olav m.j. christiansen bloghoved olav christiansen

En dårlig analogi

I mit sidste blogindlæg blev jeg beskyldt for at lave en dårlig analogi, så for ikke at få Forbrugerombudsmanden på nakken, har jeg denne gang bragt overskriften i overensstemmelse med indholdet.

Man behøver altså ikke at fortælle mig at analogien er dårlig. Det har jeg allerede fortalt i overskriften.

Dette kunne man så også opfatte som en lille lektion i forventningsafstemning - hvad jeg i øvrigt mener er vigtigt i stort set alle sammenhænge.

Dagens tekst er et tankeeksperiment, som samtidig er oplagt til at lave som en slags simulering. Så udviklerne blandt læserne kunne jo overveje hvordan man ville gribe det an.

Lad os forestille os at vi skal gennemføre et kapløb mellem to personer:

  1. Tante Victoria og
  2. Fætter Anton

Tante Victoria er 73 år gammel. Hun går ikke helt så godt længere, som hun har gjort, men en rask travetur i naturen siger hun ikke nej til. Hun ser dog lidt dårligt, så hun bruger briller.

Fætter Anton er 27 år gammel og i sin bedste alder. Han spiller fodbold, dyrker fitness og løbetræner. Han er meget adræt og kan både løbe hurtigt og langt.

Tante Victoria er ud af hollandsk afstamning, og hendes fulde navn er Victoria van Fal.
Fætter Anton er så adræt at mange kalder ham Anton Agil.

Nu bliver de begge anbragt samme sted i udkanten af en skov, og de skal forsøge hvem der hurtigst kan finde frem til en post, der er skjult i skoven et sted. Målposten er skjult ved et træ, så man skal helt tæt på træet for at se den.

For at gøre det lidt mere lige får Tante Victoria et kort, der viser hvor målposten er. Hun skal dog bruge lidt tid på at granske kortet først, inden hun kan starte hen imod målet. Men kortet gør at hun kan gå den lige vej og kan gå udenom de værste forhindringer på vejen.
Fætter Anton har ingen forhåndsoplysninger, men da han kan løbe meget hurtigt, kan han løbe fra det ene træ til det andet i nogle små korte sprint, indtil han finder målposten.

Illustration: Olav M.J. Christiansen (grafik)

Vi andre står som tilskuere ved siden af og kunne jo f.eks. prøve at vædde på hvem vi tror der kommer først i mål.

Det interessante er at man nu kan prøve at stille forskellige spørgsmål, f.eks.:

  1. Kan man sige om én af deltagerne at vedkommende bevæger sig hurtigst og derfor tilsyneladende har den største fremdrift på opgaven?
  2. Kan man sige om én af deltagerne at vedkommende på et tidspunkt konstant nærmer sig målet?
  3. Kan man om én af deltagerne på et tidspunkt estimere hvornår vedkommende er i mål?
  4. Hvem sætter du dine penge på - og hvorfor?

Et supplerende spørgsmål er:

  1. Kan man ændre på reglerne en smule, så deltagerne ved at samarbejde tilsammen kan opnå en bedre tid end hver for sig?

Hvis nogen blandt læserne skulle kunne finde på at skrive en lille simulering, så kunne det være sjovt at overveje hvilke parametre man ville få brug for, og hvordan de parametre skal være for at den ene eller anden har størst chance for at vinde kapløbet.

Der er dog sikkert også nogle blandt læserne, der hopper direkte til disse spørgsmål:

  1. Kan man overhovedet lære noget som helst af disse langt-ude analogier?
  2. Hvornår kommer der noget mere kød på denne elendige blog?

Svarene blæser i vinden. Følg med i næste afsnit (cue temaet fra Skum).

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Yoel Caspersen Blogger

Af en eller anden grund kom jeg straks til at tænke på Æsops fabel om haren og skildpadden, hvor den langsomme, rolige skildpadde vinder et kapløb med den overmodige, dumdristige hare.

Æsops fabel er dog en dårlig analogi, for ingen af dine deltagere når i mål: Tante Victoria segner af overvægt og alderdom, inden hun når frem, og fætter Anton løber forvildet rundt i skoven, indtil han giver op og tilslutter sig en ny religion, hvor man denne gang går i orange klædedragter og tager bad i spaghetti.

Hvis målet er maksimal indtjening fra en offentlig kunde, vil jeg satse mine penge på vandfaldsmodellen: Når først pengekassen er åben er det bare med at få stukket sugerøret så langt ned, man kan, og tage et ordentligt sug. Her er vandfaldsmodellen genialt god til at skabe store projekter, der trækker ud i årevis indtil en eller anden minister smækker låget i. Der går heldigvis lang tid, for der er investeret stor politisk kapital i projekter med store kravsspecifikationer, og politikere respekterer ikke begrebet "sunk cost".

Hvis målet derimod er et fungerende system, sætter jeg mine penge på et lille, dedikeret team, der har mod og evner til at træffe vigtige beslutninger og føre dem ud i livet. De anvender den model og de værktøjer, der til enhver tid passer bedst til det konkrete projekt, og deres beslutninger er baseret på sund fornuft og "Vil det fungere i praksis?". Nogle gange kan deres tilgang ligne agil udvikling, men tag ikke fejl: Produktet er vigtigere end metoden, og de har ingen respekt for religiøse dogmer - de er her for at få opgaven løst, og så er det mindre vigtigt hvordan.

Palle Simonsen

og de har ingen respekt for religiøse dogmer - de er her for at få opgaven løst, og så er det mindre vigtigt hvordan.

Nemli! - thumbs up

Mindes en diskussion for nogle år siden, hvor en Enterprise Arkitekt bitchede højt og længe over en iøvrigt veldesignet, velfungerende og performant løsning hvis eneste brøde var, at den var lavet med POJO's istedet for EJBs efter den dengang spritnye J2EE hmm standard. Hvis man ikke har andet at byde ind med, kan man altid finde nogle dogma's :)

Christian Nobel

Produktet er vigtigere end metoden, og de har ingen respekt for religiøse dogmer - de er her for at få opgaven løst, og så er det mindre vigtigt hvordan.

Også thumbs op herfra - for det det drejer sig om er at få løst en opgave, ikke sidde og spille bullshit banko, eller læse diverse religiøse manifester.

Som jeg skrev andetsteds, så kan det i bund og grund kan det koges ned til:

Forretningsforståelse og god (og løbende) dialog med kunden.
God projektledelse og kommunikation.
Godt håndværk og tydeligt forklarede opgaver.
Delmål og løbende kvalitetstest.
Evt. prototype/mock up.
Dokumentation.

Og hvad ens sunde fornuft så ellers byder en at huske.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Hvis målet er maksimal indtjening fra en offentlig kunde, vil jeg satse mine penge på vandfaldsmodellen

Ha ha. Du må jo så sidde hos en leverandør. Jeg går principielt helst ind for de 'gode' projekter, dvs. dem hvor man får det bedst mulige resultat for alle.

Men du har en god pointe. Jeg er da ikke i tvivl om at mange af de dårlige projekter skyldes modsat rettede forventninger: Leverandøren vil gerne tjene så mange penge som muligt, mens kunden gerne vil have leverancen så billigt som muligt.

Jeg håber dog ikke at IT-branchen er lige så slem som andre man hører om: https://www.dr.dk/nyheder/penge/snyd-med-timetal-mentorer-malker-kommune...

Olav M.J. Christiansen Blogger

Hvis man ikke har andet at byde ind med, kan man altid finde nogle dogma's :)

Tak for at dele den historie. Det ligner noget jeg har set før mange andre steder. Man får en oplevelse af at man har processen for processens skyld. Men du er jo også tæt på at gøre arkitekten arbejdsløs, så hvem kan bebrejde ham? :-)

Det interessante er at mange af de agile metoder tilsyneladende bare udskifter et dogme med et andet ....

Claus Juul

Jeg tror at min analogi er lige så dårlige, den bygger i hvert fald videre på artiklens analogi:
Er der ikke et mål på hver eneste træ?
det mål der er defineret som målet, er det nu også det rigtige mål?

Det kunne jo være et rigtigt godt mål lå 80 pct af strækning fra start til mål og kun tage 20 pct af tiden at nå, for de sidste 20 pct der er en glat klippevæg/mudderbakke, er måske ikke værd at bruge de 80 pct af tiden på.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Jeg tror at min analogi er lige så dårlige, den bygger i hvert fald videre på artiklens analogi:
Er der ikke et mål på hver eneste træ?
det mål der er defineret som målet, er det nu også det rigtige mål?

Du har helt sikkert forstået det :-) Faktisk er der jo ingen der ved på forhånd hvornår man er nået i mål. Der er godt nok nogle modeller, som er meget vandfaldsagtige, der prøver at definere dette helt fra starten.

Men selv dér stopper man ofte projektet, når man har nået et acceptabelt niveau - og det kan sagtens være 80% af det man oprindeligt regnede med. Hvis forretningen synes at man nu har brændt penge nok af på det projekt, kan det godt give mening at afslutte projektet formelt og begynde at anvende produktet, inden man evt. arbejder videre med det.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Også thumbs op herfra - for det det drejer sig om er at få løst en opgave, ikke sidde og spille bullshit banko, eller læse diverse religiøse manifester.

Helt enig. Dogmer går hurtigt hen og bliver religiøse. Men regler og procedurer m.v. er der jo for at man skal finde ud af hvordan man arbejder sammen, så man kan ikke bare skippe dem helt.

Men du har fat i en masse gode pointer. Principperne er ikke så svære at blive enige om (jf. også det agile manifest f.eks.). Det er mere når vi kommer til hvordan vi nu også gør det, at det kan gå hen og blive lidt svært - især i store projekter på måske flere hundrede mennesker.

Chris Bagge

Da jeg er orienteringsløber, så kommer giver det her et deja vue. ;-) .
Jeg huske fra mine unge år til et arrangement hvor jeg kom løbende ned mod en post. Jeg overhaler en 'ældre mand' der går i skarpt trav på vej ned mod posten. Jeg overhaler, klipper posten og løber videre. På vej ind mod næste post er den samme 'ældre mand' igen på vej ned mod posten foran mig. Gæt hvem der var hurtigts.

Nogle af erfaringerne herfra er,
- Giv dig tid til at planlægge før du starter. Det tjener sig hjem.
- Løb ikke hurtigere end du kan følge med på kortet. (Sørg for at din planlægning holder trit med projektet.)
- Planlæg det enkelte stræk (den enkelte opgave) helt hen til posten før du starter.
- Vælg ofte en løsning der giver et sikker indløb til posten (en sikker afslutning af opgaven)
- Husk der er flere poster (delopgaver). Det er det samlede resultat der tæller.
- Et bom (en fejl) koster rigtigt megen tid.
- Hvis du har begået en fejl er løsningen ikke at sætte farten op, tvært imod, ned i tempo og vær skarp.
Og så til planlægning. Det er ikke nødvendigvis noget med at skrive 20-30 sider. I orienteringsløb er det måske 2 - 5 sekunder. Men det er en bevidst aktivitet og den gør en forskel.

Log ind eller Opret konto for at kommentere