Gæstebloggen

Fra borger til bruger – derfor er gratis apps som at købe katten i sækken

I 2020 er datadrevet demokrati til at tage og føle på. Det er håndgribeligt. Du har mærket på egen krop, at teknologi ikke kan erstatte hverken håndtryk, kys, kram, skulderklap eller samvær med dine kære.

Søren Matz er MSc fra Department of Criminology, University of Leicester, og rådgiver i sikkerhedsledelse og risikostyring. Illustration: Privatfoto

I et datadrevet demokrati er digitalisering en central markør, der forfører dig til at tro, at teknologi kan råde bod på isolation, ensomhed, udgangsforbud, kedsomhed, begrænsninger i din bevægelsesfrihed eller indskrænkninger i din ret til at forsamles med andre.

Ved at efterleve demokratiets retningslinjer for socialt samvær har du opdaget, at teknologi kan ikke stå alene. Et datadrevet demokrati er et regime, der bygger på samspil mellem teknologi og mennesker, men overhører det faktum, at du nu skal kæmpe for din ret til samvær med andre mennesker. Isolation kan være nyttigt.

Ro og fordybelse er sundt, men ikke særlig sjovt i længden. Der kan hurtigt gå for meget nonnekloster i tilværelsen.

I 2020 blev det åbenlyst for enhver.

Oplyste borgere ...?

Gadens parlament er digitalt dresseret og sidder stille hjemme i mors kælder. Istedgade overgav sig aldrig, mens Bryggen valgte adgang til Netflix frem for forårssol på havnefronten med vennerne.

Samspillet mellem teknologi og mennesker rykker ved idéen om den oplyste borger, der handler rationelt eller på baggrund af informeret accept. Relationer mellem mennesker og digital teknologi har indflydelse på dine kognitive bias - flytter ved din evne til at træffe rationelle valg.

Data påvirker dine beslutninger. Oftest uden du opdager det eller har mulighed for at beskytte dig selv imod det.

Ikke borgere, men brugere

Overvågning er krumtap i det datadrevne demokrati. Overvågningskulturen udgør et regime styret af et ugennemsigtigt selv-regulerende datamarked, hvor du - bevidst eller ubevidst - konstant underkaster dig et digitalt panoptikon af selvkontrol, selvbeherskelse eller selvcensur. Ikke af frygt for indespærring, men af frygt for udelukkelse. Datadrevet demokrati fremmer en form for social kontrol, hvor du deltager 'frivilligt' for at undgå social eksklusion.

Du er som lovlydig borger forvandlet til bruger, hvor deltagelse i online socialt samvær afhænger af dit ufrivillige og uinformerede samtykke eller forskellige obskure gradbøjninger af frivillig accept. Det gælder hverken i form af accept, som i traditionelle markedsmekanismer eller i form af demokratisk kontrol udtrykt i lovgivning og regulering.

Man ikke kan forvente, at disse mekanismer giver meningsfyldt samtykke for den 'uindviede'.

Du afskriver basale rettigheder i en byttehandel, hvor online adgang veksles mod din ejendomsret til data, viden og kapital, som aktiviteten genererer. Når du bruger en app, betaler du med lunser af din personlige frihed. Selvom det ikke er gratis, er du stadig produktet.

Tillykke. Du købte lige katten i sækken.

Hva' sker der nu?

Apps og digitale platforme akkumulerer ikke kun aktiver og kapital, men også rettigheder. Det gælder både demokratiske rettigheder, ophavsrettigheder og ejendomsret til persondata.

Denne omfordeling af dine rettigheder underbygger en kommerciel model, som indebærer tildeling af både fordele og sanktioner i ugennemsigtige feedback forløb, der stort set foregår skjult uden din indflydelse eller uden du får del i den ufattelige kapital, som aktiviteten genererer.

Forretningsmodellen indebærer en ugennemsigtig afskrivning af rettigheder, hvor en række kritiske retssikkerhedsmæssige, menneskeretslige, etiske og økonomiske forhold kommer under pres.

Hvis du tror demokratiet, tech-giganterne eller app-udviklerne gør det gratis for din skyld, så køber du katten i sækken.

Det er svært at gennemskue, hvordan offentlige myndigheder og private virksomheder anvender digitale muligheder og ny teknologi.
Det er ikke muligt at præcisere en skarp adskillelse mellem offentlig og privat dataindsamling. De to typer af overvågning overlapper og forstærker ofte hinanden. Til trods for omfattende lovgivning omkring brug af data er du stadig mål for offentlig eller kommerciel datahøst.

Du forføres til beslutninger

Datadrevet demokrati indebærer en overvågningskultur, hvor du i princippet beholder dine frie valg, men i virkeligheden forføres til at træffe beslutninger, der ikke nødvendigvis er dine egne eller er i din egen interesse. Hvis du tager dine frihedsrettigheder som en selvfølge, kan du ende med at bytte din demokratiske indflydelse som betaling for at købe katten i sækken.

Formålet med din app kan skifte over tid. Det, du giver samtykke til, kan være prisværdigt. legitimt og brugbart i dag, men kan også være noget helt andet i morgen.

Måden vi bruger data på, har skabt en datadrevet virkelighed, hvor indsamling og behandling af data avler effektive værktøjer, der i udgangspunktet har til hensigt at fremme global individuel frihed, lighed, broderskab og øget forståelse mellem folkeslag.

Men mere digitalisering, dataanalyse, profilering og overvågning af brugerne er blevet et universelt politisk quick-fix. Formålet med din app er derfor udsat for skiftende politiske eller kommercielle målsætninger, som du egentlig ikke har givet samtykke til. Selvom det ikke ser sådan ud lige nu, så kan du risikere at købe katten i sækken på længere sigt.

Talmagi

Tal og talbehandling en dominerende indflydelsesrig konstant i et datadrevet demokrati. Tal er grundsubstansen i digital teknologi og data. Tal lyver ikke. Det kan de ikke. At lyve er en menneskelig egenskab. Til gengæld fortæller tal ikke altid hele sandheden.

Alligevel er mange beslutninger, adfærd og meninger baseret på tillid til tal, digital teknologi og dataanalyse. I et demokrati er der kun ét tal, der tæller. Flertal.

Fornuft er i mindretal, når flertallet køber katten i sækken.

Digitalt selvforsvar

Hvis du vil beskytte dit privatliv er det din private sag. Du skal ikke regne med, at offentlige myndigheder, tech-giganter eller app-udviklere deler dine fine fornemmelser omkring dataetik eller dine demokratiske rettigheder.

I valget imellem de to yderpunkter - frihed eller sikkerhed - skal du helt eller delvist give afkald på nogle fundamentale demokratiske rettigheder. Man kan altid finde en politisk undskyldning for at begrænse dine friheder.

Du er tvunget til at foretage et valg mellem to lige dårlige alternativer: Accept af overvågning - eller udelukkelse. Du skal vænne dig til, at du er alene om at pleje dine egne interesser.

Du kan begynde i det små og lade mobiltelefonen blive hjemme, når du går ud. Du kan også grave den ned i haven, men det giver en helt anden fortolkning af 'at gå under jorden'.

Til gengæld er der en chance for, at du ikke køber katten i sækken.

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

Hvad med "apps" som skatte betaling, telelogning, ATK osv. her gælder det vel også at det:

indebærer en overvågningskultur, hvor du i princippet beholder dine frie valg, men i virkeligheden forføres til at træffe beslutninger, der ikke nødvendigvis er dine egne eller er i din egen interesse. Hvis du tager dine frihedsrettigheder som en selvfølge, kan du ende med at bytte din demokratiske indflydelse som betaling for at købe katten i sækken.

  • 0
  • 0
Rasmus Carstensen

Jeg ved godt at det ikk er for alle og enhver, men i dette forum er der nok mange der kan finde ud af at sætte alle sine enheder op med en VPN. Man kan så få det til at se ud som om man er et helt andet sted, og man kan kryptere alle sine data, men det forhindrer ikke de apps man har i at kommunikere med udviklerens server.

Man kunne også køre op mod en VPN til en server man selv ejer, med en firewall man skal igennem for at komme på nettet.

I sin egen firewall kan man styre ret meget, og det man ikke kan se (eller gennemskue) kan man lukke for. Hvis man er en større gruppe der arbejder sammen, kan man med tiden finde ud af at filtrere de pakker "der sladrer" væk som techgiganterne pakker ind i alt den anden kommunikation. Man kan også skifte nogle ud, så man ikke længere kan stole på de data man sender ud. Det vil være en evig proces, men jeg tror man kan komme langt.

Man skal dog bare ikke gå helt under radaren, for det vil også være mistænkeligt. De skal have noget... Så det gælder om at lægge sine æg i mange kurve og kun dele ud af det mest nødvendige.

PS. jeg er vild med sætningen: "Fornuft er i mindretal, når flertallet køber katten i sækken." Jeg vil nok citere dig for det en dag.

  • 2
  • 0
Gert Madsen

Men hvad har det egentligt at gøre med om de er gratis eller ej ? Jeg er klar over at overvågningen havde sin begyndelse i Google udnyttelse af data om deres gratis-søgninger, men nu kan man ikke handle online, uden at data bliver høstet og solgt. I visse tilfælde kan man ikke engang opfylde sine pligter overfor det offentlige, uden at data høstes. Apropos, så er det jo helt syret at nogle offentlige chefer klager over at de skal have styr på hvor disse data ender. Stod det til mig, havde de dermed har skrevet deres egen fyreseddel.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere