bloghoved ole tange

Bruce Perens: Post Open Source

Bruce Perens var en af fædrene til Open Source i 1998.

Open Source har været en succes, således er der næppe nogen af os, der ikke har brugt Open Source software i dag - enten direkte eller indirekte.

Men Open Source har en også en række indbyggede problemer. F.eks. hvordan finansierer man udvikling uden at skulle gå tiggergang, hvordan sikrer vi udviklingen sikrer frihed for borgerne og ikke bare overskud til de virksomheder, der udnytter Open Source software.

Bruce er nu i gang med at prøve nye tanker af, og bedste Open Souce stil laver han release-early-release-often.

Jeg har altid haft stor respect for Bruce, og jeg synes hans tanker her er interessante.

Vær med til at gøre dem bedre.

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
 
#3 Bjarne Nielsen

Udover et venligt nik til overstående indlæg, så ligner tankerne dem, som jeg selv tumler med ifm. mine billeder:

Jeg har det fint med ikke-kommerciel brug, men bruger du mit arbejde til at berige dig selv, så vil jeg sådan set gerne have en bid af kagen.

Der er bare en del arbejde i at holde styr på dem, som mener at alt det som er på nettet er gratis (1), og jeg ville egentlig gerne bruge tiden på noget andet.

Så jeg kan godt lide ideen om at gøre det nemmere for alle, selvom jeg også har en vis portion skepsis; der er som minimum en hel del, som der skal arbejdes videre med.

Ad (1): Heldigvis er der også aktører, som respekterer ophavsretten, og som gerne betaler.

  • 3
  • 0
#4 Ivan Skytte Jørgensen

Ved tidsmærket 51:12 beskriver han at "goverment-accredited non-profits should be exempted from payment". Det er jeg lodret uenig i. Et sygehus som skal have fixet el-installationen betaler elektrikeren for det. Kattens Værn betaler husleje. Rød Kors genbrugsbutikker betaler renovationsgebyr. Kirker som får skiftet taget betaler blytækkeren. Læger Uden Grænser betaler for deres website.

Hvorfor skal de ikke også betale for software? Software skriver ikke sig selv.

  • 2
  • 0
#5 Poul-Henning Kamp Blogger

Ved tidsmærket 51:12 beskriver han at "goverment-accredited non-profits should be exempted from payment".

Det handler om USAs meget komplexe skattelovgivning for non-profits.

Der er meget et meget tæt krat af regler for hvordan penge kan komme ud af non-profits og specielt er der rigtig meget fokus på hvordan penge kan "smutte" fra en non-profit til en anden.

Jeg kan sagtens se hvordan den konstruktion han foreslår ville få advokater for non-profits til at dømme den ude, hvis der skulle betales.

  • 3
  • 0
#6 Ivan Skytte Jørgensen

Jeg kan sagtens se hvordan den konstruktion han foreslår ville få advokater for non-profits til at dømme den ude, hvis der skulle betales.

Interessant.

I mine øjne er det et ret vægtigt argument mod den konstruktion. Jeg ser ingen grund til at forære software til organisationer som jeg finder uappetitlige. Hvis de vil bruge min osftware så må de betale ligesom alle andre.

  • 2
  • 0
#7 Ole Tange Blogger

Hvorfor skal de ikke også betale for software? Software skriver ikke sig selv.

Hvis du læser kommentarerne på videoen, så bliver den undtagelse også påpeget som unødvendig. Og Bruce er enig.

Om juristerne så er enige, er vi på nuværende tidspunkt ligeglade med: Lige nu er målet at finde ud af, hvad vil vi selv. Så kan det være, at det mål er nødt til at blive justeret, hvis der er juridiske problemer ved det.

  • 1
  • 0
#9 Bjarne Nielsen

F.eks har han slet ikke overvejet om Den Røde Hær kunne blive klassificeret som "Regeringsgodkendt non-profit" om nødvendigt.

Tja, jeg skal ikke spekulere om, hvad han har tænkt, men jeg ville nok ikke starte med at bekymre mig om aktører, som råder over både langtrækkende artilleri og kampvogne, men starte med dem, hvor det giver mening at sende en foged, eller få udstedt et fogedforbud.

Udfra samme betragtning vil jeg heller ikke starte med at bekymre mig om rockerbander, narkokarteller eller terrororganisationer. Det er dem, som påkalder sig lovens beskyttelse, som er interessante - ikke dem, som agerer udenfor den.

Det giver så stadig nogle udfordringer med personer, som betragter "non-profit" og velgørende fonde, herunder skattely, som værktøjer til egen vinding, men det er på ingen måde en problemstilling isoleret til dette område - og lad ikke ambitionen om det perfekte stå i vejen for det mulige.

Og princippet er - så vidt jeg kan se - stadig, at enten leger du med på samme vilkår som mig, og deler ud af din viden og dit arbejde, i det omfang det bygger videre på mit ... eller også så skal vi tale om en rimelig aflønning af mit arbejde. Enten eller. Hverken både og, eller fri leg. Eller du holder snitterne helt væk! Det synes jeg egentlig er ganske fair, og du bestemmer selv. Og kan vi oveni gøre det relativt ukompliceret at lege med, så er det svært at finde ståsted for undskyldninger og bortforklaringer.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere