Og som ikke er nødvendig, da konsekvensen kun meget sjældent og kun efter meget løgn og bedrag som i Sundhedsstyrelsen og Arbejdskadestyrelsen er fyring, dog med flere milioner og pension i fratrædelse.

Så der er noget helt galt i system, men ikke noget en havari kommission får lov at gøre noget ved. Det er noget med aber, ledelse og ansvar og det starter helt i toppen.

http://www.version2.dk/artikel/toshiba-taber-12-milliarder-paa-regnskabs...

  • 0
  • 5
Klavs Klavsen

Det eneste som stadig virker rimeligt af de store væsner, er sundhedsvæsnet, men det er jo heller ikke under direkte kontrol af Folketinget.

Rimeligt? Det har bl.a. været i nyhederne og jeg har også fået det fortalt af venner/bekendte som er læger - de spilder normalt 2-3 timer om dagen på IT der ikke virker som det burde. (ligesom politiet osv.).. så der spildes vist penge de fleste steder i det offentlige på IT (og 100% også i større firmaer i det private)

  • 7
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Det er faktisk meget bizart at læse at Skat ikke længere kan finde ud af inddrive penge fra borgerne i henhold til lovgivningen pga. nye IT systemer.

Problemerne med at overholde gäldende lovgivning kommer såmänd helt fra "toppen".

For det förste i form af et DDOS-angreb på SKAT i form af cirka 2000 love og forordninger om året - ingen hos SKAT har tid til at sätte sig ind i disse, färre har tid til at kode det!

For det andet stilles der särdeles hårde krav på "provenuet", måske efterhånden så hårde at ud af de utallige problemer som SKAT lige ågså skal löse så er "provenuet" det eneste som har "ledelsens" bevågenhed og som derfor prioriteres.

For det tredie, "Oppositionen"s personale har både ressourcer, belönningstruktur og motivation til at sätte sig ind i et nyt regelkompleks, alt imens SKAT's medarbejdere er nödt til at väre "omstillingsparate" - d.v.s. holde deres CV og Job-index profil opdateret samtidigt med at de overvejer hvordan boligmarkedet ser ud i Jylland.

  • 4
  • 0
Lars Lundin

En stor del af problemet er, at det danske skattesystem er meget kompliceret.

Muligvis ja, hvis det sammenlignes med sagsbehandling som hører under andre myndigheder, f.eks. administration af jagttegn.

Men sammenligner man det danske skattesystem med det tyske eller det i USA, så er jeg ikke så sikker.

Og selvom der er problemer både hos IRS og deres tyske kolleger, så har jeg ikke hørt at det er nær så galt fat som i Danmark.

  • 0
  • 1
Bjarne Nielsen

At der er noget galt, og at vi bør kigge på, om ikke det kan gøres bedre, er vist åbenlyst. Jeg er ikke til gengæld ikke så sikker på, at det nødvendig er IT, som er problemet; jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at ITs væsentligste bidrag ofte er at virke som 'forstørrelsesglas', både på godt og ondt.

Lige nu er ITHK det nye sort. Og her er jeg ambivalent, for jeg tror at en stor del af opbakningen skyldes, at ingen rigtigt ved, hvad det er, og derfor er fri til at tro hvad de vil om den. Jeg håber, at det kunne udfylde en niche, som jeg synes er blevet overset, men jeg frygter også at det bare bliver en ny flaske til den gamle vin.

En del af årsagen til min ambivalens er, at jeg ikke er sikker på, at vi kan blive enige om, hvad der er problemet. Måske fordi at det er flere forskellige problemer, og fordi at de skal angribes forskelligt.

  • "Det forkerte problem": Jeg har hørt det synspunkt, at Rejsekortets problemer skyldes, at man i virkeligheden forsøger at løse det forkerte problem, nemlig at gøre afregningen selskaberne imellem mere præcis.
  • "Det umulige problem": Det kunne også være den byzantiske takststruktur og de tilsvarende utallige og snirklede skatteregler, som gør at selv den bedste udførsel foretaget af de bedste hjerner på den ypperste platform, er chanceløs.
  • "Arbejdet": Den gode løsning på den gode teknik vil fejle, hvis den bliver udført af aktører, som ikke kan eller vil forstå hinanden, eller som ikke forstår at styre processen. Forskellige dagsordener vil også kunne virke afsporende. Manglende evne eller vilje til at undgå foreningsmængden af forskellige aktørers særinteresser kan også lede over i "det umulige problem".
  • "Someone elses money": Der er ikke altid overensstemmelse imellem dem, som stiller kravene og dem som skal løfte konsekvensen. Nogle offentlige indberetningskrav virker f. eks. til at være præget af, at det er gratis at bede om flere oplysninger på en ny måde hver gang.
  • "Teknikken": Den gode løsning lavet af de rette folk, vil kunne fejle hvis den bygges på den forkerte platform. Platformen kan også være nok så fin, men blive brugt forkert (hvem sagde Rigspolitiet?)
  • "Misforståelsen": Og så er der endelig den variant, som vi just så, hvor man faktisk var lykkedes med at hente de personoplysninger, som man havde planlagt, men hvor der lige var den lille detalje, at det er ulovligt.

Mon alle disse typer af udfordringer (og dem, som jeg har overset) skal granskes på samme vis?

  • 4
  • 0
Thomas Jensen

Lige nu er ITHK det nye sort. Og her er jeg ambivalent, for jeg tror at en stor del af opbakningen skyldes, at ingen rigtigt ved, hvad det er, og derfor er fri til at tro hvad de vil om den.

PHK har ved flere lejligheder præciseret og uddybet, men jeg tror du har ret; der mangler en autoritativ definition. Måske mangler der en hjemmeside der hedder ithk.nu der forklarer hvad ithk er og ikke er, i ord som almindelige mennesker (læs: politikere) kan forstå.

Så hermed en opfordring til PHK fra mig: Sæt dig ned og skriv en forklaring der ikke er rettet til V2 og ing.dk's læsere, og få en med lidt erfaring med webdesign til at lave en indbydende side, og køb så et passende domæne (ithk.dk er optaget, men du kan garanteret få en aftale med ejeren om overtagelse). Sagen er for vigtig til at man skal søge i gamle blogindlæg for at finde ud af hvad det drejer sig om.

  • 1
  • 0
Thomas Alexander Frederiksen

Muligvis ja, hvis det sammenlignes med sagsbehandling som hører under andre myndigheder, f.eks. administration af jagttegn.

Det var så et svært skidt eksempel. Politiets nye administrative centre har med stor dygtighed demonstreret at det åbenbart også er uoverskueligt komplekst at behandle ansøgninger og fornyelser på jagt/våben-området. Administrativt Center Øst er f.eks. på nuværende tidspunkt minimum 6 måneder bagud efter at have håndteret området i ca. 9 måneder.

Mit gæt er at årsagen der er dårlig ledelse/planlægning og ikke nyt IT-system, men det er ikke fordi det gør nogen forskel om det fejler af den ene eller den anden grund...

  • 2
  • 0
David Jeppesen

Helt enig og det ville undre mig om ikke også skattereglerne og propfyldt med selvmodsigelser, som mennesker i en almindelig arbejdsgang automatisk arbejder udenom uden at tænke over det? Det opdager man jo så fordi maskinen ikke har menneskets evne til at vurdere og ræsonnere...

  • 0
  • 0
David Jeppesen

Virker Sundhedsvæsenet? Tjah - deres IT virker måske, men når halvdelen af deres indkomst er direkte afhængig af medicinalindustriens indkomst og en praktiserende læge får flere penge for at prøve at gøre noget selv istedet for at henvise dig til en specialist, så vil jeg tillade mig at tvivle! Der findes andre systemer end IT systemer.

  • 0
  • 1
Jesper Frimann

Meget enig med TM.
Man skal lave forenklingen og standardiseringen først. Den med standardiseringen er især vigtig.

Men igen hvis man skal se på en root cause, eller kald det måske hoved grunden, til at vi ser så mange offentlige IT-skandaler. Så er det mangel på respekt for faglighed, både IT og det område hvor man forsøger at IT-ficerer (som var et ord jeg lige opfandt).
Og så længe at man ikke får den igen i det offentlige.. så ja.. er en IT-havari kommission ikke meget bevendt.
Hvorfor ? Fordi 'centraladministrationen' lige nu er uden for pædagogisk rækkevidde, når det gælder faglighed.

At lave et fejlslagent IT projekt har ingen konsekvens. Det er så simpelt.. vi får et af 'the usual Management consulting firms' til at skrive en rapport, med det formål at placere skylden hos leverandøren.
Og så beholder alle ansvarlige deres job, slipper for at ha' med noget snavset faglighed at gøre og får sine bonusser.

Igen så starter et ordentlig rejsekort system, med at man tager takst modellen op til revision. Man laver TCO øvelsen, hvad kan betale sig? Måske er det billigst at lade folk rejse gratis ?

Man starter ikke med at lave et EPJ/behandler system, når hospitalerne har forskellige procedurer og formater på journaler. Ikke bare fra Region til Region .. men fra sygehus til sygehus i samme region.

IT er ikke en magic wand man svinger over et fagligt problem, og wupti så er problemet løst og man har sparet X milliarder kroner. Men for den uforstående så minder teknologi jo lidt om magi.

// Jesper

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize