Computerarkæologisk mysterium: SCSI kommando 0x0d

Vi roder stadig med vores R1000 ude i datamuseum.dk og et af delprojekterne var at få den til at køre med en "SCSI2SD":

Illustration: Michael McMaster

Undervejs i den process opdagede vi at R1000 maskinen sender en SCSI kommando 0x0d til diskene under opstart.

Det eneste sted vi har fundet 0x0d omtalt som andet end "vendor specific" er i en NeXT Cube emulator på github hvor den har navnet "CMD_CORRECTION".

NeXT havde, meget speciet for tiden, et Magneto-Optisk drev.

I et af de ringbind vi fik med R1000 maskinen, er der fotokopier af jumper-settings for et Fujitsu M2512 MO drev.

SCSI2 standarden definerer 0x0d som "vendor specific" for alle device typer (disk, bånd, scanner osv) pånær "optical memory" hvor den er "reserved".

Det ville give god mening hvis MILSPEC kunderne til R1000 ville insistere på at kunne bruge flytbare medier, så indtil videre er teorien at kommando 0x0d bruges til at check om det er en "rigtig" disk, eller et MO drev.

Men vi mangler lige det afgørende bevis.

Mulige steder det kunne findes:

  • SCSI1 standarden

  • Teknisk manual for Fujitsu M2512 drev

  • Et Fujitsu M2512 drev vi kan prøve at sende kommandoen til

  • Folk der ved mere om MO drev end jeg gør[1].

(Nye dataarkæloger kan begynde her...)

phk

[1] Vi har forresten en 5¼" optisk disk vi prøver at læse for en "rigtig" arkæolog, men ingen af vores MO drev ser ud til at kunne lide den. Hvis der er nogen der har et MO drev der virker er vi meget interesseret.

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Vesterdahl

Jeg kunne alligevel ikke lade den være ...

Der er nævnt både qic-02 og SC4000 på nedenstående link. Det ser ud til at de begge er interface kort til noget quarter-inch tape drev.
http://www.unix-ag.uni-siegen.de/faqs/SUN-HW-FAQ.html

Måske jeres R1000 af en eller anden grund forventer et sådant drev? Jeg ved stadig ikke hvad kommandoen 0x0d er for noget, men blot en tanke til videre inspiration ...

  • 0
  • 0
Søren Roug

Ved et usædvanligt sammenfald sad jeg og disassemblede en driver til en XEBEC S1410 winchester disk controller i går aftes. Den bruger SASI specifikationen.

Ifølge manualen er kode 0x0D "Read ECC Error Burst Length". Den sendes af hosten, hvis controlleren har givet fejlkode 8 - correctable ECC data error. Hosten får én byte tilbage, som fortæller hvor lang en sekvens af bytes der var fundet fejl i. Giver det nogen mening for jeres R1000 driver?

  • 3
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Fedt!

Det ligner helt klart et relevant spor og det passer også ret godt med "CMD_CORRECTION".

R1000 er lavet meget grundigt, så jeg vil slet ikke blive forbavset hvis det viser sig at den logger længden på ECC-corrections hvis den kan.

PS: Hvad er det for noget dataarkælogi du har gang i ?

  • 0
  • 0
Søren Roug

Som teenager købte jeg i 1982 en hjemmecomputer med en 6809 CPU. Der var et operativ system til det der hed Microware OS-9. Det lignede UNIX, men på 64 KB RAM. Det var multi-user, multi-proces. Det var så elegant,at jeg valgte UNIX som specialisering i min karriere. Her i den sidste tid har jeg udvidet min interesse til OS-9 på andre systemer end den hjemmecomputer jeg købte. Jeg bruger nu min moderne computer som vt100 terminal, og logger ind på 6809 computeren gennem den serielle port som om det var en mainframe. Hjemmecomputeren har kun 32 kolonner på tv-skærmen, men ved at finde software fra de andre systemer, kan jeg nu bruge regnearket og tekstbehandlingen med alle 80 kolonner.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere