bloghoved brian mühldorff

Datadrevet forretningsudvikling gennem IoT– grundlaget for en fjerde industriel revolution?

Internet of Things, Big Data samt det Industrielle internet er emner der igennem de seneste par år i stigende grad har optaget medier, virksomheder og offentlige institutioner. Under temaet Datadrevet forretningsudvikling vil jeg i dette, og kommende indlæg, forsøge at sætte fokus på hvad begreberne egentlig dækker over. Hvilke sammenhænge eksisterer der mellem de 3 begreber? Og er det ren science fiction eller står vi reelt på tærsklen til en fjerde industriel revolution?

Mit første indlæg kan ses som en introduktion til Internet of Things, og tanken er at skabe en fælles referenceramme for vores videre færd. Her vil jeg fokusere på Internet of Things som en katalysator for opsamling af data og kommunikation imellem objekter. For lad mig slå fast allerede nu – sensorer eller ej - værdien ligger i anvendelsen af data, den kontekst data appliceres i og ikke mindst, de nye forretningsmuligheder data skaber.

Internet of Things spås til at få en afgørende indflydelse på den måde vi lever vores private liv på, måden vi driver virksomhed på og ikke mindst den måde vores samfund fungerer på. Personligt startede min IoT rejse for et par år siden, da jeg fik min første smart phone. Et device spækket med sensorer – herunder GPS, gyrosensor, kompas, fingeraftrykslæser og mikrofon samt naturligvis – evnen til at kommunikere på både mobil- og Wi-Fi netværk. Pludselig kunne jeg bruge min smart phone til at tracke mine løbeture via Endomondo og uploade data til skyen, for så efterfølgende at kunne analysere min dem. Som en konsekvens af mine, og andres, uploads af data kan Endomondo endda forudsige, hvornår jeg løber næste gang. Så – konceptet omkring opsamling- og transmittering af data over et netværk, samt den efterfølgende analyse, kan altså ikke betragtes som ny - så hvad er det nye?

Hvad er Internet of Things?

Internet of Things, Tingenes Internet, eller det mere mundrette, IoT, er et begreb der dækker over en række unikke identificerbare objekter og deres virtuelle repræsentation i en internet lignende struktur. Men hvad betyder det – og hvordan fungerer det? Et unikt identificerbart objekt i denne kontekst kan være repræsenteret af alt fra et menneske til dyr og træer, til en produktionsmaskine, en smart phone, et wearable eller en bil – udstyret med en sensor, eller et sensornetværk, der kan tildeles en IP adresse og er i stand til at sende og modtage data over internettet. Baseret på opsamling- og processering af data, vil det enkelte objekt, potentielt, være i stand til at udføre en handling.

Helt konkret kan man sige, at en bil i dag består en række objekter der kommunikerer med hinanden i et internt netværk - denne kommunikation benævnes typisk M2M, eller machine-to-machine. Tænk blot på en dæktrykssensor der kommunikerer lavt dæktryk til bilens overvågningssystem, eller city emergency brake, der kan måle afstanden til den forankørende, og automatisk bremse bilen hvis den forankørende kommer for tæt på. Kommunikationen imellem disse systemer kan betragtes som 1 til 1 kommunikation.
Det nye er at bilen, udover at kommunikere med sig selv og brugeren af bilen, vil være i stand til at kommunikere med producenten af bilen – der bliver således tale om 1 til mange kommunikation, eftersom alle producentens biler vil kommunikere med producenten, som én central entitet. I takt med en stigende udbredelse af objekter der bliver i stand til at kommunikere med hinanden, vil karakteren af kommunikationen igen ændre sig, således at der bliver tale om en mange til mange kommunikation – dvs. at bilen foruden at kommunikere med sig selv og producenten, ligeledes kommunikerer med sine omgivelser – herunder lyskryds samt de øvrige trafikanter på vejen.

Science fiction eller virkelighed – og er det nu?

Svaret giver lidt sig selv, qua de ovenstående eksempler – realiteten er dog, at visionen om et samfund hvor alt er forbundet i ét netværk er noget der ligger ud i fremtiden (5-10 år ifølge Gartner), men at rejsen faktisk allerede er startet, er der en række årsager til:

  • Faldende priser på sensorer) gør det muligt at tilføje sensorer på stort set alt - temperatur og styring af denne i dit hjem, sporing af bevægemønstre fra køer i staldene via RFID tags, ’humøret’ på et træ i Belgien via opsætningen af ozonmåler, lysmåler web cam og mikrofon, etc.
  • Ericsson og Cisco forudsiger at op mod 50 milliarder objekter forbundet til internettet allerede i 2020 - en bred adoption af IPv6 er grundlaget for at kunne tildele tilstrækkelig mange IP adresser til at dække behovet fremadrettet. IPv6 kan tildele 340 sekstillioner adresser (340.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000!!) mod de ’kun’ 4 milliarder adresser i IPv4.
  • En bred adoption af Wi-Fi i både private hjem, og på kontorer understøtter tilkoblingen af et næsten uendeligt antal enheder til internettet og potentialet for bred udbredelse blandt private forbrugere
  • En række større signifikante spillere på markedet – herunder GE, IBM, Cisco og Intel – har tilkendegivet deres støtte til IoT og arbejder med integration af et såkaldt fog layer, samt videre med ideen om swarm intelligence – netværk og integrationsmuligheder der understøtter processeringen af de store mængder data der genereres af sensorer og kommunikeres i netværket samt en massiv parallel processering af data, til grundlag for handling.
  • Mediernes interesse for emnet er med til at understøtte nysgerrigheden fra virksomheder og øvrige interessenter hvilket igen åbner for investering og adoption.
  • Sidst, men ikke mindst, har en række analytikere og virksomheder tilkendegivet forecasts for potentialet i IoT og den værdi det vil skabe – økonomisk forventes IoT, og den kontekst data anvendes i, at få betydelig økonomisk betydning – igen, både i en virksomhedskontekst, men også i en samfundsmæssig skala

Hvad skal vi så bruge IoT til?

At alt er forbundet kan isoleret set ikke anskues som en værdiskabende egenskab, og kan ikke forklare den omfattende interesse der er omkring IoT. IoT skal ses i sammenhæng med de data teknologien genererer, og den intelligens der kobles til data. En sensor alene gør ikke en forskel, men koblet til en række øvrige autonome objekter, ligeledes med sensorer, kan data opsamlet i sensoren anvendes til at skabe værdi i form af optimering i behandlingen af en sygdom, optimering i afviklingen af trafik, sikkerhed for brugeren af produktet eller noget helt fjerde. Hvis du søger lidt på google, og indtaster frasen smart efterfulgt af et, stort set, valgfrit ord, vil du se et væld af resultater – her er et par stykker: Smart Planet, Smart Health, Smart Cities, Smart Buildings, Smart Energy, Smart Industry, Smart Transport, Smart Products og ikke mindst Smart Living. Er det så hype, eller potentiale? Jeg mener at anvendelsesmulighederne er mange, og der bør derfor tænkes bredt i produktudvikling samt i vores forvaltning af samfundet.

Når jeg tidligere har skrevet at IoT ændrer den måde vi forstår og agerer på i et samfundsperspektiv, er det med udgangspunkt i de muligheder der ligger i anvendelsen af IoT til understøttelse af grønne tiltag som overvågning af brugen af vand eller monitorering af forurening i havene, styring og optimering af el systemet, mulighed for optimering af behandling indenfor sundhedsvæsenet, planlægning og afvikling af trafik i byer – og ikke mindst – helt banalt, hjælpe os med at finde en parkeringsplads.

Ændringen i vores privatliv vil vi opleve slår igennem i vores hjemstyring af temperatur vil blive langt mere intelligent, tilkobling af alarm, låse, kameraer samt havevanding vil blive en naturlig del af husets infrastruktur – såvel som det intelligente køkken.
Fra et forretningssynspunkt, er der store perspektiver i anvendelsen af IoT teknologi. Som beskrevet herover vil det være den adgangsgivende billet for virksomheden, at den er i stand til at levere smart products eller øvrige produkter til det smarte samfund – dvs. produkter der understøtter kommunikation med øvrige produkter i netværket – og business casen for udvikling af de nye produkter skal nok komme til at hænge sammen. For udover at kunne kommunikere med brugeren af produktet, vil produkterne også være i stand til at kommunikere med, og sende data til, producenten af produkterne. Data om produktets brug, dets status – skal der eksempelvis fyldes papir eller sæbe i dispenseren, eller skal der udføres service på en kran – dets fysiske placering, vil pludselig være tilgængelige - og 'Udsolgt' eller 'Virker ikke' er situationer der potentielt helt kan udryddes. Data omkring produktets brug, geografi, slitage, etc. åbner op for nye forretningsområder baseret på brug – herunder en række scenarier baseret på pay per use er bragt i spil og åbner igen op for en helt ny tilgang til prissætning. Nye typer af partnerskaber kommer i spil, som eksemplet med det intelligente køkken, hvor Microsoft og Miele har indgået et samarbejde.

IoT kommer dog ikke uden omkostninger – og der er en række klare udfordringer der skal tackles i processen – læs med næste gang, når jeg forsøger belyse disse udfordringer samt kommer med bud på de overvejelser der skal gøres i løbet af implementeringsprocessen.

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ivan Skytte Jørgensen

Jeg betragter IoT og "smart xxxx" som hype pr. nærværende. Der loves meget, men ikke ret mange har taget stilling til hvad der giver mening og hvad der er besværet værd. Min tommelfingerregel er, at hvis man kan opnå 80% funktionalitet med et simpelt tænd/sluk-ur, så er det nok ikke værd at forbinde til internettet lige i dag. Det internetforbunde køleskab eller brødrister blive ved med at dukke op, eller som jeg stødte på for nyligt, en A/C termostat man kan checke sin facebook på.

Nu lyder jeg måske som en maskinstormer, men det er jeg slet ikke. Faktisk arbejder jeg indenfor IoT/"smart xxxx", eller som jeg foretrækker at betragte det: styring og automatisering.

Det er min erfaring, at der er størst gevinst ved de helt, helt banale ting, hvor man kan spare arbejdskraft eller penge, eller højne serviceniveauet. Eksempler fra hotel-verdenen: - Ved at snakke med dørlåsene kan man få at vide fra hvilken side af døren den blev åbnet. Sammenholdt med en bevægelsessensor, så kan man komme med et meget godt bud på hvornår gæsten er gået for i dag og rengøringskonen kan gå igang. - Ved at nulstille termostaten hver dag ved middagstid til noget fornuftigt, så træder ingen ny gæst ind i et iskoldt eller overophedet værelse.

Hvis man træder et skridt tilbage, så vil man opdage at værdien ikke er at ting er forbundet til internettet eller er smarte, men derimod at de er åbne for integration med tredjepart.

  • 4
  • 0
#3 Alex R. Tomkiewicz

Sådan en artikel må være Internettets svar på supersødede læskedrikke. Det smager godt og skaber en uimodståelig tørst efter mere. Det er fagre nye verden. En ny version af 60'ernes forkromede drømme med raketfinner på alt fra biler til brødristere. Jeg venter stadig på ATM to the desktop og en stegepande der - trods diverse rumfartøjsbelægninger - ikke brænder min mad på.

Som den gode postmodernist jeg forsøger at være, klikker jeg selvfølgelig på det første link som skal underbygge disse futuristiske drømme: Internet of Things spås til at få en afgørende indflydelse … men af hvem? Hvordan? Hvorfor? … vil jeg gerne vide.

Og så finder jeg ikke langt inde i den linkede artikels tekst (glimrende artikel i øvrigt - som måske ikke egentligt underbygger denne artikel) denne bullet: "Whether the IoT will lead inevitably to a higher quality in the provision of many services is problematic." What? Nu troede jeg lige alt var fryd og glæde?

Der mangler en Smart i listen over Smarts: The Smart Human.

:-)

  • 1
  • 0
#4 Frithiof Andreas Jensen

Der mangler en Smart i listen over Smarts: The Smart Human.

Hehe - start i det små med at läre at lave mad ;-).

Jeg har en simpel "De Buyer" stålpande uden nogen som helt belägning til at forgifte min mad. Den er sikkert stampet ud med en maskine som var fuldt forrentet i 1932, men det koster alligevel en hel del ekstra at fravälge Teflon. Nå, men: Den pande bränder aldrig noget på. Tricket er at man aldrig at vasker panden med säbe, kun kogende vand og en stålsvamp (hvis noget sidder fast alligevel).

Jeg er meget interesseret i teknologi, men, jeg er egentligt ikke särligt interesseret i teknologier som gör hverdagen svärerere for mig, der er en trend til at alle mulige särinteresser maser sig ind og forsöger at få folk til at arbejde gratis for dem eller i det mindste levere data. Måske også Internet of Things. Der tales alt for lidt om hvad JEG får ud af det

  • 0
  • 0
#5 Deleted User

Integrationen til tredje part bliver afgørende - jeg kommer lidt ind på det i mit næste indlæg, omkring udfordringer if. med IoT. Derudover er jeg enig med dig i, at

at der er størst gevinst ved de helt, helt banale ting

om ikke andet så for nærværende. Se eksempelvis videoen jeg har linket til i eksemplet med parkering

  • 1
  • 0
#6 Deleted User

I indlægget forsøger jeg at introducere IoT - forholdsvis ukritisk, som du også ganske rigtigt lægger mærke lidt. Min tanke er ikke at 'sælge' Shangri-La, men mere indikere at der er forandring på vej. I mit næste indlæg vil jeg beskæftige mig lidt mere med de udfordringer og bekymringer, som er en del af IoT økosystemet - herunder blandt andet data privacy og sikkerhed. Så jeg håber da du vil læse med der igen.

  • 1
  • 0
#8 Henrik Biering Blogger

... er at man ikke på forhånd - mentalt eller teknisk - begrænser flowet og anvendelsen af data.

Det nye er at bilen, udover at kommunikere med sig selv og brugeren af bilen, vil være i stand til at kommunikere med producenten af bilen – der bliver således tale om 1 til mange kommunikation, eftersom alle producentens biler vil kommunikere med producenten, som én central entitet.

Det du taler om her - fjernaflæsning af bilens computer - er en helt naturlig evolution.

Revolutionen opstår ved at jeg som ejer af en "ting" (f.eks. en bil) frit kan autorisere formidling af data fra tingen til hvemsomhelst jeg stoler på - herunder direkte eller indirekte til andre producenter - med henblik på såvel ny innovative tjenester som løbende benchmarking af min "ting" mod diverse andre lignende ting på markedet.

På den måde vil data være med til radikalt at øge transparensen på markederne for "ting", og dermed skærpe konkurrencen og innovationen på en lange række produktområder.

Generelt kan man sige at jo mere datadrevne vores (købs)beslutninger bliver, jo mere kan producenterne omlægge deres omkostninger fra marketing til udvikling/innovation.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere