Dag 5 *uden* PS3 - snøft

Så kom dagen. Jeg skal aflevere den lånte PS3 tilbage. Er den 5499 kr værd?

PS/3 er fed, og især hvis man har et HDTV med HDMI-interface, så får man virkelig en fed spillemaskine, som jeg mener er pengene værd, men modsat tror jeg at Sony får meget svært ved at holde deres høje pris over det næste år. Du er velkommen til at kommentere nedenfor.

Som det kan ses nedenfor fandt jeg allerede et firma, som var ca. 600 lavere end alle andre. Jeg har også kigget lidt på hvor mange forskellige spille-titler, man kunne købe nu og prisen på spillene. Det ser ud til at spillene ligger omkring 500-600 per spil, og de forretninger jeg har været i har mellem 6 og 16 spil. Det er en start, men kunne være meget bedre.

Illustration: Privatfoto

Potentialet er stort i PS3, men pga. den vildt store forsinkelse Sony har haft med PS3 er konkurrencen fra Xbox 360 og Wii seriøs, og her er det en kraftig hæmsko at PS/2-spil ikke bare kan spilles på PS3. Sony kommer til at arbejde hårdt på dette (håber jeg for dem).

En af de ting jeg ikke fik rodet med er Sonys online-satsning. De har bl.a. efter sigende en "Second Life"-killer klar/på vej som også indeholder spil - navnet er "LittleBigPlanet". Det bliver også interessant at følge :)

Frederik og hans ven Sebastian vil vist gerne have at jeg fik denne indkøbsliste med næste gang jeg skal handle.

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming G. Jensen

Det er noget fedtet af IBM, at give dig så kort en prøveperiode af maskinen.

Coolness faktoren ved at installere Linux på PS/3 er stor; men hvor god er anvendeligheden til almindeligt dagligt brug? Det er naturligvis spændende, at Brian Vinter kan lave genetiske beregninger og slappe af lidt spil i pauserne. For den almindelige familebruger er imidlertid mere relevant, om PS/3 kan være PC nummer 1 eller 2 til hjemmebrug. Så bliver prisen pludselig også ganske konkurrencedygtig.

Mener du, at PS/3 en fremtid som PC/2 hos andre end DIKU?

  • 0
  • 0
Peter Toft

Hvis man gerne vil have en PC i stuen, så er det faktisk en god løsning - men kræver HDTV. Læs mere på fredag i version2-avisen.

Jeg vil se med stor glæde på dem der vil sponsorere en PS/3 til mig :-)))

Det var i øvrigt ikke IBM, men en del af Nordisk Film, som udlånte PS/3 til mig.

  • 0
  • 0
Peter Toft

... mon ikke det ender med at jeg punger op og køber en selv :))

I øvrigt snakkede jeg med en ven, som lavede et interessant regnestykke. PS/3 er dyr - 4800 kr, men hvad koster en Xbox 360, hvis man skal have wlan, alle kabler, større harddisk osv med. Så er regnestykket om fordelen nok ikke så simpel alligevel. PS/3 indeholder "alt" fra starten og anvender standard (billigt) USB udstyr til resten (pånær controlleren).

  • 0
  • 0
Kristian Larsen

EN PS3 med YDL linux koster ca. 3800 DKK før fragt og moms - så de 1800 ekstra som listeprisen er, er altså for told, avance og moms + selvfølgelig den feature at den europæiske PS3 ikke er lige så bagudkompatibel som sine amerikanske og japanske kusiner.

Gad vide hvor meget af de 3800 DKK er prisen for YDL :)

Mht. Xbox v1,5 vs. PS3 så er pris-forskellen jo til at føle på, xbox'en kan trods alt fåes til omkring 2500 i den store pakke - man skal dog lægge hd-dvd drev og xbox mærket tastatur til hvis man skal bruge den del, + ekstra headset til når børnene har kvæstet de medfølgende for meget :P

Og så er prisen nok relativt set stort set ens.

  • 0
  • 0
Adam Sjøgren

Hvorfor er det et stort problem at PS3/EU er årlig til at køre PS2-spil?

Hvis man har en masse PS2-spil har man vel også en PS2 man kan spille dem på, indtil man har nok PS3-spil til at man ikke gider have begge bokse længere?

Det er da en fin bonus at kunne spille gamle spil på den nyeste boks, men er det virkelig vigtigt?

Mvh. Adam

  • 0
  • 0
Peter Toft

Grunden til gamle spil er vigtige er at spil-udbud til PS/3 er meget meget lille. Køber du din første spille-konsol, så er det et et stort plus at du kan køre de gamle spil, og yderligere tror jeg man hurtigt sætter PS/2-dåsen væk hvis man har den nye PS/3.

  • 0
  • 0
Flemming Jønsson

Jeg har noget familie der er i Hong Kong lige for tiden og PS3 prisen derovre for 60GB udgaven er kun omkring 25-2600 (+ evt. told/moms hvis man køber sig en). Dvs. kun ca. det halve af prisen herhjemme.

Derudover har Hong-Kong ps3'en også den chip indbygget der gør at de kan spille de gamle PS2 spil - hvilket er lækkert hvis man har en stak af dem liggende, men ret uinteressant hvis ikke man har en ps2 i forvejen.

Det skal dog lige siges at der også er regionslås på Ps3 som man kender det fra DVD-film, så man skal ikke nødvendigvis regne med at kunne spille spil købt i Europa på en PS3 købt i Hong Kong eller omvendt.

Til gengæld kører Linux helt efter planen på dem :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize