Computerhistorie er ikke kun hardware

Da Regnecentralen gik konkurs for sidste gang, stod deres kunder i lidt af en knibe, for at sige det pænt.

Heldigvis opstod der en lille græsrodsindustri af tidligere RC servicefolk med eget firma.

Fra en af disse virksomheder har vi overtaget reservedelslageret og nu da vi flytter dukkede den palle frem i lyset, med bla. 9 SCSI diske.

Seks af dem var fra den gang der var rigtige SCSI diske til, ægte IMPRIMIS 94601 aka CDC WREN VII aka MICROPOLIS WREN VII aka SEAGATE WREN VII:

Illustration: Imprimis

Oprindelig er drevet designet af Control Data Corporation, med anvendelse af alle de tricks og patenter de havde fra deres "rigtige" diskdrev, den slags der havde størrelse som en vaskemaskine og larmede ca. lige så meget. CDC solgte det til Imprimis som en del af en "restrukturering". Imprimis blev overtaget af Micropolis. Micropolis blev overtaget af Seagate, der fortsatte med at producere drevet og lavede nye drev på samme basis, som blev næsten lige så gode.

Det siger noget om hvor unikt dette design var, at det var direkte årsag til at to virksomheder blev opkøbt, men det var i sandhed også et banebrydende drev: Det kunne lagre 1.2GB (uformatteret) med en bedre access-time end alle andre 5¼" drev. At drevet vejede 4 kg og brugte 27 Watt og kostede en mindre formue, måtte man bare leve med, for der var ingen konkurrence, overhovedet.

De ni SCSI diske har siddet i RC9000 computere, den sidste computer Regnecentralen designede og byggede og den havde et antal finurligheder. Bla. var der to forskellige CPU kort, den ene fik RC9000 til at opføre sig som en 24-bits RC8000, det andet gjorde den til en 32-bits MIPS baseret UNIX Maskine.

De seks WREN VII diske kommer fra RC9000 maskiner der kørte UNIX, hvilket var lidt af en sjældenhed, langt de fleste RC9000 blev solgt som opgraderinger af RC8000, eller sammen med de software systemer der var udviklet til RC8000. De tre andre diske er fra maskiner der kørte RC8000 mode.

Alle diskene er blevet læst, så indholdet kan blive bevaret i vores BitArkiv., men først skal vi lige danne os et indtryk af indholdet.

Langt de fleste UNIX systemer fra den tid bruger enten det originale UNIX filsystem "ufs" eller Kirks "Berkeley-ffs" filsystem, og det klarer min AutoArkæolog fint.

Men disse diske kunne den ikke greje. En overgang troede jeg det var fordi der var klasket Informix Databaser ned over nogle tidligere filsystemer, men til sidst fik jeg løst gåden.

En af de sidste rigtig store udgifter hos Regnecentralen, var ti millioner dollars for en licens til en UNIX version, lavet af et firma der hed "Tolerant Systems Inc".

Tolerant Systems aflyste deres IPO og gik på røven, men en enkelt afdeling, den der havde lavet deres storage-software overlevede som "startup".

Under navnet "Veritas".

De seks diske indeholder "Veritas Volume Manager" og "Veritas Filesystem" fra før produkterne fik det navn.

Jeg har nu fået lært autoarkælogen at skille disse filsystemer ad og blandt andet dukker der naturligvis #include filer op, herunder to der beskriver filsystems-strukturene.

Heraf kan vi lære, at Veritas' filsystem opstod ved at man tog Kirk's ffs og udskiftede pladsallokeringskoden med en binær "extent" baseret implementering.

Kommentarene i #include filerne tyder på at det ikke har været nogen helt nem fødsel.

Min egen favorit er:

    /*  
     * We assume here that DEV_IOSIZE is the same as MAXBSIZE, a  
     * spectacularly bad assumption.  Due to the design of the multi-  
     * tiered bit-map, if 1024-byte blocks are used, there are 14  
     * tiers in the map, which spans two logical blocks.  
     */

Men livet var ikke det rene svier for Veritas heller.

De blev sagsøgt af Amdahl, der var nummer to efter IBM når det handlede om store computere.

Amdahl viftede med et eller andet patent om at bruge mere end et fysisk drev til en logisk partition, hvilket var præcist hvad Veritas lovede UNIX kunderne.

Heldigvis havde en universitetsstuderende lavet noget kode og publiceret en artikel hvor han havde gjort præcis det og han havde noterne til at bevise datoen med.

Dermed kunne Veritas bevise ikke alene "prior art" men også "obviousness" og den nu tidligere student fik en pæn håndfuld aktier i Veritas, for penge havde de endnu ingen af.

Det blev en meget god handel for ham: Nu om dage får min gode ven Tom tiden til at gå med at køre atomfrekvensnormaler op og ned af bjerge, for at vise sine børn Einsteins Generelle Relativitetsteori.

phk

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#8 Maciej Szeliga

Er du sikker ?

Jeg tror ikke det var før godt inde i 3½" diskenes tid at man fik lov til atmontere dem "på næsen", dvs. med stikkene opad.

Jeg er ikke helt sikker på at den kan stå på næsen men den er fra en tid hvor det var usedvanligt at en hd kunne hænge med toppladen nedad.

  • 1
  • 0
#9 Nis Schmidt

Eller som jeg har hørt danskere udtale det (i dette årtusind: "skassi").

Fandt et manual fra 1983; det er vist ikke en SCSI-disk?

SCSI (Small Computer System Interface) blev vist indført omtrendt samtidig med de "flade" såkaldte "pizza boxe" - nogle år før PCI.

Jeg var godt klar over, at manualet fra 1983 ikke viste et SCSI-drev; det var bare det første eksempel jeg fandt på "half-height"-formatet.

Interface forkortelser

  • 0
  • 7
#10 Torben Jensen

Tak for lidt computer historie. Niver mig selv i armen og tænker lidt tilbage, nu kun 13 år til pension. Chok, har selv været i branchen siden 1986, og utroligt hvad der er sket i de år. I 80'erne var Commodore 64 hvad der var af hjemmecomputer, i 90'erne kom så PC'en og Internettet, nu om dage har vi mobiltelefoner der kan det meste og langt hurtigere end tidligere. Utrolig spændende at have været med i de år.

  • 2
  • 1
#11 Ditlev Petersen

Niver mig selv i armen og tænker lidt tilbage, nu kun 13 år til pension.

Det er noget, du tror.

I 80'erne var Commodore 64 hvad der var af hjemmecomputer,

Det vrimlede med forskellige maskiner, men C64 fyldte ret meget. Sinclair og senere Amstrad var ikke ualmindelige. Og så de eksotiske: Sharp MZ7xx/MZ8xx (og en tidligere model), Jupiter Ace (med Forth?), Lambda fra Bilka (altid på værksted), NewBrain.

Og så de tunge: Amiga og Atari (modeller?).

  • 6
  • 1
#12 Torben Mogensen Blogger

Det vrimlede med forskellige maskiner, men C64 fyldte ret meget. Sinclair og senere Amstrad var ikke ualmindelige. Og så de eksotiske: Sharp MZ7xx/MZ8xx (og en tidligere model), Jupiter Ace (med Forth?), Lambda fra Bilka (altid på værksted), NewBrain.

Og så de tunge: Amiga og Atari (modeller?).

Ja, Jupiter Ace kørte Forth. Lambda var en klon af ZX-81 med et Sprectrum-lignende gummitastatur.

Udover de nævnte var ABC 80 ret almindelig i Danmark. Jeg selv og en del venner havde BBC Micro (selv importeret fra UK) og senere Archimedes (den første hjemmecomputer, der brugte ARM). I business-segmentet var Apple ][ ret udbredt.

Apropos Apple, så sagde de i 1994, da de lancerede PowerMac, at det var den første personlige computer med en RISC processor -- selv om Acorn havde gjort det allerede i 1987 med Archimedes. Det vidste Apple sådan set godt, da de i 1990 sammen med Acorn og VLSI Technology dannede ARM Ltd., der videreudviklede Acorns ARM processor, som Apple brugte i sin Newton PDA. Det var altså bevidst vildledende markedsføring, og Acorn svarede med en "velkommen i klubben" reklame. Hvis Acorn Computers stadig eksisterede kunne de have gjort det igen, da Apple introducerede de nye ARM-baserede Mac-computere.

  • 6
  • 0
#14 Finn Christensen

Det vrimlede med forskellige maskiner, men C64 fyldte ret meget. Sinclair og senere Amstrad var ikke ualmindelige. Og så de eksotiske: Sharp MZ7xx/MZ8xx (og en tidligere model), Jupiter Ace (med Forth?), Lambda fra Bilka (altid på værksted), NewBrain.

Og så de tunge: Amiga og Atari (modeller?).  

Ja, Jupiter Ace kørte Forth. Lambda var en klon af ZX-81 med et Sprectrum-lignende gummitastatur.

Og alle glemmer Memotech MTX[1], solid hareware som trillede både på ROM eller på CP/M 2.2 og havde er rigtigt full-size tastatur!

MTX 512 med FDX: Opgraderede selv med loddekolbe min RAM fra 64 til 512 KB. FDX indeholdt floppy samt Winchester HD. Tilmed en prima Basic ROM hvor de tunge dele selvfølgelig kunne håndkodes i en ROM Assembler.

Dertil en Panel disassembler/debugger, tekstbehandling samt udover indbygget ROM også plug-in ROM cartridges med bl.a. en god ISO Pascal.

Det hele på 8 bit Z80, page switching og slå ROM ud så trilles der 16 bit... så ja, min sjæl blev aldrig solgt til 'fjenden' => Motorola 68xx, Commodore med deres plastic ;)

Desværre skulle Memotech lege med fæle USSR.. fed ordrer i 1984/85, som USSR løb fra 1985, og der døde Memotech. ..https://www.theregister.com/2013/06/28/30_years_on_the_story_of_the_memo...

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere