Dansk Internet Register - "intelligent" svindel med dine penge

Jeg fik i dag et nydeligt brev fra "Dansk Internet Register", som gratis vil tilbyde at registrering og opdatering sker for mine domæneinformationer. Ok - på side 2 står der nederst en notits om at man skal betale 958 Euro om året.

Der er endda svarkuvert med eller svaret kan faxes til nummer 69804100 som er et dansk nummer.

Jeg har skrevet om dette før i http://www.version2.dk/artikel/3861, men det fortjener gentagelse. Dansk Internet Register er svindel og humbug - anmeld lignende sager til forbrugerombudsmanden. Han bør vel også kunne gå efter dette fup-firma, der har til huse i Tyskland.

Mit spørgsmål til jer alle er følgende: Hvorfor findes dette fupfirma fortsat? Det er jo plattenslageri, som burde være stoppet for to år siden.

Selvfølgelig er noget af svaret, at firmaet findes fordi de sender breve som almindelig mennesker tror, at de bør betale - og det ser også meget fint ud. Godt lavet - men fup er det...

/pto - som er sur på Dansk Internet Register

P.S. Jeg er da også helt sikker på at vi kommer til at se langt mere socialt intelligent spam i de kommende år bl.a. pga. Facebook, LinkedIN, og de andre sociale netværk.

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Thomas Johansen

Der står med småt "annoncen koster ...." og at det er fra Hamburg, hvilket burde få alarmklokkerne til at ringe.

Men ja det er et frækt fup nummer og for udestående der ikke lige kender til hvilke registre der er til domæne styring mv. så kan den måske være sværere at gennemskue.

Helt fint at gentage denne advarsel.

Man burde prøve at ramme dem ved at tilmelde dem til alt muligt underligt, bare en tanke.

  • 0
  • 0
#5 Rasmus Kaae

Jeg får også disse breve. Det er nu sjovt :-)

Specielt kan jeg godt lide hvor ægte brevet fra Domain Registry of America ser ud. Man får helt lyst til at betale dem for et domæne.

Brevet fra Dansk Internet Register (afsendt fra Tyskland) ser også rigtig flot ud. Dejligt papir og en elegant svarkuvert. Meget gennemført. Der skal læses meget nøje for at finde prisen på 958 EUR og derefter læse at man faktisk binder sig for 3 år ad gangen :-)

  • 0
  • 0
#6 Ulrik Friis

Der må være nogen som betaler. Ellers havde firmaet vel ikke råd til at sende så mange breve ud. Nu prøver jeg at sende brevene (27) tilbage, med et kryds i at jeg vil slettes. Forhåbentlig vil det give dem noget arbejde og de skal vel også betale for returgodset. Så må vi se til næste år.

  • 0
  • 0
#7 Erik Jacobsen

Jeg er også blevet beæret med brev fra "Dansk Internet Register". Men min "registrering" indeholdt en åbenlys fejl, (lidt) forkert domænenavn. Tilsvarende på deres site.

Er det generelt? Når der er en fejl, er man mere opsat på at få den rettet, og så klapper fælden.

  • 0
  • 0
#8 Martin Nissen

Er det generelt? Når der er en fejl, er man mere opsat på at få den rettet, og så klapper fælden.

Jeg ved ikke om det er generalt. Men det efterhånden generalt, at mindre virksomheder ikke har ressourcerne til, at undersøge alt der kommer med posten. Der er simpelthen for meget. Det er nærmest panik skak, hvor modstanderne har lavet et, umiddelbart truende, træk over for en svagere modspiller. I ren panik, laver modspilleren det "forkerte" træk og fælden klapper. Overvej altid konsekvensen af ethvert træk!

  • 0
  • 0
#9 Deleted User

Der må være nogen som betaler. Ellers havde firmaet vel ikke råd til at sende så mange breve ud. Nu prøver jeg at sende brevene (27) tilbage, med et kryds i at jeg vil slettes. Forhåbentlig vil det give dem noget arbejde og de skal vel også betale for returgodset. Så må vi se til næste år.

Det ville jeg ikke turde. Jeg arkiverede mine lodret.

  • 0
  • 0
#11 Deleted User

Mit spørgsmål til jer alle er følgende: Hvorfor findes dette fupfirma fortsat? Det er jo plattenslageri, som burde være stoppet for to år siden.

Firmaet og tilsvarende findes endnu fordi straffen for plattenslageri og bedrageri er for lav, alt for lav.

Jeg tror det var en fejltagelse at opgive fysisk afstraffelse. Hvis en domstol nu kunne dømme dem til offentlig gabestok og piskning inde på rådhuspladsen, mon så ikke at de lige ville tænke sig om en extra gang før de udsender den der slags?

  • 0
  • 0
#14 Esben Madsen

jep ram dem på pengepungen... sådan nogle svarkuverter er i øvrigt mest sjove når man fylder dem med konfetti fra de (andre) ligegyldige reklamer der ikke forstår nej tak ;)

det eneste analoge spam jeg får er nu at mine forældre med nogle måneders mellemrum modtager breve adresseret til mig (det er 4 år siden jeg flyttede og det startede for et par år siden) med cd'er med casinosoftware - sendt fra en ny europæisk by hver gang...

  • 0
  • 0
#15 Anonym

"jep ram dem på pengepungen... sådan nogle svarkuverter er i øvrigt mest sjove når man fylder dem med konfetti fra de (andre) ligegyldige reklamer der ikke forstår nej tak ;)"

Den bruger jeg også en del. Det bedste er kuponnyhederne. Der er masser af potentiale i den (et par sider af den i hver svarkuvert)

Jeg har modtaget et brev én gang om, jeg skulle lade dem stå for domænerne, men det er en del år siden. Kan ikke huske hvem det var, men det røg direkte i papircontaineren ligesåsnart jeg nåede til noget med "betale", så jeg læste ikke det hele.

  • 0
  • 0
#16 Anonym

"Jeg tror det var en fejltagelse at opgive fysisk afstraffelse."

Damn. Jeg troede, jeg var den eneste, som gik ind for hængning/skydning/drukning af spammere - helst offentlig selvfølgelig, så man kan få lidt underholdning samtidig ;)

Der er dog én god ting ved analog spam. For det holder PostDanmark kørende, og gode danske arbejdspladser skal man ikke kimse af i krisetider. Hvis folk bare gør det dér med at sende konfetti i svarkuversten, i stedet for at være så dumme at sige ja til det, er det faktisk en ren win-win situation.

  • 0
  • 0
#19 Anonym

På min PC er der installeret fax-modem, og så har jeg jeg et dokument med 10 helt sorte sider. Dem sender jeg som fax hver gang jeg modtager SPAM eller breve som dem der kommer fra DAD. Hvis alle jævnligt faxede 10 helt sorte sider til diverse svindlerfirmaer, så kan man i det midste opnå at drille dem lidt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere