Cloud Computing in Plain English

Min kollega Dorte Hidan sendte mig dette link, som jeg gerne vil dele med Jer

http://blogs.sun.com/geertjan/entry/cloud_computing_in_plain_english

admin adminusers billede

Kommentarer (5)

Torben Mogensen Blogger

Men den er lidt farvet af, at præsentatoren lever af at sælge cloud computing, så man hører kun om fordelene og ikke om ulemperne:

  • Du har kun leverandørens ord om skalerbarhed -- hvis leverandøren får flere kunder uden at købe flere servere, bliver din del af kagen mindre.

  • Du er på herrens mark, hvis din cloud-leverandør pludselig går nedenom og hjem. Det er nemlig ikke altid nemt at bakke en cloud-løsning op til din lokale server.

  • Du skal stole på, at din leverandør ikke logger adgangen til din virtuelle server og bruger oplysningerne til egne formål.

Osv. Det er med andre ord ikke en løsning for alle, selv om det vil være det for mange.

Carsten Gehling

Du har ret Torben. Men det gælder vel i alle sammenhænge, hvor du har en leverandør til at gøre noget arbejde for dig.

"- Du skal stole på, at din leverandør ikke logger adgangen til din virtuelle server og bruger oplysningerne til egne formål."

Dette gælder også for: Shared hosting (flere sites på samme server) og server hosting (det er din egen server, men den står hos et hosting firma).

Jeg kan til gengæld spekulere lidt over det med prisen.... Nu driver jeg f.eks. www.gipote.dk - vi har ca. 120.000 besøg om måneden og en h.... masse trafik. Og den kører jo permanent. Jeg kan simpelthen ikke finde en cloud computing model, som ville betyde at vi sparer penge. Vi har en leverandør (som vi stoler på), der varetager alle ting omkring hardwaren og operativsystem. Så vi kan fokusere på vores forretning. Det er en langt billigere og IMHO lige så "problemfri" løsning som Cloud Computing.

Jeg synes at Cloud Computing i dag er ved at gennemgå den samme mølle, som XML skulle igennem i slut-90'erne. Det bliver fremstillet som løsningen på alle problemer.

Jeg har foreløbig set 2 smarte måder at bruge Cloud Computing (CC):

1) Amazon's EC3 - ultrabillig service, som sparer dig for serverplads, backup og server belastning af static content.

2) Her-og-nu services, som skal fyres af én gang eller en gang om året. Men hvor der til gengæld bliver massiv belastning i den korte periode. F.eks. ville www.boligforbedringer.dk have draget fordel af CC. Eller f.eks. Billetnet, når de en gang imellem skal sælge billetter til Metallica koncerter e.l.

Nå det var bare my two cents... :-)

  • Carsten
Dorte Hidan

hej Carsten

Jeg giver dig helt ret i at i dit tilfælde med et stabil antal besøgende, så er det nok ikke Cloud'en der ligger lige for. Men forestil dig at du ligger et videoklip op på din side og lover en dusør på 10 mio for at finde hundes ejer. Så tror jeg ikke din hosting partner kan følge med, men det ville en cloud løsning kunne tage højde for. Det er måske et lidt søgt eksempel, men....

Jeg håber ikke du opfatter videoen som et forsøg på at løse alle problemer:-) Da jeg i sin tid faldt over videoen, så blev jeg ret fascineret af måden den var udført på. Siden hen har jeg opdaget at den er et udmærkede udgangspunkt for en debat og diskussion om cloud computing, også med folk som ikke er specielt it-kyndige.

Jeg tror heller ikke at cloud er løsningen på alle problemer. Men jeg tror at vi skal huske at tænke cloud ind som en mulig løsning på samme måde som vi fx overvejer om en ESB kan være en del af en løsning osv.

/dorte

Carsten Gehling

Hej Dorthe,

Jeg er helt enig med dig. Jeg synes også, at videoen er det mest pædagogiske forsøg på at forklare CC, som jeg har set til dato. Og bestemt dejligt forenklende, hvilket giver lægmænd mulighed for at deltage.

Lige præcis til dit (tænkte) eksempel ville jeg nok bruge EC3 - så kommer videotrafikken aldrig forbi min egen server. :-)

CC er kommet for at blive - om det er der ingen tvivl, for det har rigtig mange smarte anvendelsesmuligheder. Lige nu farer en masse mennesker rundt og prøver at lave alle problemer om til metaforiske søm, så de sælge lige præcis deres egen hammer. Og lige så mange mennesker trækker i den modsatte retning, så om et par år er der nok faldet ro på, og CC har fået sin bestemte men velfortjente plads på hylden.

  • Carsten

Blog: http://gehling.dk

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer