COMAL Historien

Som jeg tidligere har annonceret, afholder vi et Arbejdsmøde om COMAL ude i datamuseum.dk d. 27 september.

Ideen er at komme igang med at få afdækket og dokumenteret COMAL sprogets historie og betydning i Danmark og alle der har lyst til at bidrage er velkomne, (tilmelding via email til comal@datamuseum.dk)

Så vidt mit begrænsede overblik, er der (mindst) følgende hovedgrene på COMAL historien og som det burde være indlysende klart, er det langt mere end vores lille forening kan magte selv:

  • Børge Christensen / Benedict Løfstedt

    Hvem var han ?
    Hvad var hans baggrund ?
    Hvad var hans inspiration ?
    Hvad lavede han i Tønder ?

  • Tønder Seminarium

    Hvorfor var det her ?

  • Data General Extended Basic

    Hvor stor var forskellen egentlig ?
    Hvordan fil de adgang til kildeteksten ?
    Hvordan ser deres ændringer ud ?

  • Regnecentralen

    Hvem, hvorfor og kunne det faktisk betale sig ?

  • Kapacitetsudvalget

    Var RC7000+COMAL et kup, eller det præcis det der var ideen ?

  • COMAL-80 Standarden

    Hvem og hvad drev processen ?
    Findes der noter/arbejdsdokumenter ?

  • COMAL-80 implementeringer

    Regnecentralen.
    Unicomal (CBM, PC).
    BBC Micro.
    SC/MEtric Alpha-LSI "COMAL-F73"
    DDE ?
    COMET ?
    Rovsing ?
    Andre ?

  • COMAL-80 og ministeriet

    10, 20 & 30 timers kurser i gymnasiet.
    Maskinanskaffelse, "køb dansk".
    Humaniora/Datalogi konflikten.
    Fra COMAL til tekstbehandling og regneark

  • COMAL-80 og underviserne

    Undervisningsmateriale.
    Datalæreforeningen.

  • COMAL idag

    OpenComal
    Bør COMAL(-2020 ?) tilbage i undervisningen ?

  • Resultaterne

    Hvad kostede COMAL/COMAL-80 de danske skatteydere ?
    Hvad kom der konkret ud af det ?

  • Andre anvendelser

    COMAL udenfor undervisningssektoren ?

  • Eksempler på brug

    Slagelse/I-DAG projekt.

  • Udlandet

    Irland ?
    Canada ?
    Holland ?

phk

Kommentarer (46)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl H. Pedersen

Jeg brugte Comal F-73 i ungdomsskolen i Haderslev i 1979. Vi kørte det på en SC Metric minicomputer på Harderslev Statsseminarium. Computeren havde 3 terminaler, 8" disketter, 1 til OS boot, 1 til data, samt hulstrimmels læser/skriver. Der var ekstern stregkortslæser. Det var en smart maskine der viste indholdet af current program counter med lysdioder på maskinen. Bootstrap var via nogle hex kommandoer for at få den til at loade fra floppy.

Peter Lind

Må indrømme at jeg intet aner om comal - så derfor tog jeg et hurtigt blik på wikipedia. Hvor der står at comal blev udviklet af to personer: Børge Christensen og Benedict Løfstedt. Tager artiklen fejl, eller er der en anden grund til at udelade Benedict (du har kun Børge på listen)?

Poul-Henning Kamp Blogger

Det er bestemt ikke ment som hverken en fuldkommen eller exclusiv liste, den er kun lavet med mit begrænsede udsyn (og tid!) som et udgangspunkt. Jeg håber meget at vi kan lave en meget bedre bruttoliste på mødet d. 27-9. (jeg tilføjer Benedict nu)

Henning Makholm

Interessant piccolinelink. Det var aldrig gået op for mig at der var fire selvstændige datamater der deltes om diskdrev -- jeg troede at det var én datamat med fire halvdumme terminaler.

Men jeg har heller aldrig haft meget med piccoliner at gøre. Min far havde "storebroderen" RC Partner som hjemmearbejdsplads -- den kunne multitaske mellem 4 virtuelle konsoller, og i ungdommelig naivitet troede jeg så at Piccoline var samme indmad hvor man bare havde givet hver af konsollerne sit eget sæt fysisk skærm og tastatur.

Thomas Knudsen

Christianshavns Gymnasium havde omkring 1980 en Alpha-LSI (leveret af SC-Metric), af samme art som den Povl beskriver: 2 stk 8" diskettedrev, 32 kB ferritkernelager.

Der var tilsluttet 2 teletypes med hulstrimmelskriver/læser, to 80x24 skærmterminaler, en 132-tegns matrixprinter, og en (optisk?) hulkortlæser.

Boot skete (hvis jeg husker korrekt) ved at man på frontpanelet indtastede en "hop til 0100h"-kommando. På adresse 0100h lå åbenbart et lille ROM-program, som indlæste en hulstrimmel fra Teletype 1 (altså helt bogstaveligt en bootstrap). Hulstrimmelen indholdt en lille bootloader, der kunne læse styreprogrammel ind fra diskettedrevene.

Der var flere forskellige systemer at vælge imellem, bl.a. en basicfortolker og den lynhurtige Uppsalabasic (som muligvis var en compiler).

Men til daglig bootede vi op i et system der præsenterede sig som "Multi user Comal" - og så kunne vi ellers sidde i frikvartererne, og efter skoletid og brede os i alle de ca. 24 kB der var til overs når systemet var læst ind. 24 kB - det var m.a.o. 6 kB pr. bruger...

Det var et meget lærerigt "open shop" miljø - og Comals lysende klare præsentation af principperne i struktureret programmering var en vigtig del af processen.

Thomas Knudsen

Muligvis kan der findes lidt detaljer i "Rapport om forsøg med datalære ved Christianshavns Gymnasium 1980-1981", hvor de to ildsjæle bag (lektorerne Eva Nørreslet og Birthe Olsen) samler op på undervisningsforsøget.

Jeg har ikke selv læst rapporten, men google har støvsuget arkiver og refererer til den henne på http://books.google.dk/books/about/Rapport_om_fors%C3%B8g_med_datal%C3%A...

Forsøget blev i øvrigt efterfulgt af et nyt ca. 1982-84, med datalogi, programmering, og numerisk analyse integreret i matematik og fysikundervisningen på den matematisk-fysiske linje.

Materialet var eksamensstof: vi fik ved studentereksamen maj/juni 1984 en tilpasset eksamensopgave, hvor en af de ordinære opgaver var pillet ud og erstattet af en opgave der kunne løses med (skrivebordskørt) numerisk analyse.

På det tidspunkt var Christianshavns Gymnasiums Alpha-LSI erstattet af en DDE-1 (?): Et 8 bruger system, hvor 8 brugere havde hver sin 48 kB lagerblok, og deltes om en enkelt Intel 8085 8-bitsprocessor.

Her var primærsystemet også en Comalvariant, som blev læst ind fra et fastpladelager på (hele) 5 MB. Det var enormt, så det blev da også splittet op i to logiske dele på hver 2.5 MB - så var det lidt lettere at håndtere backup på 160 kB 5 1/4" disketter. :-)

Christen Fihl H. Nielsen

Personen i midten er så fundet af Niels Baggesen, "det er Jens Erik Jensen og er/var adm direktør i UniComal"

1: Christen Fihl, mig
2: Anders Hejlsberg, http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Hejlsberg
3: Jens Erik Jensen, er/var adm direktør i UniComal
4: Leo Schou-Jensen, Turbo Prolog, www.pdc.dk,
5: Bjarne Stroustrup, http://da.wikipedia.org/wiki/Bjarne_Stroustrup

Jeg fandt så en anden snak om UniComal her
http://www.version2.dk/blog/comals-historie-44732#comment-198917

Christen Fihl H. Nielsen

På opfordring af Torben Frandsen, her er min historiske tilbageblik...

Ud over det der stod i version2 sidste uge:
http://www.version2.dk/artikel/ugens-it-profil-christian-fihl-h-nielsen-...

Uddannet civing i 1982.
Studerede mest med hardware, men så kom komputeren, og så var det nødvendig at lære lidt om den.
I 1980 var jeg medhjælp i PolyData Microcenter, med at reparere andres hjemmebyggede computere, NASCOM med 2 Kbyte memory.
Så kom Anders Hejlsberg ind af døren, lavede en masse programmering, som fx NIP og NAP editor/assembler i 8KByte, senere BLS Pascal, i samme 8K
Jeg lavede i 2KByte MiDiCos (Anders fandt på det fængende navn ud fra Mini Digital Casette Operating System). Det kunne automatisk spole og læse på et

Phillips diktafon bånd. Det var et byggesæt (2 ic'er), og jeg solgte ca 80 sæt, hvad der var en dejlig bi-indtægt.

I 1980’erne var jeg så ansat i PolyTech, og sammen med Anders ved det nu kodning af Compas Pascal, PolyPascal og Turbo Pascal.
Alt var dengang programmeret i assembler!
Jeg lavede mest diverse afarter af produktet, fx business version med BCD kodede float (10 bytes) PPBS, 8087 versionen PP87, og så forskellige custom brands, som Compis Pascal til en svensk computer med hardware grafik chip.
Og så turtle grafik biblioteket. Den var der da nok nogen der brugte, men udgik i næste version 4.

Turbo Pascal til Mac gav mig meget 68000 lærdom, så efter PolyTech tiden lavede jeg min egen High Speed Pascal (HSPascal) til Atari, Amiga og Palm, nu dog lavet i Pascal.
Senere lavede jeg (på kontrakt med Borland) BASM, den indlejrede assembler i Turbo Pascal, Delphi og C. vistnok brugt sidst i Delphi5.

Ind imellem blev også blevet tid til at skrive artikler til danske PC World. Det var derfor forsiden kom til at handle om danskere, incl de 4 andre :-)
http://bibliotek.dk/vis.php?field1=lfo&term1=Fihl%20Christen

Tak for ordet
Christen Fihl

David Konrad

Jeg er i besiddelse af en original manual i A4 ringbind (den brune, hvis nogen erindrer) hvis det skulle have interesse. "Regnecentralen af 1979", COMAL80 til RC3600, RC4000 og RC7000 (men i praksis var det vistnok RC700/759 man brugte). Et herligt gensyn, den ser komplet ud.

David Konrad

Men jeg har heller aldrig haft meget med piccoliner at gøre. Min far havde "storebroderen" RC Partner som hjemmearbejdsplads -- den kunne multitaske mellem 4 virtuelle konsoller, ...

Det var CCPM styresystemet der havde denne multitaskingfunktionalitet. Det fungerede også på piccolinerne (dem jeg erindrer at have brugt) - man følte sig i den grad hensat til fremtiden når man kunne switche mellem COMAL80, RC Tekst og Skriv :-)

Jens Jönsson

Uha - Comal 80. Det første sprog jeg kodede i, tilbage i datalog i 9.klasse valgfag på "Picoliner" :)

Ja, også mig. Kan tydeligt huske at det var aftenundervisning på min skole og mine forældre undrede sig gevaldigt over at jeg i den alder ville gå i skole om aftenen. Jeg hadede ellers at gå i skole til dagligt :-)
Læreren fik hurtigt lært os det han kunne og der gik ikke længe før vi kunne "snøre" ham. Det endte med at vi sad og lavede spil.
Vores inspiration var et spil der vist hed Taipei og gik ud på at sejle skibe mellem havne og undgå sørøvere (Det kan sagtens være at min alzheimerlight spiller mig et puds og gik ud på noget andet).

David Konrad

Den har jeg ikke hørt om før. Har den et RCSL nummer ? Kan vi låne den så vi kan scanne en PDF version ?

Ja, der står RCSL Nr. 42-i 2060 på bagsiden. Hvis det er kan jeg sende den til postboxadressen i Ballerup ved lejlighed. Jeg huskede forkert, der står i introduktionen at COMAL først blev implementeret på "datamatserierne RC3600, RC7000 og RC8000", og at manualen er en "komplet beskrivelse af sproget COMAL80, samt en beskrivelse af, hvordan sproget er implementeret på RC700".

Anonym Anonym

Den vækker minder i dens herlige 70'er farver, som jeg husker den fra folkeskolen, hvor den især blev brugt til ping-pong spil. Piccolinen (RC759) i dens mere 80'er rigtige fremtoning mødte jeg efterfølgende på ungdomsskolen (COMAL-80 kursus) og gymnasiet. Måske var det disse maskiners tilknytning til skolevæsenet i DK, der gjorde, at man dengang syntes, at IBM PC'erne bare var så meget mere federe, selvom de da kunne mindre.

PS. Tankevækkende at på trods af COMAL-80's verdensberømmelse, så findes der ikke et eneste billede af de danske opfindere på internettet...

Normann Aa. Nielsen

Jeps, det kørte jeg på Vestfyns Gymnasium i perioden 1976-79, på en RC-7000 (eller en Data General NOVA 1200, som den jo rettelig var). Uden disk, men med hulstrimmel. Vi havde ikke manualer, men i en sommerferie skrev jeg selv en manual over vores system. Jeg har den endnu (lidt ubehjælpelig skrivemaskineskrift) - måske skulle jeg scanne den ind til datamuseet ?

Normann Aa. Nielsen

Jeg har allerede engang takket Anders for Poly Pascal (pp87, ah!), så det vil jeg også gøre til dig (også Compas pascal til Z80 CP/M har jeg prøvet)! Det var en fornøjelse i forhold til de daværende la-a-ngsomme compilere. Jeg prøvede (i 1981/2) at kode Pascal på en ABC 80 fra Luxor: 1000 linier tog gerne 1 time at oversætte... Heldigvis var jeg timelønnet!

Poul-Henning Kamp Blogger

Meget af det vi har af datamedier i samlingen er kopier i forvejen og da vi principielt er en lukket kulturhistorisk samling, mener vi os tilstrækkelig dækket af §16 i Ophavsretsloven, til at undgå juridiske problemer. Det absolut værste der kan ske, er at vi bliver tvunget til at destruere kopien.

Så ja, vi vil meget gerne have en kopi.

Jens-Peter Vraa Jensen

Du har helt ret.
Det er Jens Erik Jensen, som var en del af UniComal som lå i Søborg.
UniComal udgav bla. Comal 80 til C64/C128 samt UniComal til DOS og OS/2

Jeg legede selv en del med begge produkter, og kom i tanke om et udsagn som en udvikler kom med omkring 1990: "Man programmerer i C og laver programmer i Comal".

Svjh. var version 3.0 ude allerede i 1989 med support for object orienteret programmering.

Jeg har ikke kontakt til Jens Erik mere, men kender en udvikler som har været med siden starten. Han kan vist "alt" hvad man kan med UniComal, kender også Jens Erik Jensen og må også have noget historie at bidrage med.

Jeg sender et navn til comal@datamuseum.dk med kontakt info.

Log ind eller Opret konto for at kommentere