Gæstebloggen

Danmark sakker bagud: Vi er for forsigtige med data-registrering

AI er ikke en trussel – det er en mulighed. Som med alle nye teknologier giver også AI mulighed for at automatisere processer og funktioner, som ind til nu har været manuelle.

Morten Ib Ingstrup er uddannet datalog og er ansvarlig for PAs ydelser inden for anvendelse af kunstig intelligens, avanceret dataanalyse og automatisering i Danmark. Det spænder over afklaring af ambitionsniveau og vision, identifikation af anvendelsesmuligheder, potentialevurdering for konkrete anvendelser, udvikling af algoritmer og opbygning af ”AI”-funktionen og de supporterende kompetencer – herunder bl.a. etablering af infrastruktur til opbevaring og analyse af data – samt transformation til at blive en data-drevet virksomhed. Illustration: PA Consulting

Det betyder naturligvis, at nogle jobfunktioner vil forsvinde, men også at nye kommer til.

Jeg mener, at vi skal tænke på AI som ”Intelligente Assistenter”, der kan hjælpe os med at navigere i den kompleksitet, som menneskehjernen ikke er designet til at håndtere.

Tag for eksempel et regneark. Vi kan alle sammen overskue 10 søjler og 100.000 rækker. Straks værre er det med 1.000 søjler og 1.000 rækker. For en maskine er det helt det samme.

Et mere konkret eksempel er det arbejde, vi laver for en tysk bilfabrikant for øjeblikket. Deres biler har flere end 100 sensorer om bord, som i forbindelse med ‘incidents’ opsamler detaljerede data om alle forhold vedrørende køretøjet.

For bilfabrikanten er det interessant at vide, om et ‘incident’ skyldes føreren, eller om der er tale om en fabrikationsfejl. I sidstnævnte tilfælde kan det jo være nødvendigt at tilbagekalde køretøjer.

Ved hjælp af Machine Learning har vi hjulpet bilfabrikanten med at nedbringe behandlingstiden fra en måned til en dag. Det svarer til en business case på mere end 70 mio. EUR om året.

Smidig adgang til data er altafgørende

I flere sektorer har man et princip om, at ‘udviklere’ ikke må have adgang til produktionsdata.

Det princip fungerer udmærket for almindelig software udvikling og til dels for business intelligence, men det fungerer ikke for data science, hvor man lærer ‘løsningen’ ud fra data.

Eksempel. En bekendt arbejder i en større teknologivirksomhed, hvor han er ansvarlig for udvikling af datascience produkter. Til brug for løsning af en opgave beder han ‘data-afdelingen’ om et datasæt.

Det ender med at tage to måneder, før han får data. Derudover viser det sig, at analyserne, han laver, giver meget underlige resultater. Da han kigger nærmere på de rå data viser det sig, at han har fået et test-datasæt.

Et andet eksempel er, at virksomheder i tillæg til udviklingen skal kunne kravspecificere og teste AI- løsninger, men der skal andet og mere til end bare at beskrive brugergrænsefladen og funktionaliteten, såsom: ”du skal kunne sende en besked og modtage et svar…”, ”beskeder vises som talebobler”.

Med AI-løsninger må vi forholde os til mere tekniske krav som: ‘løsningen skal vælge rigtigt i mere end 90% af tilfældene’, ‘det skal være muligt at forklare, hvordan løsningen træffer sit valg’, ‘en lille variation i en input parameter må ikke ændre resultatet fundamentalt’.

POC, MVP og hva’ så

Dagspressen giver et indtryk af, at virksomhederne er længere fremme, end det nok egentligt er tilfældet.

Vores indtryk er, at mange har lavet proofs-of-concepts, færre lanceret egentlige løsninger og meget få (hvis nogen) har forløst det fulde transformationspotentiale.

Navnlig ser det ud til, at det er svært at skalere fra punktløsninger til en egentlig strategisk kapabilitet. Hvor ‘bottom-up’ fungerer godt taktisk, så er der anderledes behov for at sætte rammerne og styre ‘top-down’, når der skal skaleres.

Ikke overraskende er det svært, da det har konsekvenser for organisation, ansatte, data såvel som teknologi.

Data er råstoffet, som fremtiden produkter bygges af

Hvis data er råstoffet, som fremtidens produkter bygges af, så er det vigtigt at have råstof nok, når I får brug for det. Så hvis I intet andet gør, så sørg for at komme i gang med at registrere alt, hvad I overhovedet kan.

Min holdning er, at vi er for forsigtige – ikke mindst pga. GDPR – og at den ultimative konsekvens er, at vi kommer bagud i den internationale konkurrence.

Det er gennem samkøringen af data, det bliver muligt at optimere holistisk (end-to-end) modsat den punktoptimering, som er udbredt i dag.

Her har vi virkelig en mulighed i Danmark og sundhedsvæsenet er et oplagt eksempel – tænk på, hvor meget mere sundhed vi kunne få, hvis systemerne talte sammen og der kunne optimeres på tværs af privatpraktiserende læger, hospitaler og kommuner; og tænk på, hvordan vores unikke datasæt på det område kan danne grundlag for en række nye sundhedsrelaterede ydelser med tilhørende eksporteventyr.

Relateret indhold

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Heino Svendsen

Kunne det have med at gøre, at det offentlige gang på gang har bevist, at de ikke har styr på sikkerheden, og at vore data ender andre steder end forventet (fx. Indien)? Eller måske, at alt skal vendes til noget CMA for folk, klassifikation?

Lad os tage sundhedsvæsenet som eksempel: Lad os sige, at vi indsamler alle sundhedsdata, vi overhovedet kan skrabe samme i én database. LÆKKERT! Vi kan (i teorien) lære noget af det, give bedre og hurtigere behandling! Perfekt, ikke sandt?

Så kommer forskerne: "Kunne vi ikke få adgang til data? Så kan vi......." "JO! Så skal de jo anonymi... androgyni... ano... Fuck det, vi lægger 1 til CPR-nummer, så kan man ikke finde personen!" Data ligger nu hos X forskere og "support crew".

Forsikringsselskaberne kommer nu på banen: "Hvis vi får adgang til data, så kan strømline vore produkter til vore kunder! Alternativt, må vi jo bare hæve priserne for at sikre en buffer!" "FEDT!!!! Det får I bare". Så ender det med en analyse: "Bjarne Larsen har været på skadestuen Y gange - dvs. farlig sport, han ikke har oplyst om, eller blot uforsigtig: nnnnn.nn kr ekstra i forsikringspræmie. Han har modtaget medicin for SOS flere gange - dvs. uforsigtig livsstil mmmm.mm kr ekstra."

Data kan bruges både godt og skidt. For mit eget vedkommende, tror jeg IKKE på gyldne løfter fra hverken Staten/Offentlige Danmark, chefer etc. ALLE data kan misbruges: udvikler X har lavet SÅ mange rettelser til modul 1: Konklusion: 1) Udvikler X er meget aktiv. 2) Udvikler X er inkompetent og kan ikke få modul 1 til at leve op til kravene. Hvilken er den korrekte ud fra de data?

Hånden på hjertet, så bliver jeg lidt nervøs, når jeg læser "Data er råstoffet" og senere "eksporteventyr"... Det bliver i min verden til : "Politiker får nasset sig til en god stilling inden for en virksomhed på bekostning af borgerne..."

  • 29
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Den, der sidder på data, sidder på en enorm magt. Det, som skribenten gør sig til talsmand for, vil gøre beslutningsprocesser uigennemskuelige, og borgerne reduceres til datamalkekøer uden ret til privatliv.

Hvordan vil skribenten undgå, at hans fremtidsvision om, hvad der lyder som stort set uhindret dataindsamling og -anvendelse, ender i et totalitært algokrati, hvor kun eliten - forstået som den økonomiske elite, tech-eliten, forskereliten og magteliten - forstår, hvad der foregår, og har noget at skulle have sagt? Vi er allerede blevet kuppet ind i et datadiktatur, hvor jagten på data styrer vores værdier, lovgivning og samfundets udvikling. Og vi har allerede en meget (alt for) liberal adgang til data: https://www.version2.dk/artikel/forsker-vi-har-meget-liberal-adgang-borg...

Og nu vil man så accelerere kuppet yderligere?

Har skribenten hørt om det menneskerettighedsbegreb, der hedder "retten til privatliv"? Hvordan passer det ind i hans visioner? Lad os slå fast én gang for alle: Uden ret til privatliv, er der intet velfungerede demokrati. Uden ret til privatliv, har vi forvandlet vores samfund til en totalitær forsøgsstald for verdens rigeste og mest magtfulde.

"en række nye sundhedsrelaterede ydelser med tilhørende eksporteventyr."

Mon ikke det er her, hunden ligger begravet - eksporteventyret? Indlægget er et lobbyistindlæg for industrien - ikke et bud på et godt og menneskevenligt samfund.

  • 21
  • 5
Bjarne Nielsen

Artiklen skriver bl.a.:

Hvor ‘bottom-up’ fungerer godt taktisk, så er der anderledes behov for at sætte rammerne og styre ‘top-down’, når der skal skaleres.

Ikke overraskende er det svært, da det har konsekvenser for organisation, ansatte, data såvel som teknologi.

Ja, og konsekvenser for samfundet, for fortsætter vi ureguleret og 'med hovedet næsten under armen' ud ad den nuværende tangent, så vil det begunstige de få på bekostning af de mange. 'Top-down' er centrale diktater, 'bottom-up' er organisk udvikling nedefra.

Vi har brug for at sætte rammer a la Asimovs love (og det skal vi tænke godt igennem: https://xkcd.com/1613/). Uden styring kører vi bare af sporet, og bliver overhalet af dem, som først tænkte sig om.

  • 14
  • 0
Bjarne Nielsen

Udfordringen er ikke indsamling, men effektiv og forsvarlig udnyttelse.

Udfordringen bliver at forstå data, og kunne stole på data.

Hvis du spørger Trump, hvor meget hans aktiver er værd, så afhænger svaret af, om det er skattevæsenet eller banken som spørger. Eller se bare problemerne med at inddrive gæld til det offentlige: det er ikke data, som mangler; det er kvalitet, konsistens og troværdighed.

Vi, der har forsøgt at lade spørgeskemaundersøgelser, ser det også. Det er sjældent at folk svarer på det, som vi tror, og bare det at skifte et ord ud eller bytte rundt på rækkefølgen, påvirker resultaterne. Og så fortolker vi på det bagefter, hvorved alt det, som kunne bidrage til forståelsen går tabt.

Og spørgeskemaer designer man (hvis man ved hvad man gør) omhyggeligt; almindelig indsamling af almindelige data har slet ikke den omhyggelighed, her er målet "godt nok" (og vel at bemærke "godt nok" til det oprindelige formål).

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

I mine øjne starter udfordringen med overhovedet at indsamle alle disse forjættede data, uden samtidig af udradere retten til privatliv. Det er jo allerede gået galt - privatlivet er blevet os frastjålet af overvågningskapitalisterne - lige under vore næser, og med vore politikere som villige medløbere.

Problemet er nu den skæve magtbalance: "Eliten" (den politiske, økonomiske, forskningsmæssige, erhvervseliten) har tiltaget sig magten over noget, som jeg anser for min umistelige menneskerettighed, nemlig mit privatliv.

Der er en skæv magtrelation, hvor jeg tvinges til med hatten i hånden at forhandle med disse "tyve" om noget, som i udgangspunktet faktisk er min umistelige ejendom. Og da jeg ikke tror på, at de (med forhåbentlige undtagelser) under nogen omstændigheder frivilligt giver disse tyvekoster fra sig, selv hvis jeg taler pænt til dem - de har jo magten til at lade være - så er jeg nået til, at det er nødvendigt at kalde en spade for en spade: Det er tyveri, og de er forbrydere. Vel vidende, at mange af dem nok er flinke mennesker privat.

Jeg er nået til den konklusion, at hele denne udvikling allerede reelt foregår langt udenfor almindelige menneskers sfære ( som på denne konference i næste uge http://www.cphhealthtech.dk/arrangementer ), i toppen af samfundet blandt verdens og landets rigeste, og at de centrale aktører er fløjtende ligeglade med os, og hvad vi mener.

Vores modpart - dataherremændene, feudalherrerne - bruger sproget til at franarre os retten til privatliv. De maskerer, hvad der foregår, ved udelukkende at omtale alle de angivelige fremtidige vidunderligheder, som vi er på vej til, hvis bare vi vil glemme, at det faktisk er vores egen ejendom, de kræver råderet over. Og ved at undlade at omtale, at denne udvikling i virkeligheden snigende koncentrerer al magt og alle ressourcer i toppen - hvor der allerede er for meget af begge dele til, at vi demokratisk kan hamle op med det.

De lytter ikke, når vi taler pænt - de har magten, og kan tillade sig at være ligeglade med os. Vi er derfor nødt til at sætte præcise og skarpe ord på, hvad der i virkeligheden foregår. Og jeg kan ikke finde andre dækkende ord end "overgreb", "kup", "tyveri", "forbrydelse", "datamalkekøer", "feudalherrer", "voldtægt"!

Det er nødværge - de pæne ord gør simpelthen ikke indtryk. Zuboff bruger de samme ord, hvilket glæder mig. Og jeg tænker, at det er den konklusion, Zuboff også er nået til - at vi må insistere på at turde sætte de rigtige ord på, hvordan vi som mennesker oplever udviklingen som overgreb - fordi det er det! Hvis ikke vi gør det, bliver vi sprogligt løbet over ende - som i ovenstående debatindlæg.

  • 8
  • 4
Allan S. Hansen

Data er et af de begreber som kan dække over alt og intet.
Derfor giver det ikke mening blot at snakke 'data' men man skal være være konkret og tydelig.

Data er ikke et råstof. Råstoffer er nemme at kontrollere og opbevare.
Data er viden, som er 'nem' at misbruge, og kan genbruges til mangt og meget og absolut ikke nem at kontrollere og opbevare sikkert.

  • 12
  • 0
Hans Nielsen

"Min holdning er, at vi er for forsigtige – ikke mindst pga. GDPR – og at den ultimative konsekvens er, at vi kommer bagud i den internationale konkurrence."

VIl da mere sige at vi er forud, og firmaer i EU som indordnet sig GDPR, er foran. Når andre lande følger trop.

Allerede nu er det vel et godt salsargument at dine data behandles inden for EU under GDPR.

  • Og alt det positive som du mener kan komme ud af data. Det kan man også under GPDR, det koster bare lidt mere i sikkehed og omtanke.

Det er alt den negative misbrug af data som GDPR forhindre, som forsikringsmisbrug, "tab" af data uden koncekvenser og hovedetløs indsamling, deling og misbrug som facebook cambridge analytica.

Er det denne del, som dit konsulent hjerte græder over er væk ?

Hvorfor jeg mener at du tager fuldstændigt fejl.

Hvis GDPR kommer til at virke, og personer igen får tillid til myndighede og sunhedsvæsent. Så kan det være at sunhedvæsnet data bliver mere valide, end nu, hvor man ikke længere taler med, eller beder sin læge om at lade være med at skrive noget i Jounalen.
Hvis tiliden enda bliver god nok, som måske efter 5 år uden læk, så kan man måske enda igen få lov af så mange, at de restende ikke har statiske indflydelse. via samtykke at få data til forskning.

  • 12
  • 0
Niels Madsen

... i den internationale konkurrence om at ekspropriere folks privatliv. Alternativet er at befolkningen skal frarøves deres selvbestemelse over egen persondata.

Selv boycotter jeg nu alle statslige, regionale, kommunale og private spørgeskemaundersøgelser. Mine børns hælblodprøve er blevet taget i udlandet, de kommer til sundhedsplejeske i privat-regi, og de svarer ikke på nationale tests og trivselsmålinger. Sådan kan vi blive nød til at agere indtil vi får selvbestemmelse over egen persondata tilbage.

Den eneste handlemulighed vi som borgere har tilbage er konsekvenspædagogik over for købmænd og politikere: Altså, prøver man at planke vores privatliv uden at spørge først, så får man INTET, eller man får ukorrekte data.

  • 13
  • 0
Louise Klint

@Heino Svendsen,

Lad os sige, at vi indsamler alle sundhedsdata, vi overhovedet kan skrabe samme i én database. LÆKKERT!
Vi kan (i teorien) lære noget af det, give bedre og hurtigere
behandling! Perfekt, ikke sandt?

Din skitserede superdatabase er på vej.
Den er allerede besluttet af et enigt Folketing for nylig, 14. marts:

L 127:
Ny tilføjelse til sundhedsloven, der byder de praktiserende læger at
indberette og videregive de oplysninger (data), vi danskere giver dem
under fire øjne i fortrolighed, til Sundhedsdatastyrelsen.
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l127/index.htm

Oplysninger vi herfra, som borgere, ikke længere har kontrol over.

Fordi de skal samles med øvrige sundhedsoplysninger i et
centralt journalregister / primær database,
som skal oprettes hos Sundhedsdatastyrelsen.

En database, som sundhedsministeren i vid udstrækning bestemmer over
og fastsætter regler for.
(Se side 2: #16, hele § 193b. Heriblandt stk. 3 pkt. 1-7. Samt #18: §195 stk. 3):
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l127/20181_l127_som_ved...

Loven træder i kraft 1. juli i år.

Men sundhedsministeren bestemmer hvornår databasen er oppe at køre.
(”Fastsætter tidspunkt for ikrafttrædelse af…” §4, side 3).

  • 6
  • 0
Poul Kristiansen

@Niels Madsen.
Helt enig i dine kommentarer.
Det sørgelige er at flertallet (jeg håber jeg tager fejl her!) ikke har energi og kendskab til at gennemskue hele problematikken og mulighed for at kunne forsvare sig på samme måde som du gør.
Hvad kan vi, der har mulighederne, gøre for at forbedre på denne situation?

Mvh, Poul

  • 6
  • 0
Gert Madsen

Jeg læser dette som et ønske om yderligere erhvervsstøtte.
Tving borgerne til at aflevere værdier til en branche.
Det stemmer helt med tidens udgave af "Erhvervsvenlig politik".
Eksemplerne hober sig op:
Vil du have fradrag i lejeindtægt til dit sommerhus; så aflever 30-50% til Novasol/Dansommer.
Vil du have fradrag for elafgift til din elbil; så aflever x % til EON/Clever.
Vil du høre radio; så aflever x tusinde kr. til Bil-forhandlerne/T-hansen.
Vil du se TV2; så aflever det 20-dobbelte til Boxer.
.
.

  • 5
  • 0
Niels Madsen

Hvad kan vi, der har mulighederne, gøre for at forbedre på denne situation?

Tja, det er svært. Men for tiden er det sæson for de årlige, såkaldt obligatoriske, trivselsmålinger i folkeskolen. I modsætning til i 2018 er der ikke længere nogen mulighed for at svare anonymt på papir, så alle svar bliver koblet til barnets cpr nummer, og opevaret på livstid.

Jeg går og leger med tanken om at få trykt et par tusinde klistermærker med en tekst som fx. "Boycott Trivselsmålingen. Dine svar gemmes for evigt med dit cpr nummer. De kan følge dig for altid.". Eventuelt med en scanbar kode som linker til en webside med mere info.

Hvis nogen skulle have lyst eller tallent til at hjælpe med teksten eller den grafiske del af noget sådant, så vil jeg meget gerne få dem trykt, og sende nogle tilbage til fri brug ved den lokale folkeskole.

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det har du ret i, Christian Nobel. Men der er ingen vej uden om. Og privatlivstyveriet er jo et faktum - ikke bare en mistanke. For hvis vi stadig havde en ret til privatliv, ville vi jo kunne sige "nej" til at udlevere det. Det kan vi ikke, for der er magtfulde - efter min målestok moralsk kriminelle - grupper i vores samfund, som har bemægtiget sig det, og nu simulerer, at betingelserne for privatlivstyveriet er til åben debat. Det er løgn - vi har intet at skulle have sagt, for vi har allerede mistet magten over vore data, og dermed over, hvem der kan møve sig ind over vor privatsfære.

Så jeg siger det igen - vel vidende at det medfører en skov af thumbs down: Det er voldtægt, vi udsættes for. Det er indtrængen i vor mentalt private sfære - ganske som voldtægt er indtrængen i den fysisk private sfære. Det kan ikke nytte i denne sag at ligge under for en norm om, at vi skal tale pænt. For ville vi stille det krav til et fysisk voldtægtsoffer? "Nej, vi vil ikke tage imod din anmeldelse om voldtægt, for det er ikke pænt at kalde nogen for voldtægtsmand." Stiller vi i den sammenhæng et krav om, at det skal formuleres noget i retning af " Er du sød ikke at voldtage mig, jeg føler mig ikke rigtigt godt tilpas med det"?

Kravet om at, at vore side skal tale pænt og respektfuldt i diskussionen, er et spinkrav fra den anden side - for der er jo i praksis ingen respekt overhovedet for vore grænser fra den anden side. Vi kan råbe og skrige - de maser alligevel ind, som om det er dem, der ejer vores privatliv, ikke os. Det er ikke respekt.

Intet sted i debatindlægget er der nogen overvejelser overhovedet om, at det faktisk er andre menneskers privatsfære, han opfordrer til at invadere yderligere. Han kan godt prøve at kalde det paranoia - det er bare et faktum.

  • 4
  • 3
Anne-Marie Krogsbøll

Fra medicoindustriens årsberetning:

"Sundhedsdata.
LIF og Medicoindustrien lancerede primo 2017 et sæt anbefalinger til, hvordan det danske sundhedsvæsen kan formulere retningslinjer for en øget brug af sundhedsdata under betryggende vilkår. Senere på året fremsatte en række partier i Folketinget en hensigtserklæring om brug af sundhedsdata, som flugtede ganske nøje med disse anbefalinger. Medicoindustrien afventer et gennembrud i de politiske
forhandlinger vedr. sundhedsdata i 2018."

https://medicoindustrien.dk/sites/default/files/aarsberetning2017_0.pdf

Læg mærke til, at at Folketingets hensigtserklæring "flugtede ganske nøje med LIF's og Medicoindustriens anbefalinger". Det sunderstreger helt præcist mine påstande ovenfor - vi ahr intet at skulle have sagt i denne sammenhæng. Hvor korrupt kan det blive? Glemt er fuldstændigt protester fra borgere, glemt er mennesretten til privatliv - de skal bare lægge data til, for industrien har talt - og sikkert også betalt til parti- og kandidatkasser.

Sammenhold så med denne nyhed fra i går:
https://www.berlingske.dk/business/overraskende-direktoerskift-udloeser-...

305 millioner som afskedssum? Skal disse mennesker virkeligt have lov med at fortsat at snylte på vores andres privatliv - til stor skade for samfundet? Aldrig i livet - det er røveri ved højlys dag. Og vore politikere er tydeligvis medsammensvorne medløbere. Jeg vil se de partistøtteregnskaber. Den statsautoriserede korruption styrer voldtægten af vores privatsfære.

  • 4
  • 2
Søren Sehmann

Hvis vi havde prioriteret overblik over og mere bevidst omgang den personoplysninger og data de seneste 20 år, så havde risikoen ved data-registreringer været betydeligt mindre, og meget lettere at overskue.
Vi må kræve, at både det offentligt og såvel store som små virksomheder har fuldt overblik over deres data, og de sikkerhedsforanstaltning der knytter sig til de forskellige data set. Vi må kræve, at firmaer og myndigheder, som bruger AI, skal være GDPR compliant - og GDPR certificeret, før de må begynde at eksperimentere med personoplysninger.

  • 4
  • 1
Louise Klint

Som flere er inde på, er vi i Danmark ude på et overdrev, når det gælder
datahøst og knægtelse af privatliv.
Jeg er selv ikke kommet mig over vedtagelsen af ovennævnte L 127
eller CFCS-loven i sidste uge.

Jeg vil sige, at jeg har vel ikke resigneret, hvad angår lovgivning om vores privatliv og sundhedsdata.
Men en nogenlunde nøgtern konsekvensberegning siger mig, at dette her – den lovgivningsmæssige fremgangsmåde vedr. data og digitalisering, som bedrives i disse år – ikke er holdbar i længden.

Jeg har et eller andet sted indstillet mig på, at vi kommer til at opleve den ene skandale efter den anden, hvad angår digitalisering og persondata.
Og at det sandsynligvis er den eneste vej til forandring.

At vi kommer til at gå hele planken ud, så at sige, så længe man, på Christiansborg, forvalter og lovgiver, som man gør i disse år.
Så længe man ikke vil tage advarsler og saglig/faglig kritik alvorligt,
men kun vil bestemme selv.

Som jeg synes, vi har oplevet med Nationalt Genom Center, sundhedsdata generelt og senest med CFCS-loven, som blev vedtaget i sidste uge.
(Men som også allerede er planlagt i forhold til de store centraliseringer og liberaliseringer af vores data, som ”Mit Overblik”, fx).

Man kører det hen over hovedet på borgerne.
Vi skal ikke have en offentlig debat.
Vi skal ikke have råderet over vores egne oplysninger.
(Vi kan højest få lov at kigge på et særligt udvalg, og så fodrer man os med en app i ny og næ. ”Min Læge”, fx).
Og uanset hvor megen saglig/faglig kritik og advarsler, der kommer fra talrige og indflydelsesrige organisationer – man anerkender det ikke.
Alt sammen, så man kan få lov at bestemme i fred.
Og det gør man. På Christiansborg.

Hørings- og lovgivningsprocesser er reduceret til skinmanøvrer, hvor de forskellige behandlinger i folketingssalen er teaterforestillinger, hvori minister og MF’er reciterer monologer, der alene tjener som alibi.
Ofte koreograferet og koordineret internt partierne imellem –
resultatet er klappet af på forhånd.
(Tænk fx 1. behandling af loven om genomcenteret, L 146, sidste år.
Hvor sundhedsministeren, egen sundhedsordfører og kollega fra andet parti, alle 3, hver især, fra Folketingets talerstol, kalder borgeres bekymringer og eksperters kritik for ”myter” og ”fake news”.
Pkt. 6, starter 31:20: 48:00-48:12 / 01:11:49-01:12:07 + 01:14:49-01:15:04 / 01:21:10-25 + 01:31:35-50).
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20171/salen/62.aspx?as=1#pv
https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Medicin/2017/December/Myter-og-sandheder-...
https://politiken.dk/viden/Viden/art6355314/Kritik-Dna-projekt-er-h%C3%B...

CFCS-loven var aftalt af et flertal, ved internt forlig, før afstemning.

Over for offentligheden opstiller man et værn.
Går, som minister, ikke af vejen for at vildlede og manipulere.
https://www.version2.dk/artikel/forskere-sundhedsminister-afsporer-debat...
https://holderdetibyretten.wordpress.com/2019/03/21/ministeren-misinform...
Kritikere, bekymrede borgere og eksperter underkender eller diskvalificerer man, både forlods og undervejs, som ”skræmmekampagne”, ”myter” og ja endda som ”fake news” (genomcenterloven/sundhedsministeren).
https://www.version2.dk/artikel/rigspolitiet-kan-faa-adgang-gendata-dans...
Og senest forsvarsministerens slagord om ”automatkritik” og
”konspirationsteorier”, som også gentages ved flere lejligheder.
https://politiken.dk/indland/art6955985/%C2%BBDet-er-konspirationsteoret...
https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2019-05-02#!01:01:04

Samme fremgangsmåde og strategi.
Ingen form for imødekommen- eller lydhørhed.
Kun forsvar, stejlhed og afvisning.

Jeg tænker, at der antageligvis vil gå et år (eller to), hvor loven er i kraft, og så ramler det.

Når det går op for den almindelige dansker, hvad der sker med hans/hendes allermest private oplysninger.
Hvor mange der har adgang til dem og deler dem. Hvordan myndighederne deler og sælger ud af dem (via Sundhedsdatastyrelsen, bl.a).
Når folk oplever i deres hverdag, konsekvenserne af det, de folkevalgte sidder og beslutter på vores vegne.

I England havde man en tilsvarende sag vedr. sundhedsdata, hvor myndighederne bagefter var nødt til at rulle hele molevitten tilbage, fordi befolkningen mistede tilliden til sundhedsvæsenet.
(Jeg kan desværre ikke huske, hvad sagen specifikt drejede sig om, men den kom frem i forbindelse med lovforslaget om NGC, genomcenteret, husker jeg. Omkring her – jeg har de andre links i mit arkiv).
https://www.dr.dk/search/Result?query=nationalt+genomcenter

Ligesom jeg synes, at det er naivt at tro, at CFCS-loven holder i længden.
I hvert fald den del, der omfatter de ”forebyggende sikkerhedstekniske undersøgelser” (§ 6a).
Så snart den første læge eller sygeplejerske (eller andre, civile medarbejdere) oplever at blive kontaktet af efterretningstjenesten i arbejdstiden, så falder det fra hinanden.
Man måber og der vil blive slået i bordet.
I første omgang måske som et spinkelt debatindlæg i Politiken, ”Læge: Jeg sagde mit job op, da jeg blev kontaktet af efterretningstjenesten”. Noget alle kan forstå. Det vil løbe som en steppeild gennem medierne og på de sociale medier. Der er mangel på speciallæger, der er stærke fagforeninger, men måske stærkest af alt; den folkelig opinion: Hvad er det for noget, politikerne har gang i??!

Jeg tror, at det på mange måder kommer til at blive dyrt, alt dette.
Og jeg synes, at man, fra politisk side, spiller meget højt spil i disse år.

Det kan godt være, at man foretrækker at lave lovgivning i fred, på Christiansborg, men på et eller andet tidspunkt står det sin prøve i praksis. Og så vil det ramle.

Og det, der er på spil her, er blandt andet:
Tilliden til sundhedsvæsenet (som er fundamental for at det kan fungere).
Tilliden til myndighederne. Tilliden til demokratiet og til dig, som politiker.
Den folkelige opbakning til forskningen og konsekvenserne heraf?
Den folkelige opbakning til FE? Hvilken indflydelse har det, at FE/CFCS begynder at kontakte og teste civilbefolkningen?
Og så lige det der med danskernes private og sårbare oplysninger… Blandt andet.
Overvej engang, hvor meget der er at tabe på gulvet.

Så det kan godt være, at man vinder på kort sigt
(ved at få sin lovgivning gennemført).
Men der er meget mere at miste her, end en sølle taburet i Folketinget.

  • 4
  • 0
Palle Sørensen

"Nej, vi vil ikke tage imod din anmeldelse om voldtægt, for det er ikke pænt at kalde nogen for voldtægtsmand."

Anne-Marie - det med ikke at ville modtage voldtægtsanmeldelser pga at de ikke er 'politisk korrekte' det har foregået og foregår stadig i England! Og der er eksempler på at forældre der har villet stoppe overgreb på deres døtre i stedet selv er blevet anholdt, mens overgrebene fik lov at fortsætte og der intet skete med gerningsmændene.
Andrew Norfolk, The Times, var en af de første til at afsløre sagen, https://youtu.be/qrUiHB5qJJ0
https://en.wikipedia.org/wiki/Rotherham_child_sexual_exploitation_scandal
"The police had shown a lack of respect for the victims in the early 2000s, according to the report, deeming them "undesirables" unworthy of police protection".

Faktum er at der foregår og er foregået massevoldtægter og gruppevoldtægter af unge engelske piger i alderen 10-16 år i uhyrligt omfang. Men fordi de i 90% af tilfældene blev udført af muslimske mænd (heraf primært pakistanske mænd) gjorde de sociale myndigheder og politiet INTET ved sagerne der fik lov til at forgå i mere end 10 år EFTER at de offentligt ansatte VIDSTE at det foregik. Da sagen i Rotherham langt om længe kom frem, spurgte man disse ansatte hvorfor i alverden de ikke havde gjort noget for at beskytte pigerne - og svaret var "fordi jeg ikke ønskede at blive opfattet som racist" (ja nu er muslimer jo ikke en race, men det var hvad de adspurgte svarede). Så fordi det er politisk ukorrekt at sige sandheden, så tier man hellere stille.
Hvordan man som socialarbejder (eller betjent) kan se sig selv i spejlet når man har undladt at beskytte sårbare mindreårige piger i mere end 10 år blot for ikke at kunne blive stemplet "racist" - ja det kommer jeg aldrig til at kunne forstå.

[Rotherham - hvor tallet nu er oppe på +1.500 misbrugte piger - var iøvrigt blot den første by der blev kendt for disse organiserede og af politiet/socialmyndighederne 'godkendte' massevoldtægter. Senere er bl.a. Telford, Manchester, Rochdale, Newcastle, Oxford, Aylesbury, Keighley, Huddersfield, Peterborough og mange andre byer kommet til. Søg selv videre hvis du ikke har fået kvalme inden da. Man mener at der er foregået ½-1 million voldtæger som myndighederne har kendt til men intet gjort ved pga 'racisme/muslimer'.]

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere