Torben Mogensen header

Computere af træ

Et billede af en påstået ny MacBook model har cirkuleret på nettet, indtil det viste sig, at det var en model i træ lavet af en kunstner.

Nu kunne jeg så filosofere over rygtemøllen, men det er gjort så mange gange før, at jeg i stedet vil filosofere over brug af naturlige materialer i computerkabinetter.

Asus har lavet bærbare computere, hvor kabinettet er delvist af bambus eller læder, men helt tilbage fra 80'erne husker jeg at have set en 8-bit hjemmecomputer, som brugte træ: Kabinettet var et stykke foldet metal med udskæring til tastaturet, siderne var af træ og bagsiden var et rektangulært stykke metal med udskæringer til stik m.m.

Der findes masser af hobbyprojekter, hvor folk har lavet deres egne kabinetter af træ, som denne billedsøgning viser. Lego er et andet hyppigt valg, men det kan næppe kaldes et naturmateriale.

Til hjemmeprojekter er træ et godt valg: Det er nemt at arbejde med, og resultatet kan blive meget flot. Men er det ellers egnet?

Træ er ikke så stærkt som metal eller det hårde plastik, man ofte ser i computerkabinetter, og det leder ikke varmen ret godt, så køling skal ske gennem åbninger i kabinettet, hvilket i reglen indebærer blæsere.

Krydsfiner er en del stærkere end almindeligt træ, så det kan nok konkurrere med plastik – dog ikke hvad formgivning angår. Finer kan bukkes, men der er ikke samme formfrihed, som støbt plastik eller udskåret træ giver. Men det kunne sagtens erstatte det foldede metalstykke, der blev brugt i det hjemmecomputerkabinet, jeg omtalte før.

Jeg kunne godt tænke mig et tastatur, hvor kabinet og taster er lavet af træ, og hvor symbolerne er indlagt træ af en anden farve. Men det er nok ikke til at betale den slags. ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Til industriel fremstilling er det dog nok mere sandsynligt, at man vil bruge naturefterlignende materialer. Viden om på DR2 viser for tiden en serie om naturens materialer, og har blandt andet nævnt, at man forsøger at efterligne materialer som muslingeskal (perlemor) og insektskjold. Man bruger ofte ordet "clamshell case" om bærbare computere, hvor skærmen lukker ned over tastaturet. Det kan være, at det bliver mere bogstaveligt på et tidspunkt. ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Kitin (insekt- og krabbeskjold) kunne være ganske egnet til småelektronik: Det er let, stærkt og naturnedbrydeligt. Enhver, der har prøvet at knække en hummerklo, vil vide, at det er et ret solidt materiale.

Valnøddeskal og kokosnøddeskal kunne også være oplagte ting at efterligne, da de også er ret solide og lette.

Men for alle disse naturlignende materialer gælder det, at der skal en del forskning og udvikling til, før de er klar til industriel anvendelse. Så det varer nok nogle år, før jeg kan købe en bærbar computer med billeskjoldskabinet og kokosnøddetaster.

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henning Makholm

Radiostøj var også min første tanke.

Man behøver ikke så meget metal at det også er det strukturelle element, men det er nok simplere rent produktionsmæssigt at forsyne et kunststof- eller kompositkabinet med et ledende lag der kan agere faradaybur, en at gøre det samme med en trækasse.

Her formoder jeg at vi taler om naturtræ i nogenlunde massive dimensioner. Efterlignede naturmaterialer eller fx træfiber (masonit) er noget andet. Der skulle det være til at indstøbe et passende trådnet.

  • 0
  • 0
Henrik Jacobsen

Man kan også designe sine printkort så de ikke støjer mere end tilladt - uden indpakning. Har selv erfaring med design af hurtig, EMC-rigtig elektronik i plastikkabinetter :) Det kan dog godt belaste kostprisen noget ift. masseproducerede konsum-computere.

I billige apparater (f. eks. printere) kan man se EMC-problemet løst ved rent snyd: Ved at "spread spectrum" modulere clocksignalerne får man spredt støjen ud på en måde så de formelle krav i EMC-direktivet er overholdt. Men det støjer stadig lige meget i FM-radioen...

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Det er rigtigt at en tynd folieskærm er nok til at løse EMC problemet, men printudlægning alene kan ikke gøre det, for selve CPU chippen i en moderne laptop støjer i sig selv for meget og skal indkapsles. Kølepladen gør ofte problemet værre istedet for bedre.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

CPU chippen i en moderne laptop støjer i sig selv for meget og skal indkapsles. Kølepladen gør ofte problemet værre istedet for bedre.

Hvis CPUer gøres asynkrone, støjer de ikke ret meget (og de bruger mindre strøm). Asynkrone processorer er endnu kun brugt til specielle formål, men det kan ændre sig.

Og tendensen er også, at bærbare maskiner bruger CPUer med mindre og mindre strømforbrug, så "køleribbeantenner" ikke er nødvendige.

Men ellers er folieskærme, som nævnt, en udmærket løsning. De bidrager ikke til den strukturelle stabilitet, men det vejer heller ikke alverden.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Hvis CPUer gøres asynkrone, støjer de ikke ret meget (og de bruger mindre strøm). Asynkrone processorer er endnu kun brugt til specielle formål, men det kan ændre sig.

Det var tættere på end du måske ved.

Intel udviklede en asynkron CPU baseret på Pentium Pro designet, men den blev afvist af markedsføringsafdelingen, der ville have nogle klare tal for performance, målt i MHz.

Mange af teknologierne er dog efterfølgende dukket op i Intels main-line CPU'er, ikke mindst efter P4 holdet blev diskrediteret så det battede.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Intel udviklede en asynkron CPU baseret på Pentium Pro designet, men den blev afvist af markedsføringsafdelingen, der ville have nogle klare tal for performance, målt i MHz.

Dum begrundelse.

Der blev også lavet asynkrone ARM-processorer på Manchester Universitet (AMULET projektet). Der var planer om at lave en kommerciel efterfølger (i samarbejde med ARM ltd.), men det blev aldrig til noget.

  • 0
  • 0
Jens Madsen

Du kan godt for asynkrone processorer angive en "minimumsperformance" målt i antal indstruktioner per sekund. Som for en normal CPU, vil cache mv. dog gøre det uforudsigeligt, hvor meget som rent faktisk udføres.

Der er intet i vejen for, at anvende asynkront indmad i en normal synkron CPU - f.eks. en asynkron beregningsenhed. Registerfil og hukommelsesadgang kan laves med synkron klok, og angives til klokfrekvenser på linie med en normal pentium processor. Laver beregningsenheden mange sideløbende beregninger samtidigt, og er der mellem disse afhængigheder, kan risikeres den ikke svarer inden næste clockcycle - så kan lægges wait states ind. Der er mange wait-states i sædvanlige processorer, fx. ved cache, og dem brokker brugerne sig ikke over. Det væsentligste er et højt antal indstruktioner per sekund i middel. At angive en høj klokfrekvens, er omtrent ligegyldigt. Ingen tjekker den interne klokfrekvens alligevel - alle inputs/outputs har lavere klok, og den "interne" gennereres med indbygget PLL, uden at nå omverdenen, eller at kunne måles. De eventuelle frekvenser der kan probes udefra, kan ligeså godt skyldes overtoner på firkant signalerne, så i det store hele vil "svindlen" ikke opdages.

Nu da marketing alligevel er svindel, vil jeg ikke have noget imod en redeffination af klokfrekvens, der beregnes udfra største stigtid som indgår i CPU'en.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere