Cand. Sysadm

Nogen af os har sagt det i årevis: Hvor er den danske uddannelse til system administrator ?

Det er inderligt ligegyldigt om det er Windows, FreeBSD, Linux eller AS/400 systemer man skal jonglere med, der er nogle abstrakte faglige kompetencer en sysadm bør have, som langt de fleste af dem (os!) aldrig har modtaget undervisning i.

F.eks design af backup, restore og disaster-recovery procedurer.

Versionskontrol og ISO-9000.

UPS og nødstrøm

Sikkerhed og brandslukning i IT sammenhæng.

Datasikkerhed, persondatabeskyttelse.

Kryptering, VPN og behandling af kryptografisk nøglemateriale.

Copyright, software licenser og fair-use.

IT-kriminalitet, herunder Ret og Pligt ved politiets efterforskning.

Og frem for alt: Systematisk fejlsøgning.

Da jeg første gang hørte om oprettelsen af IT universitetet antog jeg, helt uden at blinke, at det ville være den første uddannelse de ville udbyde, men mig bekendt er der stadig ikke skyggen af en sådan uddannelse i Danmark ?

Det kunne måske være en smule af forklaringen på hvorfor f.eks Politiets IT-drift er et mareridt ?

phk

Kommentarer (58)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Henriksen

Det tætteste du kommer er nok fagskolernes IT uddannelser: IT Supporter, Datatekniker med speciale i infrastruktur og Datatekniker med speciale i programmering, men de er MEGET vendor orienteret og knapt så abstrakte som du selv skriver.

  • 2
  • 0
Søren Schrøder

"Systematisk fejlsøgning"

Denne diciplin er voldsomt overset, men ikke desto mindre utrolig vigtig. Men den indeholder også implicit andre vigtige dicipliner som feks: "end to end overblik", "koblede hændelser", "kun een ting af gangen please", "dont panic" (h2gt2g), "konstruktivt samarbejde med domæne eksperter".

Ovenstående dicipliner er ikke nødvendigvis meget nørdede, men mere menneskelige. Det kan være derfor det ikke helt rammer ind i hjertet i stereotyp sysadmin karakteren (cola og alien t-shirt).

Så måske er der behov for et par halvbløde "sysadm skills" kurser på nogle af de mere teknik-orienterede uddannelser.

  • 1
  • 0
Kim Henriksen

Det bliver du testet i til svendeprøven på erhvervsuddannelserne og en stor del af det du bliver vurderet på, når du skal have din karakter.

Typisk er der sat et lille test scenarie op med nogle computere og et netværk og en case som f.eks. "Dorte PC kan ikke tilgå X" og du skal så finde fejlen

Du bliver ikke vurderet så meget om du får løst fejlen, men mere om du går systematisk til værks

  • 5
  • 0
Karsten Thygesen

For nogle (faktisk mange - måske sidst i 90'erne)? forsøgte vi med en diplom uddannelse på Aalborg Universitet med dette som tema. Det blev diskuteret meget mellem adjunkter, lektorer og systemadministratorer, hvad der skulle til, og der er selvfølgelig en pæm sjat teori, som man kan hælde på (ikke mindst omkring sikkerhed som ISO27000 og DS484:2005 samt omkring processer ala ITIL-3), men faktisk blev konklusionen, at hvis uddannelsen skal have værdi, så skal den også indeholde en pæn sjat hands on i form af "lærlinge"-aktig uddannelse.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvordan forløbet endte, men der kørte forsøg med det i nogle år...

Men enig - vi savner gode systemadministartorer der kan både løse hårde tekniske udfordringer, har forståelse for forretning, processer og etik og som er den berømte umulige blanding af nørd og forretningsmand...

Vi kunne sagtens bruge et par stykker mere :-)

  • 4
  • 0
Klavs Klavsen

Alt for mange programmører, uden nogen som helst forståelse på forskellen på "at få noget til at virke" og systemadministrationsfaget fungerer somsystemadministratorer uden nogen af de basale færdigheder (som du nævner) en sysadmin bør have.

Og så kunne man passende tilbyde den som aftenuddannelse til dem der har selvindsigt nok til at ville blive klogere - og dem der bare gerne vil have en noget bedre dokumentation af ens kunnen, end div. udenlandske certificeringer er.

  • 0
  • 0
Finn Aarup Nielsen

Lægestuderende har "system administration" kurser. Systemet er godt nok noget andet end IT. I faget "Akut patient" kan eksamen være en patient-case hvor den lægestuderende skal foretage en "systematisk fejlsøgning". Praktisk erfaring i turnus osv. spiller dog nok stadig en stor rolle.

  • 0
  • 0
Povl H. Pedersen

Der er det store problem, at driftsdisciplinen er uddøende. I dag laver de fleste opgaver efter en cost/benefit, og ellers så er det ren brandslukning. SysAdm der passer og plejer tingene er på vej ud. Det kan inderne nemlig ikke.

Jeg har mødt flere rigtigt gode sysadms som man virkelig har respekt for. Men for hver af dem, så er der måske 10 der er gode, og for hver af dem er der 10 der er middelmådige, og resten forstår jeg ikke hvordan de kan bestride jobbet.

En sysadm uddannelse skal indeholde en masse om hvordan man gør fra prompt'en. Rigeligt scripting/programmering til analyse og housekeeping. Jeg vil sige Perl / Powershell. Unix er en basisting. Når man ved hvordan det hele fungerer der, så er Windows trivielt.

Man skal kunne læse RFC'er. Man skal være wireshark wizard på et eller andet niveau, så man kan være broen mellem applikationsansvaret og netværksansvaret. Man skal lære at bruge logfiler. Kende firewalls en netværksteknologier....

Der er mange ting der skal med, uden at det bliver ret meget produktspecifikt. Man kan altid tage det produktspecifikke bagefter.

  • 1
  • 0
Marc Munk

Der er også IT teknolog uddannelsen. Den udbydes på erhvervserkademierne i de større byer. Den giver ikke en bachelor men dem der tager uddannelsen i Århus kan tage et år i Skotland og få en bachelor.

  • 0
  • 0
Robert Larsen

...det fag havde jeg da på datamatikeren (algoritme designer kurset blev nemlig ikke til noget).

Vi lærte så brugbare ting som:
* At ændre wallpaper på en Windows desktop
* Nødvendigheden af en screensaver så skærmen ikke brændte fast
* Den ubrydelige Cæcar cipher
* ALOHA protokollen
* At en sct. Bernhard hund med en diskette i munden havde større båndbredde end det modem, vi havde derhjemme

Alt sammen undervist af en gut, som dobbeltklikkede på nøgenbilledet af Anna Kournikova, som han havde fået i en mail fra en ukendt gut fra Rusland.

Så kom ikke her og sig, at undervisningen ikke findes.

  • 12
  • 1
Anders Kvist

Det er ikke langt fra hvad jeg oplevede - vi havde en underviser som ikke formåede at fejlsøge da hans bærbare ikke kunne snakke sammen med hans projektor, han valgte at bruge en time af hans og vores tid og først derefter sige vi skulle holde pause for at finde en ny projektor. Derefter var det samme Windows niveau som Robert siger og derefter blev jeg væk...det var spild af min tid og jeg fik væsentligt mere ud af at sidde med nogle ting selv...

  • 2
  • 0
Lars W Hammer

Den gamle Data Mekaniker uddannelse syndes jeg har givet mig en god ballast som sysadmin.
Nej. vi havde ikke alle punkterne fra listen i skolen, men anyway så ved jeg, at vi er mange fra min uddannelse årgang som i dage sidder som sysadmins rundt omkring og det må der jo være en grund til, mange af os var lærlinge hos støre danske virksomheder, hvor vi under vores uddannelse var halve og hele år i forskellige sysadmin afdelinger, netværk , server, client management osv. udover vi var forbi afdelinger som udviklede hardware.
Viden om kodning af device drivers og micro controler, opbygning af printboards er bestemt brugbart i min hverdag, også selvom at det ikke er hverdag, jeg har en stump hardware i hånden.
Nej. jeg kan ikke skrive Bachelor på mit CV. men 4,5 års faglig uddannelse, hvor fejlfinding i den virkelige verden blev lært.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

... da DIKU havde sin egen IT-afdeling, var den primært bemandet af studerende, der ofte havde job der i årevis. Selv om det ikke var en formel uddannelse, virkede det som sådan: Studenterarbejderne fik lært en masse om systemadministration, fejlsøgning, sikkerhed m.m.

Men nu er der dels indført strenge krav om gennemførselstid, der reelt forhindrer studerende i at arbejde i samme omfang som før, og dels er DIKUs IT-afdeling slået sammen med IT-afdelingerne fra resten af fakultetet og gjort mere "professionel", så der er færre studenterjobs end før. Så uddannelsesaspektet i IT-afdelingen er stærkt reduceret.

Til gengæld er der kommet kurser om IT-sikkerhed m.m, som er brugbare for sysadmins, men som er et langt stykke fra en egentlig uddannelse.

Jeg ved ikke om en bacheloruddannelse i systemadministration ville kunne tiltrække nok studerende til at løbe rundt økonomisk. Og det er i disse dage det, der afgør om en uddannelse bliver oprettet, uafhængigt af behov m.m.

  • 3
  • 0
Mathias Sørensen

Mange af de ting du beskriver, er en del af (den gamle, kender ikke helt den nye netværk og server) datatekniker uddannelse.

At en datatekniker ikke er en Universitetsbachelor eller Professionsbachelor, har jo INTET at gøre med hvor god uddannelsen er.
Eller hvor dygtige de personer er, som har klaret uddannelsen. Tror endelig du ville blive overrasket, og hvor dygtige de fleste er.

Nu mangler jeg selv kun 5 måneder, af den 5 årige datatekniker uddannelse og mangler kun svendeprøven.
Uddannelsen er meget omfattende og af de ting du nævner, er det kun ISO-9000, UPS og nødstrøm samt Sikkerhed og brandslukning i IT sammenhæng, der ikke er en del af uddannelsen.

Hvis du er heldig at måde en person med denne uddannelse, som har haft en god elevplads. Vil han også kunne de mangle ting.

Jeg kan ikke de punkter selv, da jeg er elev i ZyXEL. Hvor jeg har valgt at fokusere på Netværk, programmering samt en smule UNIX og windows server.

Jeg kan godt give dig ret i, at der mangler en uddannelse som er langt mere dybtegående. Men tror det vil tage lang tid, efter som det offentlige ikke helt har fået øjne op for IT området.

  • 0
  • 0
Marc Munk

Jeg tror personligt at mange af de fordomme der findes omkring datatekniker uddanelsen bunder i at der ikke er noget adgangsgrav ud over en 9. klasses eksamen. De 2-3 år man bruger på at tage sig en gymnasiel studenter eksamen gør meget. Dem jeg kender der er i gang med at tage dateteknikeruddannelsen har ikke just efterladt mig med et udtryk for at niveauet er voldsomt højt i starten. Det kan selvfølgelig skyldes mange ting. Men jeg er ikke så meget i tvivl om at det ville være anderledes hvis der var krav om en studentereksamen eller tilsvarende.

  • 0
  • 0
Peter Nilsson

Jeg giver PHK ret i at erfaring ikke er altafgørende, det er derimod vigtigt at man kan lære af andres fejl og så vil jeg også mene det er godt at have en robust personlighed især hvis man bliver sat under pres pga. nedetid og brugerne samt ledelsen bliver hysteriske, så skal man kunne smække døren i og sætte et skilt på døren med "vil ikke forstyrres" og smide dem ud som så alligevel ikke respekterer at sysadm har behov for ro. Udover det så skal man også kunne bevare roen medens man arbejder systematisk frem mod at få stabiliseret driften igen. Det kan også være en fordel hvis man har scoret en masse goodwill hos brugerne inden og vundet ledelsens respekt. Erfaring er god at have og kan reducere tiden med fejlfinding, men absolut ikke afgørende. Sysadmin skal heller ikke være bange for at trække på eksterne ressourcer hvis der er behov for eksperthjælp. Sysadmin er som regel generalist og ikke ekspert....vigtigt er backup for guds skyld.

  • 1
  • 0
Peter Nilsson

en lille ting mere....hvis it-chefen ikke kan så er det også sysadmins opgave at prioritere de ting som er vigtig for virksomhedens overlevelse og daglige drift, det vil sige at man skal vide hvilke funktioner og medarbejdere der er vigtigst kan arbejde videre. Hvis de ikke kan bruge systemerne så er det en god ide at kende evt. alternative metoder til at få løst deres opgaver. Så en god sysadmin bør sætte sig ind i brugernes hverdag og problemer. Det gøres nemmest hvis han ind imellem deltager i almindelige 1 level support....så kan IT-chefen tage møderne med ledelsen, skrive under på bilag, deltage i seminarer og tænke langtsigtet ;-)

  • 1
  • 0
Sven Ulland

Langtidslurker fra Norge her :)

Jeg har selv tatt en master i systemadministrasjon, formelt kalt 'Master of Science in Network and System Administration', et samarbeidsprosjekt mellom HiOA og UiO i Oslo. Selv om det har Unix-fokus, angriper man faget med forskningsperspektiv, samtidig som man ikke klatrer alt for langt opp i forskningens elfenbenstårn.

Kursets pådriver og hovedforeleser var i sin tid Mark Burgess (CFEngine, etc), men etter det jeg forstår, så driver han nå med CFEngine.com på fulltid.

  • 3
  • 0
Jacob Rasmussen

Det du søger, er vel en Bachelor udgave af IT Teknologernes Netværks retning.
Det findes bare så vidt jeg ved ikke i Danmark.
Ligesom at en Datamatiker, kan læses videre til en Bachelor i Datalogi, burde der være en Bachelor for IT Teknologer. Spørgsmålet er bare om den bliver 'for akademisk', hvis der ikke er et praktik forløb med i købet?

  • 0
  • 0
Troels Arvin

En universitetsuddannelse skal normalt udøve forskningsbaseret undervisning.

Forskes der overhovedet i systemadministration? - Det kommer nok an på, hvordan systemadministration defineres, men jeg kunne frygte, at fagområdet har en ret dårlig tradition for at undersøge forhold systematisk. Fx. er jeg aldrig stødt ind i forskning, der afdækker, om antivirus-software overhovet hjælper. Og er der solid forskning i, om ITIL giver forbedret IT-drift?

Jeg deler PHKs ønske om en uddannelse på området, men deler nok også Torbens skepsis mht. om nok vil søge den til at det kan løbe rundt.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Tingene er anderledes i dag, end de var for ti tyve år siden. Jeg tænker ikke kun teknisk, men også organisatorisk. Du har ikke så tit den her alvidende demi gud BOFH, der er styrer alt neden under applikationen. I de større IT afdelinger er der simpelt hen alt for mange operativ systemer, virtualiserings teknologier, hardware, netværk, SAN af alt for mange fabrikater til at man kan være ekspert i det hele. Derfor er der brug for mange forskellige evner, og systemadministration er nok mere en holdsport i dag.
De bedste system admin's jeg har mødt har så alle godt nok alle sammen haft en uddannelse af datateknikker typen, og ikke været datalog eller ingeniør.

// Jesper

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Så med al ære og respekt for din uddannelse, så er den unægtelig temmelig langt fra hvad jeg efterlyser...

Og dog, der er helt sikkert nogle der går igennem den uddannelse, som lærer de ting du nævner. Det afhænger helt og holdent af hvilken form for praktikplads de finder, samt deres eget engagement tidligt i forløbet.

Men, det er selvfølgelig ikke ensrettet i den retning, da det er lidt forskelligt, hvor folk de havner. Praktikken giver erhvervserfaringen tidligt, og foregår den et sted, hvor de bulletpoints du nævner er i højsæde, vil det sandsyndligvis også være der deres uddannelse finder anvendelse senere i deres karriere, uanset om alting er dækket ind i skoleforløbenes bekendtgørelser.

Hvis man gerne vil være systemadministrator, vil jeg mene, at det er uddannelsen man skal tage HVIS man kan få en praktikplads et sted, der har det indhold man søger.

Kører alt på skinder, er man færddiguddannet med flere års erhvervserfaring i praktikform og ude på arbejdsmarkedet når man er en 20 - 21 år gammel. Man har haft en lidt bedre økonomi end folk der er på SU, og man kan stadig videreuddanne sig på akademi- og diplomudannelser.

Gymnasiet er, i mine øjne, 2-3års spildtid i den sammenhæng. Man lærer alligevel meget, ved at arbejde, versus sidde på skolebænken. Selvfølgelig afhænger det også meget af, hvem man er samt om prestigen i en universitetsudannelse versus en erhvervsudannelser vægter tungere for en.

En decideret målrettet uddannelse, strikt imod systemadministration som sådan, ved jeg ikke, om der er arbejdspladser til. Det virker i mine øjne, som et stort overlap, henover datateknikeruddannelsen, skulle man oprette en sådan - uden jeg kan se gevinsten ved det, sammenlignet med at øge antallet af praktikpladser og direkte oplæring. IT er IMO i høj grad, learning by doing - og det virker bedst, når man løbende kan sætte sin viden i praktisk kontekst med noget i den virkelige verden.

Skulle jeg foreslå noget, i den sammenhæng, ville det nok snarere være, at omstrukturere datateknikerudannelsen over i et mere akademisk miljø. Således, at man bibevarer direkte adgang fra folkeskolen, og praktikdelen - men sørger for, at der bliver tilført større midler til lærere, udstyr og generel støtte til eleverne.

  • 0
  • 0
Marc Munk

Gymnasiet er, i mine øjne, 2-3års spildtid i den sammenhæng. Man lærer alligevel meget, ved at arbejde, versus sidde på skolebænken. Selvfølgelig afhænger det også meget af, hvem man er samt om prestigen i en universitetsudannelse versus en erhvervsudannelser vægter tungere for en.

Du overser den lille detalje at ved at sætte et adgangskrav der hedder en studenter eksamen er det muligt at sætte et væsentligt højere niveau fra starten af rent fagligt.

Skulle jeg foreslå noget, i den sammenhæng, ville det nok snarere være, at omstrukturere datateknikerudannelsen over i et mere akademisk miljø. Således, at man bibevarer direkte adgang fra folkeskolen, og praktikdelen - men sørger for, at der bliver tilført større midler til lærere, udstyr og generel støtte til eleverne.

Jeg tror personligt ikke at man kan gøre det så frygteligt meget mere akademisk når man har så lave adgangskrav. Jeg så hellere at man satsede på en overbygning hvor datateknikeren for min skyld godt kunne være adgangsgivende. Eller i det mindste give en god del merit.

  • 0
  • 0
Peter Kirk

Nu gav jeg op fordi jeg simpelthen blev så vred over at læse indholdet af denne debat.

brugt 5 år på at blive datatekniker, vi startede 140 mennesker og til slut var der under 20 der bestod.
Syntes simpelthen vi har knoklet så voldsomt hårdt med at læse CCNA, CCNP, Ip telefoni, Netværks sikkerhed, en sørens masse linux, Microsoft derud af, ISO standarder, iværksætteri osv osv osv.
Og eneste jeg læser som svar på min uddannelse er at den ikke er bachelor :D

Selv med en bachelor har du jo 0 erhvervs erfaring og en datatekniker har ca 3½ år + skole i 1½ år....

Men det forklare jo nok hvorfor man så ofte læser at HR mener man skal have gået på univeristet eller DTU :D

  • 1
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Og eneste jeg læser som svar på min uddannelse er at den ikke er bachelor :D

Grunden til at jeg mener der er behov for en akademisk uddannelse til sysadm, er at der er brug for folk der har en teoretisk velfunderet tilgang, frem for en praktisk "jeg ved hvad kommandoen hedder" tilgang til systemadministration.

Så snart du har en installation af en smule størrelse er der brug for at tænk abstrakt over hvordan man når sine mål og der har jeg ikke det indtryk at hverken datateknikere eller datamatikere kunne levere varen.

  • 1
  • 0
Lars Hansen

Du overser den lille detalje at ved at sætte et adgangskrav der hedder en studenter eksamen er det muligt at sætte et væsentligt højere niveau fra starten af rent fagligt.

Jeg er lodret uenig med dig. 18årige tonser rundt og drikker sig stangstive, i ligesåhøj grad, som 15årige. Og, jo, det er da muligt, at man har mandet sig op, til at bestå sin gymnasiale uddannelse i en alder af 18 år, hvor den spurt først sættes ind som godt 21 årig med datateknikeruddannelsen. Det er meget muligt, at dem på de gymnasiale uddannelser, har bedre færdigheder indenfor undervist sprog og matematik, men de praktiske færdigheder opvejer dette, for dem på erhvervsudannelserne.
Der er også en forskel i, at dem på datateknikkeruddannelsen, begynder på nogle grundforløb, hvor elevsammensætning er langt bredere fra start af, men efterhånden som elever falder fra og der tyndes kraftigt ud i feltet stiger fagligheden, mod slutningen, til over det, du ser ved gymnasiet.
Realiteten er, at man, særligt i en ung alder, har et gåpåmod til at lære og sætte sig ind i ting, som mange mister efterhånden som de bliver ældre, får børn og andet indhold i livet. Og, det er i høj grad værdifuldt, at tage et ungt menneske, med en brændende interesse for IT emner, og give dem et stimulerende undervisningsmiljø koblet med et praktisk erhvervsrettet miljø i en så ung alder - fremfor - at lade dem segne hen på en gymnasial uddannelse, hvor størstedelen af indholdet reelt er uinteressant givet elevens fokus.

Jeg tror personligt ikke at man kan gøre det så frygteligt meget mere akademisk når man har så lave adgangskrav. Jeg så hellere at man satsede på en overbygning hvor datateknikeren for min skyld godt kunne være adgangsgivende. Eller i det mindste give en god del merit.

Det mener jeg nu sagtens man kan. Datateknikeruddannelsen, som jeg kendte den i 2007-2009, er ikke perfekt. Der mangler lærere og koncentreret undervisning, samtidigt med, at ikke alle får adgang til nogle former for udstyr.
I øvrigt så er der overbygninger du efterlyser, som jeg skrev, til akademi- og diplomudannelser (sidste jeg tjekkede, kunne man blive ingeniør f.eks).

Jeg kender dog ikke mange, af de dygtigste, der har søgt den vej. De sidder, som netværks- og systemkonsulenter samt systemadministratorer & IT Supportere rundt omkring i stedet for. Nogle har også fokus på udvikling, men jeg ved ikke, hvordan det er gået dem, i konkurrencen med dataloger/datamatikere. Datateknikkeruddannelsen ændrer sig nemlig ret hurtigt, og det er trods alt noget tid siden jeg selv, blev færdig med den, men den har idag 2 specialer, en imod infrastruktur og en imod udvikling.

Problematikken er, at den ændrer sig langt hurtigere, end lærerne kan tilpasse sig. Og, netop her, mener jeg, at der mangler ressourcer til at hyre folk ind, når man skal gøre sig attraktiv, i forhold til erhvervslivet. Her er mit indtryk, at universitetet, med forelæsere, professorer osv. kan ramme et undervisningsniveau, som man kunne drage nytte af, for at gøre datateknikkeruddannelsen bedre under skoleforløbene. Og, for at understrege min pointe, kan jeg ærligt talt ikke se, hvad problemet skulle være i det, udover det har med økonomi at gøre.

De elever, der består en datateknikeruddannelse, har intet efterslæb fagligt, sammenlignet med bachelorer - ikke når det gælder værdi i erhvervet. Og, de bedste af dem, er i mine øjne også oppe på kandidatniveau. Erhvervslivet giver mig her ret, da det jeg har set er, at de bedste folk, går ud til en løn omkring de 35.000/md (og det i en alder af 21år), og at selvsamme, når de har gejsten, kan oparbejde flere kompetencer, så de lønmæssigt konkurrerer med ph.d´er gagemæssigt.

Jeg selv, tog uddannelsen uden praktik, på 3 år, som GVU. Dvs. jeg har ikke haft praktik, men fået godgjort det, pga. praktisk erfaring fra tidligere i mit liv. Jeg blev ansat, som intern IT medarbejder, inden jeg var færdig med uddannelsen, og har siden hele tiden været i job. Min løn følger den dag i dag prosa´s lønstatistik, og mine arbejdsgivere, har været meget yderst tilfredse med mit faglige niveau. Min afgangskaratér, var 10. Jeg har sidenhen, kun taget 1 certificering, i noget så irrelevant, som Windows Vista og arbejder til daglig, med systemadministration af IT infrastruktur, licensregler, lovgivning, overholdelse af ISO, sikkerhed, SAN, netværk, virtualisering, DBA og klient support. Jeg er dygtig nok til, at jeg kender alle mine mangler, indenfor de områder, og når jeg skal indhente hjælp fra samarbejdspartnere, er det ikke ualmindeligt, at jeg får fat i en anden datatekniker.

Så, helt ærligt, jeg synes altså lige man skal være lidt mere åben over for det også SELVOM de mennesker ikke har fulgt samme spor som akademikerne. Der er mere end 1 måde, at lære på her i verden - og at lave uddannelser der overlapper på den måde, synes jeg vil føre til en devaluering af hvad der allerede er.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Grunden til at jeg mener der er behov for en akademisk uddannelse til sysadm, er at der er brug for folk der har en teoretisk velfunderet tilgang, frem for en praktisk "jeg ved hvad kommandoen hedder" tilgang til systemadministration.

Så snart du har en installation af en smule størrelse er der brug for at tænk abstrakt over hvordan man når sine mål og der har jeg ikke det indtryk at hverken datateknikere eller datamatikere kunne levere varen.

Men, PHK, hvor mange universitetsuddannelser uddanner folk direkte til 1 funktion? Ofte har folk, der har gennemgået de uddannelser, jo en meget generel tilgang til arbejdsmarkedet og det er ikke ualmindeligt, at de slet ikke ved, hvad de skal søge job indenfor når de er færdige.

Derfor har man erhvervsuddannelser, ikke kun for, at give en mulighed for alle, men også for at uddanne folk direkte til en funktion.

Jeg er ikke uenig med dig i, at en 5 årig uddannelse, hvor en del foregår i praktik, ikke er nok, for at have været den drivende kraft der skulle gøre POLSAG til en success eller omforme f.eks. politiets IT til en mere homogen masse.

MEN

Jeg tror heller ikke, at en bachelor, der har brugt 3 år, på de ting du nævner, har de færdigheder. Ej heller, kanditat. En ph.d., der har haft fokus på dette samt opbygget sig nogle erfaring, snegler sig måske derhenad.

Der er, uanset hvad, så meget praktisk i den slags opgaver, at man statistisk set ikke bare går fra skolebænken, og som du selv før har beskrevet det, kaster magisk IT sovs udover det hele også er alting, som det skal være.

Videreuddannelsesmulighederne, for en datatekniker er f.eks.

Datatekniker (5 år)
Akademiuddannelsen i Informationsteknologi (3 år deltid)
Diplomingeniør IT(3½ år)
Civilingeniør IT(2 år)

Og, undervejs, i det forløb, har man både fået praktisk samt teoretisk erfaring, der også må forventes, at nå et vist abstraktionsniveau.

Min pointe er dog også, ganske enkelt, at arbejde i sig selv, jo også kan lære en nye færdigheder. Og, jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det er en uddannelse, der giver en det abstraktionsniveau du efterspørger, eller om det ikke snarere er et spørgsmål, om personlige færdigheder og evner samt lysten til selv, at arbejde sig i den retning.

Hvis du vil skrue dit niveau i det her, HELT op i skyerne, så tror jeg altså ikke på, at de folk der ender op med, at bestå din uddannelse i sidste ende står med færdigheder, de ikke også havde opnået - eller opnået i højere grad, ved at have erhvervsuddannelsen som indgangsvinkel.

  • 1
  • 0
Lars Hansen

... Men ingen af dem er målrettet imod IT-drift.

Hvilket præcist er min klage.

Jo, datateknikker uddannelsen er.

Hvilket er min pointe. Op til et bachelor niveau, som minimum.

Men, hvis vi skal højere op, så skal det foregå i erhvervet, eller, i samspil med udvikling af akademiske færdigheder på de ikke driftsmålrettede overbygninger jeg nævner.

I den sammenhæng, kunne det da, givetvis, være interessant, at se en driftsretning indenfor diplom- og civilingeniør retningerne.

Jeg tror dog reelt set, at det er overkill, taget i betragtning af, hvilke jobs jeg ser opslået versus de skillsets nuværende datateknikere har. Altså, du efterspørger en uddannelse, til de jobs vi har pt., som om vi ikke eksisterer den dag idag.

Det gør vi måske heller ikke, i din optik :-) Men, realiteten er nu engang, at vi er uddannet i de ting du nævner, og vi opnår niveau igennem arbejdet med emnerne. Skulle vi mangle akademisk abstraktionsniveau, kan vi tage en akademisk uddannelse, for at opnå dette - det viser sig dog sjældent nødvendigt.

Vi vil fortsat stadig arbejde, med de emner du nævner fra start af, og hvis adgangen så kræves at være akademisk, vil den jo så være det.

Det jeg har set er, at når datateknikere vælger at videreuddanne sig, er det igennem certificeringer og målrettet opgaver. Der er jo intet i vejen for, at lade sig yderligere certificere indenfor hvert af de områder du nævner, med henblik på, at dokumentere sit niveau overfor arbejdsgivere.

Det synes jeg sådan set, er langt mere reelt, og også internationalt anvendeligt, end endnu en obskur universitetsuddannelse.

Altså, jeg synes ikke du synliggør, hvad der nu nærmest lyder som en forskningsgrad, indenfor systemadministration, skal gøre godt for, sammenlignet med, at talenterede individer, opnår færdigheder igennem arbejdet som sådan. Du skriver jo CAND.sydadm :-)

  • 1
  • 0
Jesper Louis Andersen

Lige en lille provokation: Hvor mange systemadministratorer er der behov for i et samfund hvor størstedelen af det at designe computersystemer er at vælge hvilken cloud din regnekraft skal foretages i?

Den "klassiske" sysadmin er på vej væk nu. Der er ikke grund til at have den thi folk selv driver deres egne lokale maskiner og serverdriften bliver outsourcet til folk med forstand på den slags.

Jeg var selv ansat i DIKUs EDBafdeling i den periode Torben Mogensen nævner og det lærte mig en hulens masse om drift af maskiner. Det manglende - som man burde overveje - er igen den teoretiske tilgang. Jeg har også efterlyst forskning på det område, men det lader til at det ikke er interessant eller prestigefyldt nok.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Lige en lille provokation: Hvor mange systemadministratorer er der behov for i et samfund hvor størstedelen af det at designe computersystemer er at vælge hvilken cloud din regnekraft skal foretages i?

Meget interessant spørgsmål.

Hvis du kigger på startups i USA, så er en af de stærkeste indikatorer på success at de har en god mand til at få driften på skinner: Det nytter ikke at have success, hvis du ikke kan levere varen.

Læs evt. lidt op på begrebet "devops" og fortæl mig derefter hvor I det danske uddannelsessystem du finder en sådan.

  • 1
  • 0
Marc Munk

Jeg er lodret uenig med dig. 18årige tonser rundt og drikker sig stangstive, i ligesåhøj grad, som 15årige. Og, jo, det er da muligt, at man har mandet sig op, til at bestå sin gymnasiale uddannelse i en alder af 18 år, hvor den spurt først sættes ind som godt 21 årig med datateknikeruddannelsen. Det er meget muligt, at dem på de gymnasiale uddannelser, har bedre færdigheder indenfor undervist sprog og matematik, men de praktiske færdigheder opvejer dette, for dem på erhvervsudannelserne.
Der er også en forskel i, at dem på datateknikkeruddannelsen, begynder på nogle grundforløb, hvor elevsammensætning er langt bredere fra start af, men efterhånden som elever falder fra og der tyndes kraftigt ud i feltet stiger fagligheden, mod slutningen, til over det, du ser ved gymnasiet.
Realiteten er, at man, særligt i en ung alder, har et gåpåmod til at lære og sætte sig ind i ting, som mange mister efterhånden som de bliver ældre, får børn og andet indhold i livet. Og, det er i høj grad værdifuldt, at tage et ungt menneske, med en brændende interesse for IT emner, og give dem et stimulerende undervisningsmiljø koblet med et praktisk erhvervsrettet miljø i en så ung alder - fremfor - at lade dem segne hen på en gymnasial uddannelse, hvor størstedelen af indholdet reelt er uinteressant givet elevens fokus.

Og man fortsætter med at drikke sig i hegnet engang imellem. Jeg har rundet 30 nu og gør det stadig et par gange om året. Men det ændrer ikke på at jeg gennem min studenter eksamen har lært at forholde mig anderledes til det få viden end jeg gjorde i folkeskolen. Og det er her jeg mener at studentereksamenen har sin ret.

Det mener jeg nu sagtens man kan. Datateknikeruddannelsen, som jeg kendte den i 2007-2009, er ikke perfekt. Der mangler lærere og koncentreret undervisning, samtidigt med, at ikke alle får adgang til nogle former for udstyr.
I øvrigt så er der overbygninger du efterlyser, som jeg skrev, til akademi- og diplomudannelser (sidste jeg tjekkede, kunne man blive ingeniør f.eks).

Sidst jeg arbejde med en datatekniker var han ingen lunde imponeret over niveauet. IT teknolog uddannelsen er også adgangsgivende til ingeniør studiet. Og da jeg tog min i Århus kan jeg også søge ind på Napier universitetet i Skotland og få 2 års fuld merit og så tage en bachelor på et år.

Jeg kender dog ikke mange, af de dygtigste, der har søgt den vej. De sidder, som netværks- og systemkonsulenter samt systemadministratorer & IT Supportere rundt omkring i stedet for. Nogle har også fokus på udvikling, men jeg ved ikke, hvordan det er gået dem, i konkurrencen med dataloger/datamatikere. Datateknikkeruddannelsen ændrer sig nemlig ret hurtigt, og det er trods alt noget tid siden jeg selv, blev færdig med den, men den har idag 2 specialer, en imod infrastruktur og en imod udvikling.

Jeg tvivler på at en datatekniker klarer sig særligt godt i konkurrencen med en datalog. Datamatikerne kan de måske klare sig mod men jeg tror simpelthen ikke på at selv de bedste når et niveau som en datalog har.

De elever, der består en datateknikeruddannelse, har intet efterslæb fagligt, sammenlignet med bachelorer - ikke når det gælder værdi i erhvervet. Og, de bedste af dem, er i mine øjne også oppe på kandidatniveau. Erhvervslivet giver mig her ret, da det jeg har set er, at de bedste folk, går ud til en løn omkring de 35.000/md (og det i en alder af 21år), og at selvsamme, når de har gejsten, kan oparbejde flere kompetencer, så de lønmæssigt konkurrerer med ph.d´er gagemæssigt.

Det er yderst tvivlsom de kan konkurrere med en ph.d i løn. Det skal da lige være mens den ph.d studerende er ved at skrive sin ph.d afhandling. Hvorvidt de bedste har et efterslæb eller ej i forhold til en bachelor er jo svært at vurdere når vi ikke har mulighed for at tage en bachelor i drift. :)

Så, helt ærligt, jeg synes altså lige man skal være lidt mere åben over for det også SELVOM de mennesker ikke har fulgt samme spor som akademikerne. Der er mere end 1 måde, at lære på her i verden - og at lave uddannelser der overlapper på den måde, synes jeg vil føre til en devaluering af hvad der allerede er.

Man skal da bestemt være åben over for andre veje end den man selv har valgt. Man skal dog heller ikke overvurdere sin egen vej... ;) Der er jo nok en grund til at adgangskravene til en bachelor er væsentlig højere end dem du finder på datateknikeren. Iøvrigt findes der allerede og har gjort det i mindst 10 år en vidergående uddannelse der dækker drift. Den når dog heller ikke op på bachelorniveau.

  • 0
  • 0
Peter Kirk

Forstår ikke hvordan en person der intet forstand på CCNA, CCNP eller MCSA eller hvad søren den nu hedder efterhånden, skal kunne gøre jobbet lige så godt som en Datatekniker.

Men det er jo nok svært at forklare folk der ikke har nogen officel træning.

  • 0
  • 0
Peter Nilsson

Jeg mener nu at de uddannelser der er godt kan være et godt teoretisk fundament for at blive en god systemadministrator.

Nu er det jo drift og systemadministration som er sysadms opgave og der mener jeg simpelthen det er spild af gode evner at sætte en akademiker til at passe den opgave. Jeg har mødt mange gode IT-folk og typisk når jeg møder en administrator med en høj uddannelsesmæssig baggrund så går det lidt for meget hen i teori og så glemmer man brugerne af systemet, hvilket betyder at virksomheden og brugerne ikke er glade for deres IT-afd eller ikke forstår hvad den laver.

Samtidig har jeg ofte oplevet højtuddannede systemadministratorer som er trætte af deres job og som hellere vil være udviklere.

En god sysadmin skal kende til gode metoder til at håndtere IT-drift, lidt viden om ITIL vil ikke skade og så en god forståelse for organisationens behov og hverdag.

Så en datamatiker + et lille kursusforløb bagefter med fokus på systemadministration vil jeg mene vil udgøre et godt fundament.

At lave en uddannelse vil være spild, som mange er inde på så vil en del af sysadms opgaver forsvinde ud i skyen og så vil hans opgave bevæge sig i retning af mere brugersupport og måske udvikling.

Jeg har ikke selv en datamatiker, men syntes at dem jeg har mødt har en del god grundviden som jeg selv efterfølgende har måtte grave frem for bedre at kunne gå i dybten med tingene.

Jeg har selv en Højere Handelseksamen og kom ved en omvej ind i branchen som sysadmin dengang IT folk kom fra regnskabsafdelingen ;-)

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg mener nu at de uddannelser der er godt kan være et godt teoretisk fundament for at blive en god systemadministrator.

Jeg er ikke enig, men det skyldes muligvis at vi tænker på to forskellige typer installationer.

Til installationer hvor man har en enkelt sysadm er de nuværende uddannelser formodentlig alt hvad arbejdsgiverne (tror de) har råd til.

Det er de større installationer jeg tænker på, hvor du har sysadm-teams, vagt-ordninger og sandsynligvis heterogene systemer.

I disse installationer mangler der oftest en person med en teoretisk baggrund til at lægge en strategi og til at give kvalificeret modstand til resten af organisationen når en eller anden fra C-teamet har været ude at spille golf med en smart IT-sælger.

Om vedkommende har titel af "IT-Chef" eller bare "driftsplanlægger" er mig underordnet.

  • 2
  • 0
Jørgen Henningsen

Det som, efter min erfaring, oftest er galt med IT installationer i praksis er at de ikke er gennemtænkt i helhed. Der er tænkt meget på funktion, men næsten ikke på ting som f.eks. datamængder og båndbredde.
Man læsser bare funktioner på uden at overveje konsekvenserne.
Der skal noget praktisk matematisk overblik til.
Det er bl.a. det som man kan give i en bachelor udd.

  • 0
  • 0
Marc Munk

Forstår ikke hvordan en person der intet forstand på CCNA, CCNP eller MCSA eller hvad søren den nu hedder efterhånden, skal kunne gøre jobbet lige så godt som en Datatekniker.

Men det er jo nok svært at forklare folk der ikke har nogen officel træning.

Du tænker på en akademiker? Der er da intet til hinder for at lægge de dele ind i det der skal laves på studiet selvom det er en akademisk uddannelse? Ved at lave det til en bachelor forventes der formentlig en del mere selvstudie. Jeg er iøvrigt meget i tvivl om en datatekniker overhovedet når et ccnp niveau? Sidst jeg havde en kollega der var datatekniker elev skulle han ikke arbejde med i netværksdelen på skole ophold da han havde en ccnp.

Hvis vi ser på master uddannelser i udlandet særligt fra sans er det en række kurser og certificeringer der skal tages sammen med nogle opgaver andet der skal ordnes og når det så er gjort ender man med en masters degree.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

I disse installationer mangler der oftest en person med en teoretisk baggrund til at lægge en strategi og til at give kvalificeret modstand til resten af organisationen når en eller anden fra C-teamet har været ude at spille golf med en smart IT-sælger.

I større virksomhedder er der jo så ikke en enkelt person men et helt team af personer. Hvis man f.eks. følger ITIL så kan du se dem her:
http://wiki.en.it-processmaps.com/index.php/Roles_within_ITIL_V3

Det er jo lidt som i bygge branchen, du har arkitekter der tegner og fortæller, ingenører der regner, og så håndværkere der får tingene til at virke. Og lige så lidt som du vil have din arkitekt til at mure en bærende væg op, lige så lidt vil du have en Enterprise Arkitekt til at få root privilegier på din produktions platform.

Men ligesom Karsten Thygesen skriver her oven for, så løber du jo ind i et andet problem, nemlig manglen på folk der kan overskue det hele.

// Jesper

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Læs evt. lidt op på begrebet "devops" og fortæl mig derefter hvor I det danske uddannelsessystem du finder en sådan.

DevOps er en helt anden sag. Men det er også en forholdvist høj uddannelse. Du kan ikke lave ordentlig DevOps med mindre du er Dev og Ops på samme tid. Min pointe er sådan set at vi har brug for sysadmins, men af den hårde skuffe. En menneskelig backupbåndskifter har vi derimod næppe behov for. Og det er det som er hamrende vigtigt når du laver en sådan uddannelse: Du skal have lavet rigtigt dygtige folk.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Jeg tvivler på at en datatekniker klarer sig særligt godt i konkurrencen med en datalog. Datamatikerne kan de måske klare sig mod men jeg tror simpelthen ikke på at selv de bedste når et niveau som en datalog har.

Jeg vil som udgangspunkt sige, at det kommer an på hvilken funktion man skal opfylde, og jeg vil til enhver tid hellere søge en bunke med 50 datateknikere igennem til en systemadministrator, end at satse på datalog bunken. Skulle jeg ansætte en softwareudvikler/arkitekt, ville jeg satse på datalogerne. Meget vil dog også afhænge af, hvilket system, der skal administreres, og i de ting PHK nævner her, er jeg ikke i tvivl, også selv om installationen er stor.

Det er yderst tvivlsom de kan konkurrere med en ph.d i løn. Det skal da lige være mens den ph.d studerende er ved at skrive sin ph.d afhandling. Hvorvidt de bedste har et efterslæb eller ej i forhold til en bachelor er jo svært at vurdere når vi ikke har mulighed for at tage en bachelor i drift. :)

Nå, men det nu rigtigt nok alligevel.

Man skal da bestemt være åben over for andre veje end den man selv har valgt. Man skal dog heller ikke overvurdere sin egen vej... ;) Der er jo nok en grund til at adgangskravene til en bachelor er væsentlig højere end dem du finder på datateknikeren. Iøvrigt findes der allerede og har gjort det i mindst 10 år en vidergående uddannelse der dækker drift. Den når dog heller ikke op på bachelorniveau.

Adgang til at gå på en uddannelse er ikke ensbetydende med, at du består i sidste ende. Og, der er en del, der aldrig når så langt. Der er også forskel på, hvilken erhvervserfaring de forskellige uddannede har, og det er i sidste ende langt mere udslagsgivende for datateknikeres evner end de adgangskrav der var til uddannelsen i første omgang. Vi må antage, at PHK hentyder til et job på højeste niveau, og dertil finder man også en datatekniker, der afspejler det niveau. De findes, og kan du få dem til at forlade det job de helt sikkert sidder i, så bliver det heri nævnte ikke noget problem for dem.

Mangler man decideret "akademisk niveau", må man så bare søge ind, på en diplomuddannelse, hvilket jeg dog tvivler bliver relevant i ret mange tilfælde. Jeg kender kun 1 der overvejede det, men som valgte at tage imod et job, i stedet for.

  • 0
  • 0
Marc Munk

Jeg vil som udgangspunkt sige, at det kommer an på hvilken funktion man skal opfylde, og jeg vil til enhver tid hellere søge en bunke med 50 datateknikere igennem til en systemadministrator, end at satse på datalog bunken. Skulle jeg ansætte en softwareudvikler/arkitekt, ville jeg satse på datalogerne. Meget vil dog også afhænge af, hvilket system, der skal administreres, og i de ting PHK nævner her, er jeg ikke i tvivl, også selv om installationen er stor.

I en sysadm rolle er der ingen tvivl om at datateknikeren er det bedste valg. Men jeg tvivler nu også på at man havde sysadmrollen i tankerne da man valgte at oprette datalogi uddannelserne på universiteterne.

Nå, men det nu rigtigt nok alligevel.

Aha...

Adgang til at gå på en uddannelse er ikke ensbetydende med, at du består i sidste ende. Og, der er en del, der aldrig når så langt. Der er også forskel på, hvilken erhvervserfaring de forskellige uddannede har, og det er i sidste ende langt mere udslagsgivende for datateknikeres evner end de adgangskrav der var til uddannelsen i første omgang. Vi må antage, at PHK hentyder til et job på højeste niveau, og dertil finder man også en datatekniker, der afspejler det niveau. De findes, og kan du få dem til at forlade det job de helt sikkert sidder i, så bliver det heri nævnte ikke noget problem for dem.

Uanset hvilken uddannelse du finder vil der altid være nogle der ikke klarer sig igennem. De 1½ års praktik der er bygget ind i datatekniker uddannelsen giver ikke nødvendigvis nogen særlig god erfaring. Det afhænger meget af hvilken virksomhed man får sin praktik plads i. Iøvrigt er der jo rig mulighed for at få erhvervserfaring under studiet selvom man vælger en mere teoretisk vej. Studiejobs kan også give en go' erfaring.

Mangler man decideret "akademisk niveau", må man så bare søge ind, på en diplomuddannelse, hvilket jeg dog tvivler bliver relevant i ret mange tilfælde. Jeg kender kun 1 der overvejede det, men som valgte at tage imod et job, i stedet for.

Der findes jo bare ikke en diplom uddannelse der dækker drift. Og det var jo det PHK efterspørger.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Uanset hvilken uddannelse du finder vil der altid være nogle der ikke klarer sig igennem. De 1½ års praktik der er bygget ind i datatekniker uddannelsen giver ikke nødvendigvis nogen særlig god erfaring. Det afhænger meget af hvilken virksomhed man får sin praktik plads i. Iøvrigt er der jo rig mulighed for at få erhvervserfaring under studiet selvom man vælger en mere teoretisk vej. Studiejobs kan også give en go' erfaring.

Ja, selvfølgelig er der frafald alle steder, men din pointe gik på, at der var lave adgangskrav. Hvortil jeg så siger, at hvis man vælger uddannelsen, fordi den er nem at komme ind på, skal man ikke nødvendigvis antage, at man består i sidste ende. Jeg er i øvrigt enig med dig i, at studiejob, også kan give en relevant erhvervserfaring, specielt hvis man kan finde et, der underbygger den type funktion man helst ser sig selv i, som nyuddannet.

Der findes jo bare ikke en diplom uddannelse der dækker drift. Og det var jo det PHK efterspørger.

Det kan vi ikke komme udenom, og det kunne, som jeg også har skrevet, være interessant med en ny uddannelse, hvis behovet var der. Jeg tror dog mere på, at man ville kunne opnå et bedre resultat, af anden vej, nemlig en forstærkning af den uddannelsesvej der allerede uddanner systemadministratorer.

  • 0
  • 0
Robert Larsen

...hvis ikke der er "kunder" til en hel ny uddannelse i Danmark, så kunne man jo sende danske studerende til Norge eller hvor der nu er en sådan uddannelse ligesom de andre nordiske lande sender medicinstuderende til Danmark.

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

Der findes jo bare ikke en diplom uddannelse der dækker drift. Og det var jo det PHK efterspørger.

Drift er jo mange ting. Der er et hierarki af tekniske roller, som hver især bedst udfyldes af folk med forskellig uddannelses mæssig baggrund.

Typisk vil det være civil ingeniører og dataloger der vil ligge i toppen af pyramiden, men ikke altid.
Jeg kan se på min egen afdeling (technical lead, altså dem der skriver de tekniske standarder og strategier), der er vi alt lige fra Dataloger og civil ingeniører over datamatikere til datateknikkere.
Så hele snakken om en akademisk sysop, er efter min mening .. well.. irrelevant. At man så altid, som højtuddannet 'teoretiker', bør kravle ned af elfenbenstårnet og 'nedlade' sig til, at få fingrene beskidte for at forstå det man har med at gøre, er så en anden sag.
Man kan så også diskutere om der burde være nogle kurser i ITIL på f.eks. datalogi uddannelsen. Det er der så måske i dag.

// Jesper

  • 2
  • 0
Anders Falck Tindborg

Jeg selv er 32 år og har arbejdet i branchen i snart 9 år. Oprindeligt uddannet datamatiker, men da jeg ikke brændte nok for at blive "kodeslave" valgte jeg teknikvejen - jeg tog en MCSA for en del år siden, som i dag er blevet opgraderet til en MCITP Enterprise Admin. i Win2K8R2.

Jeg er fuldstændig enig med PHK i, at der ikke findes nogle "driftsorienterede" IT-uddannelser på bachelorniveau. Langt de fleste af dem fokuserer på systemudvikling og programmering.

Hvis jeg kunne opgradere min datamatiker til en "driftsorienteret" akademisk IT-uddannelse tror jeg havde gjort det.

Jeg betragter mig selv som en af de "gode admins", da jeg arbejder i et team med ansvaret for en af DK's største Microsoft/Citrix installationer.

Langt hen af vejen består en "god admin" - i hvert fald på Microsoft platformen - af følgende skillz:

  • Man skal være bredt velfunderet på Microsoft platformen. Sørg for at have en tidssvarende certificering og have godt styr på backoffice komponenterne.
  • Gode "fejlsøgnings-skillz" som kun kommer med erfaringen og opgaverne.
  • Anvende scripting - vbscript og Powershell.
  • Have styr på basal netværkstermer som porte og routning. Have basale evner indenfor netværkstrace.
  • Have basalt Linux kendskab, da det meste virtualisering kører ovenpå en Linux distro.
  • Kunne foretage og måske analysere Windows "memorydumps".

De personlige evner:
- Ikke være bange for nye udfordringer.
- Udadvendt personlighed og kunne kommunikere fagligt teknisk stof til personer med mindre it-forståelse.
- Være "teamplayer".

  • 0
  • 0
Marc Munk
  • 0
  • 0
Marc Munk

Drift er jo mange ting. Der er et hierarki af tekniske roller, som hver især bedst udfyldes af folk med forskellig uddannelses mæssig baggrund.

Typisk vil det være civil ingeniører og dataloger der vil ligge i toppen af pyramiden, men ikke altid.
Jeg kan se på min egen afdeling (technical lead, altså dem der skriver de tekniske standarder og strategier), der er vi alt lige fra Dataloger og civil ingeniører over datamatikere til datateknikkere.
Så hele snakken om en akademisk sysop, er efter min mening .. well.. irrelevant. At man så altid, som højtuddannet 'teoretiker', bør kravle ned af elfenbenstårnet og 'nedlade' sig til, at få fingrene beskidte for at forstå det man har med at gøre, er så en anden sag.
Man kan så også diskutere om der burde være nogle kurser i ITIL på f.eks. datalogi uddannelsen. Det er der så måske i dag.

Jeg har haft en fysiker som teamleder i et større dansk hosting firma. Da han så skulle være afdelingsleder blev det en dropout fra HTX der blev gruppeleder. Og de gjorde det sgu godt begge to. For mig at se er det ikke så meget uddannelse der gør folk til dygtige ledere. Jeg har også haft en teamleder der på ingen måde var egnet til at lede folk. Han var endda vist kandidat i et eller andet. Jeg skulle starte på et studie savnede jeg meget en drifts orienteret uddannelse. IT teknolog udddannelsen var den uddannelse jeg fandt der matchede mine krav bedst. Den matcher ikke helt de punkter PHK har stillet op men nogle af punkterne mener jeg så heller ikke nødvendigvis hører hjemme i IT-drifts afdelingen.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

@Marc Munk.

Nu skriver PHK jo "feks.", hans liste er jo på ingen måde udtømmende. Og personlig kan jeg godt li' det holistiske 'look' på tingene.
Mange vil sige at ting som Strøm/Ups/Køling er da ikke IT. Men drift er måske nok den bredeste af IT 'disciplinerne' da den indeholder det hele. Det er også derfor det stort set er umuligt at uddanne en type af medarbejdere til det.

Min pointe med elfenbenstårnet er, at det er vigtigt, hvis man er enterprise architect, eller har en anden 'fluffy' titel og har ledelsens ører, at man faktisk dykker ned i materien og prøver at forstå tingene lidt dybere, og se problemerne i grænsefladerne mellem de forskellige IT roller og deres opgaver.
For det er her at problemerne som regel opstår.

// Jesper

// Jesper

  • 0
  • 0
Jørgen Skov Rasmussen

Datateknikeren kunne udfra de påkrævede niveua'er i fagene sagtens pendere til en Bachelor, Problemet er bare at tidsrammen på skolerne simpelthen ikke er god nok. f.eks. er CCNP Route påkrævet certificeringsniveau, men der er kun afsat 2 uger til selvsamme - det hænger ikke sammen da der er stof til omkring en måned hvis man arbejder et godt stykke over 37timer(ellers er det naturligvis mere)

En anden problematik er at der i danmark er 6 skoler der udbyder uddannelsen og ikke alle af disse formår at leve op til bekendtgørelsen, en stor grund til dette er antallet af elever bare ikke er stort nok til at have 6 skoler. f.eks er vi 5 elever i min datateknikerklasse - den skole jeg går på overlever ved at udbyde AMU-kurser og et kæmpe indtag på grundforløbet, på dette grundforløb er det omkring 10-20% af indtaget der afslutter grundforløbet, resten går om eller bliver sendt på andet grundforløb. Hvilket jeg synes er fornuftigt nok da man på denne måde kun for de egnede videre ud i praktikplads søgningen.

jeg kunne nævne navne på skoler der er meget lidt værd i forhold til at uddanne datateknikere men jeg lader det stå usagt hen...

PHK jeg er til dels enig med dig i at en tilgang med mere teori kan være fornuftigt - men jeg tror ikke du for dygtige sysadm's ud i den anden ende hvis du ikke har hands-on. Og til de af jer der snakker om dataloger og datamatikere som sysadm's. så har ingen af disse uddannelser relevante fag nok for en sysadm - en bachelor ovenpå datamatikeren løser intet i den sammenhæng, en bachelor ovenpå datateknikeren ville måske kunne, men i sidste ende handler det om erfaring og certificeringer. mit bedste bud pt er at opkvalificere dine ansatte ved at sende dem på kurser og cetificeringer

/Jørgen

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere