Dataetik – det handler om tillid

... selv om stærke interesser gerne vil gøre det til det.

Dataetik er et spørgsmål om rettigheder. Ret til privatliv, ret til at råde over egne data, ret til indsigt!!!

Indtil nu har dataetik herhjemme stort set drejet sig om myndigheders og virksomheders og forskeres rettigheder til at høste og anvende borgernes data uden om borgerne! Det er en helt forkert tilgang til dataetik. Dataetik handler om at se i øjnene, at det er privat ejendom, man stjæler, når man henter data uden samtykke fra de pågældende, og at man derved begår et overgreb mod andre mennesker.

Man tiltvinger sig adgang til borgernes allermest intime liv, og underlægger dette forretningshensyn, magthensyn, karrierehensyn. Det har intet med etik at gøre - det er i allerhøjeste grad uetik, og gør de pågældende til forbrydere mod borgere og menneskerettigheder,

Jeg er så træt af at skulle finde mig i at høre på disse manipulerende salgstaler, hvis ikke udgangspunktet er, at borgeren har ret til at blive spurgt, og ret til at blive løbende informeret, og trække sit evt. samtykke tilbage.

Vi bliver behandlet som undersåtter af de toneangivende beslutningstagere, og som malkekvæg af industrien. Vi er en del, som aldrig har været motiverede af at kæmpe os op i toppen og tjene en masse penge, men har været mere motiverede af at gøre et godt stykke arbejde i dagligdagen. Vi har ment, at det var godt nok, men det gør os tilsyneladende usynlige for beslutningstagerne - ikke nogen, hvis mening, man behøver at regne med.

Men selv om vi ikke er gået efter at sidde med ved den øverste procents magt- og beslutningsborde, er det ikke ensbetydende med, at vi vil finde os i at blive gjort til undersåtter. Det vil vi ikke finde os i !!

Det er muligt, at en pæn del af befolkningen enten er ligeglade med deres privatliv, eller ikke har opdaget, i hvor høj grad de er blevet frataget det. Men af de af os, som faktisk bekymrer os om retten til privatliv, og som har fulgt med på området i årevis, gætter jeg på, at det er de færreste, der på nogen måde lader sig berolige af trylleformularer om dataetik - administreret af råd og udvalg og ministre og virksomheder. Og hvad skal vi så gøre? Hvorfor har vi ingen rettigheder, vi som ikke ønsker at underlægge vores privatliv eksperter i et dataetisk råd, og som primært opfatter et sådant som en afledningsmanøvre for yderligere udnyttelse af befolkningen? Selv hvis vi er et mindretal (jeg ved ikke, om det er tilfældet), så tror jeg, vi er et stort mindretal - og vi bliver undertrykt på det groveste.

Der er intet beroligende i løfter om dataetiske råd og udvalg - for når først privatlivet er nået derind, så er vi jo allerede blevet bestjålet vore private sfærer. Så er retten til privatliv allerede væk - vi ejer ikke mere vores eget privatliv, det gør forretningsfolk, embedsfolk, forskere og politikere.

Når først privatlivet er lagt ind under dataetiske råd og udvalg, er vi allerede reducerede til datamalkekvæg uden rettigheder. Vi behandles som undersåtter, som bare helst ikke skal opdage, at det er det, vi anses som.

Jeg betragter jer som forbrydere - mod mig, mod borgerne, mod menneskeheden !

Tak for svar, Erik David Johnson.

Som jeg forstår dit indlæg, så tager det udgangspunkt i, at det er andre end borgerne, herunder dataetiske råd og udvalg, som skal sætte rammerne omkring anvendelsen og indsamlingen af borgernes privatliv? Det ligger vel også i, at jeg ikke mener, at retten til at skulle afgive samtykke var en af anbefalingerne fra ekspertgruppen?

Det er her, I allerede er ude i uetisk ærinde - for I ejer ikke borgernes privatliv, og har ingen ret overhovedet til at indsamle det og bruge det. Og det er det, jeg har indtryk af, at man har meget svært at forstå i toppen af den til persondata knyttede beslutningspyramide. I tiltager jer en magt, I overhovedet ikke har ret til at have.

det kunne være rigtig spændende at høre hvilke helt konkrete tiltag du gerne så nu og i den nærmeste fremtid

Et godt udgangspunkt ville være, hvis man i lovgivningen indskrev borgerens ret til altid at blive spurgt, og til at skulle give samtykke, både inden indsamling, og inden anvendelse af persondata. For handler dataetik ikke i sidste ende om borgerens rettigheder? Eller hvad?

Kan du tilslutte dig det udgangspunkt? (så bliver jeg overrasket).

ret til altid at blive spurgt, og til at skulle give samtykke, både inden indsamling, og inden anvendelse af persondata.

Tilføjelse: Spurgt i et enkelt, forståeligt sprog, som også anskueliggør konsekvenserne ved indsamling/anvendelse. Ikke sidelange, uigennemskuelige betingelser.

Tak for svar, Erik David Johnson.

Dit svar går nogenlunde i den retning, jeg forventede.

Derudover er der hele udfordringen omkring brug af data i det offentlige, hvor formanden for IDA også har været ude og sige at lign. arbejde med anbefalinger bør udføres. Det tror jeg mere er det du taler ind til her.

Nej, det gør jeg bestemt ikke. Hvis jeg gjorde det, ville punkt et på ekspertrådets anbefalinger jo netop være, at data ikke kan indhentes og anvendes uden borgernes samtykke. Og ekspertrådets hele eksistensberettigelse består jo netop i, at dét vil erhvervslivet - med dertil hørende ministre og politikere - ikke finde sig i. De mener at uransagelige grunde at have ret til at stjæle og råde over ikke bare deres egne privatliv, men også alle andre borgeres.

Samtykke er bestemt på dagsordenen i begge domæner - men det er bare utrolig komplekst fordi den måde moderne, intelligente løsninger benytter data til at skabe resultater i sig selv er kompleks. Der skal findes en balance mellem at vi som digitalt samfund går i helt stå sammenlignet med resten af verden, og den anden ekstrem hvor vi får kinesiske tilstande.

Som jeg siger: Udgangspunktet for det såkaldt "dataetiske råd" er netop at undergrave borgerens ret til privatliv. det bekræfter du jo her.

Dataetik handler ikke KUN om borgernes rettigheder, men også om hvordan man vi finder denne balance mellem individ og det fælles gode, så vi holder fast i de værdier vi ønsker at værne om i det danske samfund.

Den balance havde vi indtil for 15-20 år siden - indtil nogen besluttede at vælte den. Dengang var retten til privatliv en selvfølgelig forudsætning. Hvem har besluttet, at det skal den ikke være mere? Hvem?

Hvis I mener, at den rettighed ikke mere overhovedet kan lade sig gøre, så læg det åbent frem, så befolkningen ved, hvad det er I har gang i. Sig det højt og tydeligt:

*"Vi mener, at retten til privatliv skal afskaffes - HELT". *

For det er det, I i praksis gør - bare i det skjulte, lusket, bid for bid. I salamificerer privatlivet, men resultatet er nøjagtigt det samme i det lange løb - I afskaffer det, bare uden at sige det åbent.

Hvis I går ud og siger det til befolkningen, som det er: "Vi mener, at retten til privatliv skal afskaffes - HELT".

Tror du så, at befolkningen er helt med på den? Vil befolkningen sige "Ja, det er en rigtigt god ide at overlade vores alle sammen privatliv til Novo og Lundbeck og Google og Pape og whoever - Kom endeligt indenfor - helt ind? Det ved I jo godt, at folk ikke ønsker, og derfor underløber I befolkningen, manipulerer, spinner. I gør simpelthen alt , hvad I kan for at skjule privatlivsovergrebene, så I/erhvervslivet - med dertil knyttede politikere og forskere - kan fortsætte udnyttelsen og røveriet.

Hvor i det, du har skrevet, kan jeg finde noget som helst som modsiger, at I i praksis afskaffer retten til privatliv bid for bid? For den ret er jo allerede afskaffet i det øjeblik man underlægger privatlivet beslutninger i råd, udvalg og folketingssal. Så er det jo ganske enkelt ikke længere privat, vel?

hvilke rettigheder hos individet der er ukrænkelige, og så arbejde hen imod det

Jeg vil gerne have et klart svar på, om du regner retten til privatliv for ukrænkelig (som den var indtil for få år siden, og som den er i Grundlov og menneskerettigheder) - med mindre man med rette kan mistænkes for at have begået noget kriminelt?

Tør du sige det højt, at det mener I ikke?

Det lyder godt med dataetik, ser frem til at Folketinget lærer lidt om hvad dette er for noget, fremfor samle oplysninger om landets borgere og bruge dette uden at spørge om lov.

Der var engang jeg havde tillid til den danske stat. Over de sidste år har der været så mange sager i pressen hvor det offentlige ikke passer ordentlig på data om borgerne. Det offentlige hvor der stadig sendes personlige oplysninger i ukrypterede e-mails. Kommmuner som kom til at sende data forkert sted hen, eller data lå offentlig tilgængelig. Blev nogen straffet, næh, de sagde måske undskyld. I det private risikerer firmaer nu store bøder hvis GDPR ikke overholdes, i det offentlig kan man bare sige hovsa, eller få en minister til at sige ok.

Strøm bliver nu aflæst automatisk, jamen så kan staten jo holde øje med om borgerne bor i huset, og hvor meget der bruges i strøm, endda uden at spørge borgeren om lov, samme data kan staten nok også sælge til firmaer det vil bruge det til reklame eller AI, hvor er tilliden?

Den danske stat vil gerne det digitale Danmark. Med med den digitale verden bliver du overvåget, endda selvom EU ved lov siger nej. Svært med tillid når du ikke har overblik over hvem der følger med i dit digitale fodspor.

.. fra dagens Version2: Historien om Gladsaxe, som ikke er blevet klogere mht. Gladsaxe-modellen: https://www.version2.dk/artikel/gladsaxe-arbejder-videre-paa-overvaagnin...

Hvordan vurderer Erik David Johnson den historie - set med etiske øjne?

Tak for svar, Erik .

Ja, efterhånden som tiden er gået, de grimme sager har hobet sig op, og der er blevet mindre og mindre tilbage af retten til privatliv, er jeg begyndt at opleve det spørgsmål meget sort/hvidt. Efterhånden som kritikere af udviklingen i årevis har talt for døve øren om farerne ved dette, er der ikke mere overskud til andet. Fordi det er min oplevelse, at forsøg på at gøre det mindre sort/hvidt altid viser sig at være forsøg på at indskrænke retten til privatliv.

Og jeg betragter dit svar som indirekte bekræftelse på, at man i de toneangivende kredse, du repræsenterer, ikke mere respekterer begrebet "privatliv". Du bekræfter i hvert fald indirekte, at du ikke finder retten til privatlivet som en ukrænkelig ret. Gad vide, hvad der så i dine øjne er ukrænkeligt?

Du skriver, at du har forsøgt at være imødekommende. På hvad måde imødekommer du mit og andres behov for at have en privatsfære, som ikke er underlagt politikere, flertalsstyre, embedsmænd, dataetiske råd? Jeg kan virkeligt overhovedet ikke se det - jeg ser kun folk, der tromler deres overgreb igennem, mens de forsøger at maskere det.

Af opgavebeskrivelsen for den ekspertgruppe, du har siddet i, fremgår følgende af opgavedefineringen "Anbefalingerne skal bidrage til at sikre gode rammer for virksomhederne, så Danmark har en konkurrencedygtig og digital privat sektor, der står rustet til fremtidens forandringer."

Men hvad nu, hvis ægte etik og respekt for menneskerettigheder og for retten til privatliv faktisk går direkte imod dette mål? Er der nogen som helst mulighed for, at disse ekspertråd og udvalg kunne nå frem til den konklusion? Nej - det ved du ligeså godt som mig, ikke kommer til at ske, for de er på en bunden opgave, og de er desuden sammensat af folk, som har en fælles interesse i ikke at nå den konklusion, fordi den går imod forretningsmodellerne - og disse har højere prioritet end borgernes ret til at have en ukrænkelig privatsfære.

Du mener selv, at du er imødekommende, men du er i en magt/indflydelsesposition ift. mig og andre privatlivsbekymrede. Du har et kæmpe bagland af stærke økonomiske interesser og politikere, som enten er del af eller i varierende grad i lommen på disse kræfter. Og du ved ligeså godt som mig, at I kommer til at bruge den magt til at tromle/manipulere/luske udhulingen af privatlivet igennem, uanset hvad folk som mig mener. I vil helst have, at vi køber jeres spin om, at det er i alles interesse, for det ser altså pænere ud, og er lettere at håndtere, men når nu I ikke kan få os overbevist, så tromler I bare.

Du er sikkert privat en flink fyr, og derfor er det ikke rart at være så kontant i mine meldinger. Men jeg - og, tror jeg, mange andre - oplever altså jeres fremfærd som et direkte overgreb. I udnytter jeres magtposition til at begå overgreb på folk, uanset om I har et parlamentarisk bagland. Hvis voldtægt blev demokratisk vedtaget at være lovligt, ville det så blive mindre overgreb af det? Nej - det ville stadig være voldtægt. Og det er altså meget svært at tale pænt til folk, der er ved at voldtage en. Og det er heller ikke noget rimeligt krav. Hvis man tiltager sig en uberettiget magtposition overfor andre mennesker, må man forvente - og finde sig i - at de råber højt, og bliver vrede.

På tilsvarende vis ift. afskaffelsen af borgernes ret til privatliv - det er et groft, groft overgreb, en forbrydelse mod mennesker, uanset hvor mange pæne ord og forskønnende begreber, såsom "etik", det pakkes ind. Og uanset om du forsøger at være imødekommende, så handler du via dit magtfulde bagland oppefra og ned. Der er ikke tale om ligestillet dialog, der er tale om magtens tale oppefra og ned.

Der er en samfundskontrakt, jeg godt kan tilslutte mig, omkring betaling af skatter, bygning af veje, skolevæsen osv. osv. Det støtter jeg med glæde. Men en forudsætning er, at der også er et "private Space", som ikke er samfundets! Uden privatliv, intet demokrati. Det er det, I ikke forstår.

I det øjeblik magthavere afskaffer dette private space, går de fra at være legitimt valgte demokratiske medborgere, til at gøre sig selv til herremænd/overmennesker, der hersker over undermennesker uden rettigheder til et "private space". Der er ikke længere tale om et samspil mellem ligestillede borgere med lige rettigheder. Det er totalitært, det er skræmmende, det er en form for kup mod demokratiet og borgerne.

Du/I kommer aldrig til for alvor at tage mine og andres store bekymringer om retten til privatliv alvorligt, for hvis I gjorde, ville jeres forretningsmodeller falde til jorden. Hele denne "ekspertrådsøvelse" er er forsøg på at sminke denne kendsgerning, og så kan I forsøge at stikke både jer selv og os andre blår i øjnene om det modsatte.

"You can put lipstick on a pig - it's still a pig"

Dataetik handler ikke KUN om borgernes rettigheder, men også om hvordan man vi finder denne balance mellem individ og det fælles gode, så vi holder fast i de værdier vi ønsker at værne om i det danske samfund.

Det vigtigste punkt er, at borgernes rettigheder er absolutte, og disse skal ikke indgå i nogen "balance mellem individ og det fælles gode". Selve brugen af begrebet "det fælles gode" i sig selv, klinger ikke ret godt, set i sammenhæng med noget, som som er rettet mod virksomheder.

Jeg giver dig ret i at spørgsmålet om tillid er blevet langt sværere at arbejde med

Jeg synes tværtimod at spørgsmålet om tillid er blevet nemmere --- for jeg har nemlig ingen tillid længere.

Hvis jeg bliver spurgt om data som jeg ikke kan se vedkommer sagen, det lige fra postnummer når jeg skal betale min varer, og til tandlægens spørgsmål om mine alkohol- tobaks- og slikvaner, forsøger jeg at slippe for at svare, og hvis det ikke kan lade sig gøre giver jeg et svar som passer mig (og det er ikke sikkert det er et korrekt svar).

Ja, jeg ved godt at tandlægen spørger "i en god mening", men jeg ved godt hvad der er godt/skidt for bisserne, og tandlægen kan jo fysisk se hvorledes de har det.

Jeg er begejstret for tanken om at persondatalovgivning skal blive til dataetik. Det er jeg bl.a. fordi det er svært at sælge og begejstre mennesker med jura og compliance. Hvis ikke vi får værdi og begejstring ind som en drivende faktor, så må vi håbe der kommer ekstremt mange møgsager, der kan fastholde fokus på persondatabehandling.

Ved at tale etik i stedet for jura, kan man tale værdi fremfor omkostning. Lad den lige synke ind...

Selve brugen af begrebet "det fælles gode" i sig selv, klinger ikke ret godt, set i sammenhæng med noget, som som er rettet mod virksomheder.

Nej, præcist, Gert Madsen. Og uanset at jeg hører til på venstrefløjen, så vil jeg hævde, at der trods alt skal være grænser mellem "det fælles gode" og privatlivet.

Selv DDR har sikkert undskyldt sig med "det fælles gode", og at man var nødt til at forsvare friheden mod kapitalistiske kup, når man berøvede borgerne retten til privatliv.

Per Jeppesen:

Ved at tale etik i stedet for jura, kan man tale værdi fremfor omkostning. Lad den lige synke ind...

Aner jeg lidt dobbelttydighed her? :-) Men godt set....

Men under alle omstændigheder - etik , mangel på samme, eller jura eller ej: Hvorfor i alverden skal jeg og andre overhovedet bruge så meget energi på at tvinges til at forsvare vores ret til privatliv, hvis ikke det var fordi, andre allerede har stjålet det? Hvis ikke disse magtmisbrugende overgrebsfolk allerede havde kuppet sig til magten over privatlivet, kunne vi borgere jo bare fastholde, at det gider vi ikke diskutere, for det er vores ejendom, så vi skylder ikke nogen nogen forklaringer på, hvad vi vil gøre med det, og hvem der må få adgang til hvad, og de kan bare humme sig ud i en vis fart, og i øvrigt imødese alvorlige sagsanlæg for vold, hvis de tiltvinger sig adgang.

I stedet er situationen den, at pengemænd sidder på beslutningsretten over privatlivet, og vi andre tvinges til at bruge timer og masser af energi til at forsøge at tilbageerobre råderetten over det, som i udgangspunktet er vores - og kun vores ejendom.

Siger det ikke alt om tingenes syge tilstand, at vi overhovedet er tvunget til at gå ind i diskussionen? Jeg kan kun tilslutte mig Jørgen L. Jørgensen: Tilliden er kun blevet mindre, jo mere erhvervsliv og politikere taler om etik uden at respektere, at privatlivet grundlæggende er privat, og der er for mit vedkommende absolut ingen tillid tilbage.

Du kan måske overbevise de onde pengemænd ved at italesætte dataetik som værdiskabende. Jeg er iøvrigt 100% sikker på, at onde (og gode) pengemænd frygter forbrugerne mere end loven, og at forbrugerne forstår at bruge etikken som et instrument (men ikke loven)

Jeg er iøvrigt 100% sikker på, at onde (og gode) pengemænd frygter forbrugerne mere end loven, og at forbrugerne forstår at bruge etikken som et instrument (men ikke loven)

Tak for svar, Per Jeppesen. Det tror jeg kun, forbrugerne gør i det omfang, de faktisk kan gennemskue, hvor "de onde pengemænd" gemmer sig. Og at man faktisk så har et valg. F.eks. kan det være vanskeligt for folk at fravælge medicin, selv om det er her, en del onde pengemænd efter min opfattelse gemmer sig. Men jeg vil i stedet opfordre folk til at sabotere forskning, de steder det er muligt. Ikke fordi jeg er imod forskning, men fordi jeg er imod den måde forskning efterhånden undergraver retten til privatliv, og fordi megen forskning efterhånden er så genneminficeret af pengeinteresser, at det ikke er det papir værd, det er skrevet på. Desværre sidder der mange repræsentanter for netop disse erhvervsinteresser med i diverse råd og udvalg - mens folk som Thomas Birch Kristiansen, Anders Kjærulf, Jesper Lund og alle de andre gode folk jo ikke inviteres. Det siger jo alt om, hvilken dagsorden man arbejder efter.

Under alle omstændigheder: Det burde ikke nå dertil, at man skal aktionere på den måde for at få respekteret sin ret til privatliv. Så er vi allerede for langt ude.

Som en klog mand sagde, er al politik en form for etik. Hvis man bliver for ensidig i sit fokus på at optimere detaljer, mister man overblik og retningssans. Idet rådgivning netop skal være objektiv og kvantificerbar er det skræmmende når de folkevalgte ser etik som en opgave de skal rådgives om. Den kultur giver en problematiske sammenblanding af politik, rådgivning, og embedsapparat, hvor armslængde ikke er praktisk muligt da legale minutia er politik og forskning/rådgivning ikke er uvildig.

Kære Erik,

rart at læse, at du er aktiv også i kommentarsporet.

Jeg har kommenteret på dette før, men altså det er i sin essens forkert at anskue etik som en driver for noget som helst andet end en holdning om at ville gøre det rigtige.

Hele italesættelsen omkring dataetik har været, at det fremmer forretningen, skaber en større indsamling og udveksling af data, der igen gør at du kan overvinde konkurrencen. Kort sagt, at dataetik er en konkurrencefordel.

Det er allerede her, det går galt. Vi har knapt nok taget privatlivsbeskyttelse til os, og behandler det ret stedmoderligt, når man ser på lovgivningen - samt særligt Digitaliseringsstyrelsens tilgang til området. Og alligevel skal vi nu tale om "laget over loven" og om at være førende på området.

Jeg er ikke engang sikker på om dataetik som begreb giver mening. Der ligger vel ikke nogen selvstændig værdi i at behandle data etisk? At det så kan være en ramme for en række forskelligartede etiske konflikter, der sker som følge af at data kan indsamles og kan anvendes til forskellige formål, er jeg jo enig i. Men dataetik er i sig selv en begrebsmæssig blindgyde, der hurtigt kommer til at give det indtryk at dataindsamling og dataanvendelse lever i sin egen verden, sådan lidt adskilt fra os virkelige mennesker.

Noget ironisk at man spiller et "data etisk kort" og "tro på os" netop for at give mulig for ekstra kontrol fordi man ikke stoler på os almindelige mennesker...

Og bagefter spiller man så "det er så kompliceret så det nærmest er umuligt at forklare dig så " man spiller så igen de to første kort ...

Så der "argumenteres" istedet i ring hvilket er lig ingen argumenter.

Så mangler vi bare "ja men hvis vi ikke får de ekstra muligheder bliver vores kontrol ikke så god - det synes I vel ikke at I vil være årsag til". Det er godt nok at spille bolden over på modstanderens halvdel.

Svaret må være vi er et demokratisk land med frihed og privatliv for den enkelte. Så hold jer uden for matriklen og udenfor mit privatliv. Det er simpelthen mit og ikke fælles.

Jeg kender ingeniører at de ved intensiv overvågning af vandforbrug nemt kan se om folk vasker hænder efter toiletbesøg. Hvis der ikke kommer et lille skyl efter det store ja så gik de forbi håndvasken. Altså en uhygiejnisk familie med sociale problemer vil nogle måske konkludere hvis man får lov til at overvåge vandforbruget. Helt ude i hampen.

SÅ DET ER OG MÅ VÆRE ET NOGO I ET DEMOKRATISK LAND!!!

Dataetikken rækker længere end GDPR og anden lovgivning, og sikrer ikke bare at man bliver på den rigtige side af den nuværende lovgivning, men også at man bevarer borgernes og kundernes tillid.

Jeg tror at vi her i fuldt offentlighed oplever, at nogen endnu ikke har fattet forskellen på etik og moral.

Tillid kan jo skyldes grov manipulering eller ren svindel, og et bedrag er vist ikke særlig etisk - vel ;)

Dermed havner - etisk set - dit dataetikken som lirum larum katten gør æg.. altså fup.

Bloggen er pænt eksempel på nogens [.....] moral som ses hos en del klaner, der ikke kan fattet forskellen på dit og mit, og dermed enten ikke er bekendt med etik, er ligeglad, eller forveksler det med en [....] moral.

Jeg vil anbefale Erik David Johnson et kik på afdøde Johannes Sløk' værker http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Teolog/J...

Sløk var fremragende til at afgrænse etik overfor moral og beskrive individ overfor verden eller samfund.

Ligeledes findes der mere herom hos Institut for Kultur og Samfund, Jørgen Husted, Etik, moral og værdier https://pure.au.dk/portal/da/persons/joergen-husted(eccdaff5-eef5-485b-a...

Hej Erik,

Jeg har læst og bliver noget urolig over den indstilling, omend kunne være rart at få en uddybning på hvorfor du er af den overbevisning?

"Tilliden mellem borgeren og det offentlige, organisationer og deres medlemmer, og mellem virksomheder og deres kunder."

For mig er tillid binært. Jeg har 0 tillid og er ret overbevist, hvis en anonym (læs anonym, ikke logisk anonym) rundspørge i den danske befolkning om spørgsmål til kommune eller regering, tegne et andet billede. Det er her hele kernen ligger. Borgernes rettigheder tilsidesættes og der er ikke noget reelt ønske om de bliver spurgt. Det vil resultere i en kraftig reducering af datasæt.

"Tillid til at de data der afgives behandles samvittighedsfuldt og med respekt, og tillid til at dette er til fælles fordel. Mister man først nogens tillid, kan der være lang vej til genopbygning af den gode relation."

Du har helt ret i at tillid vil smuldre, når tilliden gang på gang bliver misbrugt som vi ser nu. Det resultere i der skabes korrupt data, som reelt er værdiløse. Jeg ved mine sundhedsdata bliver brugt til forskning (omend nægtet agtindsigt), derfor gives der ikke altid korrekt information. Jeg er overbevist om at det er en tendens der vil sprede sig, des mere befolkningen får øjnene op. Der kan skæles til Facebook, Microsoft og Google som skærkeksempler når der ingen grænser er. Når først det går op for befolkningen at det samme er ved at ske, er det for sent - tyrani er listet ind af bagdøren i små bidder og udhulet det der engang var privatliv.

En rigtig trist udvikling og derfor Erik, er det trist at se de der sidder i toppen, har mere travlt for at lefle end reelt at gøre noget ved katastrofen.

Igen: Korruptionsaspektet er alvorligt, men det vil jeg ikke behandle her. Men den såkaldte "dataetik"....... Fy for pokker!

Politiken har i dag to gode artikler om det emne, som opfølgning på Geomatic-affæren. De er desværre ikke online endnu.

Men de beskæftiger sig med Danmarks Statistiks (DS) såkaldte "dataetik" - eller man skal nok snarere sige mangel på samme.

DS sælger uden særlige skrupler intime data om danskerne helt ned til grupper på 3-5, f.eks. baseret på adresse. De fører ingen kontrol med, hvordan data anvendes -*"Vi er ikke sat i verden for at skulle efterprøve, om noget er en lødig anvendelse".

De mener, at ved ikke at sælge data om enkeltindivider, men kun på grupper på ned til 3, så har de sikret anonymitet - siger den såkaldte rigsstatistikker. Har han trukket sit eksamensbevis i en automat? Eller har usaglige hensyn påvirket hans dømmekraft?

Data anvendes til målrettet markedsføring, kredit- og reisikovurdering og politisk kommunikation. DS mener, at når der er tale om grupper på 3, så er der tale om statistik, og ikke om persondata, og så gælder datafortrolighedspolitiken ikke, og så er der ingen grænser for, hvad data må bruges til, mener de (rigsstatistiker Jørgen Elmeskov). Når de sælger til private, giver de adgang til mere detaljeret niveau, end ved almennyttige formål.

Foreholdt af journalisten (godt arbejde!), at firmaerne jo samkører med andre data, og derved kan identificere borgerne, lyder svaret:

" Vores politik er, at hvis en virksomhed kommer med egne oplysninger, som kunne gøre det muligt for virksomheden at identificere eller bagvejsidentificere individer eller husstande, så er vi ikke villige til at producere på så fint detaljeringsniveau, som vi ellers er. Jeg forstår problemstillingen, men jeg mener, at vi har taget højde for den."

Hvor ædelt!!! Problemet er jo bare, at de ikke spørger virksomhederne, ikke kontrollerer, absolut ikke gør andet end at udlevere data!

Den kvikke journalist fortsætter: " Stiller I konkrete krav til, hvad de videresolgte aggregerede data må anvendes til, og fører I tilsyn?"

Svar: " Nej, vi fører ikke opsyn med, hvordan vores forfinede statistik benyttes. Det er ikke vores rolle i tilværelsen at etablere os som smagsdommere eller -politi."

Og sådan fortsætter det på ualmindelig grov, uetisk og arrogant vis.

Og jeg ved fra aktindsigter, at Sundhedsdatastyrelsen følger nogenlunde samme politik - bl.a. andet med at udlevere/sælge borgenes data i grupper på ">3" (læg mærke til, at det ikke er "3 eller derunder, men "under 3") til private firmaer og kommercielle formål. Også udenlandske firmaer.

DS handler sandsynligvis - og desværre - nok indenfor lovens rammer. For loven er indrettet på erhvervslivets interesser og på at sælge borgerne som datamalkekvæg - ganske som den nedsatte dataetiske ekspertgruppe. Jeg er overbevist om, at Danmarks Statistiks datapolitik falder fuldt indenfor det, som det såkaldte dataetiske råd finder fuldt etisk forsvarligt. Jeg gætter så også på, at de færreste almindelige borgere vil være enige, hvis de bliver spurgt på en måde, så de faktisk forstår, hvad der foregår. Det kræver jo desværre særlig interesse at indse, hvor farlig denne politik er, og der lægges det ene bevidste røgslør ud efter det andet - bl.a. i form af "dataetiske råd".

Danmarks Statistik har priviligeret adgang til at samle enorme mængder af personfølsomme data. DS var engang for ikke så mange år siden en samfundsinstitution, som danskerne anså som hugget i sten, og som man havde fuld tillid til. Det var inden bølgen af privatisering/kommericalisering/korrumpering. Nu anser DS så sig selv som danskernes dataherremænd, som kan skalte og valte med danskernes privatliv og data, som det passer dem. Og jeg kan da mistænke, at DS's kerneopgave har flyttet sig fra at levere nødvendige statistikker til samfundet til at være en pengemaskine for politikere - og - kan man frygte, i lyset af Geomatic-sagen - de ansatte?

Danmarks Statistik hævder selv at være på etisk fast grund - selvfølgelig.

Og som nævnt har vore øvrige samfundsinstitutioner - Sundhedsdatastyrelsen, Statens Seruminstitut osv.- undergået samme pervertering af de oprindelige samfundsgavnlige formål. Der sælges og videregives med rund hånd. Hvordan ser det mon ud med julekalendere og sportsarrangementer andre steder?

DS handler som nævnt sandsynligvis indefor lovens rammer. Men i mine øjne habdler de som forbrydere - "statsautoriserede forbrydere".

Kan vi få Erik David Johnsons afstandtagen fra Danmarks Statistiks dybt, dybt uetiske politik med at sælge borgernes privatliv, som om det var Danish Crown-skinker? Eller er det mon ikke netop sådan anvendelse, man har brugt sine kræfter i ekspertgruppen på at finde undskyldninger for at beskytte og videreføre?

Jov.... Der var den ene af artiklerne: https://politiken.dk/indland/art6931716/Danmarks-Statistik-s%C3%A6lger-d...

Lige nu ser den ud til at være uden abonnement.

">3"

Det skal selvfølgelig være grupper på "<3", altså under 3.

helt ned til grupper på 3-5

Det figenblad er det ikke kun DS som bruger. Det stammer vist fra EU, hvor nogle data-brugere fik lov til at beskrive, hvad de mente ville være "tilstrækkelig anonymisering".

Jeg har hørt "bin-størrelser" på 5 omtalt som "anonyme data" i offentlig forvaltning.

Selv hvis vi lige ignorer diskussionen om de problemer, som er iboende i såkaldt "k-anonymity", specielt ved datasæt med mange dimensioner og muligheder for at spørge igen, og igen - og det latterlige i de meget små størrelse for k - så ser jeg ofte en anden misforståelse:

Man betragter 0, som noget særligt!

Jeg har set datasæt, hvor man skrev: 1. halvår "<5", 2. halvår "5", hele året "8".

Doh!

Men endnu værre, så blev det fulgt op af en detaljering, hvor der var præcist tre rækker med "<5" for første halvår, resten havde værdien "0".

Dobbelt doh!

Så kan man lige så godt lade være. Det vil være mere ærligt.

Tak til Anne-Marie for en skarp venlig pen.

Det er tankevækkende, at Erik David behændigt undgår at svaret på spørgsmålet om privatliv...

Det tyder desværre ikke godt.

Det tyder heller ikke godt, at man vil pakke handel med det der burde være private data" ind i etiske begreber, imens de faktisk tiltager sig adgang til private data.

For langt langt de fleste virksomheder gælder det, at det er ... 1) bundlinie der tæller ...2) at man overholder gældende lovgivning. Og det er helt fair.

Det er umuligt at opremse alle de store firmaer der efterhånden er taget med fingrene i kagedåsen, imens de fremførte at 1) det var en fejl 2) at de har høje etiske retningslinier.

Ligeledes at vi alle efterhånden har en FB/Inst/xxx profil og selv dem der ikke har det officielt har skyggeprofiler. Uartigt er et mildt ord. Banditter i habitter passer bedre. Nu ser man også af DSB, Gladsaxe mfl synes at det er åh så smart. Svaret er kort at det simpelthen ikke rager dem hvordan jeg rejser og hvordan eks mit forbrug af vand og franske kartofler.

Så diskussion om det her er meningsløst. Der skal lovgives. Og som udgangspunkt at alt privat er privat.

Jeg vælger også at tolke Erik Davids dans om den varme grød, at han synes at det der sker er ok - måske fordi der er en forretningsmodel i det. Jeg vil slet ikke kalde det en anløben forretningsmoral for det er blot legal forretning. Problemet skal løses gennem lovgivning.

God Jul

Jeg er overbevist om at det er en tendens der vil sprede sig,

Som i modsætning til v2, hvor alle bruger deres eget navn og identiet når de kommentere.

God Jul

Hej 1) Det er mit rigtige navn tilføj frederik og dalsgaard i midten og jeg er opfylder DS' "<"2 krav :-) Hvad andre gør vil jeg ikke stå til regnskab, men hvis folk bruger falsk navn burde de slettes fra V2.

2)Men læs lige den her : https://jyllands-posten.dk/#ia11092608;finans

Det er bare for meget. De store firmaers etik og "love mig her og der" om privacy er bare en stor løgn overfor brugerne. Det er ret uetisk at spille et fake etik kort ;-)

Så igen - der er kun international lovgivning der kan løse det her.

Og der er helt sikkert nogle firmaers businesmodel der knækker. Og ???

God Jul.