Brænd de offentlige udbud ned og start forfra

Ja, du har en pointe.

Der har naturligvis også været et flertal af udbud, hvor der ikke
har været lignende urimeligheder.

Ja, men DAB-udbuddet hører vist desværre ikke blandt disse.
Hold nu op: Med svaret fra Radio- og TV-Nævnet, der kom i dag,
overgår bureaukratiet sig selv.
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Medier/Hoeringer/201...
https://slks.dk/nyheder/2019/medier/dab-laes-svarene-paa-spoergsmaalene-...

Det har godt nok været en drøj omgang.
Med krakiler og skrivebordstomater med rosinpillerlupper, som ikke er ordentligt pudset. Du kan ikke vinde lige meget hvad. Det er rent Kafka.

På en dag, som i dag, hvor du ikke kan vinde noget som helst, hvorfor det måske er bedst, enten at overgive dig til bryggeriernes reklamefremstød eller drikke en stille kop te (evt. med noget stærkt i) hjemme foran kaminen. Vende skråen og bagefter tygge og sove på det (hele) indtil i morgen, hvor solen måske atter titter frem.

Imens kan du så evt. lytte til 24syv Symfonikerne, musikere fra vores fineste orkestre herhjemme, spille en rørende finale for Radio 24syv, fra taget af Ørstedhus, de sidste minutter op imod midnatsklokkerne i går aftes:
https://www.facebook.com/24syv/videos/943052569394463/?type=3&theater

Glæder mig til at læse dit næste indlæg!

Hvis det ikke bliver et politisk kaninhul, så gad jeg godt læse en analyse af årsagerne til udbud.

Jeg forestiller mig f.eks. at mange it-udbud har årsag i manglende kompetencer hos det offentlige til selv at løse it-opgaver.

Med mere faglighed kan samarbejde om it-løsninger bedre koordineres og planlægges. Opgaver kan beskrives bedre, gøres modulære, minimere udbudenes omfang, reducere ricici og gøre plads til mere Open Source og genbrug af løsninger.

Men kan denne faglighed tilegnes? P.t. har offentlige institutioner vel ikke råd til at betale direkte løn til dygtige it-folk, men skal i stedet hyre dem indirekte og endnu dyrere gennem udbud?

Jeg giver +10 for den artikel.

Det jeg har oplevet med offentlige udbud er at de er så fyldt med fejl at de ofte er håbløs ubrugelige.

Jeg har selv oplevet hvordan SKI 02.22 er direkte ubrugeligt grundet antallet af fejl fra SKI's side, på specielt enheder.

Hvad gør man når man byder på f.eks. hostning af emails, og SKI vil have prisen i mb (millibit? Megabit? Megabytes? Mebibytes? - juridisk står der millibit, men de mener nok Mebibytes, hvis jeg bruger min sunde fornuft, andre vil mene Megabytes)
Samtlige leverandører på SKI 02.22 aftalen har antaget forskellige ting, for det eneste sikre er at udbudet ikke mener det de skriver. Og med f.eks. en forskel på ca. 11% om der menes MB eller MiB, resultere i at man aldrig får en skarp pris. Og det er iøvrigt noget vi ser RIGTIG meget af, disse 11%-fejl i form af GB kontra GiB og TB kontra TiB. Det er som om folk der laver udbud slet ikke kender og forstår SI-enheder.

Det er endnu værer når man kommer over i "oprettelsesgebyrer" for hosting af en VM. - Her skriver SKI udbudet 1 sted at det er per VM, og et andet sted, en engangsting uanset antal VM'er. - Resultatet er at nogen udbydere koster flere 100 mio mere end andre på en 4 årig aftale afhængig af hvad man antager at SKI mener. - Kort sagt priserne er afgivet med forskellige antagelser, og dermed ubrugelige.

Så jeg er helt enig. Måden udbud kører på, med korte deadlines, elendigt udbudsmatriale, stakkede spørgefrister, dur bare ikke. Der skal en stor ændring til, hvis det skal give et resultat, som kan ses på bundlinjen.

Historisk set er udbud især en EU regel - fordi den frie handel, som alt andet lige ER en fordel for Danmark - forudsætter at der laves udbud og at alle (i princippet) kan. yde.
Så kan Danmark bygge broer i Italien, Tyskland levere tog og mange kan byde.

Danmark, med Kammeradvokaten i spidsen, er kendt for sin regelrethed og nidkærhed, så udbud og kontrakter skal være pletfri. Konsekvensen er disse ekstremt omfattende udbudsmaterialer.
Inden for Bygge- og Anlæg synes det sædvanligvis at gå godt. Indenfor it går det sædvanligvis dårligt.
Nogle årsager kan man læse om i en rapport fra maj 2010 på Finansministeriets hjemmeside (hvorfor det ikke er Digitaliseringsstyrelsen er så en separat gåde).

Een årsag, som slet ikke omtales, er den krav som Kammeradvokaten de facto indfører. På overfladen ligitime krav som er indført for netop at åbne markedet og forhindre kontraktudvidelser uden udbud, som det ellers var kotyme.
Det betyder helt specifikt, at en it-projekt-model i form af trinvis udvikling, fra småt, til større til det hele, er absolut no-no. Fast pris er det eneste som kan accepteres.
Og derfor er udbudsmaterialer enorme, de beskriver jo "alting" og udelukkwr i praksis at blive klogere.

TÆNK ENGANG, hvis EFI (Skat's nu lukkede gældsinddrivelse) bar startet i det små, og idriftsat. Istedet endte man med 400 gældstyper som SKULLE presses ind i eet system med een kontrakt, og som derfor aldrig blev idriftsat.

Den fundamentale fejl ved de offentlige it-projekter er den forhindring som Kammeradvokaten er bannerfører for: en kontrakt, fast pris.
DET kan ikke lade sig gøre - fordi målet er ukendt, ofte, og bevæger sig, næsten altid.

Se seneste rapport fra Statens It-råd og bemærk antallet af re-baseline projekter i porteføljen. det er VIRKNINGEN af den forkerte model.

@Kim Tidemann

Du har desværre fuldstændig ret. Jeg har, ligesom du, været i gamet med offentlige it-udbud længe og må konstatere, at den nuværende udbudsform har spillet fallit.

Også enig i, at Kammeradvokaten (og en horde af udbudskonsulenter) ikke gør det bedre med deres konstante forsøg på at putte flere og flere form- og proceskrav ind i kontrakterne, mens det forretningsmæssige - det løsningerne skal kunne fortsat ofte ikke er specielt godt beskrevet.

Endelig står den offentlige styringsmodel i vejen ... du må ikke fejle, for så har du jo spildt vores alle sammens penge ... også selvom vi alle godt ved, at man er nødt til at prøve sig frem for at udvikle nyt og at det uværgerligt medfører at man ind i mellem fejler.

En vej tilbage på sporet kunne være simpelthen at undlade at udbyde it-opgaverne og i stedet opbygge kompetencerne indenfor det offentlige - præcis som man gjorde for 20-30 år siden med Kommunedata og Regnecentralen. Det kræver dog formentlig at det offentlige finder ud af at betale markedsløn, hvis man gerne vil have fat på de rigtigt dygtige profiler.

Markedsløn vil i sig selv være en reduktion af omkostningsbilledet. I dag betaler man de samme profiler konsulenthyre og holder en hel gren af branchen beskæftiget til overpris.

En dejlig artikel der pointerer mange holdninger jeg tidligere har ytret.

Et udbud er en rigtig dyr og tidskrævende ting for alle parter og sagen med Radio24syv viste meget godt hvordan jeg som leverandør ofte føler.

Som da jeg var med til at levere et offentligt IT-system på en vandvittig deadline (hvis vi bare havde haft 6 mdr mere og de samme penge kunne vi have leveret en bedre kvallitet). Det blev til tiden, det kunne havd det skulle og alle var glade. Men da det skulle i genudbud fik vi ikke lov til at byde, fordi en eller anden styrelse ikke mente vi havde kvallificerede folk. Vent, vi havde vundet i første omgang og faktisk fået udviklet det hele til tiden, pris og kvallitet. Men vi havde vist ikke fået nok CVer med i vores svar på prækvallifikationen.

Så er der også de gange hvor tilbudet ser ud til at være skrevet til at en bestemt leverandør skal vinde.

Berlingske bringer 2. november i Business på side 14 en kritik fra Statens It-Råd af Skatteministeriet.
https://www.berlingske.dk/oekonomi/skatteministeriet-faar-soenderlemmend...
(måske kræves abonnement for adgang).

Det fremgår heraf, at de har lavet et notat i august om forholdene.
De citerede bemærkninger er ikke venlige.

Den fundamentale fejl ved de offentlige it-projekter er den forhindring som Kammeradvokaten er bannerfører for: en kontrakt, fast pris.

Jeg har selv väret med til et par EU-udbud.

Min erfaring er at det hvis der er nogen som helst grad af kompleksitet i leverancen, tidsplanen eller på kravene, så vil det väre bedre at välge en 'Framework Procurement' fremfor 'Fixed Price'.

En 'Framework Procurement' er i övrigt også 'fast pris' forstået på den måde at det totale belöb, 'scope' og löbetid (op til max. 8 år) jo også skal defineres i udbuddet. Man kan ikke 'bare lige' lägge lidt mere til uden at bryde udbuds-reglerne.

Under et 'Framework' kan man löbende kalde de enkelte delleverancer ind når man er klar til dem. Under en 'Fixed Price' kontrakt bliver alle senere ändringer en 'Change Order', som koster penge og bureaukrati. Modsat et godt 'Framework', hvor ändringer en helt naturlig del af hvad kontrakten gör, så disse går 'höjest' ud over scopet hvis man rammer pris-loftet for kontrakten eller den löber ud inden man er färdig.

Ved 'Fixed Price' vil leverandören vil tage höjde for alle kompleksiteter og usikkerheder ved at lägge dem på prisen, så i virkeligheden kommer man ofte til at betale på forhånd for en masse ting som måske IKKE sker.

Et udbud er en rigtig dyr og tidskrævende ting for alle parter

Som regel undervurderer bestilleren groft den tid det vil tage at levere et ordentligt udbudsmateriale og på grund af 'tidspresset' (A.K.A. dårlig / politisk planlägning) 'går man' for 'Fixed Price' fordi det i princippet, men ikke i praksis hvis materialet er dårligt, er en noget kortere process end et 'Framework'.

En vej tilbage på sporet kunne være simpelthen at undlade at udbyde it-opgaverne og i stedet opbygge kompetencerne indenfor det offentlige

Det vil tage meget lang tid og man har jo helt afskaffet tjenestemands-begrebet så det bliver svärt at fastholde personalet. Man kunne i stedet starte med at Staten tilbyder grundläggende undervising i Udbudsloven og de forskellige EU-udbudsformer der er til rådighed.

Måske suppleret med at myndigheder der ikke har folk, som har bestået dette kursus, ikke kan udskrive et offentligt udbud. Naturligvis efter en introduktionsperiode :)

Det virker, ihvertfald på mig som ikke särligt velinformeret tilskuer til det hele, som om der er megen forvirring om regler og processer.

Du kan ikke vinde lige meget hvad. Det er rent Kafka.

Nej, lige med Radio-24/7, det er Politik. Udbuddet er elendigt lavet fordi det skulle skrives sådan at man kunne bruge 'Markedet' til det man ikke selv havde modet til at göre for egen regning og ansvar: At få lukket et irriterende medie, som endda tillader sig at lave grin med politikerne for deres egne penge.

Jeg tror at en del af årsagen til halveringen af DF og LA kommer fra det noget uskönne forlöb, så noget godt er der da kommet ud af det.

Artiklen kan læses uden Berlingske-abonnement

Udbudsloven og administrationen af det er slet ikke gearet til den måde itsystemer idag forventes at skulle give værdi og forbedringer i staten.

Udbudsloven fokuserer på kvantitative og direkte målbare principper, da det nu engang er en lov og derefter følger reglerne herfor, hvilket gør at man lægger op til en nulfejlskultur, hvor udviklingen af mange itsystemer er afhængig af kvalitativ stillingtagen og en trial and error tankegang, hvor man lærer af sine fejl og og dermed opnår forbedringer.
(og måske den indsigt at ITsystemet måske slet ikke burde laves og/eller at ITsystemer slet ikke kan håndtere den forventede funktion pga. kompleksiteten, se ejendomsvurderingssystemet og PRSM)

Når man i staten slet ikke overholder de grundlæggende principper for at forberede businesscasen for et itsystem og samtidig bagefter putter det ind i Udbudslovens rigoristiske regler, så er det jo klart at tingene går ad h. til.

Samtidig bliver det jo ikke bedre af at samspillet mellem styregruppen (typisk politikerne og de øverste embedsmænd) og projektledelserne tydeligvis ikke er præget af ærlighed og reel indsigt i hvad Itsystemer kan og om forudsætningerne for at man kan realisere et udbud er til stede.

»Man kan få det indtryk, at der er indgået et kompliceret politisk forlig baseret på forskellige politiske hensyn, der skal tilgodeses, fremfor at anvende en »udefra og ind« tankegang, hvor borgerens oplevelse af de ændrede opkrævninger og hensynet til regelforenkling er sat i højsædet«, skriver Statens It-råd, som hejser endnu et advarselsflag.
Citat fra Berlingske.

Det gør det ikke ligefrem nemmere at når der skal kravspecificeres iht Udbudsloven og man skal kunne give bud ind jv. Udbudsloven.

Det er skræmmende så mange penge de brænder af på at "lege" med på itbølgen og forbavsende amatøragtigt, særligt i forhold til hvor mange højtbetalte interne og eksterne konsulenter, der er med på projekterne, som åbenbart ikke har noget som helst incitament til at sige at det ikke kan lade sig gøre under de gældende forudsætninger og dermed overholde et af de grundlæggende principper for en businesscase - "kan projektet lade sig gøre og under hvilke forudsætninger" og ikke mindst "hvornår trækker vi stikket!".

Sjovt at skyde efter udbudsloven. Tænk på alternativet. Udbudsloven har givet konkurrence til DXC og KMD, så udbydere som Systematic og Netcompany har kunnet spille en rolle. Man kan skyde efter de store projekter, men – igen – alternativet, fx 400 små løsninger til 400 gældstyper? Der er altså ingen quickfixes. DAB-udbuddet viste, at uden ekstremt detaljerede udbudsmaterialer, så er der altid en kødrand af selvbestaltede eksperter og forsmåede bydere, der intet skyr for at beklage en hvilken som helst grad af kvalificeret beslutning. Offentlig IT lider oftest under offentlighed, hvor private udbud mindst lige så ofte rammer uden for pris – tid – kvalitet. Et sted at starte var at sikre ro omkring beslutninger og en vis tryghed for projektparterne. Mindre udbud, med logiske acceptkriterier, med ensartet UX, med robust infrastruktur og velkonsoliderede stamdata vil være spændende. Men millimeterretfærdighed og SoMe offentlighed gør opgaven ekstremt vanskelig. Og "den evige Version2 drøm" om små hyggelige agile teams med blanke-check kontrakter, hvordan skulle det lige fixe en sammenhængende offentlig infrastruktur?

Alternativet er en bedre udbudslov! Den kan uden tvivl forbedres og samtidig burde det offentlige og den private sektor sætte sig sammen og få snakket igennem hvordan man kan skabe en ordentlig transparent og velfungerende udbudslov.

Udbudsloven i sin nuværende form, er som bla. ovenstående artikel beskriver det absolut ikke med til at skabe gode rammer for IT og andre ting. Og hvorfor? Fordi udbudsloven er for rigidt skruet sammen og tydeligt ikke skaber en optimal ramme for både det at lave udbud, som er forståelige, konkrete og til at opfylde, men også som forholder sig til det faktum at nok særligt ITsystemer ikke er noget som bare kan fyldes ind i et skema og vupti, så eksisterer det.

Udbudsloven, som den styres og fortolkes idag af embedsmænd m/k, lever ikke op til det som den bør levere og derfor bør den laves om!

Ps. Radio24/7 og radio og tvnævnets opførsel har ikke noget med udbudsloven at gøre, da det pågældende udbud af radiolicens m.m. og den pågældende afgørelse ikke er omfattet af udbudsloven.

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde hos Datacentralen i en årrække.
Det er en kær erindring om dengang , når Henrik Sørensen ovenfor forveksler 'Datacentralen' og 'Regnecentralen'. Ligesom dengang i 1980'erne: Hvis jeg stødte på venner og bekendtskaber efter nogen tids radiotavshed, så ventede jeg spændt på spørgsmålet: Hvordan har du det på Regnecentralen? Alternativ: Hvordan går det med dig på Kommunedata?
Datacentralen var vel landets næst-største it-firma i perioder, og var alligevel helt utroligt anonymt. Hvem udviklede kildeskattesystemet, Danmarks mest revolutionerende it-system? Systemet som alle elskede at hade, Fremskridtspartiets grunddej? Svaret er: Datacentralen. Firmaet var 'Statens it'. Datacentralen levede godt og skjult. Privatisering af Datacentralen i form af CSC og senere DXC var et fornuftigt skridt i retning af fri konkurrence og større offentlig debat omkring hvad der foregår. Men juraen og poliitkernes unoder - og selvfølgeligt også vores egen, branchens, manglende evner til at ramme rigtigt på tastaturet når systemerne skal udvikles - har bragt nationen i det totale kaos hvor vi er nu. Fin debattråd her, meget relevant at harpe på udbudslovgivningen, den er noget skrammel i relation til IT.

Note til den yngre generation: Regnecentralen var et dansk firma som loddede transistorer sammen og byggede hardware plus basis-software. Firmaet havde en enorm offentlig bevågenhed og udgjorde op gennem 1970'erne Danmarks tro og håb om at indtræde i 'edb-alderen'.

Har det ikke bare skabt nye DXC og KMD virksomheder? Har NetCompany ikke efterhånden fået samme de facto monopol status indenfor offentlig IT som KMD og DXC med alle deres wins de sidste par år?

Eller Nitten for den sags skyld.

Og man ser iøvrigt inden for mijøområdet det samme - Cowi og Rambukken har stort set et tag selv bord.

Jeg synes der er mange rigtige eksperter ...

Nu er det ikke alle, som kan forholde sig til, hvad tanten skriver. Men jeg kan tilføje, at Detektor har haft fat i det mildt sagt alternative regneregler, som er benyttet - og at der bl.a. i Weekendavisen citeres undren over de kvalitative vurderinger, bl.a. at Louds "satire-koncept" gives fuld point, men efter sigende baserer sig på en kort samtale med en enkelt person kort før deadline, som måske i virkeligheden slet ikke har tid.

... at det forudsætter at køberen ved hvad han vil have og er i stand til at formulere dette. Dette er desværre ikke altid tilfældet - både i den private husholding, i private virksomheder og i det offentlige. Specielt ikke når det handler om specialiserede one-off indkøb.

Hvis jeg skal have bygget et hus, så kan jeg sige generelle ting om hvordan det skal indrettes, hvilke overflade materialer det skal bygges af, etc. Men de fleste af detaljerne har jeg ingen anelse om hvad der er bedst/rigtigt/billigt. Typisk vil jeg have nogle kæpheste som jeg går meget op i (og derfor specificerer meget detaljeret) men det vil være få områder. Jeg ville ikke være i stand til at lave et udbud på konstruktionen af et hus, med mindre jeg refererede til standard metoder, andre huse og en hel masse andet (og jeg ville sikkert stadigvæk lave mange fejl).

Når en køber specificerer et IT system, så er det typisk første og eneste gang køberens specialister gør dette i deres karriere. De ved ikke hvad der er vigtigt, de ved ikke de skal gøre for at systemet bliver åbent og de forstår sjældent den teknologi der bruges. Derfor kan det næsten kun ende galt.

Jeg arbejder som softwareudvikler for Netcompany med at vedligeholde et større offentligt IT system. I den sammenhæng er jeg blevet opmærksom på nogle indbyggede interessekonflikter i den måde systemer udvikles og vedligeholdes på.

Kodekvalitet. Det er meget svært at stille et objektivt krav til hvad der udgør god kodekvalitet. Det bedste bud på en måleenhed jeg har hørt er WTFs/minute, men det er næppe objektivt. Med en avisartikel kan man stille mål som fx LIX tal og antal ord, men i sidste ende kræver det en subjektiv vurdering om den formidler sit indhold på en let forståelig måde. Det samme gør sig gældende for software.

Problemet er at kvaliteten har afgørende indflydelse på TOC (Total Cost of Ownership) og på selve systemets levetid. Teknisk gæld et svært kvantiserbart, i hvert fald hvis man har interesse i at påvirke tallet. I et internt udviklet system, eller i et hyldeprodukt, der ejes af udviklervirksomheden, har man en direkte økonomisk interesse i at holde teknisk gæld nede og kvaliteten oppe (lige ind til et system skal skrottes snart). Højere kvalitet medfører billigere fremtidig vedligehold og reducerer TOC.

Med et system udviklet af et konsulenthus, er der en indbygget interessekonflikt. Hvis konsulenthuset billigere kan levere en ringere kodekvalitet, der lever op til de funktionelle acceptkrav, tjener de mere. Hvis de efterfølgende vinder opgaven med vedligeholdelse, kræver det flere timer > flere penge. Højere TOC for kunden (fx staten) betyder flere penge til leverandøren. Samtidig øger det risikoen for at hele projektet fejler, hvis der er slækket på kvaliteten tidligt i projektet.

Jeg har ingen oplevelser med at der bliver spekuleret i dette, men det er i bedste fald en uheldig mekanisme. Personligt ville det bryde med min moral at slække på kvalitet for at opnå fremtidig indtjening, men nu sidder jeg også med vedligehold, så der kommer ikke andre og fixer min skodkode for mig :)

En udbuds- og kontrakt-form, der minimerer (eller helst eliminerer) den slags interessekonflikter må være målet, men jeg har ikke et godt bud på en løsning. Jeg glæder mig til det opfølgende blogindlæg.

Jeg har ingen oplevelser med at der bliver spekuleret i dette, men det er i bedste fald en uheldig mekanisme. Personligt ville det bryde med min moral at slække på kvalitet for at opnå fremtidig indtjening, men nu sidder jeg også med vedligehold, så der kommer ikke andre og fixer min skodkode for mig :)

Jeg sidder som konsulent i Miracle, og det er samme oplevelse jeg har - både blandt mine kollegaer og samarbejdspartnere.

Men der kan være, tidspres, en kunde der ikke vil betale for at en opgave bliver løst ordentligt, eller ting der var dårligt speccede og skal igennem et utal af changes... når man sidder i den virkelige verden er det svært at undgå der kommer en smule gaffertape hist og her.