georg strøm bloghoved

Brug af sociale medier i katastrofekommunikation

Når der sker en katastrofe, viser det sig ofte at kommunikationen går galt. Politi og redningsfolk kan ikke kommunikere sammen, men må koordinere indsatsen gennem mobiltelefoner og håndskrevne lister med numre. Civile som gerne vil gøre en indsats bliver hægtet af, og selv i bedste fald er kommunikationsformen langt bagud for det vi ellers tager for givet.

Der er brug for alternativer. Natten mellem den 16. og 17. december ramte en kraftig oversvømmelse byen Iligan på Filippinerne. Min kone er fra Filippinerne, hendes søster, svoger og barn boede i byen, og vi var naturligvis urolige.

Den 17. december lå der billeder på Facebook, 18. december modtog vi en SMS som fortalte at min kones familie havde fået deres hus ødelagt, men at de var flygtet i vand til knæene og var i god behold. Den 18. december var der allerede uploaded en film til Youtube fra det tidligere så pæne middelklassekvarter hvor de boede, så vi selv kunne se skaderne, og den 21 december lå der både en animeret beskrivelse af forløbet i oversvømmelsen og en video som fortalte hvordan folk holdt ud og talte om hvordan de ville genopbygge deres kvarter.

Det har fået mig til at tænke over den rolle som sociale medier kan spille ved store katastrofer. Der er en udbygget infrastruktur, som kan gøres relativt hårdfør når den er baseret på mobile terminaler. Der er måske en større chance for at advarsler når hurtigt ud gennem sociale medier end gennem radio eller fjernsyn. Det er muligt at bruge medierne fra Smartphones, og der er en meget stor gruppe af almindelige mennesker som kan bruge dem.

Ved en stor katastrofe kan myndigheder og redningsmandskab få et hurtigere overblik ved at bruge filmklip lokale har uploaded, end ved at forcere ødelagte veje og broer for selv at nå frem. I et land som Filippinerne hvor mennesker er vant til at improvisere og klare sig selv, er det en indlysende mulighed for at koordinere myndighedernes og den lokale indsats. Måske skal beredskabet ligefrem overveje hvordan deres systemer kan spille sammen og udveksle information med Facebook hos personer i det ramte område.

Facebook gør det muligt hurtigt at opbygge lister over venner, at kommunikere med flere forskellige, at dele film og billeder med andre og at kommentere informationer som andre har lagt op. Det ligner faktisk noget af det som et katastrofeberedskab har brug for i dets kontrolrum. Der mangler bare nogle simple muligheder for at gemme talemeddelelser fra dem der står midt i flammerne eller mudderet og ikke lige kan bruge en Smartphone. Eller måske skal man gemme videoclip som er optaget mens de taler.

Der er en principiel forskel mellem Facebook og de klassiske kontrolrum. De fokuserer på information i real-time, og det er svært at finde frem til hvad der er sket tidligere, mens facebook indbyder til at gå tilbage og finde tidligere informationer som kan være relevante for det aktuelle problem. For eksempel det sidste billede af en skadet bro som blev sendt for en halv time siden.

Hvis ikke centrene som styrer redningsarbejde lærer af Facebook, er det muligt at redningsfolkene begynder at bruge det almindelige Facebook ved siden at deres officielle system, når det nu giver dem mulighed for at udveksle de informationer de har brug for.

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Johnny Olesen

Hvad er der nu galt med kriseinfo.dk? De eneste to ting den side mangler er: 1. En mobiloptimeret version 2. En SMS service som automatisk advarer folk og linker til kriseinfo.dk

Hvorfor pokker skal facebook og Twitter blandes ind i en krisesituation?

  • 0
  • 0
Jesper Kildebogaard

På et mindre plan, hvor det ikke handler om nationale katastrofer, men et enkelt it-system, der svigter, giver brugen af Twitter og lignende god mening.

Det virkede i hvert fald på Syddansk Universitet, da man i januar havde driftsproblemer:

http://www.version2.dk/artikel/er-twitter-redningen-naar-it-systemerne-g...

Også Surftown satsede meget på dialog med kunderne via Twitter og lignende, da firmaets datacenter blev oversvømmet i juli. Her var erfaringen dog, at de kunder, som ikke søgte til sociale medier, følte sig under-informeret.

http://www.version2.dk/artikel/saadan-overlevede-surftown-vandkatastrofe...

vh.

Jesper, Version2

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Tak for kommentarerne. Først og fremmest viser de, at hvis en ide er god, er der sikkert andre som allerede har fået den.

Jeg skrev blot om oplevelsen af hvordan sociale medier blev brugt spontant i en katastrofesituation. Det virker oplagt også at bruge twitter og sms til at sende advarsler ved katastrofer. Det kræver blot forberedelser, dem der skal advares skal abonnere på den rigtige twitter og i øvrigt være forberedt på at reagere på advarsler.

Det bringer mig hen til en væsentlig pointe i kommunikationen ved katastrofer. Den skal være forankret i lokalsamfundet i forvejen, Her har de sociale medier en fordel, da mange mennesker allerede er vant til at bruge dem. Desuden kan de bruges til at de ramte og frivillige kan kommunikere indbyrdes, og for eksempel søge efter overlevende og give information, hvor de traditionelle systemer er lavet til kommunikation ovenfra og ned, hvad der næsten uundgåeligt fører til at ledelsen af indsatsen informationsmæssigt bliver en flaskehals.

Det bringer mig hen til spørgsmålet om hvad der er galt med kriseinformation.dk. Den er ikke socialt forankret, der er faktisk meget få som ved at den eksisterer, og de råd den giver skal være kendte og trænet på forhånd, for at de giver mening. Du tænker ikke på at slå op på en website og se hvad du skal gøre, når du er ved at blive fanget i en sammenstyrtende bygning. Her har man på Filippinerne i stedet nogle steder lavet lokale kurser, så personer som bor i nærheden af vulkaner ved hvad de skal gøre, og hvem de skal gøre det sammen med.

Desuden tilbyder kriseinformation.dk ikke den indbyrdes kommunikation som der faktisk er brug for i en katastrofe. Her vil mennesker i Danmark nok også tænke på at bruge Facebook, for eksempel efter en eksplosion eller en større brand.

  • 0
  • 0
Claus Junker Jørgensen

Da en nordmand gik amok på Utøya, blev Twitter også brugt til at få kontakt til folk med både, som kunne sejle ud til øen.

Faktisk blev det omtalt på sociale medier, før hverken politi eller traditionelle medier opdagede katastrofen.

Så jo, man kan absolut sige de har stor effekt i dag.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere