olav m.j. christiansen bloghoved olav christiansen

Bullshit-bingo 1

Overskriften indeholder et grimt ord, men heldigvis er det på udenbysk, så den går nok.

Vi ved nok hvad bullshit er for noget, men hvad er Bullshit-bingo for en fisk? Der er nok en del læsere, der har hørt det før, men jeg tænker der også er nye læsere, som aldrig har hørt det udtryk før, eller måske bare ikke har tænkt over hvad der ligger bagved.

Jeg er ikke helt sikker på hvad historien og baggrunden er (måske kan læserne hjælpe?), så jeg ved ikke om nogle bestemte personer kan krediteres begrebet. Men kort fortalt handler det om at moderne ledere ofte slynger om sig med ord og begreber, som for den menige medarbejder er intetsigende, sort snak, sludder og vrøvl.

Altså kort sagt: Bullshit.

Der er ofte tale om ord, som lyder værdiladende, men som for udenforstående virker bløde og intetsigende. Samtidig ligger de måske langt fra den oplevelse, den enkelte medarbejder har af sin arbejdsplads. Måske synes man ikke at ens børnehave, plejehjem eller supermarked er innovativ eller procesorienteret (nu valgte jeg lige med vilje nogle arbejdsplader langt fra IT for at fortælle hvor udbredt dette fænomen er).

Vi har sikkert ofte oplevet det. Vi sidder til et stort møde i afdelingen eller firmaet. En af topcheferne skal holde 'peptalk' til os alle sammen, og pludselig løber det over med floskler.

Lad os alle være innovative og løfte i flok. Lad os konsolidere vores strategiske kompetencer og fokusere på de visionære commitments. Ja da ja da ja da ja da ja da.

Når man har oplevet det mere end én gang, er det man tyer til Bullshit-bingo:

Hvordan gør man?

Man fremstiller en bingoplade, dvs. et stykke pap eller papir med plads til at lægge brikker på. I de tomme felter, hvor der jo normalt står tal, skriver man nu de ord man er træt af at høre. F.eks. ord som: 'innovativ', 'teamwork', 'procesorienteret' eller hvad det nu måtte være.

Hver gang taleren siger et af ordene, lægger man en brik på feltet, og når man har en plade fuld, rejser man sig op og råber meget højt 'bingo'! (eller evt. det andet ord fra overskriften hvis man altså tør)

Berlingske har en udmærket kronik om New Public Management og bullshit-bingo her: https://www.berlingske.dk/kronikker/bullshit-bingo

Søg selv videre på nettet. Der er flere steder, man kan finde sin egen bingoplade, f.eks her: http://www.erikoest.dk/b_bingo.htm

Hvad er jeres historie, læsere? Har I været udsat for bullshit? Hvad er jeres yndlingsfloskler? Hvis vi får nok input, kan vi lave versions'2 helt egen næsten-officielle Bullshit-bingoplade.

I et senere blog-indlæg vil jeg følge op og komme med resultatet, så hold dig ikke tilbage.

Kommentarer (16)
Maciej Szeliga

...et spil på Palm Pilot, som navnet antyder var det en Bingoplade med bullshit ord, det var meningen man skulle afmærke ordene efterhånden som de dukkede op i f.eks. en præsentation eller et møde (og råbe bingo når pladen var fuld).

På det tidspunkt var der lige så meget bullshit flyvende som nu.

Olav M.J. Christiansen Blogger
Olav M.J. Christiansen Blogger
Anne-Marie Krogsbøll

Men har du ikke selv hørt noget 'bullshit' i taler eller f.eks. tekster på nettet? Det kunne jo også være blog-indlæg ....


Jo, bestemt - de gloser, jeg nævner er efter hukommelsen. Jeg vil være på vagt fremover, og se, om listen kan blive lidt længere - det går jeg stærkt ud fra, at den kan :-)

Hvis det lykkes at udforme en plade, kunne det være sjovt at få Version2's journalister til at tage den med på interview-besøg, og krydse af undervej, når der er tale om relevante emner. Måske kunne det være med til at få ryddet lidt ud i fraserne fra politisk side?

Alternativt kunne den vedlægges artiklerne her, til fornøjelig selvbetjening :-)

Steen Christensen

Der hvor jeg arbejder er vi begyndt at bruge BaaS - Bullshit as a Service. Det er alle de bortforklaringer mit team skal lægge øre til dagligt når noget ikke bliver gjort godt nok.

(Jeg er Information Risk Manager i et større financielt foretagende, hvor alting nu skal være moderne med Anything as a Service, Agile, og Jaskagidaskaya)

Olav M.J. Christiansen Blogger

Hvis det lykkes at udforme en plade, kunne det være sjovt at få Version2's journalister til at tage den med på interview-besøg, og krydse af undervej, når der er tale om relevante emner.

God idé. Jeg skal nok gøre dem opmærksom på det, når engang vi har samlet en hel plade. Der går nok lidt tid før jeg følger op, så alle har en chance for at byde ind med ord.

Måske kunne det være med til at få ryddet lidt ud i fraserne fra politisk side?

Det tillader jeg mig så at tvivle på :-)

Jesper Frimann

Fremadrettet skal vi være omstillingsparate, så vi kan italesætte de problematikker og tematikker, som er unikke for firmaets mission.


B*llshit bingo er ManagementKonsulentens version af Bastard Operatorens >DUMMY MODE ON< vokabularium

DUMMY MODE, n. The mode in which a user, overcome by technical terms, will believe, and/or do, anything he or she is told.

// Jesper ex BOFH.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Jeg er ret sikker på at jeg i en blog et eller andet sted her for nylig bliv bombarderet med ordene "agilt, "vandfaldsmodel" og "Scrum".

Det kunne jo også være nogle bud.

Meget morsomt. Jeg går ud fra du mener min blog.

Det er jo lidt svært med en blog, som netop handler om de ting at undgå at nævne begreberne ved navn. Så bliver det da først til bullshit.

Et af mine formål med denne blog er faktisk netop at 'afbullshittificere' de ting (tror måske lige jeg opfandt et nyt ord der), så du rammer lidt forbi.

Men du har en pointe. Bestemt.

Især agile og den grimme danske oversættelse 'agil' bliver misbrugt meget. I den rette sammenhæng har jeg ikke noget problem med ordet, men som jeg skrev for nogle uger siden, er agilt blevet det nye sort. Alle vil gerne sige at de er agile, uden at de nødvendigvis er det.

For nogen tid siden var jeg til en konference om netop de begreber, og en af indlægsholderne, som repræsenterede en stor offentlig organisation, fortalte med stolthed om hvordan de var blevet agile.

En af pointerne var at de nu brugte de første x antal uger på at bearbejde kravene og fastfryse dem. Jeg tillod mig at spørge hvor det agile var i det, for det lugtede da langt væk af vandfaldsmodel.

Den stakkels mand svarede at de jo måtte starte et sted, og det kan han da have ret i.

Olav M.J. Christiansen Blogger

B*llshit bingo er ManagementKonsulentens version af Bastard Operatorens >DUMMY MODE ON< vokabularium

Ha. Ja, det kan godt være. Jeg har bare på fornemmelsen at de folk, der bruger de udtryk, ofte selv tror på det.

Nu nævner du i øvrigt noget, som jeg er sikker på ikke alle læsere ved hvad er, så her er lige et link om BOFH:
https://en.wikipedia.org/wiki/Bastard_Operator_From_Hell

Log ind eller Opret konto for at kommentere