Torben Mogensen header

Dårligt gennemtænkte lovforslag

Af 29

Det seneste af regeringens uddannelsesfjendske lovforslag, det såkaldte "uddannelsesloft", ser ud til at blive vedtaget i dag, til trods for protester fra både industriforeninger, uddannelsesinstitutioner og studerende.

Til dem, der ikke allerede har sat sig ind i uddannelsesloftet, så er essenses i forlagt, at en person, der har færdiggjort en uddannelse, ikke må tage endnu en uddannelse på samme eller lavere niveau. Eksempler, der har været nævnt, er, at en sygeplejerske ikke kan uddanne sig til læge, da lægeuddannelsen (som er højere niveau end sygeplejerske) forudsætter en bacheloruddannelse i medicin, som sygeplejersken ikke må tage, da denne har samme uddannelsesniveau som sygeplejerske uddannelsen. En person med f.eks. en bacheloruddannelse i matematik kan heller ikke uddanne sig til folkeskolelærer, da det er en professionsbachelor, der dermed har samme niveau.

Der er flere ting, der gør dette lovforslag uigennemtænkt:

  1. Det mindsker arbejdsstyrkens tilpasningsevne, da folk kan blive fastlåst af en uddannelse, der ikke giver jobmuligheder. Og det er ikke nemt for en studerende, der står for at vælge uddannelse, at forudse behovet ti eller flere år senere. Det kan politikerne heller ikke, hvilket ikke gør det bedre.

  2. Det giver studerende, der er tæt ved at være færdige med en uddannelse, incitament til at lad være med at gå til den sidste eksamen, så de stadig har mulighed for at vælge en anden uddannelse. I mange fag gør den sidste eksamen ikke den store forskel i forhold til ansættelsesmuligheder, og hvis det er prisen for at bevare muligheden for en anden uddannelse, er der mange, der vil betale dette. Jeg har snakket med studerende, der allerede nu har besluttet sig til den model. Men det er skidt for uddannelsesinstitutionerne, hvis mange studerende vælger at droppe deres uddannelse lige inden færdiggørelse, da det øger det nominelle frafald, hvilket universiteter mm. bliver straffet økonomisk for.

  3. Regeringen har lavet en undtagelsesliste over uddannelser, som man alligevel godt må starte på, selv om man allerede har en anden uddannelse på samme eller højere niveau. Denne liste er baseret på uddannelser, der har betydeligt lavere ledighed end gennemsnittet, og omfatter blandt andet matematiske fag og datalogi. Så kunne jeg (som studieleder for bacheloruddannelsen i datalogi) egentlig være glad, fordi det ikke rammer min uddannelse. Men så alligevel ikke: Hvis en nyudklækket student skal vælge mellem f.eks. arkitekt (som er ramt af uddannelsesloftet) og datalogi (som ikke er), og er i tvivl om valget, så vil det sikre valg være arkitekt, for så kan man altid vælge datalogi bagefter -- hvor det omvendte ikke er muligt. Så selv om hensigten med undtagelseslister er at få flere uddannede i de områder, der har mangel på arbejdskraft, så kan konsekvensen være den modsatte. Endvidere er det svært at spå om fremtidig ledighed, jvf. punkt 1 herover.

Generelt er der en tendens til, at regeringen ser uddannelse som en udgift i stedet for en investering, og derfor skærer ned over en bred kam. Udover uddannelsesloftet, er der nedskæringer i SU'en, som begrundes i store udgifter til bl.a udenlandske studerende. Men selv om udgiften i kroner og øre til SU til udenlandske studerende kan synes høj, så er det en meget lille andel af den samlede udgift til SU (ca. 2,6% ifølge Camilla Gregersen, som er forkvinde for Dansk Magisterforening). Grunden til, at regeringen ser det som et problem er, at nogle af de udenlandske studerende tager hjem igen i stedet for at blive i landet og arbejde, og derfor får både SU og gratis uddannelse, som Danmark ikke får glæde af. Men det er forkert kun at se på udgiftssiden. 42% af de udenlandske studerende tager hjem efter endt uddannelse, 38% bliver og arbejder i Danmark, og de resterende 20% er enten arbejdsløse eller i gang med en anden uddannelse (formentlig på højere niveau). De 42% er selvfølgelig en udgift, der kun giver lidt igen, men de 38% er på sigt en væsentligt større indtægt.

Sammenlign en danskfødt studerende, der som 25-årig bliver færdig med en kandidatuddannelse i Danmark. Den danske stat, regioner og kommuner har haft udgifter i forbindelse med fødsel, vuggestue, børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse, bacheloruddannelse og kandidatuddannelse, foruden udgiver til lægebesøg, tandlæge, osv. En udenlandsk studerende, der har taget en bacheloruddannelse i sit hjemland og tager sin kandidatuddannelse i Danmark koster kun to års uddannelse og SU, og hvis hun bliver i Danmark og arbejder i lige så mange år som den danske studerende (som man i øvrigt ikke kan forhindre i at forlade landet efter endt uddannelse), er statens indtjening i form af skat og værdi af arbejde de samme. Men udgiften for den udenlandske studerende er kun en brøkdel (vel 10--20%) af udgiften for en dansker, så gevinsten er enorm. Selv om kun 10--20% af de udenlandske studerende bliver i Danmark, er regnestykket stadig positivt, så når det faktiske tal er mellem 38 og 58% (da nogle af de, der er arbejdsløse eller i gang med en anden uddannelse kan forventes senere at få en livslang karriere i Danmark), er burde politikerne gnide sig i hænderne i stedet for at tale om løbske udgifter.

Det virker som om, at politikernes tidshorisont er næste finanslov, hvor besparelser på uddannelse (som ikke kan mærkes før om 5--10 år) skal betale for topskattelettelser, nedsatte registreringsafgifter, osv., som på ingen måde kan ses som langsigtede investeringer. Så prøver politikerne godt nok at sige, at besparelserne skal lukke et hul i finansieringen af dagpengesystemet. Men det fungerer ikke sådan, at besparelser på en specifik udgift går direkte til at finansiere en anden udgift: Det går fra en fælles kasse, så man kunne lige så godt sige, at besparelser på SU og dobbeltuddannelser går til at finansiere topskattelettelser, og at de ekstra penge til dagpenge kommer fra besparelser i ældreomsorgen. Det lyder bare pænere, når man kan begrunde en besparelse med, at der er brug for pengene til noget vigtigere. Så kan man feje protester af bordet, uanset at der bruges meget større summer til uvæsentlige ting, der kun gavner nogle få eller slet ingen. Såsom topskattelettelser, at dyre biler skal slippe billigere i afgift, indkøb af dyre kampfly, der er forældede inden leveringen, osv.

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ditlev Petersen

er landet gået helt i stå. Til gengæld får vi en masse skattelettelser. Vi har bare ingen job at bruge skattelettelserne på. I øvrigt er udsagnet "Det virker som om, at politikernes tidshorisont er næste finanslov" ikke korrekt. Det ikke virker som om, det ER sådan. Eller i hvert fald højst frem til næste valg.

  • 11
  • 0
#4 Anne-Marie Krogsbøll

.... at jeg netop har hørt Lars Løkke udtale (på TV2 News) som en af begrundelserne for Disruption-rådet, at i fremtiden kan man ikke forvente at skulle arbejde med det samme hele livet (sådan ca) - Det så mærkeligt nok ikke engang ud til, at han rødmede over at sige dette samme dag, som man har sat stopper for dobbeltuddannelser.

"en sygeplejerske ikke kan uddanne sig til læge, da lægeuddannelsen (som er højere niveau end sygeplejerske) forudsætter en bacheloruddannelse i medicin, som sygeplejersken ikke må tage, da denne har samme uddannelsesniveau som sygeplejerske uddannelsen. " i "gamle" dage ( eks. 80-erne) betragtedes en kandidatuddannelse som en samlet uddannelse på et højere niveau end f.eks. en mellemlang uddannelse - så det må vel siges at være en (utilsigtet?) bivirkning af bachelor-begrebet, at dette sidestilles med en separat uddannelse, adskilt fra overbygningen, hvorved den kommer til at blokere for, at man kan skifte spor fra en mellemlang uddannelse til en universitetsuddannelse.

  • 9
  • 0
#5 Michael T. Jensen

Jeg ser den ene grund efter den anden til at politikerleden øges. Jeg ser sjældent det modsatte.

Hurtig brainstorm: Mørklægningslov, Pinds overvågningslov og nu uddannelsesloftet betyder, at der i kampen "politikertillid v. politikerlede" står 0-3.

Er der nogen der kan hjælpe mig til at få humøret og troen på demokratiet op?

  • 10
  • 0
#7 Anne-Marie Krogsbøll

Er der nogen der kan hjælpe mig til at få humøret og troen på demokratiet op?

Av, den var svær.... Der kan man vist kun håbe på nogle "fake news".....

Mht. Mørklægningsloven så er det jo gået fra ondt til værre. Flertallet for at ændre den er jo smuldret ved udsigt til ministertaburetter og dårlige meningsmålinger for DF (ja - god grund til politikerlede). Og jeg læste for et par dage siden, at der er dukket en hidtil upåagtet sætning op i bemærkningerne til mørklægningsloven - bemærkninger, som "embedsmænd" (sikkert umulige at opspore - ingen ved jo, hvem der gør hvad i et ministerium) har tilføjet i det skjulte i forbindelse med det lovforberedende arbejde, og som yderligere mærklægger eks. forløbet omkring Dong-salget og de øvrige bud.

Og nej - det er ikke "fake news" - jeg ville ønske, at det var: http://www.business.dk/oekonomi/dong-sagen-afsloerer-sort-plet-i-offentl...

Det kunne ellers sikkert være interessant at se nogle af de lovforberedende beregninger, som ligger til grund for ideen med uddannelsesloft ... men det kommer jo ikke os ved...Vi er jo bare borgere...

  • 2
  • 0
#8 Torben Mogensen Blogger

Det kunne ellers sikkert være interessant at se nogle af de lovforberedende beregninger, som ligger til grund for ideen med uddannelsesloft

I min erfaring bliver den slags beregninger lavet for at understøtte den ønskede konklusion, ikke for at undersøge validiteten af denne. F.eks. kan man undlade at tage negative hhv. positive konsekvenser med i beregningen, afhængig af, hvilken konklusion man ønsker.

Et eksempel på dette er den beregning, der "konkluderede", at Danmark mistede et milliardbeløb i indtægter, fordi studerende var "for længe" om at blive færdige med deres uddannelse. Denne beregning satte indtægt fra studerende til 0, uanset om de arbejdede ved siden af studiet eller ej, og den antog implicit, at en færdiguddannet, der ikke havde arbejdet under sin uddannelse, fra dag 1 kan bidrage lige så godt til samfundet, som en, der havde arbejdet ved siden af. Enhver kan se, at det ikke passer, men ikke desto mindre er facit af denne beregning blevet brugt til at straffe universiteterne økonomisk: Hvis de ikke nedbringer studietiden, skal de betale dette fiktive beløb i form af nedsat tilskud.

  • 10
  • 0
#9 Anne-Marie Krogsbøll

I min erfaring bliver den slags beregninger lavet for at understøtte den ønskede konklusion, ikke for at undersøge validiteten af denne. F.eks. kan man undlade at tage negative hhv. positive konsekvenser med i beregningen, afhængig af, hvilken konklusion man ønsker.

Enig, Torben Mogensen. Det er bare vigtigt at få frem i lyset, at det er det, der sker.

  • 6
  • 0
#11 Anne-Marie Krogsbøll

Jeg ser ikke noget om at man ikke må tage alle de uddannelser man vil?

Som jeg har forstået det, er der ikke på nuværende tidspunkt vedtaget noget om mulighed for dobbeltuddannelse med brugerbetaling, (ud over de mere kursusbaserede uddannelse, der i forvejen hviler på brugerbetaling). Hvilket da også ville vende den tunge ende nedad rent socialt (hvilket jo nok også er meningen).

men sådan er det jo for 99% af verdens befolkning!

Det er ikke et argument, det er bare en konstatering...

Så længe man ikke har sat alle sejl ind for at stoppe og kulegrave de horrible skattesager, som koster statskassen mange, mange gange mere end dobbeltuddannelser- og det har man ikke, der er kun tale om en symbolsk indsats indtil videre - og så længe politikerne insisterer på at bruge mange millioner på EU-udgifter og partistøtte stort set uden kontrol og indsigt, så længe er det ikke til at tage argumenter om, at vi ikke har råd til den ene eller den anden velfærdsløsning, alvorligt - så er det ren ideologi.

Tænk, hvis de op til 100 milliarder (ingen ved hvor mange), der er forsvundet ud af skattekassen, faktisk i stedet befandt sig i statskassen, hvor de burde være? Hvilke argumenter skulle borgerlige politikere (inkl. S og R) så finde på for at skære ned på velfærden?

I mine øjne er der stort set intet, der kan være vigtigere at beskæftige sig med for vore politikere lige nu, end at arbejde målrettet og koncentreret på at finde en løsning på at beskytte vores skattesystem mod svindlere, og på at få dybdegravet, hvordan det kunne gå så galt - dvs. finde de ansvarlige. Næsten alle andre besparelser i finansloven burde vige for dette ene problem - for en løsning af det ser ud til potentielt at overflødiggøre mange af de sparetiltag, som lige nu ødelægger tilværelsen for så mange borgere.

  • 4
  • 0
#15 Michael Rasmussen

o flere, der kan blive enige om det, jo større er chancen for, at der faktisk bliver gjort noget ved det.

Jeg må desværre skuffe dig. Der bliver ikke gjort noget reelt ved det, da det forudsætter, der bliver placeret et ansvar, og ansvaret peger entydigt i retning af de højeste lønrammer i ministerierne, og på de regeringsansvarlige politikere siden demonteringen af Told og Skat (alle politikere fra SF i rød blok til DF i blå blok).

  • 3
  • 0
#18 Anne-Marie Krogsbøll

Der bliver ikke gjort noget reelt ved det, da det forudsætter, der bliver placeret et ansvar, og ansvaret peger entydigt i retning af de højeste lønrammer i ministerierne, og på de regeringsansvarlige politikere siden demonteringen af Told og Skat (alle politikere fra SF i rød blok til DF i blå blok).

Det er jeg helt enig i, Michael Rasmussen, det kommer ikke til at ske, med mindre der er journalister, der får gravet en rygende pistol op, så man bliver nødsaget til at vise handlekraft. Men at stoppe ved den erkendelse, er jo at give fuldstændigt op - så foretrækker jeg alligevel at bevare et spinkelt håb om, at nogen (med magt eller flertal) kommer til fornuft.

Lidt ekstra næring til politikerleden. http://politiken.dk/debat/kroniken/art5749459/Rul-gardinerne-op-p%C3%A5-... http://politiken.dk/indland/art5749399/Granskning-af-skattesvindel-er-i-...

  • 1
  • 0
#21 Torben Mogensen Blogger

Når der er nogle få eller blot en enkel, der snylter på de offentlige ydelser, så er politikerne der straks med forslag til at "lukke hullerne". F.eks. når nogle få tager en ekstra uddannelse uden at have et egentligt behov, eller når udenlandske studerende får gratis uddannelse og SU i Danmark og tager hjem bagefter, eller når nogen på kontanthjælp ikke vil tage et arbejde.

Sandheden er, at det er umuligt at lave et system, der perfekt kan adskille værdigt trængende fra uværdige, så der vil enten være værdige, der ikke får den hjælp, de har brug for, eller uværdige, der snylter på systemet. Spørgsmålet er så, hvad der er værst: At nogle få snyltere får uberettigede penge, eller at et stort antal trængende mister deres berettigede støtte? Jeg hælder mere til det sidste, men regeringspolitikerne ser ud til at hælde mod det første: Ingen skal uberettiget snylte på systemet, og hvis konsekvensen er, at mange værdige modtagere mister deres støtte, er det en pris, de er villige til at betale. Og da snylterne altid kan finde et eller andet hul, de kan suge penge igennem, er konsekvensen at flere og flere værdigt trængene mister deres livsgrundlag.

Der skal selvfølgelig være en balance, men vægtskålen er tippet lidt for langt mod den side, der forarges over misbrug.

Det er sjovt nok kun regler, der tilgodeser de svage i samfundet, der strammes. Alverdens skattehuller, der kun kan udnyttes af virksomheder eller meget rige personer, får til gengæld lov til at stå pivåbne. Som f.eks. reglerne om negativ moms. En oplagt løsning på det hul er, at negativ moms ikke udbetales, men blot kan overføres til og modregnes i næste års momsregnskab.

  • 6
  • 0
#22 Michael Hansen

Jeg er lidt splittet, jeg bryder mig generelt ikke om uddannelses-loftet som det er blevet implementeret, men kan samtidig også se problemet med dem der tager uddannelse efter uddannelse på statens regning, der er på et lavere eller tilsvarende niveau.

Jeg havde hellere set et forslag hvor der var en karensperiode på f.eks 2-5 år, før man kunne tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau på statens regning, ville man så skifte uddannelse tidligere må man selv punge ud for det (eller sige farvel til SU o.lign ordninger, men få uddannelsen gratis).

Men det er bare min mening ud fra min egen erfaring med min sidste udd. hvor flere af mine med studerende var der, ikke fordi de ville uddanne sig til faget eller havde nogen special interesse i det, men for at "game" forskellige systemer, enten SU eller ikke optimale genveje til andre udd.

  • 0
  • 0
#23 Frithiof Andreas Jensen

Der skal selvfølgelig være en balance, men vægtskålen er tippet lidt for langt mod den side, der forarges over misbrug.

Det er sjovt nok kun regler, der tilgodeser de svage i samfundet, der strammes. Alverdens skattehuller, der kun kan udnyttes af virksomheder eller meget rige personer, får til gengæld lov til at stå pivåbne.

Tjah - Det er jo nok fordi

a) at de Neoliberale ikke har nogen moral fordi "Markedet" automagisk tager sig af svindel (som om!) b) "vensteflöjen" og "oppositionen" af i dag alle har accepteret at "före en ansvarlig ökonomisk politik" - som tilfäldigvis er neoliberal, c) klasseforskelle ikke er stuerent at diskutere längere selv om klasse präcis er det vi snakker om når vi ser hvor stor politisk opmärksomhed det altid har når "socialklasse 5" - eller måske endda en muslim - fusker lidt privat i forhold den rent ud sagt industrialiserede svindel som "elitens" repräsentanter står for.

Man kan sagtens udrydde al fusk og svindel - det er bare det at "samfundet" så også dör: "All Complex Systems Have Parasites" - http://craphound.com/complexecosystems.txt

  • 3
  • 0
#24 Torben Mogensen Blogger

Jeg havde hellere set et forslag hvor der var en karensperiode på f.eks 2-5 år, før man kunne tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau på statens regning, ville man så skifte uddannelse tidligere må man selv punge ud for det (eller sige farvel til SU o.lign ordninger, men få uddannelsen gratis).

Det er så vidt jeg ved allerede nu sådan, at du kun får SU for en uddannelse. Den anden uddannelse får du gratis, men du får ingen SU -- med mindre du havde noget til overs fra din tidligere uddannelse.

En karensperiode er en mulighed, men det vil hindre folk i at kombinere to fag, f.eks. for at forske i grænsefeltet mellem disse. Så skal denne person vente et antal år før den anden uddannelse tages. Endvidere vil en karensperiode mindske det antal år, som en person kan udnytte den anden uddannelse, og det skader samfundsøkonomien. Generelt skal der ikke mange år til, før en uddannet person har tilbagebetalt sin uddannelse i form af skatter og værdi af arbejdskraft, så at tvinge nogen til at udskyde deres uddannelse (uanset om det er nummer et eller to) er ikke et positivt regnestykke.

  • 4
  • 0
#25 Finn Aarup Nielsen

"Lovforslaget skønnes at bidrage med et provenu på ca: ... 422 mio. kr. årligt, når initiativet er fuldt indfaset fra 2020 og frem."

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161/lovforslag/L69/20161_L69_betaenknin...

Det er rimelig meget. Jeg gad vide hvordan Finansministeriet har regnet det frem?

Ser man på hvordan det skønnes at påvirke ingeniør, dataloger og andre fag i området synes det hovedsagligt at være for bygningskonstruktører og multimediedesignere. 34 begyndte en dobbeltuddannelse som bygningsingeniør i 2014 efter at have været bygningskonstruktør. (side 16)

Som jeg læser betænkningen foreslås det at bygningskonstruktører kan tage en kandidatuddannelse, f.eks. "Kandidatuddannelsen i byggeledelse (AAU)". (side 19).

Derudover er der et problem med eksportingeniør som dobbeltuddanner sig til maskiningeniør. I 2014 drejede det sig om 11 personer. Her synes jeg nok det ville være synd hvis en eksportingeniør ikke fik mulighed for at lære de mere håndgribelige færdigheder der vel er i maskiningeniøruddannelsen. Jeg mener der bør åbnes for at ingeniørstudierne kan modtage folk der har fået en "blød" uddannelse og har set lyset (men jeg er jo også miljøskadet).

  • 0
  • 0
#26 Jesper Frimann

Det er rimelig meget. Jeg gad vide hvordan Finansministeriet har regnet det frem?

Mit umiddelbare gæt er, at man har taget en gennemsnitlig stykpris for en studerende og så bare ganget op.

Besparelse = Totalpris for alle uddannelser/ Antal Studerende * Antallet der tager en dobbelt uddannelse. (Altså at udgifterne for et studie følger en SUM = ax)

Det har jo selvfølgelig intet hold i virkeligheden, da kosten for en uddannelse nok nærmere ser ud lidt mere i den her retning :

Totalpris for alle uddannelser = Antal Studerende * Studerende pris + Faste udgifter. (Altså en SUM = ax + b)

Tricket her er jo så (set med DJØF øjne), at hvis man så kan få flyttet nogle der koster noget over til en brugerbetaling. Så er det jo godt i Budgettet og så behøver man ikke at se på noget farligt fagligt noget. Uhadada..

Så er besparelsen jo sådan her:

Besparelse = Antal der tager en dobbelt uddannelse * Studie pris + Antallet der så selv betaler for en dobbelt uddannelse * Studie pris.

Det man bare glemmer.. er igen at bruge penge på uddannelse er en investering i fremtidigt skatte indkomst grundlag. Og at det er 'ejerne' (os skatteydere) du beder om at betale for noget vi allerede betaler til over skatten, og så giver os defacto dårligere service, til en defacto højere skat.

Der er et mønster i samfundet. Den officielle skat er konstant. Man sparer på de faglige folk, der faktisk skal udføre service til borgerne. Der kommer mere og mere administration, og mere og mere brugerbetaling (ekstra skat). // Jesper

  • 3
  • 0
#27 Dorte Toft

Hej Torben, Du skriver dette "Sammenlign en danskfødt studerende, der som 25-årig bliver færdig med en kandidatuddannelse i Danmark". Nogle ganske få danskere er færdige, når de er 25, men gennemsnitligt er de først færdige mellem 28 og 29 år. DTU-civilingeniører er med til at trække tallet lidt ned - så vidt jeg erindrer er de færdige som 26-årige. Og så vidt jeg husker, var dimittend-alderen for Humaniora en overgang på 30 år, men er faldet lidt senere. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Danmark byder på de allerældste dimittender gennemsnitligt. Læg så en ny længerevarende uddannelse oveni.... At det så er galimatias at netop sygeplejersker ikke kan læse til læge, er en helt anden ting.

  • 0
  • 0
#28 Torben Mogensen Blogger

Det er rigtigt, at kandidatalderen i Danmark er ret høj, men den er hastigt på vej ned. Dels starter flere direkte efter gymnasium/Htx/HF, og dels bliver de hurtigere færdig, blandt andet på grund af "fremdriftsreform" og skrappe aktivitetskrav. På det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU (også kaldet SCIENCE) er gennemsnitstiden for bachelor- plus kandidatuddannelse nede på 5,9 år, så en 19-årig student, der starter direkte efter ungdomsuddannelsen og ikke holder orlov, er 25 år, når hun bliver kandidat.

Men det ændrer ikke ved regnestykket: En kandidat, der er født, opvokset og udlært i Danmark er meget dyrere end en udenlandsk studerende, der kommer med en færdig bachelorgrad og kun tager sin kandidatuddannelse i Danmark. De udenlandske studerende er endda typisk lidt yngre end de danske, så det gør det bare til en endnu større fordel, hvis de vælger at gøre karriere i Danmark.

  • 2
  • 0
#29 Gert Madsen

En kandidat, der er født, opvokset og udlært i Danmark er meget dyrere end en udenlandsk studerende

Det giver bare ingen mening. Det kan give mening at sammenligne en dansker med en udlænding, i forhold til den fremtidige forventede indtægt. Hvad de har kostet samfundet i den foregående periode, er "sunken cost" og irrelevant i denne sammenhæng. Den eneste forskel jeg kan komme på, er at samfundet har en pligt overfor den danske studerende, som det ikke har overfor den udenlandske. Man kan også sige at det er en interesse som samfundet har overfor sig selv.

At der er en række omkostninger, der opvejer indtægterne for befolkningen totalt set, er sådan set definitionen af et samfund i økonomisk balance.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen