Martin Ernst bloghoved

Business casen hænger os ud af halsen – men hvorfor?

Illustration: Pexels.com og ACS

Som blogger på Version 2 med fokus på business casen, så har jeg været overvældet af reaktioner på mine blogs – og tak for det. Den primære reaktion er, at der fra mange sider er en modstand mod business casen som værktøj.

Ad flere omgange har jeg talt positivt om at være blogger hos Version2. Bl.a. skrev jeg i juni 2018 en blog om de mange indtryk, jeg har fået.

Og heldigvis skaber mine blogs stadig reaktioner hos læserne. Og deres modreaktioner mod business casen har givet mig blod på tanden til at undersøge, hvorfor denne tendens.

Noget, som jeg på den ene side ikke forstår, da jeg naturligvis syntes, det er yderst indlysende at arbejde med business cases, men som også har givet mig en nysgerrighed for at forstå, hvorfor!

Alle siger, at business casen hænger dem ud af halsen - men ikke hvorfor den gør. Alle siger som sagt, at Jeppe drikker – men ikke hvorfor Jeppe drikker.

Så hvis jeg må drage en parallel til gode gamle Holberg, så vil jeg starte en undersøgelse.

DJØF med …. og god nok til Finansministeriet

Nedenfor har jeg taget et par kommentarer fra nogen af de reaktioner, der er kommet på mine blogs om business casen. De er helt naturligt taget ud af en anden sammenhæng, men alligevel vurderer jeg, at de passer meget godt på et billede af, hvordan man (læs: mange) har det med business case og gevinstrealisering.

”Folk bruger da business-casen og andre buzzwords for at sminke virkeligheden – man kunne lige så godt sige at det var DJØF med …”
”Det er nok en god businesscase for finansministeriet, men ikke for samfundet.” sammen med ”Den "business-case" der omtales koster ikke kun i investeringer, den koster også i grundlæggende demokratiske principper.” – man kunne lige så godt sige, at det er godt for jer men ikke os …”
”Prematur gevinstrealisering er en væsentlig del af mange af (jeres) business cases, forstået på den måde at de gevinster, regnedrengene har regnet sig frem til, øjeblikkeligt bruges på "nye karruseller". Der minder lidt om denne kommentar; ”Der er vel kun tale om DJØF-tryllepenge, som kommer af en imaginær besparelse, der på magisk vis kan realiseres inden checken til 5G udskrives” – implicit kunne man lige så godt sige, at man finder besparelserne, uanset hvordan projektet går …
På trods at gentagne forsøg på at finde de positive eksempler på kommentarer omkring business casen, så har jeg indtil videre ledt forgæves, men jeg fortsætter med at lede – jeg ved, at de er derude.

Så sagt med andre ord – så hænger business casen os ud af halsen – indtil videre!

Handler det om aversionen mod New Public Management og regnearksledelse?

New Public Management og regnearksledelse har gennem det seneste årti været to ledestjerner, men de senere år er der flere steder opstået en form for metaltræthed. Og på baggrund af bl.a. følgende to kommentarer;

”Jeg fatter simpelthen ikke, at det er de menige, der beskyldes for at være forandringsmodstandere, når beslutninger tages fra en diskurs af regneark af ledere, som ikke ved en fløjtende fis om, hvad der foregår på en hospitalsafdeling.”
”Sundhedsreformen er i min bedste overbevisning et program, der handler om at bringe mere New Public Management ind i administrationen af det Danske Sundhedsvæsen.”

Er min umiddelbare vurdering, at det måske ikke er business casen, der hænger folk ud af halsen, men at det mere handler om aversionen mod New Public Management i den offentlige sektor og regnearksledelse helt generelt.

Dette er helt i tråd med en af den seneste kommentarer fra Steen Hildebrandt i Mandag Morgen om at ´regnearksledelsen har fejlet´. Så min påstand er ikke bare en stråmand, jeg har drømt frem i mit eget elfenbenstårn.

Steen Hildebrandt skriver bl.a. ”Vi har talt om new public management, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig, rationel, it-baseret top-down tilgang til ledelse.” og senere skriver han ”Ud med konsulenterne og ind med lederne”.

Jeg kunne ikke være mere enig – vi skal have mere ledelse, og vi skal have ledelsen til at skrive og gennemføre visioner. Visionerne er pejlemærker – og jeg mener, at business cases er med til understøtte og sikre de rigtige pejlemærker. Men hvis midlet i sig selv er en begrænsning, hvad gør vi så?

Hvordan får vi denne kvalmende smag af business case til at gå væk?

Dette års undersøgelse af danskernes brug af business case og gevinstrealisering

Derfor sætter jeg i dette års udgave af den årlige business case undersøgelse af danskernes brug af business case og gevinstrealisering fokus på netop aversionen mod business casen.

Jeg gentager gerne mig selv – og siger ofte, at vi i lige så høj grad skal tænke modstanden ind, når man ønsker at implementere noget (se bare blogs om ´ANPG´ og ´Blødt vand´.

Det behøver ikke kun at være it, men kan i lige så høj grad være metoder og adfærd.

Hvis du gerne vil være med til at påvirke dette års undersøgelse af business case og gevinstrealisering, så hører jeg gerne fra dig. Det koster kun lidt tid og en kop kaffe (med mælk tak).
Og lige så godt må du gerne udfylde spørgeskemaet.

Resultatet af dette års undersøgelse fremlægger jeg her på Version2 og på dette års event om business case og gevinstrealisering – her vil vi også være en kåring af Danmarks bedste business case.

Måske lykkes det i år at finde ud af, hvorfor Jeppe drikker …

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Madsen

Der er ikke noget galt med ideen om en business-case.
Men (mange ?) implementeringer baserer sig på ønsketænkning og understøttelse af et på forhånd defineret resultat.
Så bliver business-casen reduceret til røgslør over politiske beslutninger, og egentlig ubrugelig i forhold det oprindelige formål.

Claus Juul

De fleste (gæt) har det nok med business casen som med demokratiet, vi vil ikke undvære det, men kan også bare se den måde de to bliver misbrugt på.

Vi tror grundlæggende på demokratiet og business casen, men når der nogle personer som bevist vridder og bukker reglerne/datagrundlaget til at deres egen dagsorden, så bliver de fleste lidt trætte og når det er sket tit nok, bliver vores antagelse at nu kommer der nok endnu et oplæg som endnu en gang vridder og bukker reglerne/datagrundlaget.

Der er brug for ærlige mennesker der vil kæmpe for og udstille de vrid og buk som de mindre ærlige mennesker fremfører.

Morten Christensen

”Det er nok en god businesscase for finansministeriet, men ikke for samfundet.”

Citat nr 2 er mine ord, og som du også skriver er det taget ud af sammenhæng.

Den aktuelle blog handler om et område, hvor der er scoret store besparelser, men forvaltningen fungerer nu med urimelige og kostbare ventetider.

Hvis der er lavet en business case i eksemplet, har den åbenbart kun indregnet besparelsen på finansloven og ikke tabene for borgerne. Skal vi have respekt for en business case, hvor det offentlige er aktøren, skal den have indvirkningen på os borgere med.

Niels Elgaard Larsen

Du bidrager jo selv med et godt eksempel på at business cases er elastik i metermål.

Du er sur over at din kaffemaskine er gået i stykker efter 7 år og vil have blødt vand og støtter dig til en rapport der ikke rigtig kan finde nogen håndfaste besparelse, men så har sendt nogle antropologer ud for at interviewe folk på alderdomshjem.

For mig som typisk vandkunde, er businesscasen, at jeg vel kommer til at betale 700 kr mere om året for vandet og til gengæld sparer 30 kr i citronsyre.

Aslak Stage

En business case er absolut noget af det vigtigste at opstille inden man sætter projekter i gang.

Problemet i det offentlige er at lederne ikke har forstand og respekt for hvad en business case er!

Business casen bruges til at "retfærdiggøre" ting, som ikke holder vand med mere, fordi de baseres på politiske krav, som er opsat på forhånd og som man(djøflederne) ikke udfordrer når business casen går imod de politiske krav/ønsker. Måske især når projekterne er sat i gang og de ikke går som business casen forudsatte.

En business case skal baseres på virkelighed og ikke tågeslør. Den skal turde indeholde de ubehagelige sider af et projekt også og særligt der dumper djøflederne og politikerne fælt.

Business cases i det offentlige lider nok også meget under det faktum at de uddannelser, som fylder mest på ledergangene i den offentlige sektor er jura, statskundskab og lignende. Business case er ikke det som fylder mest på de uddannelser og hvor mange af de ledere har arbejdet reelt med projekter hvor en business case har skulle stå på mål for hvad den beskrev? og hvor de har skulle sætte sig op imod deres ledere længere oppe i systemet? Nulfejlskultur er vist noget som stadig hærger i det offentlige(selvom alle ledere siger det ikke eksisterer)

Og Martin Ernst, tak for at du blogger. Det giver god inspiration og anledning til overvejelser!

Thomas Kjeldsen

Kunne det tænkes at der er en selvforstærkende effekt på spil. Nemlig at hvis person X laver en realistisk business case som viser at det ikke kan betale sig at lave et projekt, mens person Y laver en urealistisk business case som viser at selvsamme projekt godt kan betale sig, ja så er det typisk person Y der bliver "i systemet" mens person X bliver kaldt for en kværulant og ryger ud.

Log ind eller Opret konto for at kommentere