DASK et program sammen

Den 29 september har du chancen for at vinde en unik og attråværdig præmie, du skal bare indlevere det bedste program.

Efter alt hvad vi har kunnet finde ud af, kørte danmarks første computer, DASK, sit første program den 29 september 1957, i anledning af 50 året for denne skelsættende begivenhed, laver Dansk Datahistorisk Forening en konkurrence for alle danske programmører.

Det siger sig selv, at det første program til den første computer måtte skrives i hånden og lang tid før dokumentationen forelå.

Til gengæld havde de faktisk hardwaren at arbejde med, det har vi ikke mere, der er kun nogle spredte stumper af DASK tilbage.

Men vores konkurrence forsøger at bevare lidt af ånden: I får adgang til den fulde dokumentation, men først en uge inden konkurrencens afleveringsfrist frigiver vi det simulatorprogram på hvilket korrektheden af de indsendte programmer vil blive bedømt.

Konkurrencens regler:

Programmet skal skrives i DASK maskinkode.

Du vælger selv programmets funktion eller effekt.

Dokumentation til DASK, inklusive den helt centrale "Lærebog i kodning for DASK" findes på foreningens hjemmeside.

Programmet skal køre på flg. konfiguration af DASK:

  • 1024 helord à 40 bit (indhold ukendt)
  • tromlelager (indhold ukendt)
  • 5-kanal hullæser
  • kontrolbord med højtaler
  • skrivemaskine der kan skrive hex og nogle få grafiske tegn (side 6.3 i lærebogen).

Afleveringsformat:

Email med kommenteret kode, (der er gode eksempler i kap. 5 i lærebogen.)

Kommentarene skal beskrive hvad programmet gør, inklusive ind og uddata.

Der gives bonus hvis der afleveres en fil indeholdende en hulstrimmel der kan loades direkte med 0A19 ordren.

Der gives dobbelt bonus hvis programmet afleveres på en hulstrimmel der kan læses på en RC2000 strimmellæser.

Tidsfrister:

Programmer skal indleveres inden 22 september 2007 for at deltage i konkurrencen.

Den 15 september 2007 frigives på foreningens hjemmeside det DASK simulatorprogram der vil blive brugt til at bedømme programmernes korrekthed.

Bedømmelseskriterier:

Korrekthed, Kreativitet & Humor.

Dommerpanel:

Udpeges af Bestyrelsen for Dansk Datahistorisk Forening.

Alle henvendelser vedr. konkurrencen: daskkode@datamuseum.dk

Værs'go at kode...

phk

Relateret indhold

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning er selvstændig systemprogrammør, kernekoder, Varnish-forfatter, data-arkæolog og brokkehoved uden særlig portefølje.

Kommentarer (3)

Kommentarer (3)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer