Dårlig lufthavnssikkerhed?

Bl.a. Bruce Schneier har gjort opmærksom på dette billede, som i disse terrortider er temmelig sjovt. Men kan man overhovedet konkludere noget om lufthavnssikkerhed ud fra billedet?

Først må man undersøge, hvilket miljø maskinen befinder sig i. Det kan jo i princippet være, at det er en stand alone maskine, der manuelt opdateres med data. Men det er selvfølgelig ikke særlig sandsynligt.

Men i betragtning af, hvad maskinen laver (altså fremviser offentligt tilgængelige data uden brugertilgang), kan vi nok tillade os at kalde det en lavrisikomaskine, der forhåbentlig sidder i et segmenteret netværk, hvor den blot henter eller får data fra en bedre beskyttet database.

Når det er sagt, er det da en smule pinligt, at maskinen ikke er blevet overtalt til at deltage i det sikkerhedsteater, som vi ser i bl.a. lufthavnene nu om dage.

Der kunne jo være nogle lufthavnsgæster, som blev forskrækket over, at flysikkerheden kunne blive kompromitteret.

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Meyer Andersen

@phk:
Som jeg ser det, er der mere end de to nævn, du - ja, godt ordvalg - nævner. Der er korrekt nok OS og systemet til at vise flytiderne, men der er også bindeleddet mellem disse, og det er imo her, det er gået galt. Hvis du som leverandør af det fine system også skal stå for at implementere det, så er det også dit ansvar at have produktviden om OS'et, du arbejder med. Så uanset hvad, burde det ikke være OS-leverandøren, der her skulle bebrejdes.

Så er der en masse andre diskussioner om en masse andre ting, men de må komme en anden dag :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere