olav m.j. christiansen bloghoved olav christiansen

Danglish 1

Jeg har tidligere skrevet om sprog og kommunikation i mit indlæg om Bullshit-bingo (I den sammenhæng vil jeg lige skynde mig at sige at det ikke er for sent at kommentere på den artikel og fortælle os hvad du opfatter som bullshit).

Lingo

Netop sprog og kommunikation er en af mine kæpheste. Grundlaget for stort set alt hvad vi foretager os i denne verden, er at vi kan finde ud af at kommunikere ordentligt med hinanden. Det sker desværre ikke altid, og derfor vil jeg godt prøve om jeg kan give mit beskedne bidrag til at forbedre den situation.

Overskriften siger Danglish, og hvad der der nu for noget? Kort fortalt er Danglish en slags mellemting mellem dansk og engelsk uden at det er entydigt ét af sprogene. Det bedste eksempel er nok De Nattergale i The Julekalender ('This is a good vending. Maybe we can use it in another afsnit'). Af andre sjove, endnu ældre eksempler, kan f.eks. nævnes Kaj Løvring og Slå Først Frede, hvor man også boltrer sig lidt udi Danglish.

Den type Danglish, jeg ser ofte - og som er fokus for denne artikel - er der hvor man egentlig siger noget på dansk, men så slynger nogle engelske ord og begreber ind hist og pist. Der er en vis overlap med Bullshit-bingo, men alligevel er det to forskellige ting.

Oftest handler det jo om at et engelsk udtryk er ved at bide sig fast i det danske sprog, og afhængig af hvem personen er, synes man så enten at udtrykket er uforståeligt og unødvendigt, trendy og nyt eller bare helt dagligdags. Og så er der jo fagjargon, som på en eller anden måde lever sit helt eget liv ...

Tager vi nu det sidste først (nemlig fagjargon), overhørte min bedre halvdel for nogle år siden at jeg talte med en kollega over telefonen, og hun kunne ikke forstå hvorfor vi ikke talte dansk sammen. Jeg havde vist sagt noget i retning af: 'Har du husket at committe det?'. Her var det dog ikke den 'moderne' brug af ordet 'commit', men ganske enkelt en kommando i et versionsstyringssystem (cvs, så vidt jeg husker), og det ville ikke have givet noget mening at omtale det på nogen anden måde. Det ord kunne også anvendes f.eks. i forbindelse med en opdatering af en database.

Det underlige er at ordet 'committe' også er gledet ind i hverdagssproget. Man kan committe sig til noget - altså i betydningen forpligte sig (og ikke forpligtige, som mange ellers siger). Det kommer nok ind i Nudansk Ordbog om 5-10 år (eller endnu længere - jeg har lige hørt at man først nu har optaget ordet 'blogindlæg' i ordbogen).

Eksempler

Det pudsige er at mens jeg sidder i toget og skriver på denne blog, sidder der én lige ved siden af og taler med en anden i telefon. Ca. hvert fjerde ord eller deromkring er på engelsk. Desværre nåede jeg ikke at notere det hele ned, da en af de andre passagerer synes hun talte lige lovlig højlydt og bad hende om at dæmpe sig.

Den måde, hun talte på, var et godt eksempel på den slags Danglish, som dette blogindlæg omhandler, så jeg prøver lige at rekonstruere en sætning baseret på hukommelsen: "Hvordan kan hun expecte at vi kan gå til eksamen baseret på en case når vi ikke ved hvordan vi skal apply det?" (personen var pæredansk og talte helt uden accent). Lidt senere tilføjede hun at "alle har en opinion"

Et andet eksempel, også fra toget: Jeg overhørte nogle studerende, hvor den ene omtalte en sambo som en 'rumbo'. Den anden havde aldrig hørt det udtryk, og ville hellere kalde det en 'roomie'.

I radioen hørte jeg en stand-up komiker sige at de ikke kunne finde et 'venue'.

Igen i toget (hvor man hører mange ting) hørte jeg også én, der afsluttede en telefonsamtale med at sige at man ville 'touch space' med vedkommende.

Her er tre andre eksempler, der stammer fra et foredrag jeg holdt om samme emne for nogle år siden.

Denne tror jeg er ret konstrueret, så vidt jeg husker:

Husk at alt afhænger af den kontekst man ser noget i. Vi kan forbedre vores pipeline, hvis vi sammenligner as is med to be. Det har stor betydning om man først arbejder med front end eller back end, men i en case for nylig lavede vi et roadmap som et flowchart, hvor vi implementerede det ved hjælp af swimlanes.

Denne er også lettere omskrevet fra en rigtig tekst:

Når vi arbejder med Lean, er der altid et trade off afhængig af hvordan vi prioriterer. Men vi starter med at lave en mapping og laver derefter review. Det giver gerne en masse feedback, og next step er at vi kigger på scoping. Man kan næsten altid lave quick wins, men vi skal ikke glemme cost out. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i as is, hvor vi dokumenterer current state og hvordan vores flow er i form af f.eks. bullets og events. Man skal ikke være bange for at tænke out of the box, og det kræver det rigtige mindset. Vi anvender ofte posters til illustration, specielt hvis vi starter fra scratch.

Men denne tekst blev rent faktisk udtalt af en vækstkonsulent:

Vi kan typisk hjælpe med at få fundet et projekt. Vi går ind og screener, så vi får matchet de rigtige folk til opgaven. Det handler ofte om at drive processen, og der kan det hjælpe hvis man har en eller flere business angels. Ofte laver vi en workshop, hvor vi så går ind og laver benchmark, så vi kan lave feedback.

I det sidste eksempel, skal man huske at udtale 'fundet' som 'fon-det' (altså det engelske ord).

Falske venner

Ordet 'fundet' er et eksempel på det sproglige fænomen, der går under betegnelsen 'falske venner', dvs. ord eller vendinger, som enten staves eller lyder på samme måde på forskellige sprog, men betyder noget helt andet. Andre eksempler er 'sale', der jo på dansk betyder store rum, men som på engelsk er betegnelsen for et udsalg.

Der står en smule om falske venner på wikipedia.

Atter andre eksempler på falske venner mellem dansk og engelsk er 'agenda', 'signe'/'segne', 'slide'.

Og hvordan læser du denne tekst:

Save files

Er det nogle bestemte typer værktøj, der skal slibes - eller drejer det sig om at gemme nogle oplysninger på en computer?

Og hvad så?

Er der noget problem i at tale på den måde og strø engelske ord ind i en dansk sætning hist og pist? Måske ikke, hvis modtageren forstår sætningen, men hvad nu når man senere skal kommunikere med mange mennesker på én gang? Hvis man f.eks. skal holde en tale eller skrive et teknisk dokument - eller måske endda en skønlitterær tekst? I så tilfælde er det vigtigt at man finder det rette niveau, sådan at målgruppen for ens kommunikation forstår det samme som afsenderen. Fru Jensen på 87 ved måske ikke hvad 'apply' betyder, og Hr. Hansen på 73 får et blankt udtryk i øjnene når han hører ordet 'opinion'. Andre vil måske forstå hvad der menes, men synes at det hele er noget værre Bullshit.

Apropos 'opinion' kan jeg i øvrigt anbefale det gamle revynummer 'Opinionsundersøgelse' med Marguerite Viby og Buster Larsen.

Men hånden på hjertet?

Hvornår har I sidst købt en hel sal i Magasin? Nej vel. De har nok ikke sale til salg, hverken balsale eller gymnastiksale, så når de skriver SALE med store bogstaver mener de nok udsalg. Hvorfor skriver de det så ikke?

Og hvornår har I sidst været til et møde, hvor der rent faktisk var en dagsorden og ikke en 'agenda'? I parentes bemærket skal det siges at på engelsk plejer man at udtale ordet adjenda.

Har I nogensinde kommittet jer til noget, eller cutter I bare når I hører den slags? Og hvis I kommitter til noget, husker I så at signe op?

Har jeg fået min pointe igennem, eller skal jeg pinpointe hvad problemet var i ovenstående sætninger? Jeg kunne jo vise en slide, eller tegne noget på et white board.

Jeg tror jeg giver op. Måske er det hele bare et fejljudgement fra min side (dette udtryk blev brugt i Erhvervsbladet den 12/6-2009).

I rest my case!

PS: Vi danskere er desværre ikke helt så gode til engelsk som vi sommetider tror:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-taler-darligere-engelsk-end-n...

Kommentarer (52)
Christian Nobel

Åh Olav, du varmer mit gamle sprogrøgterhjerte, især blev jeg rigtig glad for denne:

altså i betydningen forpligte sig (og ikke forpligtige, som mange ellers siger)

Mht. roomie, så er det ved at blive et helt accepteret udtryk blandt ungdommen, da udtrykket sambo giver antydninger af at det er mere end bare at dele et kollegieværelse.

I rest my case!

Som transskriberes til:

Jeg ryster min kasse.

Torben Mogensen Blogger

På universitetet bruger vi faktisk dagsordener og ikke agendas (med mindre møderne afholdes på engelsk).

Du nævnte, at "blog" og "blogindlæg" er kommet med i ordbogen. Ordet "blog" er en forkortelse for "web log", og var oprindeligt en slags online dagbøger (logs), men har senere udviklet sig til noget, der minder mere om det man på dansk kalder en klumme. Og ordet "klumme" kommer faktisk fra engelsk "column", så selv det er en slags danglish.

Skal "danglish" i øvrigt skrives med stort (som Danish og English) eller med lille (som dansk og engelsk)?

Povl H. Pedersen

Målgruppen er vigtig, og mit sprog, specielt på skrift, er meget forskelligt afhængigt af om jeg skal sælge mit budskab til en teknisk person, eller til personer i almindelighed.

Commit'e er et ord der anvendes som fagslang omkring versions kontrol systemer (som heller ikke er ord fru Larsen forstår). Så her er det helt fint.

Når man taler også om at man skal have ledelsens commitment til noget. Altså at ledelsen skal gå helhjertet ind for det. De skal have penge og vilje - og mere til. Så commitment er ikke en erstatning for et enkelt ord på dansk, men en beskrivelse af flere ting.

Spørgsmålet er så, om man kan få commitment til noget der ikke er på mandens målskema / 5-års plan.

Ligesom rettidig omhu ikke er klart defineret, men er en forventning om at man har taget højde for problemer på forhånd, således at effekten er mindst mulig såfremt problemerne opstår.

Ditlev Petersen

Visse typer savklinger files faktisk med en trekantet fil, hvorpå det kan være hensigtsmæssigt at lægge tænderne ud med en savudlægger. Om nogen gør det i dag, er ikke til at gennemskue.

Så det lykkedes faktisk for mig at komme i tvivl om meningen med "save files".

Ditlev Petersen

ligesom der er danske ord der findes i andre sprog, eksempelvis "the ombudsmand".


Jeg mener faktisk, at ombudsmand kommer fra svensk, som jo førhen hed den danske tunge (altså sådan ca. år 1000-1100). Af nyere danske ord, der er gået hen og blevet internationale, kender jeg kun køkkenmødding (og jeg ved ikke, hvordan det staves på engelsk). Men går man tilbage til ord, der er gået ind i andre sprog fra "norrønt" omkring år 1000 eller før, så er der mange. Window rinder mig i hu (vindøje), lord muligvis også (lavard). Boulevard (bulværk), -gorod (-gård), Olga (Helga), Oleg (Helge).

Lasse Mølgaard

I guder hvor har du ret i blandingen imellem dansk og engelsk. :-)

Jeg har selv oplevet danglish, hvor jeg nogle gange har lyst til at sige: "Så snak dog dansk for pokker!"

... og andre gange læst danske sætninger, hvor jeg ikke forstår et kuk af sætningen, før jeg finder ud hvilken engelsk sætning er blevet oversat til dansk. Der var i hvert fald en person som var lidt for pedantisk i sin oversættelse:

"Der er kommet en opdatering til din brandmur. Ønsker du at nedlade den til din fastplade? (Ja/Nej)"

Original tekst:

"There is an update for you firewall. Do you want to download it to your hard disk? (Yes/No)"

At oversætte download til nedlade, giver ikke mening, når upload bliver til oplade.

Oplade er noget jeg gør ved lithium-ion batterier, når der er ikke mere strøm på dem. :-)

Som så meget andet er der nogle ting, hvor jeg kan bedst udtrykke mig på engelsk og andre gange kan jeg bedst udtrykke mig på dansk. Rodet opstår, når vi vil oversætte et engelsk udtryk til dansk - eller omvendt. :-)

Povl Hansen

Der er mange eksempler som når folk
Gerne vil være cement
politiker der fortæller den internationale presse af de lige har fået menstruation

og Lars Lykke der "did the banging with the hammer" under FN kliketopmødet

Et andet eksempel er fra en Dansk film hvor en gerne vil holde kød med et viskestykke i et kødrum

Men desværre er The Julekalender Sprog blevet meget udbredt, et ord som allerede er død er røræg ....

Ditlev Petersen

Der var en spamreklamekommentar på V2 for et par dage siden, der fik min hjerne til at brænde af: En reklame for en stavekaster.

Det var så åbenbart en heksdoktor, der påtog sig at nedkalde forbandelser og besværgelser for penge.

Olav M.J. Christiansen Blogger

På universitetet bruger vi faktisk dagsordener og ikke agendas (med mindre møderne afholdes på engelsk).

Det er jeg glad for at høre. I de kredse, jeg færdes mest for tiden (meget store virksomheder og offentlige myndigheder), ser man oftest 'agenda' - og udtalt på dansk med hårdt 'g'.

Du nævnte, at "blog" og "blogindlæg" er kommet med i ordbogen. Ordet "blog" er en forkortelse for "web log", og var oprindeligt en slags online dagbøger (logs), men har senere udviklet sig til noget, der minder mere om det man på dansk kalder en klumme. Og ordet "klumme" kommer faktisk fra engelsk "column", så selv det er en slags danglish.

Jo jo. Låneord er der ikke noget i vejen for. I dag siger vi jo også computer i stedet for datamat. Og byte har vundet indpas i stedet for oktet.

Skal "danglish" i øvrigt skrives med stort (som Danish og English) eller med lille (som dansk og engelsk)?

Jeg har skrevet det med stort begyndelsesbogstav i mit indlæg, da der er tale om et specifikt begreb (og for at fremhæve det lidt). Men som sprog betragtet bør det faktisk skrives med lille begyndelsesbogstav på dansk - og stort på engelsk. Kan man finde en glyph, der ligner en mellemting mellem et stort og et lille 'd'? :-)

Olav M.J. Christiansen Blogger
Ivan Skytte Jørgensen

Bogen "Brugervenlige EDB-systemer" af Peter Beyer et al (isbn 87-571-0962-1) har et glimrende eksempel med en bruger, som undrer sig over fejlmeddelelsen "invalid operand" , og på skærmen er der en and på krykker som synger opera.

Når man overvejer at hugge et udenlandsk ord og bruge det på dansk, så bør man lige tænker over:
- ordet kan forveksles med et andet eksisterende ord.
- om ordet kan bøjes fornuftigt på dansk
- om der allerede er et dækkende danske ord for det.

Min personlige kæphest er ordet "bricke", som lyder unaturligt på dansk, svært kan bøjes, og kun kan forstås hvis man kender den bagvedliggende metafor. Der bør vi være lidt mere innovative og friske som tyskerne, som tit bruger ordet "zerflasht". Så de har hugget det engelske ord "flash" i betydningen skrive til flash-memory/eeprom/… og sat edt produktivt prefiks "zer på. Den danske ækvivalent er "sønderflashe" og det er det ord, som jeg bruger.

Ditlev Petersen

Jeg fortrækker selv at bruge ordet gøremålsliste i stedet for to-do liste. Jeg blev ret paf for nogle uger siden, da en kammerat, der garanteret aldrig har hørt eller set mig bruge det lidt krukkede udtryk, også brugte ordet gøremålsliste.

Et eller andet sted kommer jeg til at ligne en parodi på en gammel Jeronimus, der bruger aparte ord og arkæiske vendinger. Og staver linje med j.

Så var der for en del år siden den periode, hvor proaktiv blev sagt døgnet rundt. Vist ofte som forberedelse på at fyre nogen: Du skal være mere proaktiv. Hvordan det? Det ved jeg s'gu ikke, men du skal være mere proaktiv. Og så sagde folk op - det var da proaktivt. Jeg sendte en rigtig tekst ind til sprognævnet, de vidste godt, hvad proaktiv betød, men de kunne heller ikke se nogen mening i dén tekst.

Joachim Michaelis

Computer-ord har det med at blive ret sære hvis man tvangsoversætter dem til dansk - typisk fordi det er begreber som kun har eksisteret i nogle få årtier. Så dem kan jeg godt leve med.

Der hvor jeg til gengæld synes det bliver tåkrummende dangrish, er når man kan høre at folk nærmest tænker på engelsk, og så fejloversætter til dansk. Hvis jeg ikke husker meget galt, ville ord som "agil" og "mitigere" ville have givet en rød streg da jeg gik i skole i 80erne. Og hvornår har man sidst hørt nogen bruge ordet "sammenhæng"? Nu siger folk altid "kontekst" i stedet for, hvilket ikke er forkert, men man kommer nu til at savne lidt variation.

Ordet "man" er blevet byttet ud med "du", hvilket er meningsforstyrrende. Sætningen "du løber jo en 100-meter på cirka ti sekunder" fik mig til at svare "nej, det gør jeg ikke. Jeg er ikke i særligt god form."

Og så er der i det hele taget dukket rigtigt mange sære udtryk op på det seneste:

Førhen hed det "at møde op" på kontoret, og ikke "møde ind".
Man "støttede" bare noget i stedet for "at støtte op om noget".
Man "vidste" i stedet for den klodsede konstruktion "man er vidende om".
Man var "glad for" noget i stedet for at være "glad ved" noget.
Man sagde "det er lykkedes ham at..." i stedet for "han er lykkes med at... "
For ikke at nævne udtryk som "lavthængende frugt", "på forkant", "at vækste" (i stedet for at gro), "at netværke", "italesætte", "tage action på noget", "sætte barren højt", "sætte baren højt", "de positive briller", "starter op" (i stedet for bare "starter"), "slutresultat" i stedet for bare "resultat". osv osv.

Søren Koch

Ak ja, jeg mindes stadig en fejlmelding om at "brandmurs dæmenonen ikke var startet"...
Tror det var en ældre Novell Border Manager, der var blevet besat :-)

Det minder mig om den gang midt i 90'serne da jeg havde fået fat i en dansk version af Win95 (hvor jeg skulle lege DJ med ca 30 stl 3.5'' disketter under installationen...).
Da jeg så skulle til at installere lydkort og netkort, fik jeg en fejlbesked der tog mig flere minutter at afkode til 'IRQ sharing violation'.
Jeg kan ikke huske den præcise ordlyd, men det var nærmest et haiku digt :-)

Benjamin Bach

Forestil jer, at udbredelsen af kultur, produkter eller ideer er den egentlig dagsorden. Folk fortæller kort og overfladisk om det nyeste nye, og du skal overbevises med simple midler.

Det sker rigtig meget på radioen. Det er udbredt på Radio24syv, tænker f.eks. på Millionærklubben og "Det vi snakker om".

Hvorfor gør folk det (ubevidst)?

Anvendelse af engelske ord kan give effekten af, at et fænomen endnu ikke er oversat til dansk. At det er med internationalt udsyn. At det er akademisk. At det har en særlig betydning.

Hvorfor er det brugbart at vide?

Det er brugbart indirekte: Fordi den unødvendige brug af engelske ord afslører, om folk reflekterer over det, som de selv siger. Jeg kan umiddelbart komme i tanke om "event" (begivenhed), "venue" (scene eller sted), "website" (hjemmeside), "committe" (dedikere), "release" (udgivelse), "performer" (v: udretter eller sb: kunstner).

Ordene "trend" og "hype" bliver i den forbindelse nogle sjove protagonymer.. dvs. ord, der indeholder/udgør sin egen mening. Man kan fint sige "dille", "mode" eller "omtale" i stedet for.

Ole Knudsen

Tjah..
Det gode gamle danske ord, "kontubernal" viser vist, at man osse for lang tid siden havde et vist indbrud fra andre sprog, dengang bare ikke engelsk, men muligvis bare for at give indtryk af at have en bedre uddannelse end flertallet. Det var jo mest universitetsstuerende der kunne bruge en kontubernal til at fortynde lejeudgifterne en smule.

Maciej Szeliga

Ak ja, jeg mindes stadig en fejlmelding om at "brandmurs dæmenonen ikke var startet"...


Jeg vil here citere engelsk Wikipedia ang. daemons i UNIX:
The term was coined by the programmers of MIT's Project MAC. They took the name from Maxwell's demon, an imaginary being from a thought experiment that constantly works in the background, sorting molecules. Unix systems inherited this terminology. Maxwell's Demon is consistent with Greek mythology's interpretation of a daemon as a supernatural being working in the background, with no particular bias towards good or evil.

Dermed er oversættelsen daemon til dæmon korrekt men selvf. totalt uforståelig for nogen som ikke kender UNIX - men det gælder så både på engelsk og dansk.

Ditlev Petersen

Men et udtryk som "at oversætte" (compilere) er da ikke helt dødt, hvis man da ikke (for at være underlig) skriver "kompilere" med brug af en "kompilator". "Fortolker" lever vist også i bedste velgående. Hvorfor fik de ord lov at leve?

Mht. samleje, så kan en person af hunkøn, dette udføres med regelmæssigt, benævnes en "vedsoverske".

Louise Klint

Det er spændende læsning, tak.
Jeg bekymrer mig ikke så meget om de enkeltstående engelske låneord.

En god del af det, tror jeg, hører ungdomslivet til. Det går over.
Man vokser fra det, vil jeg tro.
Måske efter ungdoms-/studieårene, når man ikke længere kun skal repræsentere sig selv, så at sige, men også sin arbejdsplads. (Privat virksomhed såvel som offentlig myndighed eller servicefunktion).
Man går fra at være sig selv, til at blive officiel, professionel, eller bare faglig, måske. Det nytter ikke, at tale til firmaets kunder, som man taler til sine venner.
Slet ikke, hvis man varetager en offentlig servicefunktion for mange forskellige borgere. Måske er der også en del skriftlig kommunikation, hvor man må strenge sig lidt ekstra an. Man får en faglighed, en professionalisme, eller også bliver man bare voksen, hvem ved?

Så er der de fag- og branchespecifikke. Inden for salg og management (konsulenter) klæber det, og selvfølgelig, hvis man fx arbejder i en international virksomhed. I kender vel de fagspecifikke fra IT-branchen? Det er helt i orden med den kategori, synes jeg, det er værre når det gælder politikere og beslutningstagere.
Når man ikke helt aner, hvad man taler om, kan det være belejligt at pynte sig med lånte fjer, måske, for at få lidt ekstra pondus af de gode, engelske buzzwords ^^. Men jeg synes, det nemt bliver hult og utroværdigt, man holder op med at høre
efter. Så går budskabet tabt. Mens andre måske bliver duperet og føler sig underlegne. (Det er en lang diskussion).

Jeg synes det bliver kritisk, når den engelske indflydelse
påvirker sætningskonstruktionen.
Når vi ikke længere kan høre, at oversættelsen er gal, at det er klodset dansk.
Så kan jeg godt være lidt bange for, at det skader vores sprog.

En af de udbredte oversættelser er for tiden:
To become >> til at blive…
Brian Brown is the first to become a professor in…
Brian Brown er den første til at blive professor i…

Den ærgrer mig lidt. Den er ikke så køn… :)
Vi har en helt gængs måde at klare denne oversættelse:

, der (bliver/er blevet)
, som
Brian Brown er den første, der bliver/er blevet professor i…

Om det er Caroline Wozniacki, der er ”den første til at vinde (XX-turnering)…” eller whatever, undskyld, hvad søren – jeg har set den form i mange forskellige sammenhænge.
Det er ikke kun to become, men også to accomplish, to reach, to gain, to win, etc., der oversættes ”til at…” i denne sammenhæng. Hold op med det. :)

Povl Hansen

Det er spændende læsning, tak.
Jeg bekymrer mig ikke så meget om de enkeltstående engelske låneord.En god del af det, tror jeg, hører ungdomslivet til. Det går over.
Man vokser fra det, vil jeg tro.

nu du snakker om ungdomslivet, så er der mange på youtube der fremviser deres rare skins fra fortnite

også er det jeg undrer mig over hvordan et fortnite skin kan være mild, omsorgsfuld og venlig over for andre, men måske det bare skyldes jeg ikke har sat mig ordentligt ind i fortnite ....

Olav M.J. Christiansen Blogger
Olav M.J. Christiansen Blogger

Re: Direkte Oversættelser

For ikke at tale om alle de gange, "alien" er oversat til "rumvæsen", selv om det er i sammenhængen "illegal alien" og lignende.

Ja, der findes i øvrigt mange vitser på engelsk som netop går på den misforståelse.

I øvrigt har jeg selv for en del år siden i en novelle introduceret et nyt dansk ord i betydningen rumvæsen: Udjording (jf. udlænding). Hermed også introduceret til offentligheden :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere