Dag 3 med PS/3 - analogt tv eller HDMI

Hjemme har jeg et analogt TV af nyere dato, men PS/3 kan udnytte de nye HDMI digitale TV, så i aften er jeg ude hos min ven Thierry og spille på hans digitale TV.

På mit analoge tv er spil på PS/3 noget bedre end PS/2-spil, men på et 32" digitalt TV med HDMI-interface er PS/3 bare suverænt og markant bedre end PS/2 pga. den høje 1080i opløsning i HDTV. Billedet står imponerede flot og man kan nyde mange flere detaljer.

Vi rodede flere gange med at skifte mellem HDMI og analogt signal via scart. Der er seriøs forskel - og PS/2 spil ser bagefter "gamle" ud, når man har set PS/3 spil.

Vi så en sød ny detalje i "Resistance"-spillet. Når man skyder et vindue, kommer der et hul. Skyder man ved siden af et andet hul, kan det være at at der falder noget af vinduet ud. Med nogle flere skud så falder vinduet sammen. Meget flot lavet.

Vi prøvede også at se på PS/3'ens muligheder for at håndtere billeder. En cdrom med billeder kan gennemgås nemt med billedgalleri-funktionen, som kan ses nedenfor. Sjovt og (måske) anvendeligt :-)

P.S. Et vigtigt trick er at man skal holde tænd-knappen på forsiden nede i 5 sekunder ved opstart for at kunne finde den nye signal-kilde.

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize