anders lisdorf bloghoved

Danmark har ikke brug for flere programmører

Jævnligt hører vi om og ser intiativer, der ønsker at stimulere børn og unge til at gå i gang med at kode, fordi computerteknologi er fremtiden og vi skal jo fremtidssikre Danmark. Så langt så godt. Vi er helt enige om at computerteknologi er fremtiden, og at vi skal fremtidssikre Danmark, men slutningen at flere med programmeringsevner er tilstrækkeligt er fejlagtig.

Programmering er...

Programmering er på mange måder en rigtig rigtig god ting. Det er udfordrende og kan give en stor tilfredsstillelse. Når det bliver gjort på højt niveau kan det enda opfattes som kunst. På samme måde som matematikken kan være smuk, kan programkode også være smuk. Der er masser af grunde til at lære at kode, man kunne sige, at det er en del af moderne dannelse, og at det er en praktisk fordel i mange områder af livet, men at det skulle spille nogen rolle i at fremtidssikre Danmark er desværre ikke tilfældet.

Problemet er...

Det kan godt være, at det kommer som en overraskelse for de fleste, men programmering er ikke den begrænsende faktor i forbindelse med udvikling af nye teknologier. De seneste årtiers udvikling indenfor støttesystemer til udvikling, programmeringssprog, open source og hurtigere udviklingsteknologier, samt fora af enhver art har gjort, at vi aldrig har kunnet udvikle IT systemer hurtigere. Agil udvikling er blevet standard og man kan finde næsten, hvad som helst i en opensource version medmindre man laver noget meget specialiseret.

Hvis man ikke kan eller vil gøre det selv, findes der hundredetusindvis af indere og kinesere, der gør det til priser så selv kontanthjælpsmodtagere kunne hyre deres egen programmør på elance eller odesk, hvis de fik lyst til at få programmeret noget.

Det største problem i dag er i de fleste tilfælde ikke at skrive og producere software, men faktisk at lade være! Undersøgelser publiceret i Chaos manifesto 2013 (side 2) har vist at 50% af de software features, der bliver udviklet stort set aldrig bliver brugt! Problemet er derfor at lave software, som vil blive brugt at brugerne, og det er et andet problem end blot at programmere derudaf.

Hvor ligger værdien?

Uden på nogen måde at forklejne services som Instagram, snapchat og what’s app, så er det jo ikke softwaren, som gør at disse firmare idag værdisættes til tocifrede milliardbeløb. De fleste kommentatorer er enige om at Mark Zuckerberg næppe var ude efter instagrams software til at lave firkantede grynede billeder. Han kunne vel selv lave en version på en eftermiddag (?). Ej heller var det what’s apps ganske smarte teknologi til at sende beskeder han var ude efter. Beskeder og billeder kan facebook jo allerede sprøjte ud i metervis. Det var kynisk sagt brugerne der var attraktive. Og brugerne kommer på grund af den suveræne bruger oplevelse og fordi disse produkter udfylder en værdi for dem, som ingen andre produkter gør i samme grad. Evnen til at finde ud af, hvad det er mennesker har brug for og hvordan teknologi bliver brugbar for mennesker er altså den centrale værdiskabende faktor i disse tilfælde.

Den store værdi i forbindelse med teknologiindustrien ligger derfor ikke i produktionsapparatet, dvs. software udviklingen eller programmeringen. Den er godt nok absolut nødvendig for at teknologi produkter får succes, men ikke tilstrækkelig. Dertil kommer at software udvikling i tiltagende grad bliver en "commodity” i internationalt perspektiv. Dels fordi meget kan outsources, men også fordi mere og mere kan automatiseres. McKinsey har sidste år lavet en rapport, hvor de har identificeret de 12 vigtigste trends indenfor teknologiverdenen frem mod 2025. En af disse trends er “Automation of knowledge work” (side 41-51). I denne rapport estimerer de at op mod 35 millioner software udviklere vil kunne erstattes med automatiserede systemer frem mod 2025 (side 45).

Hvad skal Danmark gøre?

Hvis vi skulle uddanne flere programmører svarer det til at argumentere for at vi i Danmark skulle satse på at lave sy-stuer og uddanne flere syersker fordi modeindustrien boomer. Men det løb er kørt. Det kan godt være at Inderne og Kineserne på visse områder kan være kvalitetsmæssigt udfordrede, men østeuropæiske udviklere fra f.eks. Rusland, Ukraine, Hviderusland, Rumænien og Polen er efterhånden svære at skelne fra en gennemsnitlig dansk programmør (no offense), når det kommer til det programmeringsmæssige. Når det er sagt så kan de gode danske programmører stadig noget særligt, de kan sætte programmeringen ind i en sammenhæng, men det er jo noget, der ligger ud over det rent programmeringsmæssige.

Det er altså omvendt, hvis vi vil sikre at Danmark skal være førende indenfor teknologi i fremtiden. Vi skal uddanne ungdommen til at forstå mennesker og hvordan vi udvikler teknologi som mennesker kan bruge! Vi skal have specialister i at lave fede produkter, som kan tiltrække millioner af brugere. Det er derfor nogle andre evner som vi i endnu højere grad har brug for, nemlig hvordan mennesker interagerer med teknologi, hvilke problemer de har som teknologien vil kunne løse, forstå deres bekymringer og ønsker. Det er her det værdiskabende ligger, og her vi stadig kan håbe på at have et forspring i forhold til vores østlige venner.

Vi HAR brug for programmører, vi har bare ikke brug for FLERE programmører. Istedet har vi brug for flere mennesker med evner til at forstå mennesker og deres brug af teknologi. Vi har kort sagt brug for at uddanne folk, der kan lave bedre produkter.

Kommentarer (45)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Nyvang

Det var da en herlig fordomsfuld modsætning du sætter op i "Programmører" og "mennesker med evner til at forstå mennesker og deres brug af teknologi".

For nu at fortsætte i samme fordomsfulde kasseopdeling af mennesker, vil jeg påstå at disse "mennesker med evner til at forstå mennesker og deres brug af teknologi" ikke har det store begreb om software og it-arkitektur. Og deri består problemerne i mange af de kuldsejlede it-projekter i nyere tid.

  • 17
  • 1
Anders Lisdorf Blogger

Det er som end ikke min egen modstilling. Den kommer fra den glimrende bog af Alan Cooper: "The Inmates Are Running the Asylum". Cooper er selv programmør og konstaterer blot at udviklere har en anden måde at tænke og bruge teknologi på end almindelige "dumme" mennesker. Derfor er systemer designet af dem sjældent særligt brugervenlige for almindelige mennesker.

Jeg er enig i din betragtning, at det er et stort problem at mange beslutningstagere simpelthen er teknologiske analfabeter som hidser sig op over at de ikke kan få pop-up bokse i emails eller at man ikke lige kan skære 50% af estimatet og få leveret det samme. Det er blot et andet problem, som kunne være genstand for en anden post.

  • 3
  • 0
Thomas Nielsen

Jeg er nok ikke enig i at sidestille manglen (omend det er meget diplomatisk udtrykt) på programmeringsviden med kuldsejlede projekter, men der er bestemt et stort gran af sandhed i påstanden. Når politikerne snakker om programmering i skolen, må det formodes at være på lige fod med træsløjd og håndgerning (som det nok ikke hedder længere), hvor målet jo ikke er at uddanne tømrere og skræddere, men at give en fornemmelse for håndværk.

At alle Danmarks skolebørn ender med at blive programmører er næppe særligt sandsynligt, ej heller ønskværdigt. Men når de selv har haft en høvl i hånden, har de, om ikke andet en fornemmelse for hvor kompliceret det er at lave en vinduesramme. Samtidig giver det jo faktisk en mulighed for at mange bliver i stand til at håndtere en vis grad af gør-det-selv med de rette værktøjer og derigennem effektivisere deres arbejdsdag. For der findes mange produkter i dag, som lader sig programmere. Tag bare noget så hverdagsagtigt og allestedsnærværende som Excel. Det er vel trods alt de færreste der endnu offshorer sine regneark.

Derfor er systemer designet af dem sjældent særligt brugervenlige for almindelige mennesker

Hvis man vælger at springe med på den præmis, så gælder den jo netop også den anden vej og derfor er det præcist lige så vigtigt at de dumme får dén indsigt..

  • 24
  • 0
Martin Jünckow

At vi skal have undervisning i folkeskolen i programmering handler ikke om at vi skal uddanne flere programmører.
Det handler om at hvis vi tror verden er styret af software idag og at computere er uundværlige indenfor snart alle brancher, så bare vent 20 år mere!

Det handler om at computere ikke må være sorte kasser der spytter magi ud for størstedelen af befolkningen i en verden der er så gennemsyret af computerteknologi - programmering er essentielt for at lære hvordan computere fungerer, hvilke muligheder der er og hvilke begrænsninger der er.

Nu nævner du f.eks. at udviklere har svært ved at lave "brugervenlige" interfaces - vås, det svære er at lave interfaces der kan bruges og forståes af IT-analfabeter, som stadig udgør størstedelen af arbejdsstyrken.

Hvis alle har en grundlæggende forståelse af hvordan computere og software virker, så bliver det pludselig realistisk at folk indenfor alle brancher kan benytte domain-specific languages til at automatisere deres opgaver med. Det er jo i sidste ende det computere er super gode til, men disse muligheder eksisterer kun rigtigt idag for os der klassificerer i kassen "IT-folk". Giv den power til almindelige mennesker også og vi vil have en revolution indenfor måden vi bruger computere på.

Og det er for let at sige at vi bare skal outsource det hele til indere, østeuropæere, afrikanere etc.
Vi kan ikke sidde i vores højborg og diktere hvordan software skal udvikles hvis vi ikke forstår software.
Det svarer til at bygge en bro uden at forstå matematik eller geometri...

Programmering skal på skemaet så vi kan give den power vi IT-folk idag er i besiddelse af i forhold til at kunne automatisere alle former for opgaver vi måtte ønske ud til den brede befolkning - disse muligheder skal ikke kun være forbeholdt en lille IT-elite. Derudover kan man jo også håbe på at ved at indføre programmering tidligt i folkeskolen at det kan føre til nogle bedre uddannede programmører der kommer igennem systemet - som med så meget andet gælder det at jo tidligere man starter på det, desto større er mulighederne for at blive rigtig god til det.

Og jeg vil godt vædde med at vi om 10-20 år har brug for langt flere udviklere end tilfældet er idag, fordi software kommer til at styre stortset alt og det er naivt at tro at outsourcing til u-lande er en eller anden silverbullet, det er tværtimod fyldt med problemer og faldgruber.

  • 30
  • 0
Anders Tolborg

Og alligevel er både Facebook, Instagram, Snapchat, Whatsapp mv. 'opfundet' af folk der kunne kode.

På lang sigt har du måske ret i, at vi i højere grad har brug for ux'ere end programmører, men på kort sigt er det altså tilfældet, at stort set alle udviklingshuse er på jagt efter flere udviklere, mens der sidder en stor flok arbejdsløse cand. It'ere og leder efter job.

Vi skal passe meget på med at adskille produktionen (programmerin) fra konceptualisering (brugerviden), ligesom vi allerede fejlagtigt har gjort inden for andre fag, hvor vi har outsourced produktionen.

Innovation opstår i et sweetspot mellem produktion og konceptualisering. En hacker, en designer og en hustler, der arbejder sammen, kan disrupte en hver industri ;)

  • 18
  • 0
Martin Jünckow

Som iværksætter vil jeg også gerne pointere at det er uendelig meget lettere når man selv kan programmere løsningerne - hvis vi skulle have ansat folk til det, så var vi gået fallit inden vi var kommet igang... (eller mere realistisk var vi aldrig gået igang)

Politikerne har en drøm om at Danmark skal være foregangsland indenfor iværksætteri og idé-udvikling, men der sker ikke vildt meget ud over tale - programmering på skoleskemaet vil for alvor være noget der rykker ved folks muligheder for at lege opfindere i dette århundrede.

  • 7
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

"programmering er ikke den begrænsende faktor i forbindelse med udvikling af nye teknologier."

Nej, men det er i allerhøjeste grad en begræsende faktor for den brede befolknings forståelse af selve teknologien og dens begrænsninger.

Det er et kendt fænomen, f.eks var der mange der troede at man kunne køre automobil som man kørte hestevogn: Hænge tømmen mens hesten selv fulgte vejen. Det kom som en overraskelse for dem at der ikke var en "autopilot" i bilen.

Den samme slags misforståelser ser vi, ikke mindst i Folketinget, hvor IT er en magisk besværgelse der kan skære et vilkårligt antal procent af et budget hvis man har de lyster.

Hvis Corydon nogensinde havde prøvet at skrive et program bare lidt længere end Hello World ville han haft en noget anden holdning til IT.

  • 29
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Grafiske grænseflader er fine til simple interaktioner med systemer, men hvis interaktionerne bliver mere komplicerede, så ender man i et point-and-click helvede, hvor man skal igennem 27 menuer for at gøre et, man vil, og det hele skal gentages næste gang, man vil det samme.

Programmering er grundlæggende at give instrukser til en maskine. I takt med, at maskiner bliver mere komplicerede, bliver behovet for at give dem komplicerede instrukser større, og dermed kommer det -- uanset om det sker med en mus eller et tastatur -- til at ligne "rigtig" programmering mere og mere. Ikke dermed sagt, at man skal give instrukserne i Java eller C++ (dertil er deres niveau for lavt), men f.eks. via domænespecifikke scriptingsprog i stil med Lego Mindstorms eller Scratch, og en del af disse kan sagtens bruge ASCII tekst frem for kasser på en skærm. Et tastatur har lagt større reel informationsbåndbredde end en mus, og et tekstvindue kan på samme plads vise en større mængde læselig information end et diagram. Redigering af tekst er også nemmere end redigering af et diagram.

Så hvis man gerne vil være andet end naiv bruger af fremtidens teknologi, så har man behov for basal viden om og træning i at programmere. Derfor bør der undervises i programmering i folkeskolen. Man skal dog være varsom med, at det ikke "bare" bliver kodning af sjove animationer, men at man fokuserer på problemløsning. At blive sat til at løse et stramt specificeret problem med et begrænset værktøj er fremmende for kreativitet i højere grad end "lav et eller andet sjovt med det her".

Dertil tror jeg ikke på udsagnet om, at outsourcing gør "rigtige" programmører overflødige i Danmark. Dels gør kendskab til det lokale sprog og lokale traditioner kommunikation af opgaven meget nemmere, og dels er det kun i en kort fremtid, at man kan forvente, at programmører i østlande er væsentligt billigere end ditto i vesten, og en større og større del af den ressource, de udgør, vil blive brugt i de lokale økonomier. Hvis man satser for ensidigt på outsourcing og glemmer at uddanne lokalt, risikerer man pludselig at stå uden mulighed for at få løst programmeringsopgaver. Rent nationaløkonomisk er det også en dum ide. Forestil jer, at man lukkede alt landbrug i Danmark, fordi det er billigere at dyrke/avle fødevarerne i andre lande.

  • 15
  • 0
Søren Hersdorf

Anders Lisdorf har ret: Danmark har ikke brug for flere programmører, dvs personer der kun kan programmere, ligesom der heller ikke er brug for folk, der kun kan stave og regne.
Programmering er i dag en grundlæggende færdighed, på linie med stavning og regning.
Der er brug for folk der kan lave løsninger og jo flere færdigheder der er til stede, desto mere alsidige og praktiske bliver løsningerne.
Kendskab til programmering giver evnen til at gennemskue hvilke opgaver, der kan løses med et program og i særdeleshed hvilke opgaver, der ikke kan løses med et program. Det er meget længe siden man stoppede med at ansatte programmører (selvom der måske stadig er nogen tilbage med denne jobtitel). I dag ansætter man systemudviklere, som netop er kendetegnet ved at kunne analysere, designe, programmere og teste systemer. Det kræver (selvklart) kendskab til analyse, design, programmering og test, samt en forståelse for de forretningsområder og brancher, som man udvikler løsninger til. Kort sagt: Systemudviklere, og dem er der masser af brug for.

  • 8
  • 0
Jesper Have

Det var da en mest dårlig artikel jeg har læst på V2 i længere tid. Det er ikke alt opensource der er vejen frem, mange gange kræver det modifikationer i den ene eller anden retning. Det med at outsource til inden eller kina. Det er der flere virksomheder har har gjort problemet er bare at de gør hvad de får besked på af deres superviser og ikke andet. Det giver problemer i forhold til at udviklings processen bliver for tung og mangelfuld. De virksomheder jeg har kendskab til der har flyttet denne process, har valgt at flytte den hjem igen.

  • 2
  • 1
Peter Johan Bruun

Hvem skulle have troet det?

Jeps, popcornene er fundet frem.

Den med sypigerne er gammel: "Det vil gå med de danske programmører som det gik med sypigerne i Herning" :) Udtalt for snart mere end 20 år siden af en fordomsfuld og mindre fremsynet formand fra en større dansk IT brancheforening til DR TV-avisen i bedste sendetid .... i dag koder jeg selv i Herning, og har programmeret i rigtigt mange egne af landet siden 1990, og det på trods af at programmører I adskillige omgange er blevet offentligt "dømt ude" af det danske marked for systemudvikling, af diverse meningsdannere - det nærmer sig nu det komiske.

Problemet med holdningen om at programmering svarer til at sy de samme slags bukser om og om igen, er ikke så meget at det i første omgang koster en smule på lønnen for programmørerne, det er mere at danske virksomheder rent faktisk kraftigt efterspørger de programmører som brancheforeninger - fra programmørernes egen branche - jævnligt udtaler at de selvsamme snart (!) ikke kan bruges mere.

Hvorfor man ønsker at fremmane det billede er mig stadigt uforståeligt. Måske er det udfra det ønske at opnå andre fordele. Måske for bedre at kunne håndtere de påståede "vrangvillige kodekarle" - men slutresultatet er synligt: der bliver færre og færre yngre udviklere af den type som virksomhederne har brug for. For hvem har lyst til at være i en branche der alligevel forsøges eksporteret til udlandet af Dansk Industri m.fl. (Der er endog eksempler på at tanken en overgang blev sponsoreret direkte af Danida).

Det kunne være befriende hvis der var flere der som denne lille succes virksomhed stod ved at det er i KBH og resten af DK at kompetencerne bedst kan findes, og samtidigt signalere at man skal sørge for at værne om talenterne og dyrke dem.

Danmark HAR brug for flere programmører, og vi må for alt i verdenen ikke skræmme dem bort der kunne tænkes at gå med tanker i den retning - det ville være som at fjerne sløjd fra skoleskemaet (eller hvad den slags hedder nu om stunder i skolen) .... fordi vi ikke mente længere at have brug for tømrere.

  • 4
  • 0
Jn Madsen

for at tæve mig :-)

Men jeg syntes at f.eks. Apple meget godt demonsterer det.

Apple fik sit gigantiske boom pga Steve Jobs,- han kunne se nye måder at bruge kommunikation på.

Nu har Apple ansat 100.000 af de bedste software udviklere,- men ingen til at komme med gode ideer.

De (og konkurrenterne lige så) har de sidste år virket "udbrændte" på mig, i virkeligheden ikke noget nyt, fjollede funktioner, lidt større/mindre format, skarpere skærm, mere batteri .... intet nyt!

Det er ideer og nytænkning der virkeligt rykker.
Programmører er nutidens murer/elektriker/tømrer,- det er ideen til det nye type hus der mangler = arkitekt/design/behov.

  • 1
  • 0
Anders Lisdorf Blogger

Hej Allan. Jeg ved godt, at det er udbredt herinde på version 2 at gå efter personen, men af princip forholder jeg mig ikke til ad hominem argumenter og personrettede angreb. Tillad mig dog alligevel den generelle betragting, at den profession personer vælger ofter hænger tæt sammen med de holdninger de har og indsigter de i øvrigt er nået frem til i deres liv.

Ligger der et argument i mod de konklusioner jeg er nået frem til, som jeg ikke lige fangede? Er der noget i logikken, som du mener ikke hænger sammen?

og hvorfor spiser du popcorn?

  • 2
  • 8
Jn Madsen

Netop

Jobs var ikke elektriker eller lignende,- han så muligheder, han kombinerede eksisterende teknologier til at skabe helt nye måder at bruge dem på.
Han skrev ikke kode,- prøgrammøren var håndværkeren han brugte til at bygge det nye "hus" han havde i tankerne.

Jobs var arkitekt/så nye veje/designer ... han var netop ikke håndværker.

Der er en enorm forskel, nu har Apple alle de dygtigste "håndværkere" ansat, men de kan ikke finde på noget som helst nyt. Alle nye produkter er bare "tunede" udgaver af de gamle ting.

Jeg nedvurderer absolut ikke håndværkerfaget,- det er dem der får tingene skabt. Men den der evne til at tænke i helt nye baner, få helt skøre ideer,- den har intet med håndværket i sig selv at gøre.

  • 0
  • 0
Anders Tolborg

Og...

Programmører er nutidens murer/elektriker/tømrer,- det er ideen til det nye type hus der mangler = arkitekt/design/behov.

Historisk set har murere, elektrikerere og tømrere bidraget med væsentligt mere innovation end arkitekter og designere. Ydermere laver du en falsk dikotomi, når du forsøger at adskille de to grupper.

P.s. Jeg er selv både UX konsulent og programmør.

  • 7
  • 0
Jn Madsen

Jeg diskuterer tit dette med især programmører.
Af en eller anden grund kan programmører ikke anerkende hvad Steve Jobs præsterede.

"Han kunne ikke engang programmere" .. det argument hører man tit?

I mine øjne var hans største præstation den han lavede dan kom kom tilbage til Apple efter sin fyring. Der havde han i øvrigt skabt store succes'er inden for tegnefilm.

På få år vendte han Apple fra et konkurs-truet og falleret firma til verdens største og rigeste firma.
Ved at komme med gode ideer til produkter ingen havde tænkt over indtil da.

Jeg kan godt se hvor denne artikels forfatter vil hen.

  • 0
  • 4
Anders Tolborg

Af en eller anden grund kan programmører ikke anerkende hvad Steve Jobs præsterede.

Jeg anerkender bestemt Steve Jobs' præstationer. Han var et geni - uden tvivl. Dog er jeg forsigtig med at lade hans eksempel danne grundlag for en generalisering, der siger, at innovation er noget arkitekter og designere i højere grad bringer til verden end "håndværkere" gør.

  • 6
  • 0
Allan Ebdrup

Hej Allan. Jeg ved godt, at det er udbredt herinde på version 2 at gå efter personen, men af princip forholder jeg mig ikke til ad hominem argumenter og personrettede angreb. Tillad mig dog alligevel den generelle betragting, at den profession personer vælger ofter hænger tæt sammen med de holdninger de har og indsigter de i øvrigt er nået frem til i deres liv.

Det var skam ikke for at angribe din person, jeg synes din provokation er lykkes meget godt - du har da fået en masse kommentarer.

Dit blogindlæg mindede mig om en historie en af mine kammater fortalte. Hans firma havde sendt deres projektledere på idé-ophold på et kursus-sted for at finde ud af hvordan virksomheden kunne køre deres projekter bedre. Deres konklusion: der skulle ansættes flere projektledere :-)

Kort: Jeg tror der er brug for både gode programmører OG gode produktfolk.

Ligger der et argument i mod de konklusioner jeg er nået frem til, som jeg ikke lige fangede? Er der noget i logikken, som du mener ikke hænger sammen?

Det synes jeg at andre så rigeligt har kommenteret på - du skulle svare på deres indlæg.

og hvorfor spiser du popcorn?

Det var egentlig fordi jeg ikke ville blande mig yderligere i debatten, og bare sidde og spise popkorn on læse med.

  • 7
  • 0
Allan Ebdrup

Først vil jeg lige uddybe at titlen på den kommentar du mente var et personangreb "Hvem skulle have troet det?". Henviste til at: "Hvem skulle have troet at du fik ørene i maskinen" ikke hvem skulle have troet at du skrev dit indlæg.

Godså, så får du alligevel en kommentar

Du skriver:

Undersøgelser publiceret i Chaos manifesto 2013 (side 2) har vist at 50% af de software features, der bliver udviklet stort set aldrig bliver brugt!

Det passer jo perfekt med Don Reinertsen's optimale situation som han talte om i foredraget beskrevet her:
http://www.version2.dk/blog/goto-embracing-varaibility-45577

Og hvis man kører Lean startup med build-measure-learn, når man har erkendt at man ikke alligevel ikke kan ramme rigtig hele tiden, men i stedet skal optimere sin læring.

Så bliver der ikke "programmeret derudad" som du konkluderer. Der bliver programmeret præcis lig i øjet på optimalt. Ikke for lidt og ikke for meget.

  • 5
  • 0
Martin Jünckow

Undersøgelser publiceret i Chaos manifesto 2013 (side 2) har vist at 50% af de software features, der bliver udviklet stort set aldrig bliver brugt!

Jeg er tilgengæld enormt træt af det management princip der hedder at skære alle features væk som vi måler ikke bliver brugt. Microsoft opererer i særdeleshed efter dette princip og baserer det på de evalueringsdata der sendes ind til dem når folk takker ja til at sende den slags brugsdata, det samme gør mange andre store virksomheder.

Problemet med den tankegang er bare at det kan godt være at 99% af dine brugere ikke bruger en given feature, men den 1% som gør er formentlig blandt dine bedste og mest avancerede brugere. Skærer du for meget væk for dem, så begynder de at se sig om efter alternativer og så mister du pludselig nogle af de brugere som er ambassadører og skaber hype omkring produktet og tilbage har du så den store masse af brugere hvis primære argument for at bruge noget skyldes at de har lyttet til disse eksperter i første omgang, men ellers ikke har et specielt forhold til det.

Målinger er desuden farlige for de viser ofte et skævt billede af virkeligheden. Hvem er f.eks. dem som er mest tilbøjelig til at signe op til experience programs der gerne vil sende data tilbage til producenterne? Mit gæt er at det oftest er de mest clueless brugere, vi andre har det med at værne mere om vores privatliv og er ikke specielt interesseret i at feede information om vores computerbrug tilbage til producenterne.
Selv hvis vi ignorerer at det nok er tilfældet, så er det meget svært at vurdere om de 10% som bruger en given feature er nogen du rigtig gerne vil holde fast i.

Jeg siger ikke man skal feature-bloate sine produkter, men det er en farlig balancegang at forsøge at skære eksisterende features væk som man måler stortset ikke bliver anvendt.

Forestil jer supermarkederne gjorde det samme - så ville vi sidde tilbage med et udvalg på de 50 varer som sælger bedst.

  • 6
  • 0
Thomas Nielsen

Jeg diskuterer tit dette med især programmører.
Af en eller anden grund kan programmører ikke anerkende hvad Steve Jobs præsterede.

"Han kunne ikke engang programmere" .. det argument hører man tit?


Du kan ikke tillægge alle programmører en mening fremsat af enkelte programmører. Dels kan du ikke være sikker på at de overhovedet mener det de siger [hvad var i det hele taget konteksten], dels [med al mulig respekt] kender du næppe nok af dem, til at kunne danne et dækkende statistisk grundlag. Det er kort sagt et anekdotisk postulat.

  • 3
  • 0
Jn Madsen

Jeg tror faktisk vi er enige, Anders.

At bruge Steve Jobs eksempel er ikke altid fair. Hans historie er ret enestående.
Du har da helt ret,- jeg har ikke lavet nationalt statisk materiale der understøtter min påstand om at programmører er kritiske over for Steve Jobs.
Det er bare hvad jeg tit hører ...
En eller anden dag møder jeg sikkert også en aluminiums-støber, der kritiserer ham for materialevalg. "Manden støbte jo aldrig noget selv i aluminium" ... :-)

Håndværk,- om det er "rigtige" som tømrer og lignende, eller programmører er grundlaget for at få ting til at virke. Heldigvis har vi i Danmark stolte traditioner for at lave ting af god kvalitet.

Mange håndværkere er, som du siger, også meget innovative mennesker.
Det mest kreative menneske jeg kender er faktisk tømrer. Hvad den geniale mand ikke har fundet på ...

Men innovation og håndværk kommer bare ikke altid fra samme gryde, det er det jeg prøver at sige, og som jeg tror artiklens forfatter prøver at udtrykke.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Forestil jer supermarkederne gjorde det samme - så ville vi sidde tilbage med et udvalg på de 50 varer som sælger bedst.

Det var faktisk modellen for de første discountsupermarkeder, men de fandt efterhånden ud af, at der var behov for et større udvalg, der også en gang imellem inkluderer usædvanlige varer (som f.eks. Nettos nylige tilbud på voksenlegetøj).

  • 1
  • 0
Martin Jünckow

Apple fik sit gigantiske boom pga Steve Jobs,- han kunne se nye måder at bruge kommunikation på.

Nu har Apple ansat 100.000 af de bedste software udviklere,- men ingen til at komme med gode ideer.

Udover at det vist siger mere om alle de produktudviklere Apple har ansat (hvis job det netop må være at komme op med ideerne), så er jeg altså lidt træt af den nedladende holdning mange lader til at have til udviklere/programmører - at det nærmest er abe-arbejde der ikke kræver selvstændig tankegang og at de ikke kan se ud over deres egen næsetip.

Folk der lærer et programmeringssprog besidder altså generelt et ret højt intellekt og skal man arbejde med det professionelt så stilles der store krav der går langt ud over det at kunne klimpe i tastaturet.
At påstå at programmører ikke kan være innovative eller få geniale idéer er nærmest grinagtigt - mange af de største IT successer er skabt af folk der var passionerede omkring programmering, det er faktisk svært at nævne nogle som ikke er skabt på det grundlag.

Problemet for Apple skal findes et helt andet sted - sålænge der sidder innovatorer på topposten som går mere op i teknologi og visioner, så er de somregel temmelig innovative, men som det sker i de fleste virksomheder så kommer der før eller siden en MBA eller økonom ind på topposten og så drejer det hele sig somregel mere i retningen af profitoptimering så investorene kan få deres penge og de store visioner om verdensrevolution bliver lagt mere i baggrunden. Dette er der også utallige eksempler på, det er faktisk få firmaer som har formået at blive store og stadig være innovative - innovation idag sker somregel fra små virksomheder. Apples situation har været lidt speciel fordi Steve Jobs kom ind igen som redningsmand, men nu er det altså igen en økonom som sidder på topposten og resultatet af det er desværre nok forventeligt.

  • 6
  • 0
Martin Jünckow

Torben: Korrekt, hvis man ikke kan konkurrere på andet kan man altid gøre det på prisen :-)

Men det interessante er mere hvordan ikke-discount supermarkederne har taklet situationen. De satser i høj grad på et stort udvalg af special-produkter (eller nicheprodukter om man vil). Det kan godt være at hvert af disse produkter kun er relevant for <1% af deres kunder - men hvis man har 200 nicheprodukter, så rammer man formentlig et ret stort kundesegment, og så håber man så på at når folk nu alligevel kommer efter nogle af disse produkter at de så også vil købe deres æg, mælk, brød, grøntsager, kød osv. hos dem nu de alligevel er der.

Software og features er ikke så forskelligt fra dette - der er ofte nogle grundting som går igen og forventes at fungere iblandt forskellige konkurrerende produkter, det der gør at jeg vælger det ene frem for det andet produkt er oftest en eller flere special-features jeg kan se anvendelighed for, men som det langt fra er givet at de fleste andre kan.

  • 0
  • 0
Anders Lisdorf Blogger

@Allan Edrup, ah ok. Jeg misforstod dig. Jeg mener faktisk også, at det er nødvendigt med programmører og prøvede omhyggeligt at skrive det. Den pointe som jeg prøvede at få frem er at tekniske færdigheder, som programmering ikke er nok i sig selv. De er på vej til at blive commodities af de årsager jeg anførte (outsourcing og automatisering). Det betyder ikke at de bliver helt ligegyldige, men blot at det ikke er der man får mest værdi af at satse. Som mange har været inde på i debatten er programmeringskendskab kombineret med forståelse for produkter og mennesker den optimale blanding. Det kan være en person som har alle disse egenskaber, men nok mere realistisk, at det er i et team, som mange andre også har været inde på.

Problemet er at politikere ofte kun forstår problemet alt for overfladisk. De ser at teknologi er vejen frem og så er den logiske konklusion, at man jo må uddanne folk til at programmere.

  • 2
  • 4
Christian Nobel

De er på vej til at blive commodities af de årsager jeg anførte (outsourcing og automatisering).

Hallo jorden kalder Anders (endnu en gang).

Prøv lige at se hvad der er ved at ske inden for industrien - flere og flere virksomheder begynder at trække produktion tilbage til landet.

Man kan ikke se programmering som en isoleret ting, svarende til at putte små dimser i en kasse - mange gange er det vigtigste i en programmeringsopgave lige præcis opgave- og problemforståelse, og det efterfølgende at få det til at blive til et produkt, og i det spil er danske programmører mileskridt foran.

Rå kodelinier i sig selv har ingen værdi!

"Programmøren" herhjemme (sammenlignet med den langtbortistanske) har tit og ofte en helt anden holistisk tilgangsvinkel til opgaven, og taler så det sprog (altså dansk og rigtig godt engelsk) som kunden ønsker opgaven udført mod.

Herudover, så er min erfaring, at jeg nogen gange kan bruge en hel dag, uden at skrive en eneste programlinie, udelukkende på at modellere problemet i hovedet, men når jeg så får indfaldet kan det hele måske realiseres på ganske få kodelinier - hvorimod der er en fare for at den langtbortistanske programmør, aflønnet efter kvantitet, får skrevet flere tusinde linier, som måske virker, på samme tid, men som er et helvede at genbruge og fejlsøge.

Og en grundliggende mangel på forståelse af problematikker omkring tid og dato, måleenheder, komma vs punktum etc, etc, gør at der måske til syvende og sidst skal bruges oceaner af tid på at debugge den langtbortistanske kode.

Som andre er inde på, bøtten skal vendes, så programmering er noget der læres allerede i folkeskolen på linie med sløjd, således at alle har en forståelse af hvad meningen er med programmering - siden hen kan folk så specialisere sig, men med en forståelse af at begrebet programmør i Danmark dækker over meget mere end som så, men hvis ikke han mestrer det grundliggende håndværk, så bliver resten også derefter.

  • 5
  • 0
Jn Madsen

Martin,- jeg håber da virkeligt ikke at du tolker mine udtalelser som nedladende omkring programmører??
Det er virkeligt ikke ment sådan.

På den anden side ser jeg heller ikke programmører/software udviklere som smartere/bedre begavede/mere innovative end alle andre.
Det er i mine øjne også "bare" et håndværk/fag, men det er læge, tømrer, apoteker også.

Dine betragtninger om Apple's problem med udvikling er jeg helt enig i. Det kan sagtens være at der er rigeligt med gode ideer i firmaet,- men de bliver kvalt af administratorer og økonomer i toppen.

Jeg er ikke enig i, at programmering skal være obligatorisk i skolen.
Der er mange elever der har svært ved f.eks. matematik,- de vil få det endnu værre med programmering, tror jeg.
Men hvis programmering kunne være et tilvalgsfag,- så kunne de interesserede hoppe på vognen. Problemet er nok hvem der skal undervise?
Der kunne noget centraliseret/internet baseret måske komme på banen.

  • 1
  • 5
Mathias Hagensen

Jeg er fundamentalt uenig i præmissen om at det er blevet nemmere at være programmør.

Ja, det er blevet hurtigere at finde et eksisterende framework, som kan gøre tingene for en.
Ja, stort set alle problemstillinger man kan løbe ind i er beskrevet et eller andet sted på nettet, så man hurtigt kan komme videre.
Ja, programmering kan outsources.

På de punkter er alt blevet meget nemmere og vi kommer hurtigere ud af rampen. Der er dog bare det lille punkt, der hedder, at der i dag bare bliver stillet større krav end der gjorde for 10 år siden.

I dag er det ikke nok at levere et program til én platform, såsom en stationær Windows computer. Det forventes at kode skrives kryds platform og kan afvikles en masse devices med forskellige måde at styre tingene på og former.

Men bortset fra det er jeg enig med at det oftest er det gode idé, der definere god software og ikke nødvendigvis antallet af programmeringstimer.

  • 5
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Det er nødvendigt at lære at programmere i tilstrækkelig grad til at forstå, at al software bygger på et regelsæt der er 100% menneskeskabt, helt ned til 1 og 0 i den binære form der kører på CPU'en.

Hermed kan man også opnå erkendelse for, at der kan være fejl i den software, du bygger din software oven på, hvilket er et grundlæggende element i forståelse for, hvorfor computere laver fejl.

Du opnår også erkendelse for, hvor svært det faktisk er at lave et fejlfrit program.

Når man bygger en bro, har naturen lagt lovene ud for dig. Du kan som regel stole på, at tyngdekraften ikke har ændret sig, eller at metaller har ændret egenskaber siden den sidste bro der blev bygget.

Jeg vil tro, meget af det med at forstå IT som et krydderi, kommer fra denne manglende grundlæggende opfattelse.

  • 1
  • 0
Finn Christensen

Hvis Corydon nogensinde havde prøvet at skrive et program bare lidt længere end Hello World ville han haft en noget anden holdning til IT.

Med lidt viden om it, så futtede Corydon da ikke rundt i EU (barselsvikar for HTS), blev aldrig minister + blev ikke opstillet + blev ikke valgt ind i folketinget.

Det er mest dig, PHK der synes polemik/politik og programmering bør rodes sammen - men det er allerede afprøvet med elendigt resultat. Christian Rovsing[1] en vaskeægte ing. og tekniker, der ikke kunne skille tingene af. Biksen gik derfor ned med et brag, og han futtede derefter til EU og blev der ;)

[1] ..https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Rovsing_%28virksomhed%29

  • 0
  • 3
Mikkel Jans

Så vidt jeg kan se i rapporten, er det ikke decideret software-udvikling der nævnes, men nærmere management, dev-ops, og testing, som vil blive mere automatiseret.
Hvilket betyder at udviklere får mere tid til entenlig software udvikling, hvilket jeg kun kan glæde mig til.

Da software-udvikling er innovation, tror jeg automatisering kun har den omvendte effekt. Flere hyldevarer skaber kun flere muligheder, mere kompleksitet, større forventninger, og derved et behov for flere software-udviklere.

Lyder lidt som "Silver-Bullet" drømmen forfra igen, som jeg vil mene bygger på den misforståelse at software i sig selv er "et problem som kan løses": http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_software_engineering#1985_to_198...
"...almost everyone accepted that no silver bullet would ever be found. Yet, claims about silver bullets pop up now and again, even today."

  • 2
  • 0
Peter Johan Bruun

Det er mest dig, PHK der synes polemik/politik og programmering bør rodes sammen -

Arrrhhh... dem er der nu lidt flere af end du indikerer.

Og "rodes sammen" er et værdiladet udtryk som tydeligt afspejler en helt bestemt holdning: nemlig den at , ingeniører, systemudviklere, programmører og andet form for teknisk godtfolk bør holde deres mund og rette ind til højre udfra ordrer fra folk med politisk uddannelse.

Jeg for mit vedkommende kan kun istemme hvad en af vores tidligere statsministre også brugte lidt tid på: Vi har ikke brug for smagsdommerne - og specielt ikke de som ikke har gjort favntag med IT-fagets grundsubstans, programmering.

  • 5
  • 0
Morten Bøgh

Version2 skriver for nyligt vedr. logning i kommuner:
»Kommunen oplyste under inspektionen, at det ikke er uproblematisk at gennemgå loggen, da kommunens databehandler ikke kan udskrive det i et læsbart format,« lyder det i resultatet af inspektionen i Kalundborg.
http://www.version2.dk/artikel/kommuners-borgerservice-forsoemmer-lovpli...

Hvis vi kigger lidt principielt på dette her (i stedet for at antyde at de er nogle båtnakker i Kalundborg), ja så er problemet at Kalundborg kommune ikke har tilgang til en kompetent programmør. At forvandle et eller andet transmogriffet format til noget læseligt, er en programmerings-opgave. Hvis vi flytter alt programmering til Langtbortistan, så får vi mystificeret hele dette håndværk: Det bliver et område for mellemænd og konsulenter og højtidelige firmaer. Jeg tillader mig at formode at Anders Lisdorf tilhører denne erhvervsgruppe.

Der er ikke noget galt med at bruge programmører fra Langtbortistan, og der er ikke noget galt med firmaer som levererer software uden at lave det selv. Men hvis programmering i højere grad blev anskuet som et håndværk, så ville livet i Kalundborg kommune formentlig være lidt mere fornøjeligt.

  • 6
  • 0
Finn Christensen

Og "rodes sammen" er et værdiladet udtryk som tydeligt afspejler en helt bestemt holdning:..

Ja Holberg var allerede i starten af 1700-tallet et pragteksemplar af et komplet fæhoved.. eller?

"Holbergs komedie Den politiske Kandestøber fra 1722 handler om en kandestøber, der forsømmer sit arbejde, fordi han hellere vil diskutere politik.

Et par embedsmænd bilder ham ind,..."

  • 0
  • 0
Anders Lisdorf Blogger

Det har været nogle rigtigt gode betragtninger i debatten her og grunden til jeg ikke har deltaget mere er simpelt hen at jeg lige måtte tænke nogle ting igennem mere grundigt. Stor tak til jer allesammen for rigtigt gode input. Responsen vil komme som selvstændige blog posts hen over den næste periode, så hold endelig øje med bloggen. Det kan sagtens være jeg vender tilbage til jeres argumenter.

Jeg vil dog lige tage et par betragtninger frit fra hoften her. Jeg lærte selv at programmere da jeg var 10-11 år gammel. Det var basic, så det vil nok ikke blive opfatte som super seriøst af de fleste af jer. Jeg blev aldrig nogen stjerne, men byggede dog selv programmer, som f.eks "Vejrobs", der kunne registrere indtastede informationer om vejret i de optegnede firkanter jeg havde programmeret (wuhu). De erfaringer jeg her lærte vil nok svare til hvad man kunne lære en gennemsnitselev i folkeskolen. Desværre må jeg nok sige, at det efter min bedste overbevisning var totalt spild af tid i forhold til mit senere virke. Jeg kan tage fejl, men den, indrømmet, sparsomme viden jeg i dag har om tekniske forhold, som gør at jeg lige akkurat evner at bestride mit job, stammer overhovedet ikke fra nogen forståelse af programmering som sådan. Den stammer fra en mere overordnet forståelse af hvad teknologierne kan og hvad de gør som jeg har læst op på siden. Derfor er jeg nok heller ikke helt enig i, at det vil flytte noget at man får at vide at programmering er binært og hvordan en processor fungerer i folkeskolen. Men fred være med det. Jeg kan heller ikke se at de små poder ville tage skade af lidt programmering.

Jeg vil meget gerne præcisere, at jeg ikke på noget tidspunkt forsøgte at give udtryk for at vi slet ingen programmører har brug for i Danmark ogdet hele bare skal outsources. Det er også rigtigt at vi i dag mangler programmører i nogle sammenhænge. Det kræver lidt mere data og argumentation, at præcisere hvorfor jeg alligevel mener at vi på længere sigt ikke har brug for flere programmører.

Det er også korrekt at en hel del programmering ikke kan automatiseres og at det stadig er bøvlet at bruge opensource komponenter og ikke nødvendigvis nemmere at være programmør. Men hvis man sammenligner den mængde funktionel software, som en programmør kan udføre i dag på en måned sammenlignet med hvad han kunne i f.eks. hulkortets tid, så er der jo tale om en forskel i størrelsesordner. Samtidig har der været en uafbrudt stigende tendens lige siden Ada Lovelace's første computer program (som jo så godt nok ikke var funktionelt). Ligesom med Moores lov kan jeg ikke rigtigt se i horisonten at denne stigende tendens skulle aftage skarpt i morgen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere