Torben Mogensen header

COME to DIKU

Som jeg nævnte i forbifarten i en diskussion til en anden blog, så er DIKU's kandidatuddannelse i datalogi af Det Naturvidenskabelige Fakultet blevet indstillet til at blive en COME-uddannelse. Der har været nogen knolde undervejs, blandt andet trak dekanden indstillingen tilbage kort før deadline med den begrundelse, at fakultetsadministrationen ikke kunne leve op til deres del af forpligtelserne til at gennemføre kravene til COME, men den beslutning blev heldigvis lavet om efter pres både nedefra og oppefra. Så nu er COME på sporet igen.

Men hvad er COME egentlig?

COME står for "Copenhagen Master of Excellence" og er Københavns Universitets modspil mod regeringens eliteuddannelsesordning. KU var ikke tilfreds med alle kravene til eliteuddannelser, specielt ikke den om, at en eliteuddannelse ikke må optage mere end 20 studerende årligt. Derfor lavede KU sin egen ordning, som de endvidere gjorde mere international, end eliteuddannelsesordningen kræver.

Det betyder blandt andet:

  • Al undervisning foregår på engelsk, og underviserne skal certificeres i engelsk for at sikre kvaliteten af sproget i undervisningen.
  • Der er ikke noget krav om dansksproglighed ved optagelse på uddannelsen, til gengæld kræves engelskkundskab svarende til minimum gymnasieniveau B.
  • Minimum et halvt år af de to år, uddannelsen varer, skal være international. Det kan enten ske ved, at den studerende tager et halvt år til et udenlandsk universitet under studiet, eller ved at DIKU inviterer udenlandske gæsteprofessorer til at varetage en del af undervisningen.
  • Det forventes, at optaget på længere sigt består af min. 50% udenlandske studerende.

Dertil kommer nogle administrative detaljer, såsom at studieordninger, blanketter og al kommunikation mellem studerende og administration kan forefindes/foregå på engelsk. Det var her, at dekanen var ved at stå af, for der er mange websider og blanketter, der i dag kun findes på dansk.

Hvad angår DIKU's opfyldelse af kravene, så er det engelsksprogene ikke noget problem. På kandidatuddannelsen har næsten alle kurser i mange år haft lærebøger og kursusbeskrivelser på engelsk, og hvis der har været blot en ikke-dansktalende studerende på kurset, er hele undervisning og eksamen også foregået på engelsk. Lærerne er ikke certificeret, men det burde næppe være noget problem.

Der er mange (men langt fra alle) af vores studerende, der tager et halvt år til udlandet, og studieordningen er indrettet, så der er plads til dette. Men det er urealistisk at tro, at alle studerende tager til udlandet under deres studie, så DIKU bliver nødt til at invitere gæsteprofessorer. Det er dog heller ikke det store problem. Der er ofte gæsteprofessorer på kortere eller længere ophold på DIKU, og vi har fået tilkendegivelser fra professorer fra blandt andet Cambridge om, at de gerne vil holde kurser hos os.

Så efter min mening står DIKU ganske stærkt blandt de indstillede i opløbet om at blive udvalgt af KU's rektorat til at blive en COME uddannelse.

Er der så nogen ulemper ved at blive en COME uddannelse?

Der er selvfølgelig større krav til DIKU's undervisning og administration (men sidstnævnte er alligevel mere og mere centraliseret på fakultetet), men det kan vi godt klare. For vores studerende, så skal de være indstillet pa at tage en engelsksproget uddannelse. På bacheloruddannelsen er undervisningen i de obligatoriske kurser på dansk, men lærebøgerne er på engelsk, og nogle af de valgfri kurser foregår også på engelsk. Så de studerende er ikke helt uforberedte. Engelsk på B-niveau er et krav om optagelse på bacheloruddannelsen, så det er automatisk opfyldt. Så heller ikke her ser jeg de store problemer. DIKU har i forvejen det største antal udenlandske ansøgere til vores nuværende kandidatuddannelse, og hvis den bliver officielt engelsksproget (i stedet for bare de facto) og markedsført internationalt af KU, så skal der nok komme mange. Det største problem bliver, om studerende fra ikke-EU-lande kan få penge med hjemmefra, for det er ikke nogen billig uddannelse. KU opretter nogle stipendier specielt til COME-uddannelserne, men slet ikke nok til, at alle kan få. Så det er primært i EU, at uddannelsen bliver markedsført.

Men nu kunne jeg godt tænke mig at høre jeres mening:

  • Hvis I er blandt potentielle studerende, vil COME-stemplet gøre en forskel ved valg af kandidatuddannelsessted'
  • Hvis I er blandt potentielle arbejdsgivere til dataloger, vil COME-stemplet gøre en forskel i jeres valg af arbejdere'
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Grønnegaard

Jeg kan godt lide at der bliver stillet krav til undervisernes engelskkundskaber, men er det kune dem der er tilknyttet COME eller er det alle på kandidatuddanelsen.?

Hvilke krav er der til de studerende for at kunne blive optaget på COME, udover det nævnte engelsk på B?

Hvis man bliver optaget på en eliteuddanelsen på DTU for man tilknyttet sig en supervisor/underviser/forsker under hele forløbet, hvordan er det på DIKU?

/Simon

  • 0
  • 0
Keld Simonsen

jeg håber DIKU bevarer en mulighed for at gennemføre en kandidatuddannelse og PhD på dansk. Gør I det?

Det er for den danske kulturs skyld. Og for de studerendes skyld, altså dem der har dansk som modersmål.

Hvis man ikke bruger dansk på det højeste niveau i datalogi, så eroderer det danske sprog. Og vi kan lige så godt lave alle indlæg her på v2 og andre steder på engelsk, eller på de kommende hovedsprog kinesisk og spansk. Med USAs faldende økonomiske magt, og Kinas og Asiens overtagelse af den økonomiske førertrøje bør vi også fremtidssikre vores ungdom mod den nye verdensorden, og mindst tilbyde datalogiuddannelser på kinesisk.

Og vores dansksprogede datalogiuddannede vil som regel ikke kunne mestre engelsk godt nok, vores engelskkundskaber er stærkt overvurderede. Jeg betragter mig selv som en del af eliten, jeg har mindst 2 måneder om årt i udlandet, hvor arbejdssproget er engels, og jeg læser og skriver engeslk meget i min hverdag. Og det har jeg gjort professionelt i mindst 20 år. Alligevel har jeg svært ved at begå mig på engelsk, I hvert fald med hverdagsengelsk, og jeg har svært ved at følge med i TV på hotelrummet i udlandet. Det går nemmere i faglig sammenhæng, men det er min erfaring med 20 års international mødevirksomhed, at indfødte engelsktalende har lsngt lettere ved at begå sig, og trænge igennem med deres budskaber.

Det dårligere engelsk vil betyde at de datalogiuddannede ikke vik have samme forståelse af meterien som hvis der blev undervist på dansk. Og det vil smitte af i formidlingskæden, så de danske brugere ikke kommer til at bruge teknikken optimalt, fordi de højtuddnnede ikke fortår det rigtigt, og de mellemuddannede så heller ikke får den fulde forståelse. Vi blver en salgs grønlændere i vores eget land.

DIKU har jo

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Jeg tror det vil gøre en forskel HVIS det markedsføres så nogen ved hvad det er. Og hvis der følger et kvalitetsløft med.

Jeg er sikker på at kvaliteten på DIKUs kandidatuddannelse i forvejen er høj. Men så følger der bare et endnu højere forklaringsproblem - hvad giver det her, andet end undervisning på engelsk? Kan man være sikker på at en COME kandidat også er absolut kompetent?

Man har jo i forvejen mulighed for et semester i udlandet. Selv har jeg arbejdet i en periode i USA.

Jeg er studerende på DIKU. Hvis jeg tror på at i har overbevist mulige arbejdsgivere om at COME er noget specielt, så gør det naturligvis en forskel for mit valg af uddannelse. Eller hvis jeg selv tror på en højere kvalitet. Men det engelske er lige meget, jeg kan jo godt dansk (sådant rimeligt da).

  • 0
  • 0
Nicolai Nicolai

Nu er DIKU jo sådan set allerede i høj grad en uddannelsesinstitution hvor engelsk er hovedsproget (hvad Torben Mogensen jo også pointerer). Så for at følge dit sidste argument, må vi studerende jo allerede have problemer med forståelsen af stoffet, eller? I øvrigt forstår jeg ikke det "meterien" ord du bruger ;)

Måske skulle vi danskere bare skynde os at blive bedre til engelsk? På et globale arbejdsmarked inden for IT (og et udvalg af andre, specielt naturvidenskabelige områder) er det simpelthen mere nyttigt at beherske det engelske sprog godt end det danske (eller det grønlandske). Jeg vil ikke selv gå så langt som Dennis Krøger, jo mindre han mener det i en meget snæver teknisk sammenhæng - dog siger jeg også, "When in Rome, do as the Romans do" ;)

  • 0
  • 0
Peter Andreasen

Hele diskussionen om sprog virker meget lidt betydningsfuld i forhold til spørgsmålet om hvad man kan forvente sig af det faglige indhold i en COME udgave af datalogi.

Nu har jeg kun læst Torbens indlæg og kigget hurtigt på KUs hjemmeside om COME. Men jeg er stadig forvirret :-)

Ud fra Torbens indlæg lyder det som om at "COME stemplet" betyder at "denne person har med garanti lyttet til forelæsninger på engelsk". Man fristes til at sige "so what?".

Og KU skriver: "COME er to-årige kandidatuddannelser på engelsk (120 ects) udbudt mhp. at tiltrække dygtige internationale studerende.". Når man tager titlens flotte engelske ord "Excellence" in mente, bliver man godt nok nødt til at spørge ligeud: Hvis målet er et opnå excellence, er den bedste plan man kan finde på så at "tiltrække dygtige studerende?". Det lyder helt forrykt, så jeg må have misforstået det og i virkeligheden er planen nok at man vil skabe en excellent uddannelse (og derved skal de udenlandske studerende nok komme.)

Med andre ord: hvad er de faglige konsekvenser ved COME? Hvis der ikke rigtig er nogen, tror jeg ikke det bliver noget jeg grepper efter i folks CV'er.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Det er tanken, at alle DIKU's undervisere skal certificeres i engelsk, dog undtaget dem, som har engelsk som modersmål.

Krav udover engelsk er ikke helt fastlagt, men tanken er at have tre optagelsesområder:

  • Bachelorer med en datalogiuddannelse.

  • Bachelorer med en naturvidenskabelig uddannelse med højt indhold af matematik og/eller programmering.

  • Bachelorer med en teknisk uddannelse med indhold af programmering. Det kan f.eks. være ingeniører eller folk med en bachelor i softwareudvikling.

De ekstra krav, der stilles, afhænger af optagelsesområdet, men skal sikre, at man i hvert fald kan programmere i mindst to forskellige sprog og har kendskab til algoritmer og datastrukturer (og måske lidt mere).

Alle studerende bliver tilknyttet en "mentor", som er en ældre studerende, og to gange årligt bliver de indkaldt til en vejledningssamtale med en underviser. Det vil typisk være den samme hver gang.

COME uddannelsen bliver den primære datalogiuddannelse, så det bliver ikke længere muligt at gennemføre kandidatuddannelsen på dansk. Det har det i praksis ikke været længe, med mindre man bevidst har valgt de få dansksprogede kurser. PhD-studier kan stadig laves på dansk, bortset fra det halve år i udlandet, man skal have. Men det sker i praksis aldrig.

Hvad angår kvaliteten af en kandidat, så kan vi sikre os, at den givne undervisning er af høj kvalitet, men en studerende, der kun lige skraber sig igennem med totaller hele vejen kan næppe siges at være elite, uanset uddannelsens kvalitet.

COME-stemplet giver (lidt) midler til gæsteprofessorer, så på den måde vil undervisningen blive løftet. Endvidere vil der være flere udlandsopholdsstipendier til de studerende, som kan tage en del af deres uddannelse på steder, der har netop de ekspertiser, den studerende søger. Motiverede studerende har allerede disse muligheder, men med COME bliver det et krav.

Derudover er der i den nye studieordning et antal obligatoriske kurser, som sikrer at de teknisk-faglige kompetencer er i orden, så man ikke længere kan sammensætte en kandidatuddannelse udenlukkende af "nemme" fag, hvad enkelte studerende ellers har gjort. De obligatoriske kurser bliver (efter den nuværende plan):

  1. Advanced Programming (http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=106607)
  2. Principles of System Design (baseret på et MIT kursus, se evt. http://www.elsevier.com/wps/find/bookdescription.cws_home/718381/descrip...)
  3. Statistical Machine Learning (http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=103972)
  4. Advanced Algorithms & Data Structures (en videreudvikling af http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=98774)

Dertil kan man vælge en navngivet specialisering, der består af et sammenhængende kursus/projektforløb på 30-45 ECTS point. Specialiseringens navn og kompetenceprofil vil fremgå af diplomet, så man nemmere kan få et indtryk af, hvad netop denne slags datalog kan.

  • 0
  • 0
Keld Simonsen

Jeg har en næsten færdig 2. del i datalogi fra DIKU, skulle bare have lavet et speciale plus et projekt til. Er der nogen mulighed for at gennmføre dette, inden I laver om på det hele? Eller gøre det efter ændringerne er lavet?

jeg synes ikke det du skitserer er særligt tillokkende for mig. Og fagpolitisk og kulturelt set synes jeg ikke det viderefører den stolte tradition som DIKU har stået for som Danmarks fremmeste datalogistudium, med bla Peter Naur i spidsen.

jeg tror som sagt at I gør det danske samfund en bjørnetjeneste ved at køre det hele på engelsk. Datalogi er informationssamfundets kerneteknologi. Kan du anbefale mig andre datalogistudier i Danmark der har et vist fokus på dansk kultur og undervisning?

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Jeg kan saktens se din pointe, men nu er det jo heldigvis sådan, at det som regel ikke er dataloger, som genererer det meste indhold inden for informationsteknologien. Dataloger er med til at give det framework og de forudsætninger, der skal til for at andre har den mulighed - journalister f.eks. Ønsker man at blande informationsteknologi sammen med dansk sprog og kultur, har alle muligheden for at tage fag på dansk-studiet (hermed en anbefaling).

Som studerende på DIKU finder jeg det utroligt vigtigt at have et godt forhold til engelsk, da IT nu engang i den vestlige verden er centreret herom. Og skal man alene dømme en datalogs engelske kundskaber ud fra de undervisningsbøger han/hun læser, er niveau'et faktisk utroligt højt (man behøver jo ikke nødvendigvis kunne tale det flydende, når man løser problemstillinger på en computer).

Desuden taler vi her om en international uddannelse, hvilket jeg ser som en ganske positiv ting (og dansk er et utroligt svært sprog at lære).

Ser desuden personligt frem til en klarere profilering af kandidat/masters-uddannelserne på DIKU.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg har en næsten færdig 2. del i datalogi fra DIKU, skulle bare have lavet et speciale plus et projekt til. Er der nogen mulighed for at gennmføre dette, inden I laver om på det hele?

Studerende, der er indskrevet på kandidatstudiet inden 1/9 2009 kan vælge at blive på den gamle studieord ing indtil 1/9 2011 (med mindre de er smidt ud inden da pga. nøl).

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Jeg er i den grad tilhænger af at gøre DIKU til en COME-uddannelse. Vores kandidatdel er alligevel engelsk for stort set 90-95% af de fag jeg har taget. Hvorfor sidde og spilde sin tid på at oversætte termer til dansk, når befolkningen generelt adopterer de engelske betegnelser? Det giver også mere forvirring end godt er.

Jeg kan huske min spæde start på DIKU. Jeg skulle lære SML og der var en forelæsning om post-strukturer jeg så frem til. Men det viste sig jo bare at være records i dansk forklædning. Orv, hvor var jeg nedtrykt.

Det er muligt at vi skal forsøge at bevare det danske sprog i forbindelse med datalogiuddannelsen (Ordet datalogi skal også til revision). Men det skal ikke ske på bekostning af vores evne til at begå os internationalt. Det moderne samfund er globalt.

Desuden er det ikke kinesisk som bliver fremtidens sprog. Deres skriftsprog er så komplekst at det næppe har en chance før det bliver ændret. Spansk lider under det problem at det ikke var det primære sprog i de lande som skabte internettet. Derfor er engelsk et ganske fornuftigt valg.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize