georg strøm bloghoved

The code west of Pecos

For nogle dage siden blev det annonceret, at Pakistan vil forbyde ordet "Jesus" i SMS'er sammen med en række andre ord som myndighederne mener er for frække eller skadelige. Måske vil TDC også komme med tilbud om særlige børneabonnementer som blokerer hvis mindreårige sender frække ord eller mobber hinanden, eller som automatisk sender en kopi af slemme SMS'er til barnets forældre.

Version2 skrev for nogle dage siden at PET havde installeret "sniffer-programmer" på mistænktes telefoner, mens Google og Infomedia - som kan give en øjeblikkelig oversigt over alt hvad en person har skrevet i aviser – kan give sagsbehandlere og kommende chefer et øjeblikkeligt overblik over en persons holdninger som tidligere tiders politiske politi kun kunne drømme om.

Det sidste kan betragtes som en demokratisering af rang. Tidligere var det kun magthaverne som havde ressourcer til at samle oplysninger om andre. Nu har flertallet i hvert fald i princippet nogle muligheder for at samle oplysninger om magthaverne, om det så kun er censor til den kommende eksamen eller konsulenten nede i det lokale jobcenter.

På samme måde har Internettet givet en reel ytringsfrihed, så dem der ikke har penge til at udgive deres egen avis alligevel kan komme til orde. Det har givet både politiske mindretal og skøre kugler langt bedre muligheder for at bruge den ytringsfrihed som de har ifølge Grundloven. Vi kan altså ikke sige om det der sker, totalt set er godt eller skidt, bortset fra to aspekter som mangler i diskussionen.

Den ene er, at software er stærkere end lovgivning som bliver håndhævet af mennesker. Lawrence Lessig beskrev allerede i 1999 hvordan det er muligt at dispensere for love og muligt for nogen at slippe igennem fordi der ikke er nok myndigheder til at slå ned på enhver overtrædelse.

Han beskrev også hvordan det omvendt var umuligt at bryde nogle regler som var lavet i kode – i software – i stedet for som love og offentlige bekendtgørelser. Hvis du ikke giver de ønskede oplysninger, vil systemet bare ikke tillade at du kommer videre i den wizard du er ved at udfylde. Ofte vil det ikke engang være muligt for myndigheder at dispensere, selv i de tilfælde hvor alle er enige om at det er rigtigt og fornuftigt. Hvis du ikke ved hvordan koden skal ændres, eller ikke lige har nogen siddende som kan gøre det, så er den mægtigere end politikere og andre ansvarlige ledere.

Det lyder negativt, men det kan også bruges til noget positivt. Jeg har selv lavet et forskningsprojekt, hvor en af konklusionerne var at digitalisering kunne bruges til at mindske risikoen for korruption. Den kunne i bedste fald gøre det umuligt, og ellers i det mindste gøre det langt lettere at afsløre tilfælde af korruption. Og der var ikke så meget de skyldige kunne gøre, når de var oppe mod en hård og ubøjelig kode, i stedet for mod håndhævere som måske selv var en smule korrupte.

Problemet – som Lessig også nævner – er at det normale politiske og administrative system vedtager love og bekendtgørelser, mens de ikke stemmer om hvordan softwaren i de offentlige systemer skal være. Det er noget som afgøres af den enkelte myndighed, leverandør, eller nogle gange af den enkelte designer.

Deraf titlen på mit indlæg. Dem der har læst Lucky Luke husker måske fredsdommer Roy Bean som repræsenterede loven vest for Pecos – en flod i det vilde vesten. Han havde sin egen fortolkning af lovgivningen og sit eget retssystem med sjusser under retshandlingen, men uden appel, og uden at nogen andre kunne gribe ind. Sådan er mange af de regler som i dag bliver implementeret i software i stedet for i lovgivning og bekendtgørelser.

Pets trojanere: http://www.version2.dk/artikel/tidligere-pet-chef-ok-pet-holder-taet-om-...

Lawrence Lessig: Code: And Other Laws of Cyberspace

René Goscinny: Lucky Luke: Dommeren

Den virkelige Roy Bean: http://en.wikipedia.org/wiki/Roy_Bean

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Tom Paamand

Den delvise vandrehistorie om at Pakistan vil forbyde ordet "Jesus" i SMSer fortjener egentlig sin egen dækning på Version2. Pakistans liste er ikke muslimsk, men stammer (inklusive ordet "Jesus Christ") fra USA, hvor den bliver brugt til at udelukke ord, som fodboldorganisationen NFL nægter at trykke på T-shirts - og har altså egentligt intet at gøre med Pakistans eventuelle afstandtagen til en af Islams egne profeter.

En simpel google-søgning kunne finde dette frem, men hvorfor dog ødelægge en god og fjendebekræftende historie. Hvem der oprindeligt har skabt listen, fremgår ingen steder, men den indgår fortsat i en del af Internettets spærringslister. Sådanne lister bruges fx af Berlingske, der pt fastholder indlæg i evigt limbo, hvis de indeholder mistænkelige ord. Listerne er oftest ikke offentlige, så jeg modtager gerne danske eksempler!

  • 0
  • 0
#2 Torben Mogensen Blogger

Et problem for retssikkerheden er også, at lovgivningen er åben for fortolkninger. Der er tilpas mange tvetydigheder og modstridende regler, at den, der hyrer den bedste advokat, ofte kan vinde uanset, hvem der egentlig har ret.

Formalisering af lovgivningen vil undgå strid om fortolkninger (når først lovene er formaliseret -- under arbejdet med dette skal der nok blive masser af diskussion) og vil også kunne afdække modstridende regler. Der vil altid være skønsspørgsmål, der ikke kan formaliseres, men man kan i givet fald parametrisere loven med resultatet af et menneskeligt skøn. Men man sikrer en mere ensartet og fordomsfri behandling i retsvæsenet.

Advokater behøver ikke at blive arbejdsløse. Tværtimod skal der bruges en masse dygtige advokater til at formalisere lovgivningen sammen med specialister i formelle specifikationer. Og da der jævnligt bliver vedtaget nye love, slipper arbejdet aldrig op. Da formalisering er tidskrævende, kan man måske endda få ryddet lidt op i lovjunglen ved at sige, at ingen lov er gældende, før den er formaliseret.

Der er gjort arbejde med at formalisere lovgivning. F.eks. har et PhD projekt på DIKU formaliseret den danske momslovgivning, hvilket indebar udvikling af passende formalismer til formålet.'

  • 0
  • 0
#3 Georg Strøm Blogger

Der er ikke tale om en vandrehistorie som skal ophidse mod pakistanere eller andre muslimer. Jeg har checket den pakistanske avis The Express Tribune, og der har kørt en livlig debat i Pakistan om at deres telemyndigheder vil forbyde ordet "Jesus" - og en lang række andre ord i SMS meddelelser. Hvis de engelske ord på listen oprindelig stammer fra en liste lavet af NFL, støtter der bare min påstand, om at de regler der bliver implementeret i software ofte er besluttet tilfældigt og uden den normale politiske kontrol.

  • 0
  • 0
#4 Tom Paamand

Jeg kender godt til debatten i Pakistan om denne sag, men når historien blev bragt verden over, var det netop forbi den kunne kildre alle vore fordomme. Men min pointe var mere at pege på, at hele denne liste er skabt i USA, til brug i USA. Her skabte den i sin tid ikke debat om forbuddet mod Jesus, men i stedet om ordet Gay - ikke mindst da en af topspillerne havde dette som fornavn :). http://outsports.com/jocktalkblog/2011/11/21/pakistan-nfl-share-same-onl... Jeg synes fortsat er det er mere interessant at få disse lister frem i lyset, ikke mindst de danske. Og jeg er enig med dig i, at indholdet nok ofte opstår ret tilfældigt. Jeg vil tro en del telefon- og anden kommunikationssoftware indeholde sådanne lister som et udgangspunkt for lokale tilretninger, og det er sådan NFL-listen er endt i Pakistan.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere