Business casen hænger os ud af halsen – men hvorfor?

Som blogger på Version 2 med fokus på business casen, så har jeg været overvældet af reaktioner på mine blogs – og tak for det. Den primære reaktion er, at der fra mange sider er en modstand mod business casen som værktøj.

Ad flere omgange har jeg talt positivt om at være blogger hos Version2. Bl.a. skrev jeg i juni 2018 en blog om de mange indtryk, jeg har fået.

Og heldigvis skaber mine blogs stadig reaktioner hos læserne. Og deres modreaktioner mod business casen har givet mig blod på tanden til at undersøge, hvorfor denne tendens.

Noget, som jeg på den ene side ikke forstår, da jeg naturligvis syntes, det er yderst indlysende at arbejde med business cases, men som også har givet mig en nysgerrighed for at forstå, hvorfor!

Alle siger, at business casen hænger dem ud af halsen - men ikke hvorfor den gør. Alle siger som sagt, at Jeppe drikker – men ikke hvorfor Jeppe drikker.

Så hvis jeg må drage en parallel til gode gamle Holberg, så vil jeg starte en undersøgelse.

DJØF med …. og god nok til Finansministeriet

Nedenfor har jeg taget et par kommentarer fra nogen af de reaktioner, der er kommet på mine blogs om business casen. De er helt naturligt taget ud af en anden sammenhæng, men alligevel vurderer jeg, at de passer meget godt på et billede af, hvordan man (læs: mange) har det med business case og gevinstrealisering.

”Folk bruger da business-casen og andre buzzwords for at sminke virkeligheden – man kunne lige så godt sige at det var DJØF med …”

”Det er nok en god businesscase for finansministeriet, men ikke for samfundet.” sammen med ”Den "business-case" der omtales koster ikke kun i investeringer, den koster også i grundlæggende demokratiske principper.” – man kunne lige så godt sige, at det er godt for jer men ikke os …”

”Prematur gevinstrealisering er en væsentlig del af mange af (jeres) business cases, forstået på den måde at de gevinster, regnedrengene har regnet sig frem til, øjeblikkeligt bruges på "nye karruseller". Der minder lidt om denne kommentar; ”Der er vel kun tale om DJØF-tryllepenge, som kommer af en imaginær besparelse, der på magisk vis kan realiseres inden checken til 5G udskrives” – implicit kunne man lige så godt sige, at man finder besparelserne, uanset hvordan projektet går …

På trods at gentagne forsøg på at finde de positive eksempler på kommentarer omkring business casen, så har jeg indtil videre ledt forgæves, men jeg fortsætter med at lede – jeg ved, at de er derude.

Så sagt med andre ord – så hænger business casen os ud af halsen – indtil videre!

Handler det om aversionen mod New Public Management og regnearksledelse?

New Public Management og regnearksledelse har gennem det seneste årti været to ledestjerner, men de senere år er der flere steder opstået en form for metaltræthed. Og på baggrund af bl.a. følgende to kommentarer;

”Jeg fatter simpelthen ikke, at det er de menige, der beskyldes for at være forandringsmodstandere, når beslutninger tages fra en diskurs af regneark af ledere, som ikke ved en fløjtende fis om, hvad der foregår på en hospitalsafdeling.”

”Sundhedsreformen er i min bedste overbevisning et program, der handler om at bringe mere New Public Management ind i administrationen af det Danske Sundhedsvæsen.”

Er min umiddelbare vurdering, at det måske ikke er business casen, der hænger folk ud af halsen, men at det mere handler om aversionen mod New Public Management i den offentlige sektor og regnearksledelse helt generelt.

Dette er helt i tråd med en af den seneste kommentarer fra Steen Hildebrandt i Mandag Morgen om at ´regnearksledelsen har fejlet´. Så min påstand er ikke bare en stråmand, jeg har drømt frem i mit eget elfenbenstårn.

Steen Hildebrandt skriver bl.a. ”Vi har talt om new public management, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig, rationel, it-baseret top-down tilgang til ledelse.” og senere skriver han ”Ud med konsulenterne og ind med lederne”.

Jeg kunne ikke være mere enig – vi skal have mere ledelse, og vi skal have ledelsen til at skrive og gennemføre visioner. Visionerne er pejlemærker – og jeg mener, at business cases er med til understøtte og sikre de rigtige pejlemærker. Men hvis midlet i sig selv er en begrænsning, hvad gør vi så?

Hvordan får vi denne kvalmende smag af business case til at gå væk?

Dette års undersøgelse af danskernes brug af business case og gevinstrealisering

Derfor sætter jeg i dette års udgave af den årlige business case undersøgelse af danskernes brug af business case og gevinstrealisering fokus på netop aversionen mod business casen.

Jeg gentager gerne mig selv – og siger ofte, at vi i lige så høj grad skal tænke modstanden ind, når man ønsker at implementere noget (se bare blogs om ´ANPG´ og ´Blødt vand´.

Det behøver ikke kun at være it, men kan i lige så høj grad være metoder og adfærd.

Hvis du gerne vil være med til at påvirke dette års undersøgelse af business case og gevinstrealisering, så hører jeg gerne fra dig. Det koster kun lidt tid og en kop kaffe (med mælk tak).
Og lige så godt må du gerne udfylde spørgeskemaet.

Resultatet af dette års undersøgelse fremlægger jeg her på Version2 og på dette års event om business case og gevinstrealisering – her vil vi også være en kåring af Danmarks bedste business case.

Måske lykkes det i år at finde ud af, hvorfor Jeppe drikker …