anders lisdorf bloghoved

Blockchain 2008-2019, RIP

Blockchain startede som en finurlig ide af den mytiske Satoshi Nakamoto. Der har været mange spekulationer om, hvem det eller de er. Hvad man ikke behøver at spekulere så meget over, er, hvad der skete efterfølgende. For Bitcoin, der var den oprindelige implementering, gik sin sejrsgang i det efterfølgende årti, hvor nørder blev millionærer ved at finde deres gamle købte bitcoins på hardrives, og andre, som havde smidt dem ud, gennemsøgte lossepladser for at finde dem. Nogle spekulerede sågar i, at det ville være fremtidens valutareserve. Andre afledte produkter fulgte, og et marked for kryptovaluta opstod. Der var ingen grænser for, hvad denne mystiske og mytiske teknologi kunne føre til.

Men for et par år siden begyndte det at gå ned ad bakke for Bitcoin og de andre kryptovalutaer, hvilket har været billedet indtil i dag. Man må sige, at når den kinesiske præsident Xi Jinping leder af et af verdens mindst frie regimer stiller sig op og melder ud at dette fyrtårn af fri og libertær teknologi bliver noget som Kina går all in på, så er det sidste pind i hjertet.

Hvis det var sådan en fantastisk teknologi, burde vi så småt have set nogle af de fantastiske løsninger, som teknologien bød på, når man i dag kigger rundt på markedet. Selvom der findes enkelte løsninger på markedet, der baserer sig på blockchain, er det svært at forlige sig med billedet sammenlignet med den hype, der var for et par år siden.

Derfor er det på tide at overveje, om Blockchain virkelig er så smart en teknologi, som den oprindeligt blev udråbt til. Lad os derfor kigge på de grundlæggende karakteristika, som har gjort blockchain populært. Man kan pege på seks centrale karakteristika: distribueret processering, symbolsk belønning, kryptografisk hash, delt register, konsensus mekanisme og lotteri.

Distribueret processering

Den distribuerede processering opnås ved peer-to-peer-teknologi. En peer-to-peer-teknologi har til formål at lade brugere i et netværk dele noget direkte med dem som de forbinder sig med. Der er ikke en central instans, som i en client server model. Dem som er gamle nok kan huske gode gamle Napster, som i 1999 lancerede et program man downloadede fra internettet til sin computer. Når man havde installeret det brugte det internettet til at finde andre computere som var tændte. Disse var noder på netværket, hvorpå der lå en masse dejlig musik, som man bare kunne høre uden at købe CDen. Det gik jo meget fint indtil Metallica fandt ud af at der var en direkte sammenhæng mellem antal liter vodka de fik serveret backstage og antallet af CDer, som ikke blev købt fordi folk sad med deres Napster programmer og hørte "The Unforgiven."

Denne type teknologi kendes helt tilbage fra Tim Berners-LeeS oprindelige ide til internettet, der var baseret på en peer-to-peer tankegang. Fordelen ved et peer-to-peer-netværk er, at det er svært at ødelægge, fordi man skal have fat i alle individuelle noder på netværket. Hvis det er et web site, skal man jo bare lukke det centrale site. Andre eksempler på peer-to-peer netværk er Tor netværket, der blandt andet blev brug til Silk Road websitet, hvor man kunne købe alt fra stoffer til lejemordere og WebTorrent, der bruges til deling af film. Denne type teknologis vigtigste egenskab er at bringe modstandsdygtighed overfor nedbrud og tab af data.

Symbolsk belønning

En symbolsk belønning eller token reward på engelsk er et symbol på en værdi som kan fungere som en belønning. Vi kender det fra computerspil, hvor man samler ting for at sælge det eller får belønninger baseret på handlinger, man foretager sig eller mål man når i spillets univers. Men det er faktisk meget mere udbredt, for de fleste loyalitetsprogrammer arbejder med en form for point eller samlemærker, som repræsenterer en værdi. Når man foretager en handling, som for eksempel et specifikt køb, kan man blive belønnet med denne token.

Når vi går i Coop's butikker og får plus point, eller i Netto og får samlemærker, eller når vi spiller Super Mario Brothers og samler mønter, så er det samme dynamik, som driver Bitcoin og andre kryptovalutaer. Token rewards giver derfor blockchain teknologien mulighed for at være et indeks for værdi. Hvordan denne værdi omsættes, og bruges er noget, som bygges til og afhænger af konteksten. Token rewards går i princippet tilbage til de første sumeriske ler tavler der indikerede hvor mange tønder en specifik person ejede.

Kryptografisk hash

Hvis man har et stykke data af arbitrær længde eller karakter, som man gerne vil være sikker på, ikke er forvansket i en anden kopi, kan man lave en kryptografisk hash. Dette er en algoritme, som reducerer en arbitrær data kilde til en unik streng af karakterer af fast længde. Det smarte ved denne teknik er, at det fungerer lidt som et vandmærke, bare smartere, for det er matematisk stort set umuligt at nå frem til den specifikke tekststreng ved at bruge den samme algoritme på andet end præcis den samme data kilde, som man startede fra. Dette bruges i udtrakt grad indenfor alle former for udveksling af data. Det meste moderne kryptering, som f.eks. HTTPS er baseret på kryptografisk hash.

Dette giver blockchain den egenskab for data, som kaldes for non-repudiation. Det betyder, at man ikke kan påstå, at en given transaktion enten ikke foregik, eller at den så anderledes ud. Det er naturligvis en svært interessant egenskab, når det har at gøre med værdier, for det er lidt noget rod hvis køber siger at transaktionen var på 50 kroner, og sælger siger, den var på 500. Det er samme mekanik, man har bygget ind i checks (som stadig bruges i vid udstrækning i verdens førende techland, USA): når man skriver en check, skriver man i tal og med ord beløbet, så modtageren ikke bare kan tilføje et par nuller, og dernæst underskriver man, så udstederen ikke senere kan komme og påstå, at det ikke var han eller hende, som udstedte den.

Delt register

I blockchain kaldes det distributed ledger teknologi. En ledger er en regnskabsbog, som man kender det fra det dobbelte bogholderi. Her er fokus dog på at regneskabsbogen er åben og delt af alle i netværket. Alle har en kopi af alle transaktioner fra starten af, og kan derfor regne balancen ud på alle konti. Det minder lidt om et kæmpe delt regneark. Løsningerne til dette er mange, google sheets gør sådan set det samme. Det gør databaser også. Alle former for fildeling opfylder samme krav som blockchains distributed ledger.

Det giver en stor grad af transparens at have en shared record. Alle kan kigge med, hvad der er foretaget af transaktioner hvornår. Det betyder, at det i princippet er meget nemt at spore pengestrømme gennnem systemet, og man kunne frygte at konfidentialiteten var lav. I praksis er alle konti dog anonyme da de blot udgøres af en tilfældig kode. Det indgår ikke hvilken person, der ligger bag denne kode. Derfor er det et transparent men samtidig konfidentielt system.

Konsensus mekanisme

Blockchain gør også brug af konsensus for at sikre, at der ikke opstår flere versioner af sandheden. Når nu alle har en kopi af det fælles transaktionsregister kunne det jo være nærliggende lige at tilføje et par ekstra transaktioner og så sende det ud ti netværket, men her gør blockchain brug af en anden type teknik. Problemet har været kendt indenfor computer videnskaben siden slutningen af 70erne og blev af Robert Shostak døbt "The Byzantine Generals Problem". Det grundlæggende problem er, hvordan en række generaler koordinerer deres angreb, når de kun kan snakke gennem sendebude, hvis der imellem generalerne finde uærlige, som forsøger at vildlede de andre. Hvordan sikrer man sig, at et distrubueret system opnår konsensus selvom enkelte noder giver fejlagtig information? Der findes algoritmer og protokoller, som kan løse dette problem, selvom det er krævende. Det bruges for eksempel i Boeings flykontrol system eller Space X's Dragon flysystem.

Dette giver blockchain mulighed for at eliminere tillid. Da det matematisk ikke er sandsynligt, at nogen kan ændre i transkationsloggen og indsætte kotrafaktuelle transaktioner, så behøver man ikke at have tillid: det er ikke muligt at gøre det. Det er derfor, man nogle gange hører blockchain omtalt som en zero trust teknologi.

Lotteri

Den sidste egenskab som blockchain gør brug af er et lotteri. Her handler det om et kompliceret matematisk problem, som skal løses. Den node på netværket. som først opdager svaret, og genererer en blok får en bitcoin. Sværheden af problemet tilpasses, hvor hurtigt svaret bliver nået. Det afhænger derfor af hvor mange, der deltager i at finde løsningen. For bitcoin er det konfigureret til at hver blok genereres cirka hver tiende minut, men det kan varierere. Det er jo smart, men ikke væsensforskellig fra et hvilket som helst andet lotteri, som f.eks. Lotto, hvor gevinsterne også tilpasses, hvor mange, der spiller og distribueres ved hver trækning.

Ved hjælp af denne mekanisme kan man motivere deltagere til at stille computer ressourcer til rådighed, da de derved kan få en token reward. Ved at drifte blockchain infrastrukturer som Bitcoin, Ether og Litecoin får man også belønninger på baggrund af specifikke handlinger. Her handler det blot om at processere transaktioner på blockchain netværket.

Blockchain er overflødigt

Som det ses, er de enkelte karakteristika ved blockchain allerede kendte i andre eksisterende løsninger i nogle tilfælde i tusindvis af år. Det originale er derfor primært kombinationen af disse specifikke karakteristika. Derfor er det også ofte muligt at opnå samme egenskaber ved at bruge andre teknologier eller løsninger end blockchain.

Hvis du bare har brug for at se, at der ikke er nogen, der har fiflet med data, så kan du bare bruge en hash algoritme, som man har gjort i årtier. Hvis du har brug en symbolsk valuta kan du jo bare bygge en baseret på en ganske almindelig relationel database. Hvis du har brug for at gemme data i et register, så kunne man jo finde en database eller et fildelingsværktøj frem.

Der er meget få områder, hvor det reelt er nødvendigt med blockchain, faktisk kan jeg ikke komme på et eneste område, hvor blockchain reelt er overlegen, men jeg mangler også fantasi. Siden folk jo har været flittige og udviklet det her, og lagt det ud som open source, så kan det da godt være en fordel, hvis man skal bruge nogle af de indbyggede karakteristika. Men det skal holdes op imod den ekstra kompleksitet, der er ved blockchain. Rent teknisk er det svært at få øje på, hvad vi egentlig skal bruge det her til. I del 2 vil jeg prøve at gå ned i nogle af de områder hvor blockchain faktisk er blevet brugt. Stay tuned.

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Morten Nissen

Har jeg tænkt om blockchain i lang tid - og syntes du har en fin gennemgang. Dog skal man altid passe på at sætte lighedtegn mellem blockchain og cryptovalutaer - det ene er altså ikke det andet. (Og du bruger udtrykkene i flæng)

  • 1
  • 0
#2 Kenneth Skovhede

Fin beskrivelse, men dit afsnit om konsensus er ikke helt korrekt.

Fordi alle transaktioner er digitalt signeret med en privat nøgle, kan der ikke opstå byzantine forvanskninger, hverken tilfældige eller bevidste. Og fordi der holdes en hash chain kan man heller ikke slette/udelade transaktioner uden det er trivielt at opdage. Med andre ord er de byzantiske generalers problem ikke relevant her.

Det som blockchain (i virkeligheden Bitcoins design) har af nyskabelse er at de kan håndtere Sybil angreb. Alle de andre komponenter er gamle travere som du beskriver dem. I blockchain, som i mange andre distribuerede systemer, løses uenigheder ved en simpel flertalsafstemning. Et Sybil angreb går ud på at starte et stort antal klienter, så man på den måde får flere stemmer end man er berettiget til og således kan overtage systemet. Hvis man sidder på en pose penge, så er det bare et spørgsmål om at starte et stort antal virtuelle maskiner og på den måde få de 50,1% af stemmerne. Angrebet er bla. udført på Tor netværket, som nu har nogen beskyttelse mod dette.

Blockchain løser dette via forskellige proof-of-work metoder, og i Bitcoins tilfælde via regnekraft, altså strøm. Med Bitcoins konsensusprotokol "koster" hver stemme ikke bare en virtuel maskine, men også en del regnekraft. Det gør det betydeligt dyrere for en enkelt aktør at overtage netværket, da de ikke bare skal have maskiner til at stemme men også betale for strøm til beregninger. Det betyder at man i princippet helt kan undvære en central autoritet, fordi man antager at nogen andre altid vil have incitament til at skaffe nok regnekraft til at forhindre en anden i at opnå 50,1%. Indtil Satoshis artikel og oprindelige implementation var der ikke nogen der havde vist at det kunne lade sig gøre at forhindre Sybil angreb på så simpel en måde.

I virkelighedens verden ser det dog lidt anderledes ud, da de fleste bruger pools og disse har en ret stor del af markedet, og ville kunne slå sig sammen og styre netværket. Herudover er der stort set kun Bitmain der er en relevant leverandør af mining hardware, og de kan således "bestemme" hvem der får mest regnekraft.

Hvis man har et scenarie hvor ingen stoler på de andre deltagere så kan en blockchain løsning måske være svaret. Vælger man Blockchain skal man så acceptere at man bliver nødt til at stole på software (man kan ikke fortryde en fejltransaktion, refundere tyveri, o.l.) og være klar til at opskalere sin egen proof-of-work hvis nogen andre bliver for store.

I langt de fleste tilfælde vil det være mere effektivt at oprette en kommitte der kan fungere som mæglingsled eller identitetskontrol, og så køre uden proof-of-work, hvilket falder tilbage på de traditionelle metoder du nævner.

  • 4
  • 0
#3 Michael Cederberg

... er at det er løsningen på et problem ingen har. Når blockchain/bitcoin ser ud som det gør (for det var jo der det startede) så var det fordi man ønskede at lave en valuta der i praksis havde følgende egenskaber:

  1. 100% elektronisk
  2. Ingen central myndighed
  3. Ingen mellemmænd
  4. Ingen geografiske grænser
  5. Veldefineret ejerskab af de enkelte tokens
  6. Begrænset pengemængde

Hvis man tager overstående liste så opfylder guld alle krav bortset fra et (hvis man antager at den der har guldet i hånden er ejeren). Men kravet om at det skulle være 100% elektronisk gjorde at man var nødt til at opfinde noget nyt.

Det har så vist sig at borgere, virksomheder og stater ikke har ovenstående behov. For de fleste er det et problem at der ingen central myndighed er. Når noget går galt er det et problem at der ingen mellemmænd er. Når man ønsker love og regler er det et problem at bitcoin ikke respekterer grænser (ligesom mange andre ting på internettet).

Når samfundet ikke engang har brug for bitcoin som var driveren for blockchain, så kan det ikke undre at behovet for blockchain er ikke-eksisterende. Det ændrer dog ikke ved at der er elementer i blockchain der er værdifulde.

  • 4
  • 1
#4 Jens Jönsson

Det har så vist sig at borgere, virksomheder og stater ikke har ovenstående behov.

Du glemmer og spørge, om det er fordi de ikke er klar over, om de har det behov ?

Alt det en cryptovaluta kan, har vi som udgangspunkt, som almindelige mennesker et behov for ifbm. håndteringen af betalingsmiddel os alle sammen imellem. I dag er pengemagten og kontrollen koncentreret om nogle få instanser (og hænder), som styrer den med hård hånd for egen vinding.

Finansverden har gjort et fantastisk lobbyarbejde mht. crytovalutaer. De har fået skammet den gevaldigt, så stortset alle mener det er en valuta for kriminelle.

  • 5
  • 3
#5 Michael Cederberg

Du glemmer og spørge, om det er fordi de ikke er klar over, om de har det behov ?

I min rolle som alvidende orakel har jeg ikke tænkt mig at spørge dem. Jeg ved hvad deres behov er. :-) Mere seriøst så foregår der en fortolkning af brugeres ønsker når man definerer krav til systemer. Sådan er det altid uanset hvad man laver.

Alt det en cryptovaluta kan, har vi som udgangspunkt, som almindelige mennesker et behov for ifbm. håndteringen af betalingsmiddel os alle sammen imellem.

Men folk ønsker i praksis at penge er styret af myndigheder der har borgernes behov in mente. En af bekymringerne omkring euroen er at nogen ønsker forskellig pengepolitik i nord- og sydeuropa. En global valuta forværrer problemet.

En valuta uden mellemmænd fjerner muligheden for at standse kriminelle, mystiske eller fejlaktige transaktioner, samt muligheden for at rulle transaktioner tilbage. Når Fru Olsen har flyttet penge til den gale konto så har hun brug for hjælp til at håndtere problemet. Når myndighederne insisterer på at at man ikke bare må lave transaktioner med alle, så er det brug for mellemmænd til at lave "Know Your Customer" processer, etc.

I dag er pengemagten og kontrollen koncentreret om nogle få instanser (og hænder), som styrer den med hård hånd for egen vinding.

Er det danske kroner eller bitcoins du snakker om?

Der kan kun være en nationalbank i Danmark, men i praksis kan alle med en uplettet straffeattest åbne en bank i Danmark. Der er mange. Der er efterhånden også mange betalingsformidlere.

Finansverden har gjort et fantastisk lobbyarbejde mht. crytovalutaer. De har fået skammet den gevaldigt, så stortset alle mener det er en valuta for kriminelle.

Det må du gerne komme med et bevis for. Da jeg arbejder (som fodtusse) indenfor samme verden skal jeg i øvrigt undlade at kommentere på samme. Men jeg har svært ved at se andre end kriminelle få store pengemæssige fordele af cryptovaluta, selvom jeg godt kan se folk gå den vej af ideologiske grunde.

  • 2
  • 0
#7 Christian W. Moesgaard

Det er da vidst en smagssag hvis jeg nogensinde har set det.

Jeg synes det er fantastisk at man essentielt har opfundet virtuelle kontanter der ikke bare lige dubleres og rammes af inflation.

Centralbanker og regeringer lavet en hel masse rædsomme tricks med vores valutaer, og jeg tror langt mere problemet er, at folk ikke forstår farerne ved de gamle systemer, fordi vi i Danmark som udgangspunkt har et velfungerende samfund hvor vi stoler på hinanden.

Bryder den tiltro sammen, så kommer Bitcoin (eller noget lignende) til at storme frem.

BitCoin og andre blockchain teknologier er fuldt ud kompatibel med idéen om mellemmænd og ansvarstager. Du kunne i princippet sagtens hyre en virksomhed, som derefter påtager sig den opgave, at holde din BitCoin wallet sikret og backed up, og som vi dække for de Bitcoins, de mister, eller reimburse dig i tilfælde at svindel, mod et honorar eller mod at de må invistere de bitcoins og tage noget af overskuddet - ligesom en bank.

Der er bare ikke nogle der har haft succes med det endnu, fordi folk ser Bitcoin som en måde at komme uden om det problem på. Men realiteten er jo, at folk er bange for de forkerte mennesker, og derfor ikke gennemskuer Bitcoins værdi, og derfor ikke går til sådanne virksomheder.

Det kommer nok. :) De er faktisk begyndt at komme her i 2019 i form af virksomheder som bitwala.

  • 2
  • 0
#8 Martin Mørch

Grunden til at det kan se ud som om Blockchain er overflødigt, er fordi det benyttes forkert af mange. Mange vælger at bruge det som en distribueret database, når de lige så godt kunne hoppe i skyen. Bruger det til fildistribution når der lige så godt kunne bruge en CDN leverandør. Bruge det til timestamping, når de lige så godt kunne bruge en central instans til samme formål.

Blockchain udfylder et meget specifikt behov. Behovet for at kunne opnå alle de af dig nævnte fordele, på tværs af grænser og med meget meget lav risiko for ondsindet manipulation, selvom potentielt ondsindede aktører er en del af netværket.

Mht. Bitcoin så har formålet mig bekendt aldrig været at skabe en erstatning til hele det finansielle system. Bitcoin er et alternativ. Det vigtige her er så at det er et alternativ der ikke kan stoppes.

I Danmark, og i langt de fleste vestlige lande, er der absolut intet behov for Bitcoin. Vi er frie til at gøre stort set hvad der passer os med vores egne penge. Bitcoin er ikke skabt for at behage vesterlændinge, det er skabt for give et alternativ, skulle man have brug for det. Før Bitcoin var det eneste reelle alternativ til rede penge, guld. Som nævnt ovenfor har guld mange af de samme egenskaber som Bitcoin. Dog er guld besværligt at fragte og svært at beskytte. Bitcoin er nemt at fragte, men er dog stadig svært at beskytte. Her kan en bank, sjovt nok, jo så være behjælpelig :-)

Anders, du er "cloud ekspert" så du har også været med den sidste håndfuld år, hvor CLOUD var svaret på ethvert problem. I dag ved vi at cloud blot er endnu et værktøj i kassen og det er også hvad Blockchain og Bitcoin er. De er værktøjer som vi ikke havde tidligere.

En hammer består af træ og metal. At vi havde både træ og metal før hammeren kom til, betød ikke at hammeren var overflødig.

  • 2
  • 1
#9 Michael Cederberg

Jeg synes det er fantastisk at man essentielt har opfundet virtuelle kontanter der ikke bare lige dubleres og rammes af inflation.

Men hvorfor er det vi har inflation? Det har vi fordi det er opputunt i nogle tilfælde.

Centralbanker og regeringer lavet en hel masse rædsomme tricks med vores valutaer, og jeg tror langt mere problemet er, at folk ikke forstår farerne ved de gamle systemer, fordi vi i Danmark som udgangspunkt har et velfungerende samfund hvor vi stoler på hinanden.

Hvad er det for nogle rædsomme tricks? Er det at lade seddelpressen køre? Hvad er alternativet hvis man har en idiotisk politik? Der findes ikke et teknisk løsning der kan forhindre regeringer i at opføre sig idiotisk. Det vil de fint finde ud af uden. Når det handler om cryptocurrency, så er regeringens første løsning at uddele BitCoin IOU's.

BitCoin og andre blockchain teknologier er fuldt ud kompatibel med idéen om mellemmænd og ansvarstager.

Nej. Du kan ikke overføre danske kroner elektronisk uden mellemmænd. Hvis du vil overføre danske kroner uden mellemmænd, så skal du fysisk flytte penge. Det betyder at hvis du fx. vil lave kriminelle handlinger så skal du dukke op i en mørk gyde med en kuffert fuld af kontanter med den risiko det giver. Det er en god ting. Det er med til at mindske kriminalitet.

  • 3
  • 0
#11 René Nielsen

Faren ved at placer penge i en centralbank er jo nogen tager pengene! Og det er sket en del gange igennem historien.

Problemet er jo at konger og regeringer op igennem tiden først har lavet en lov som påbød borgerne at alt guld skulle opbevares hos kongen - host host - øhhh hos nationalbanken.

Dernæst fik man en pengeseddel svarende til værdien af guldet. Mængden af guld i nationalbanken er som en blockchain - en endelig mængde.

Når så kongen havde brug for flere penge, så trykkede han bare nogle flere pengesedler hvorved værdien af den enkelte pengeseddel faldt fordi guldmængden forblev uændret. Det kaldes inflation og er så vidt jeg ved ikke muligt i en blockchain.

Prisen på guld bevæger sig op og ned ligesom prisen på kryptovalutaer og på den måde forstår jeg godt at mange sætter lighedstegn imellem kryptovaluta og blockchain. Med tiden skal prisen på kryptovalutaerne nok finde et stabilt leje

For en pengegrisk regering på jagt efter nye objekter at beskatte, er det jo ikke særligt fordrende at de ikke kan udstede nye bitcoins - for hele ideen med dagens monetære system er jo “seddelpressen kører”.

Når en regering ikke kan lægge sine klamme hænder på bitcoins og der heller ikke er brug for banker til opbevaring eller udveksling, så bør det ikke overraske hvorfor især banker og regeringer ikke synes om kryptovalutaer og da slet ikke hvis regeringen heller ikke kan kontrollerer udvekslingen med f.eks. udlandet.

Meget af kritikken imod kryptovalutaer er ikke sagligt begrundet - men ses mere som et eksisteredes system kamp for at bevare status qua.

  • 3
  • 2
#14 Peter Valdemar Mørch

Det største problem som jeg ser det er at blockchain er GDPR inkompatibel. Hvis man har "right to be forgotten" kan man ikke gemme personhenførbare data på blockchain men må gemme dem offchain. Og så skal vi alligevel stole på en central database og så er vi lige vidt. Derfor kan det ikke bruges til noget reelt i den virkelige verden der har med os mennesker at gøre og samtidig overholde GDPR.

Og hvad er det så værd?

Derudover: Hvis nu bitcoin eller en anden cryptovaluta virkelig blev så populær at en betydningsfuld del af økonomien lå udenfor myndighedernes kontrol, ville de så acceptere det? Nej, vel? Truslen om tolv år i spjældet har mere magt over virkelige liv end SHA-256...

https://xkcd.com/538/

  • 0
  • 0
#15 Michael Cederberg

Når en regering ikke kan lægge sine klamme hænder på bitcoins og der heller ikke er brug for banker til opbevaring eller udveksling, så bør det ikke overraske hvorfor især banker og regeringer ikke synes om kryptovalutaer og da slet ikke hvis regeringen heller ikke kan kontrollerer udvekslingen med f.eks. udlandet

Regeringen kan forhindre dig i at vekslet cryptocurrency til almindelige penge. Regeringen kan forhindre virksomheder i at handle med cryptocurrency. Regeringen kan gøre det ulovligt at bruge cryptocurrency.

Eller: Regeringen kan beskatte dig til du ikke har noget tilbage (det kaldes socialisme).

Når regeringer devaluerer valutaer ud over almindelig fornuftig inflation, så er det fordi regeringen har en håbløs økonomisk politik. Og i det tilfælde er bedre at devaluere end at rende ind i statsbankerot og/eller massiv virksomhedsdød. Det bedste er selvfølgeligt en mere fornuftig regering, men det er vælgerne skal løse det problem. Det kan ingen teknisk løsning fikse.

Alle dine stashed bitcoins kan ikke rigtigt bruges til noget hvis landet omkring dig er gået i opløsning. Faktisk kan det være temmeligt farligt at eje letomsættelige værdier i sådan et samfund.

  • 1
  • 0
#16 Povl Hansen

"Det minder lidt om et kæmpe delt regneark. Løsningerne til dette er mange, google sheets gør sådan set det samme."

Men google sheets er jo ikke delt, regnearket ligger hos google, og folk der vil se det skal besøge google for af se det

  • 0
  • 0
#17 Christian W. Moesgaard

Men hvorfor er det vi har inflation? Det har vi fordi det er opputunt i nogle tilfælde.

Opportunt er ikke synonymt med god idé. Der skal dog være noget konstant inflation, ja.

Men faktisk gør mange cryptocurrencies, BitCoin inkl., lige netop det. Det er det som "mining" gør.

Hvad er det for nogle rædsomme tricks? Er det at lade seddelpressen køre? Hvad er alternativet hvis man har en idiotisk politik? Der findes ikke et teknisk løsning der kan forhindre regeringer i at opføre sig idiotisk. Det vil de fint finde ud af uden. Når det handler om cryptocurrency, så er regeringens første løsning at uddele BitCoin IOU's.

Ja, det er jo lige det. Man kan faktisk ikke slippe afsted med at korrigere for fuldstændig idiotisk og skadelig politik igennem en længere periode.

I modsætning til dig så anser jeg dette for en god ting.

Nej. Du kan ikke overføre danske kroner elektronisk uden mellemmænd.

Du er godt klar over at jeg beskriver nøjagtigt den modsatte påstand, ikke?

Jeg siger at man godt kan have mellemmænd med BitCoin, jeg sagde ikke at man kan slippe for mellemmænd med DKK (uden for kontanter, som ikke virker på nettet).

Det er en god ting. Det er med til at mindske kriminalitet.

Dybt uenig. Det fremmer bare en anden form for kriminalitet. En hvor vi spionerer og høster data vi ikke har noget at skulle gøre med, en hvor vi har tal i en computer vi kan sjuske med tallene.

  • 0
  • 0
#18 Peder Simonsen

Det gode ved Block chain er at man kan følge en vare rundt fra a-b og så at sige verificere varens bevægelser fra a-z. Det kan være smart i forbindelse med efterforsking eller at følge varen fra producent til forbruger.

MEN det vil også blive den ultimative dræber af privatlivet med eks 100% digitale penge. ærligt talt hvad rager det staten at vi giver et barn 500kr og hvilken ret har staten dog til at overvåge os 24/7-365 når det er mindre end 1% af borgerne som begår noget kriminelt som resultere i straf eller fængsel. Det er da sygt man overvåget et helt folk for at finde en håndfuld banditter. Iselv om jeg synes teknologien er smart, så kan ejg bare ikke bakke op om den ekstreme overvågning som vil følge med og at vi vil få eneny mere overvågning i hoved og røv. Det er ikke frihed.

Jeg synes yderligere ikke det er særligt smart at blockchain teknologien på globalt plan kræver mere strøm end hvad Danmark kan producere på et helt års produktion. Det er ualmindeligt tåbeligt.! Tænk engang i rusland har en rigmand købt 1-2 gamle kul kraftværker som er 100% dedikeret til at køre hans enorme bitcoin mining server farme.. det er da sådan lidt "dumt" for klima og menneskehedens side af bare for at tjene penge.

Hvad angår bitcoin og hvem som opfandt og hvornår den blev til. Så er jeg ret overbevist om at jeg første gang stødte på bitcoin minere ca 1995 på Faaborg Gymnasium ( det hed muligvis noget andet ). Der var et gult rundt ikon ved uret på mange af gymnasiets computere og det hed noget med miner og jeg anede ikke hvad det var.. som tiden er gået har jeg en formodning/gæt om at det måske var starten på bitcoin/teknologien som en studerende havde lagt på computer.. Jeg eksperimenterede selv lidt med det men anede ikke rigtigt hvad det var og satte min egen computer til at mine af ren og skær nysgerrighed.. Jeg havde gæt 8000-10000 mønter på en gul floppy disk men dengang var de af 0kr værdi, det var bare noget la la nørd teknologi som meget få brugte. ( den floppy disk er for længst smidt ud ) ( dengang var det meget nemt at mine mønter eller hvad dælen vi minede. Hvem som har opfundet det aner jeg ikke, men jeg har ihvertfald en mistanke om at det skete i midten af 90erne samtidig med fraktal beregninger som lavede flot "kunst" var lidt populært )

  • 0
  • 0
#20 Bjarne Nielsen

Det er svært at skille blockchains og cryptovalutaer fra hinanden, og det virker til, at der bag stort set ethvert blockchain projekt står en person, som lige har solgt et "datacenter" til en "Brian Mikkelsen" (hint til Brian: tag ikke til Hjallerup Marked, du risikerer at komme hjem med nogle meget CO2-venlige og dyre hestekræfter, som du bagefter ikke helt ved, hvad du skal stille op med ... ).

Samtidig fornemmer jeg at, OP (hej Anders!) og andre mener at bitcoin og blockchain nok er på bagkanten af hypekurven. Den flok vil jeg sådan set godt tilslutte mig.

Men lad mig så lige kaste dette ind i debatten:

https://www.youtube.com/watch?v=ELYIwcqOEWE&feature=youtu.be

Det er Jesper Buus Nielsen, som tilsyneladende på vegne af Concordium (og det er fra deres forside at jeg har linket) taler i over en time om konsensus-algoritmen i Concordium sammenlignet med blockchains generelt. Det er ikke lige midt domæne, men Jesper plejer at vide, hvad han taler om. Jeg vil tro at alle debatører her kan være med - jeg har set Jesper holde et foredrag i regi at Folkeuniversitet, hvor der var stort overlap.

Så der er kloge folk, som tror på en version 2 af blockchain (ja, det gjorde jeg med vilje :-) ), og er villige til at sætte deres karriere ind på at se det ske.

Jeg ved godt at det meget at linke til en video på den kedelige side af en time, og folk, som allerede følger godt med, vil næppe blive overraskede over indholdet. Men se den, mens I slår mave.

Personligt har jeg det sværest ved, at man erstatter Proof-of-Work med Proof-of-Stake i disse Big Tech tider, hvor Amazon og Google dominerer, som de gør. Bitcoin har allerede udfordringer med at få aktører dominerer, og det bliver ikke et mindre problem, hvis man vil arbejde med Proof-of-Stake. Vi risikerer amerikanske tilstande, hvor de rigeste få bestemmer, hvem som har ret.

Så jeg tror at der er nogle samfundsmæssige problemer, som vi lige skal have løst før, at vi er klar til den nye teknologi.

  • 0
  • 0
#21 Christian Bess

At Bitcoin ikke har noget berettigelse fordi der allerede findes guld, er et argument som kun kan fremsættes i fredelige omgivelser. Hvis man sidder i Venezuela eller Syrien og ikke ved hvornår og hvordan man skal forlade landet - så er guld faktisk ikke særlig praktisk. Man kan anføre at der trods alt er fred i store dele af verden, men det afholder ikke mennesker fra at bekymre sig om potentielle farer og hvordan man kan sikre sine værdier - hvis nu...

Som det også nævnes andetsted i tråden "så er det farligt at eje letomsættelige værdier i sådan en situation" (forfatteren til udsagnet glemmer bare, at du ikke kan se på en mand at han ejer 1 bitcoin, mens det hurtigt kan konstateres at han har en 100 gr. guldbarre i endetarmen. Særlig hvis han skal bruge en del af den)

Det er iøvrigt pudsigt som folk bare accepterer guld som en værdi. "Selvfølgelig har guld værdi, det har det jo altid haft - og man kan jo bruge det til smykker og i industrien". Tjo, men der findes jo langt mere guld end der bruges i praksis. Det er endnu bedre illusteret ved diamanter - dem stiller man vel ikke spørgsmålstegn ved, for de har altid været meget værdifulde. Næh det har de ikke...

https://www.theatlantic.com/magazine/archive/1982/02/have-you-ever-tried...

Husk på... Det eneste som virkelig har værdi er fødevarer. Alt det andet er noget vi har fundet på. Bitcoins succes afhænger helt af om folk tror på dem. Hvis vi gør, så vil de være fuldstædig accepteret om 25 år, på linje med guld og diamanter.... (Mens der vil være folk som advarer mod den nye ting 'Photon-gems', for det nymodernes halløj bliver da aldrig noget værd)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere