Borgerportalen - hvordan tilslutter man sig ?

Som jeg skrev i sidste blog indlæg, har vi testet at SSO kan fungere i borgerportalen. Som opfølgning vil jeg nævne at der er oprettet et websted om disse emner. Du kan finde rapporten over de tekniske afprøvninger (som er mere end SSO), og også finde OIM vers. 0.5.

OIM 0.5 ? Ja alt skal have en forkortelse. OIM er "den Offentlige IntegrationsModel" - 0.5 er halvvejs til første version :-)

Integrationsmodellen har som mål at beskrive hvorledes alle mulige systemer kan tilsluttes borgerportalen - og iøvrigt også virk.dk. Foreløbig er OIM ikke helt operationel, men ver. 0.5 giver en forsmag på de processer der er i spil, og et katalog over de bilag der tænkes som de mest relevante. Alle er naturligvis velkomne til at kommentere.

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Nu har det aldrig været god latin at skabe single point of failure. ALligevel er det præcis hvad man er i gang med her.

Det store spørgsmål er ikke hvordan man tilslutter sig, men hvordan man undgår/omgår flaskehalsen.

Det er som om klappen er gået ned og det offentlige nu skal gentage samtlige fejl, der er begået i it-historien. Pt. er man i gang med at ignorere den tid i 60erne, hvor man lærte bruger-orienteret udvikling.

På et tidspunkt opdager man vel at der er noget, der hedder sikkerhed og kunder.

  • 0
  • 0
Lars Roark

Kære Stephan
jeg er dybt overbevist om, at du ikke behøver at være så bekymret, som din kommentar antyder.

Hvis jeg må starte med et billede:
Den fællesoffentlige borgerportal er (politisk vedtaget) blevet til af flere årsager. Først og fremmest etableres borgerportalen for at give et udstillingsvindue hvor borgeren kan finde "det hele" - information og selvbetjening. Og kan lade sig inspirere til mere end det der lige startede besøget (synergi).

Men borgerportalen er ikke kun en monopolisering, som at alt kun må findes i dette udstillingsvindue. Der vil samtidig både være specialbutikker (f.eks. SKAT) og lokale butikker - f.eks. din kommunes hjemmeside. Det sidste er kommunerne og KL meget opmærksomme på, idet udgangspunktet fra 1. januar 2007 er, at borgernes indgang til den offentlige sektor er kommunerne.

Men ud over "butiks"-vinklen, som sikrer at der ikke er ét single point of failure, er der andre formål med at arbejde med den fællesoffentlig borgerportal. Arbejdet giver kraft til en operationalisering af offentlige standarder – så disse ikke kun er papirtigre der ikke kan bruges/bliver brugt. Og som giver et skub til leverandører og operatører, således at der kan komme bedre gang i markedet for løsninger.

Det ligger dybt i arbejdet med borgerportalen, at tage udgangspunkt i, at løsningerne skal være til nytte for borgerne. Så intentionen er der. Om det lykkes er naturligvis svært at sige. Forskellige brugere henholdsvis forskellige fagpersoner, kan jo nemt vurdere samme løsning vidt forskelligt.

-Lars

  • 0
  • 0
Anonym

Kære Lars.

Jeg behøver ikke at være bekyrmet - det er faktuelt at borgerportalen vil blive en destruktiv falskehals.

Ikke fordi det er en portal, men fordi den begrænser i stedet for at åbne. Den agerer ikke telefonbog, men begår den grove fejl at gøre sig til gatekeeper som en kommerciel virksomhed med monopolmagt over borgeren.

Det er ikke lovbestemt at man skal skade samfundet bare fordi man ikke finde ud af at oversætte det politiske "en indgang til det offentlige" til en visionært tænkt infrastruktur.

Centrale portaler og primitive forsøg på at lave server-side "Min side" vil aldrig kunne følge med virkeligheden. Det som mangler er forståelsen af at MIN BUTIK ER PÅ MIN COMPUTER indrettet efter min virkelig - ikke på din computer hvor jeg tvinges til at tilpasse mig din virkelighed.

Planøkonomisk centralisering vil aldrig kunne understøtte effektivisering og innovation. Men det er præcis, hvad der sker i Digital Forvaltning i dag - istedet for at indrette systemet efter borgerne, så tvinges borgerne til at indrette sig efter systemet.

Risikokoncentration uden nogen fallback mekanismer kan aldrig danne grundlag for et sikkert eller holdbart system. SSO hører ikke hjemme server-side, men for at kunne gøres sikkert og ansvarligt client-side.

Beklager Lars, det ligger måske dybt i selvopfattelsen og spinretorikken med borgerportalen at det skal være til nytte for borgeren, men det har ikke meget med realiteterne at gøre. Portal-tanken er udsprunget af en forældet planøkonomisk tankegang.

Om man så arbejdede med 1000 personaer ville man aldrig kunne afspejle 5 mio danskere og flere hundrede tusinde virksomhederns dynamiske og individuelle behov.

Erkend det og luk systemerne op ved at virtualisere interfaces og lade borgerne selv få mulighed for at tilpase processerne som det passer dem i stedet for at forsøge at standardisere borgerne og presse dem ind i per definition for små sko og lukkede proprietære standarder.

Man ligger ganske enkelt grænsefladerne helt forkert og kommer til at tage de samme investeringer flere gange. De eneste som bliver glade for det bliver it-leverandørerne.

Stephan

  • 0
  • 0
Anonym

Lars,

Standardisering er godt, når det gøres rigtigt.

Det er f.eks. åbenlyst rigtigt, når Sundhedsstyrelsen arbejder på at lave en semantisk standardisering af begreberne i EPJ, så data nemmere kan overføres og bruges af forskellige systemer.

Det er åbenlyst forkert, når man med den fælles brugerprofil koncentrerer adgangen til det offentlige. Det er åbenlyst forkert, når man med nemkonto, digitial signatur osv. monopoliserer og blokerer for innovation og sikkerhed på områder, hvor der er behov for det. Det er åbenlyst forkert, når man med medicinprofilen, EPJ, etc. lægger alt i samme kurv i stedet for at sikre de nemt misbrugbare data. Sikkerheden falder hastigt og forvlatning gør alt hvad de kan for at fremskynde processen.

I det hele taget er det karakteristisk at centraladministrationens planøkonomer varetager egne interesser i stedet for samfundets. Dele af det er fint nok, men det ville være nemt at lave en drastisk forbedring.

Beklager - det som foregår er ganske enkelt ikke foreneligt med demokrati. Det er unødvendige overgreb uden formål.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere