Danske Open Source bloggere

En af de rigtige gode nye tiltag indenfor danske open source er http://planet.opensource.dk, som giver et overblik over de mange danske bloggere som jævnligt skriver om open source. Det er de to dygtige gutter Sune Vuorela og Alexander Færøy som står bag.

Hvis din blog opfylder følgende, så er du også meget velkommen til at få din blog på listen;

  • Du skriver på skandinavisk og/eller på engelsk
  • Du er involveret i free/open source software på en eller anden måde
  • Du skriver en gang i mellem om noget relevant for free/open source software-verdenen

Hvis du kommenterer på dette og opgiver URL til din blog så skal den nok komme på planet.opensource.dk.

/pto

P.S: Som det kan ses er tre af de 24 nuværende blogs fra version2.dk :-)

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm

Hvad lægger du i ordet "evangelist"?

Jeg ser det helt klart som en service rettet mod open source-folk, både som blog-afsendere og læsere. Altså absolut om open source 'set indefra'. At man engang imellem kommenterer open source set udefra mener jeg ikke kvalificerer.

Og nej, det giver ikke et fuldstændigt billede af den danske IT-verden og dens forhold til open source. Men det ser jeg heller ikke som formålet. Det kan vi så give et andet sted...

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

"Evangelist" var måske også et forkert ord at bruge, men jeg vidste ikke helt, hvordan jeg ellers skulle formulere det.

Jeg studsede blot over formuleringen "Du er involveret i free/open source software på en eller anden måde", for den hverken ekskluderer eller inkluderer jo reelt nogen beskæftiget med software(udvikling).

Umiddelbart synes jeg, at opdelingen i OSS/non-OSS er lidt kunstig, for det er vel ikke som udgangspunkt relevant, om den berørte software er OSS eller ej - det relevante i forhold til vores arbejder er vel om de konkrete værktøjer vi bruger giver værdi for os og om det kan give værdi for andre. Opdeling i OSS/non-OSS giver derimod mening, hvis man lavede et site/feed til diskussion af fordele og ulember ved forskellige udviklingsmetodikker. Her er der jo en skarp væsensforskel imellem måden software typisk udvikles på i OSS- og CSS-verdenen.

Når jeg valgte at skrive det oprindelige indlæg, så er det fordi jeg bestemt falder indenfor de nævnte optagelseskriterier. Jeg arbejder dagligt med OSS-software og jeg bidrager næsten dagligt med kode til OSS-projekter rundt omkring i verden. Men hvis jeg kigger på indlæggene fra de forskellige blogs derinde, så synes jeg slet, slet ikke, at det jeg af og til skriver om OSS-relevante ting vil passe ind imellem de andre indlæg.

:o)

  • 0
  • 0
Peter Toft

Hej Jesper

Jeg tror der er en ret afslappet holdning til hvornår en blog kan komme på planet.opensource.dk - så hvis "Du skriver en gang i mellem om noget relevant for free/open source software-verdenen" så er det bare at foreslå din blog kommer på. Hvis du 99% af gangene skriver om strikkeopskrifter og 1% om koffice så ... måske :-)

Anyway ud af busken rødder hvis I har noget I vil dele.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere