per lolk bloghoved

Bring Your Own Device (BYOD) er kommet for at blive - hvad betyder det for dig?

Ifølge IBM findes der i dag over 5,6 milliarder mobile forbindelser, og det anslås, at mobile enheder vil tegne sig for mere end 40 % af virksomhedernes enheder i 2015. Det var de facts, der blev lagt på bordet under et oplæg, som jeg deltog i, i forbindelse med IBM Smarter Business 2012.

Oplægsholderen Vijay Dheap, som er Product Manager og IBM Master Inventor hos IBM, havde ét meget klart budskab: BYOD er kommet for at blive. BYOD er drevet af medarbejdernes ønske om fleksibilitet i forhold til de enheder, de arbejder på, og det nytter simpelthen ikke at ignorere det ønske. I stedet bør du opsætte politikker i virksomheden, så du for eksempel ved, hvordan I skal håndtere sikkerheden på de mange forskellige enheder.

En af de løsninger til sikkerhed, som Vijay fremhævede på oplægget, var IBM’s egen Tivoli Endpoint Manager. IBM Tivoli Endpoint Manager er efter min mening det rigtige bud på en løsning, som kan være med til at styre alle de endpoints, du har i din virksomheds netværk, uanset om dine medarbejdere ønsker at bruge pc, tablet eller smartphone.

Selvom man i mange tilfælde kigger på BYOD i virksomheden ud fra et ønske fra medarbejderne, vil jeg gerne fremhæve, at der også er flere klare forretningsmæssige fordele ved at åbne op for BYOD i virksomheden.

Mobile enheder kan blandt andet være med til at reducere din salgscyklus betydeligt, fordi du sikkert og kontrolleret kan have data og godkendelsesprocedurer med ude hos kunderne. Sidder du til kundemøde, kan du via sikre apps på den mobile enhed hurtigt finde frem til relevant data, og du slipper for efterfølgende at kontakte kunden frem og tilbage for at få styr på bestillingen. I sidste ende betyder det, at du kan få lukket din ordre i løbet af meget kort tid.

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjørn Damborg Froberg

Ville jeg skele mere til Good Technologies, Airwatch, Zenprise eller lign.. alt afhængigt af mål, krav og pengepung.

Der er selvfølgelig også producenter som Sophos der smider det med i endpoint pakken - mobile management altså, eller i det mindste basal inventory og kontrol.

Men fint du nævner hvad i selv leverer ;-)

  • 2
  • 0
#2 Janus Holmgaard

BYOD kommer man nok ikke udenom at diskutere. Men når det er sagt så er det l a n g t fra alle virksomheder, som kan få udbytte af BYOD bølgen. Man behøver blot at søge lidt på nettet omkring dette, for at få indsigt i at mange virksomheder som f.eks. har indført BYOD og er ved at gå væk fra det eller mange IT-ansvarlige som har temmelige store problemer med at retfærdiggøre de ressourcer som skal til for at tilfredsstille et lille antal brugere i X virksomhed... Personligt stiller jeg mig spørgende til om gevinsten er de ressourcer nødvendige.

Artiklen bærer iøvrigt præg at reklame for IBM. Ligesom Bjørn ville jeg nok også hellere rette øjnene mod Good Zechnologies eller des lign.

  • 1
  • 0
#3 Bendt Vinge Rasmussn

Jeg sidder inden for folkeskoleverdenen og oplever et presserende behov for at kunne håndtere BOYD, da mine elever og kolleger ikke sidder og venter på at IT-afdelingen følger med, men kommer med deres devices og forlanger at kunne tilgå deres data og skolens printere( NU! ).

Så vidt jeg kan se giver BOYD de fleste it-afdelinger grå hår i hovedet, men hvem er længst fremme i Danmark, og hvad er det, de gør?

  • 0
  • 0
#4 Per Lolk

Det er rigtigt, at blogindlægget handler en del om IBM’s teknologi, og det skyldes, at det er en refleksion på et oplæg, jeg så på IBM Smarter Business i sidste uge. Der findes i dag en del løsninger til at håndtere BYOD. Den billigste løsninger at administrere er helt klart at forbyde BYOD. ;-) Det er en løsning, som stadig kan håndhæves nogle steder, men jeg er sikker på, at det i dag, vil give store problemer med brugertilfredsheden. Tænk bare på, det der sker i forbindelse med iPhone 5 i øjeblikket, og tænk så på, hvordan reaktionen ville være hos iPhone brugerne, hvis en it-afdeling besluttede, at der kun måtte bruge Windows telefoner.

Jeg fik i et tidligere blogindlæg om Windows 8 her på Version2 dette svar, som jeg synes illustrerer hvor mange holdninger, brugerne har til deres værktøjer:

”Jeg tror ikke man skal undervurdere, at der snart kommer rigtig mange studerende ud af universiteterne, der er flasket op på Macintosh, og som ikke har noget ønske om at køre Microsoft-baserede styresystemer - og den økokæde vil brede sig til erhvervslivet i løbet af de kommende år. Personligt ditchede jeg min MS PC for flere år siden og skiftede til OpenOffice/LibreOffice som kontorpakke - jeg har på ingen måde savnet Microsoft og hvis det ikke var fordi jeg er tvunget til at bruge MS på min arbejdsplads, så røg det også ud der. Hvis bare visse business-applikationer var understøttet på anden platform..... ikke engang som gaming-platform er der noget at komme efter - fx. Diablo 3 kører fremragende på OS X. Så umiddelbart vil jeg tro, at de har et kæmpe overtalelses-arbejde foran sig, hvis de på nogen måde skal få folk "tilbage i folden.”

Hvis jeg var it-ansvarlig, ville jeg bruge en del tid på at finde ud af, hvad der er den rigtige løsning for min organisation/virksomhed.

Der er jo en problemstillinger til emnet:

• Hvad skal man kunne fra enhederne? • Hvordan får man de programmer, man stiller til rådighed for brugerne ud på enhederne? • Hvor stor en sikkerhedsrisiko udgør det, hvis man ikke centralt kan håndtere sikkerheden på sine endpoints? • Hvad gør man, når en bruger forlader virksomheden - kan man fjerne virksomhedens applikation fra enheden uden at slette de private ting?

Som jeg oplever det kan virtuelle desktops og/eller virtuelle applikationer i mange sammenhænge løse disse problemer. I forhold til sikkerhed og administration af enhederne og hvilke applikationer de enkelte brugere kan/må/skal have adgang til findes der gode løsninger fra IBM, Microsoft, RES Software, Wanova, VMware med flere.

Så det indledende spørgsmål at finde en god løsning på problemet er, som jeg ser det, hvilken service vi kan tilbyde brugerne i forhold til BYOD, hvordan vil man håndtere sikkerheden osv. Sidst men ikke mindst skal man nok have commitment fra ledelsen i forhold til, hvad det kræver af økonomi for at stille denne service til rådighed på en forsvarlig måde.

  • 0
  • 0
#5 Per Lolk

Hvem er længst? Som jeg ser det, vil virtuelle desktop kunne løse mange af de problemer, som Bendt Vinge Rasmussen skriver om. Da alle jo så kan få en desktop, som kan køre fra Mac, Windows, Linux og gængse tablets mm. På den må skal man jo så blot vedligeholde de virtuelle pc’er og distributionen af dem. Vi har skrevet lidt om det på vores hjemmeside, hvis det kan have interesse. Jeg skal selvfølgelig advare om, at det har et kommercielt tilsnit. ;-)

Vi har erfaring med, løsninger baseret på VMware View og IBM Verde, begge producenter har særdeles fordelagtige licensvilkår til uddannelsesinstitutioner.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere