anders lisdorf bloghoved

Blockchain 2008-2019, RIP Del 2

Af 1

I del 1 så vi hvordan blockchain teknologien er en kombination af andre allerede eksisterende teknologier. Men det betyder jo ikke at netop denne kombination er noget helt specielt og kvalitativt forskelligt fra alt andet i verden. Det sker jo i andre industrier, som for eksempel den farmaceutiske branche hvor et molekyle nok er en kombination af allerede kendte atomer, men med helt unikke egenskaber. Det kan jo godt være, at blockchain er et sådant unikt molekyle. Lad os derfor kigge på nogle af de områder blockchain er blevet fremført som ideel løsning for. På den måde kan vi bedre se, om der er nogle helt unikke kvaliteter gemt i blockchain.

Lad os prøve at gennemgå nogle af de mest udbredte applikationer af blockchain for at vurdere, hvorvidt blockchain egentlig er den mest oplagte løsning, eller om man i stedet med fordel kunne anvende andre eksisterende teknologier.

Betalingsløsninger

Et af de helt store håb for blockchain er som betalingsløsning. Bitcoin har længe været tiltænkt en rolle som disrupter af den internationale pengeoverførselsindustri, det som på engelsk hedder remittance. I dag er det en milliard industri, som i 2019 forventes at overstige $700 milliarder. Den er i dag domineret af store spillere som Western Union og Transferwise, som har ry for at være dyre at bruge. Det er ofte services som bruges af folk der vil sende penge hjem fra rige vestlige lande, hvor de arbejder. Det er derfor i udgangspunktet et meget sympatisk projekt at prøve på at etablere et alternativ.

Bitcoin er stadig kongen blandt kryptovalutaer, og kan bruges til præcist dette. Jeg har selv overført penge fra et land til et andet for at afprøve det. Det fungerer helt fint. Det er i princippet gratis at sende penge med bitcoin, men det er langt fra gratis at fylde penge ind i eller trække penge ud af bitcoin systemet gennem en bitcoin børs.

Man kan naturligvis prøve, at finde et sted, der accepterer bitcoin som betalingsmiddel, men det hører stadig til sjældenhederne. Derfor vil enhver form for pengeoverførsel ske gennem bitcoin børser. Der er derfor alligevel effektivt en transaktionsafgift på samme måde som de etablerede løsninger. Hertil kommer andre omkostninger, som ikke findes hos de konkurrerende løsninger. Da Bitcoins kurs i forhold til lokale valutaer er yderst volatil og uigennemskuelig for brugeren, er der en meget større kurs risiko. Man kan selvfølgelig også være heldig at tjene penge, men her snakker vi om bitcoin som et middel til pengeoverførsel, ikke som lotto kupon. Man skulle gerne som bruger kunne isolere det at købe en lotto kupon og det at overføre penge.

Men omkostningerne stopper faktisk ikke der, for med jævne mellemrum forsvinder bitcoin børser, hvor de fleste stadig har deres bitcoins stående, eller de bliver tømt for bitcoins. Man kan naturligvis have sin wallet med bitcoins på sin egen computer, hvilket blot flytter risikoen til driftsikkerheden af din egen computer. Selv hvis din computer går uigenkaldeligt ned, har du i nogle wallets stadig mulighed for at genetablere din konto ved hjælp af en seed kode. Det er smart (hvis du har husket at gemme den et andet sted end den computer som lige er stået af), men også endnu en mulighed for andre for at overtage din konto, hvis de finder din seed kode. Alle disse risici har man ikke ved konkurrerende løsninger, og de skal derfor regnes med i den samlede pris for at give et samlet billede

Bitcoin bryster sig ofte af at kunne anvendes af folk uden bankadgang. I en stor del af verden har befolkningen ikke adgang til almindelige bankservices, som f.eks en konto og slet ikke lån. Det er igen et rigtigt fint og nobelt ideal at udgøre et pengesystem for folk udenfor banksystemerne, men hvordan får de penge ind i bitcoin systemet? Der skal de jo bare bruge deres kreditkort ligesom alle andre…nå nej…for det var jo netop det de ikke havde. Måske kunne de bare mine bitcoins selv?
Jeg forestiller mig dette scenarie i en landsby langt ude på savannen i Kenya, men jeg har svært ved at danne mig et billede af, hvordan det lige skulle ske, for den nærmeste computer butik ligger tusindvis af kilometer væk i Nairobi og i øvrigt er der ikke noget internet, som Bitcoin jo er afhængig af, i 100 kilometers omkreds og for det tredje vil bitcoin minering bruge tre gange den strøm hele landsbyen bruger tilsammen.

Der findes selvfølgelig andre fine blockchain valutaer. Jeg har kun selv brugt Ethereum og Litecoin, som fungerer på præcis samme måde.

Alternative betalingsløsninger

Med Paypal kan man let overføre penge til andre, som har en paypal konto hvor som helst i verden. Man kan faktisk betale langt flere steder med paypal end med bitcoin, så man behøver ikke hive pengene ud af systemet og betale gebyr for det. Du kan i princippet bruge paypal uden en konto, så det dækker scenariet med folk uden bank aftaler.

m-pesa er en interessant valuta fordi den er opbygget i netop det miljø Bitcoin påstår at understøtte: et pengeløst samfund. Det er en afrikansk valuta som bruges af folk uden bankkonti baseret på mobiltelefoner, som der er væsentlig bedre dækning af i Afrika end internet. Det er et eksempel på en anvendelse, som var ideel for blockchain, men hvor en anden mere traditionel teknologi har vundet i stedet.

Der er således andre allerede udbredte og velfungerende alternativer til blockchain som betalingsmiddel, der meget bedre dækker de use cases som krypto valutaer foregiver at dække

Logistik

Der er flere eksempler på nye firmaer og løsninger, som bruger blockchain i forbindelse med logistik. Typisk i forbindelse med at spore varer eller forsendelser. Et af de bedre eksempler på brug af Blockchain er Mærsks løsning TradeLens Det er altid interessant når internationale giganter som Mærsk tager en ny teknologi til sig.

Lad os høre hvad der er det specielle ved Blockchain som de kan bruge. Deres teknologi partner IBM forklarer her citat fra Marie Wieck fra TechCrunch:

"The blockchain provides a couple of obvious advantages over previous methods. For starters, [Wieck said] it’s safer because data is distributed, making it much more secure with digital encryption built in. The greatest advantage though is the visibility it provides. Every participant can check any aspect of the flow in real time, or an auditor or other authority can easily track the entire process from start to finish by clicking on a block in the blockchain instead of requesting data from each entity manually."

Man undrer sig om de overhovedet fundamentalt forstår hvad blockchain er:
1. Data er distribueret og sikker på grund af kryptering. Her blandes den normale funktion af kryptering som en metode til at sikre konfidentialitet sammen med blockchains, hvor det handler om at sikre at data ikke kan forfalskes. Data er overhovedet ikke sikker i den forstand, at det er konfidentielt, tværtimod, så er det netop helt pivåbent for alle og det nævnes også i næste sætning.
2. Man kan checke flowet i realtime? Blockchain er den langsomste kendte teknologi til at gemme transaktioner, så det er vist lidt af en tilsnigelse at snakke om realtime. Hvis der er noget realtid, så er det i hvert fald ikke på grund af blockchain.
3. Man klikker på en blok i blockchainen i stedet for at finde data manuelt. Dette absurde statement lader vi vist bare stå. Bare for reference så er en blok i blockchain teknologien en kedelig samling af transaktioner. Det vil sige en streng af karakterer, som ikke reagerer på nogen form for klik.

Så selv når der findes en spændende løsning, som den Mærsk har udviklet, ser vi at selv de som udvikler det, ikke har en klar ide om hvad blockchain kan, og hvordan det virker. Ideen er dog god og så vidt jeg forstår, er der stort potentiale for den. I denne forbindelse vil jeg ikke udtale mig om den konkrete løsning, da jeg intet kendskab har til den. Jeg forholder mig udelukkende til, hvad der er offentligt tilgængeligt.

Alternativer til blockchain indenfor logistik

I artiklen bliver alternativet fremhævet som EDI, hvilket er en protokol til at udveksle data. Ikke en løsning. Faktisk kunne man sagtens lave EDI på blockchain, hvis det var det man ville. Det er rigtigt nok ikke nødvendigvist meget effektivt. Men lad os prøve at spole tilbage. Hvis man alligevel bygger en ny løsning, hvorfor ikke kigge på, hvordan man kan gøre det bedst muligt.

Hvis vi gerne vil følge containeren i realtid, så afhænger det af forbindelse med containeren eller det skib den er registreret på. Hvis bare man sørger for at registrere en container som lastet, kan man ved at følge skibet se, hvor containeren er i realtid. Teknisk ville en løsning baseret på Kafka muligvis være noget smartere. Den vil også kunne distribueres på samme måde som blockchain. Alle container events ville bare blive publiceret til Kafka i stedet for blockchain. Dette er fuld ud lige så transparent som en blockchain. Der er ingen kryptering, så det vil i princippet være muligt at forfalske enkelt events, men det kan jo løses med samme teknik som blockchain gør brug af: lav et hash af alle events. Hver time laves så et hash af alle events på Kafka serveren, som publiceres på et kontrol topic. Så man kan gå tilbage og sammenligne faktiske events for at se om indholdet stemmer med det oprindelige.

Man kunne jo også gemme det i en database hvor alle transaktioner ligeledes blev gemt. Hvis man er bange for at den ikke er distribueret, kan vi jo bare spinne et Hbase eller Casandra cluster op. Så skulle vi have samme modstandsdygtighed. Jeg siger ikke det nødvendigvis er simplere at styre end blockchain, men det er nemmere at forklare, billigere med meget bedre latens, da dette set up i modsætning til blockchain kan køre i realtid.

Blockchain taber allerede eksisterende løsninger

Da blockchain er en kompliceret teknologi, som de færreste har forstået til bunds, er der grund til at stoppe op og tænke grundigt over om man virkelig har behov for det. Det er tilsyneladende normalt, at man hæfter sig ved en eller to af de 6 kerne karakteristika og bygger løsningen på grund af det. Men som vi viste tidligere, er der ganske fine løsninger isoleret set til de fleste af disse karakteristika. De er ofte bedre og vil være mere egnede. F.eks. slipper man for en enorm latens, som blockchain har, ved at bruge andre open source alternativer, der også distribuerer data som vi så med Hbase, Casandra og Kafka. Som betalingsløsning findes der andre sikrere løsninger, der mere effektivt løser de problemer som kryptovalutaer foregiver at løse. Det er derfor svært at få øje på at blockchain skulle være en overlegen teknologi. Der kan være nogle use cases jeg har overset, men som sagt så er de svære at få øje på.

Relateret indhold

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Cederberg

... var mantraet for nogle år tilbage. Jeg husker en samtale med en chief enterprise arkitekt, der var ganske sikker på at myndighederne om få år ville stille krav om blockchain i en række situationer. Det var lidt ensomt dengang at være kritiker (eller nærmere en der kaldte det kejserens nye klæder).

Basalt set er der 3 modes for blockchain:

  • Single master
  • Closed group
  • Open group

I single master situationen har man en trusted entity der vedligeholder blockchain. Alle stoler på master. Lidt i stil med tinglysning i Danmark, bare med blockchain.

I closed group (private blockchain) situationen har man en række parter der tilsammen danner en gruppe som vedligeholder blockchain. Disse kan have en form for konsensus eller anden mekanisme for at beslutte hvordan blockchain ser ud. Essentient er det at man ikke bare kan tilslutte sig gruppen - gruppen vælger selv hvem der er medlem. Der er således ikke brug for proof-of-work eller andet i samme retning.

I open group (decentralized) situationen kan alle deltage vedligeholdelsen af blockchain. Det er således nødvendigt at det koster noget for deltagerne at være med (ellers kunne man "stjæle" blockchain ved blot at tilføje mange deltagere og derved vinde flertallet) og at man får noget ud af at være med. Derfor proof-of-work og mining.

Både single master og closed group kunne løses meget nemmere ved blot at signere enkelte transaktioner og sende disse rundt til alle deltagere. Det ville være billigere og hurtigere. I praksis vil mand ende med en database med transaktioner. Evt. distribueret.

Open group situationen er ganske anderledes. Her er blockchain en blandt flere løsninger, men den kommer med en række omkostninger:

  • Blockchain er en idiotisk datastruktur fordi den kun vokser i størrelse
  • Decentralized blockchain er langsom (fordi der skal være kommunikation mellem en række nodes for at bestemme om min transaktion er optaget i blockchain)
  • Open group blockchain åbner op for hard-forks som blot komplicerer hverdagen for brugerne
  • Blockchain er en flaskehals der forhindrer scalabilitet (en løsning der indeholdte flere uafhængige blockchains ville scalere bedre, men så ville man tabe andre features).
  • Blockchain + proof-of-work er spild af ressourcer

Jeg har endnu ikke set nogen bruge blockchain til noget hvor det ikke kunne løses bedre på anden måde (bortset fra cryptocurrency, men man kan så diskutere om cryptocurrency er en samfundsnyttig opfindelse).

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Integration Developer
Senior IT Consultant
Apple Media Products (AMP) - QA Engineer
Linux talent
Senior Software Architect
Technical Support Engineer
info Se job der matcher dine skills og karriereønsker.
infoPersonaliserede jobclose

You can personalise jobs so they better match your skills and career wishes.

Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.

Log ind
Tip redaktionen