Dagbog-bloggen

Bootstrap

Som jeg skrev i den første dagbogsblog-entry, så havde Ole og jeg simpelthen lyst til at lave noget sammen.

Vi har lavet mange ting sammen før - f.eks. i de glade 80'ere/90'ere, hvor vi lavede bl.a. tre non-profit-foretagender:

Men nu kan vi lave et seriøst IT-firma med ambitioner og potentiale sammen, og det er jo noget lidt andet.

Vi har begge startet "rigtige" bikse op før, så vi gik lige til biddet:

Jeg havde lyst til at lave noget med Big Data-infrastrukturen, som bliver den store revolution i de næste par årtier. Alle bliver berørt. Ole havde lyst til at gøre noget seriøst ved udviklingstiden på almindelige applikationer, og havde nogle idéer til det - og havde også lyst til at lege med produkter, hvad jeg aldrig har gjort. Så det gør vi.

Ole foreslog navnet Fair & Square, og det syntes jeg lød fint. Han foreslog også brugen af Nettofarverne gul og sort, hvad ikke så mange andre har gjort indenfor branchen før :-).

En af mine venner, Lars Bach, tilbød gratis kontorlokaler i en af hans bygninger på Nørrebro.

Mange har vist interesse for at være med, så rekruttering så ikke ud til at blive et problem.

Vi har begge en del venner og bekendte ude i erhvervslivet, der har ansvar for IT-afdelinger og den slags.

Jeg får løn i et par måneder fra Miracle og Ole har arbejde som konsulent hos en kunde, så vi koster ikke noget de første måneder.

Men hvordan får man så gang i biksen?

Vi kontaktede selvfølgelig et par banker, som svarede med krav om forretningsplaner og 100% sikkerhed for alt, hvad vi evt. skulle have i kassekredit. Jeg orkede det ikke.

Det er vel prisen for, at vi alle ville have hævn over dem (bankerne) efter 2008-balladen - de låner ikke penge ud, og de hæver afgifterne fra kunderne, så de kan møde nye, strammere krav om penge i kassen (aka. likviditet). Skidt for små bikse. Uden tvivl godt for nogle andre.

Så jeg gjorde noget andet: Jeg tilbød nogle kunder, som jeg kendte godt, nogle gode folk til en temmelig billig pris (fordi vi ikke har noget overhead i øjeblikket), så vi kan få dem ansat og komme igang med de mere sjove og kreative ting.

Det virkede, og de første fire gutter/gudinder starter 1/12. Så er vi da for alvor igang.

Ovenstående er dybest set opsummeringen af et par måneders tænkeri og diskussion mv. Opskriften kan ikke bruges af folk med en genial idé til et produkt, der skal revolutionere Verden. Men den bruges af konsulentagtige bikse hele tiden, tror jeg.

Og SÅ fik Ole en god idé mere - den skriver jeg lige om imorgen eller overmorgen... Men jeg kan røbe, at det er en slags Glistrup på steroider :-).

Mvh Mogens

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

Mogens,

Var det ikke en ide at gå ind og skyde markedet for store katastrofale offentlige IT systeme i sænk ?

Det må være muligt for intelligente mennesker at underbyde det store inkompetente 3-bogstavs mastodonter og lave noget godt, billigt og velfungerende offentligt IT ?

Helge Svendsen

Så vidt jeg ved, er der regler for, hvor "store" virksomheder skal være, før de kan byde på de større fælles offentlige IT projekter.

Antal ansatte, antal år moms registreret, omsætning osv.

Er der nogen, der kan reglerne i detaljer?

Desværre ..

Morten Egan

Hejsa,

Du kan tro vi er mange der drømmer om at få lov at kunne lave nogle af de projekter der bliver "tilbudt" fra staten. Problemet er blot, at de store TBF firmaer sammen med staten, har sørget for en ulige kamp, da man skla være godkendt i hov** og r**.

Ærgeligt, da det lidt ligesom VL grupper, så bliver noget indspist noget hvor man hele tiden sørger for at justere regler/krav, så det kun er dem man ved opfører sig på samme måde, der er med i processen.

Mads Jakobsen

Nu ved jeg ikke hvad en temmelig billig pris er, men jeg ville nok være meget påpasselig med den slags aftaler. Fra steder jeg har været tidligere ved jeg at hvis man prissætter sig selv for billigt fra start, kan det virkelig være svært efterfølgende at hæve prisen når man pludselig alligevel får udgifter som skal betales.

Daniel Frost

Jeg har selv tænkt tanken. Ikke at jeg er samme kaliber som hverken dig, Poul eller dig, Mogens. Men, forstil jer, at kunne samle et team af uafhængige "eksperter" som besidder sund fornuft og en smule (meget) kant, og simpelthen tage offentlig IT (fordi det er den værste sektor) og give dem det, de virkelig har brug for. Til en fornuftig, gennemskuelig pris, tid og aftale.

Jeg kender godt (mange af) de udfordringer der ville være forbundet med sådan et projekt, det ville være hårdt at banke op men det ville være sjovt, at lave røre i den andedam og samtidig forsøge at "tage røven på det slidte og nedsmeltede koncept" som jeg personligt synes it-konsulentbranchen godt kan lide voldsomt under.

Hvor på Nørrebro sidder I ?

Niels Hartvig

En god ide - Thomas Madsen-Mygdal og jeg luftede det i vores "Hesseletmanifest" snak til ITBs topledermøde for over to år siden. Absurd nok er den eneste ben spænder her er desværre staten, staten og ingen andre end staten. Der er tilsyneladende stadig en meget udbredt* tro på at det er gigantudbud som er vejen frem og det er kun firmaer besat af folk med ingen glæde over livet tilbage som kunne drømme om at kaste sig ind i den slags.

*Indimellem findes der så visionære personer gemt i staten der tør tage chancer og får lov til at eksperimentere med budgetter som er brøkdele af generelle projekter. CMS implementeringen, Go Basic fra Økonomi -og indenrigsministeriet er et godt eksempel.

Jesper Frimann

Held og lykke Mogens. Og den der med at løse folks problemer, det er altid IMHO en god approach i en sund konsulent forretning.
Der er alt alt for meget fnidder og politik i IT i dag, og alt for mange konsulenter der hellere end gerne vil levere brænde til politik bålet så Djøfferne har noget at varme sig ved.

// Jesper

Daniel Frost

Jeg ved godt, at staten er speciel på det punkt. Tung om man vil. Meget tung endda. Men så må man vende den om og vise, at man er anderledes. Sæt nu at man vandt et udbud og efterfølgende sagde "behold X% af jeres penge, vi vil bare gerne sørge for, at det som I rent faktisk har behov for, også rent faktisk bliver lækkert, nemmere og sjovere at bruge og have med at gøre." Det handler ligeså meget om hele konceptet ift. IT.

Laver Statens IT ikke et eller andet hvor man som menig kan bidrage med indsigt og forsøge at komme med konkrete forslag. Eller skal man nu også være konsulent for at gøre det ?

Jamen...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize