georg strøm bloghoved

Bliver offentlige IT-projekter bedømt urimeligt hårdt?

Andre offentlige aktiviteter har kostet langt mere end den digitale tinglysning uden at de har fået den samme offentlige omtale.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har anslået, at fejl i sundhedsvæsnet hvert år koster omkring 5.000 danskere livet. De såkaldte barmarksværker har givet nogle kunder så store udgifter til opvarmning at de ikke har haft råd til at blive boende i deres hus, og kommunalreformen har øget de offentlige udgifter, selvom den skulle spare penge.

Hvorfor bliver IT-projekter bedømt hårdere end andre offentlige aktiviteter?

En årsag er at det på forhånd er planlagt, at de skal nå et ret veldefineret mål på et bestemt tidspunkt, så det er let at se hvis det ikke er lykkedes. Omvendt kan det være nærmest umuligt at bedømme det samlede resultat af en aktivitet som er spredt rundt i det offentlige, og hvor der ikke på forhånd er defineret et klart mål som skal opfyldes. Det kan forklare, hvorfor der er mere omtale af de penge som folk har tabt på grund af den digitale tinglysning end af de over 3.000 personer der er døde på grund af fejl i sundhedsvæsnet siden tinglysningen gik i luften.

IT-projekter bliver bedømt hårdere, når beslutningstagerne kan skubbe ansvaret fra sig. Barmarksværkerne, beslutninger om kollektiv trafik og en række andre offentlige aktiviteter er besluttet helt ned i detaljer af politikere, altså så højt oppe i det offentlige system som man kan komme. I den situation vil de øverste ansvarlige ikke presse på for at få undersøgt hvad der er foregået.

Omvendt bliver detaljerne i IT-projekter nok ofte besluttet på et lavere niveau, samtidig med at det kræver en del viden om IT at forstå de vanskeligheder der gør, at de ikke kan gennemføres som planlagt. Selv mennesker som har arbejdet med IT, kan have svært ved umiddelbart at forstå hvorfor det kan være vanskeligt at ændre softwaren, så den opfører sig som ønsket. Det er almindeligt at undervurdere problemerne i et projekt hvor man ikke kender detaljerne, og så er det fristende at kritisere dets forløb. Specielt efter at det er gået galt.

Hvorfor bliver offentlige IT-projekter ved at gå galt?

De ansvarlige lærer tilsyneladende ikke noget af erfaringerne. Det kan være fordi de ikke har opdaget, at der er væsentlige forskelle på spillereglerne i IT-projekter og de spilleregler som traditionelt gjaldt for det meste af den offentlige administration.

Hvis politikerne og beslutningstagerne beslutter ændringer eller nye aktiviteter som skal styres af regler ' altså juridisk ' er det ret let senere at foretage nødvendige justeringer. Hvis en sag ikke passer præcist i den papirbaserede formular er det muligt at skrive en kommentar eller et spørgsmål for neden, og det er muligt for sagsbehandleren at finde ud af hvordan sagen og reglerne bedst kan passes sammen. Den fleksibilitet er afgørende for at et offentligt system kan håndtere alle de forskellige situationer som ingen kunne forestille sig da de lavede reglerne, og som det i øvrigt er uoverskueligt at lave regler for.

Situationen er anderledes, når reglerne er mejslet ind i computerkode. Hvis der mangler en rubrik til en bestemt oplysning i en selvbetjeningsformular, er det i bedste fald tidskrævende og i værste fald totalt umuligt at kommunikere oplysningen til ham eller hende som skal behandle sagen. Det er umuligt at lave umiddelbare ændringer i den forståelse af reglerne som er indbygget i et IT-system. I forhold til et administrativt system hvor mennesker fortolker reglerne, kræver et IT-system en langt bedre planlægning og udformning, hvis det skal fungere lige så gnidningsfrit.

Derfor er det nødvendigt at bruge mere tid på at få afklaret hvad opgaverne og kravene er. Det er nødvendigt at sikre at de mest afgørende krav kan blive opfyldt med den valgte platform, og det kræver en indsats at sikre, at de bliver opfyldt. Det kan virke indlysende når man er vant til at have med IT-projekter at gøre, men det er ikke indlysende i et traditionelt offentligt administrativt system.

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Georg

Glimrende artikel - spot on.

Lige til det går galt til sidst

Derfor er det nødvendigt at bruge mere tid på at få afklaret hvad opgaverne og kravene er. Det er nødvendigt at sikre at de mest afgørende krav kan blive opfyldt med den valgte platform, og det kræver en indsats at sikre, at de bliver opfyldt. Det kan virke indlysende når man er vant til at have med IT-projekter at gøre, men det er ikke indlysende i et traditionelt offentligt administrativt system.

Hvorfor overhovedet låse sig til det paradigme at det offentlige drejer sig om at tvinge alt ind i ét system?

Tankegangen er lige så forældet som den gør os fattig og kvaliteten dårlig.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Jeg er ikke tilhænger af at alt skal tvinges ind i det samme system. Som jeg skriver, kræver meget offentlig administration en vis fleksibilitet for at kunne fungere, og det kan være et krav at den skal bygges ind i et system.

I stedet ser jeg ofte at brugerne af et system er ude af stand til at lave noget som er væsentligt for deres arbejde og som de naturligt forventer at kunne lave. Den slags begrænsninger kan man kun få væk, ved at afklare hvad der er de væsentligste behov for en given gruppe brugere, og sikre at et nyt system kan opfylde dem.

I øvrigt har jeg på et tidspunkt været med til at kigge på hvordan man kunne lave et system hvor det var let for brugerne at ændre data og variable der blev gemt i det - og deres sammenhænge - men til gengæld umuligt helt at slette hvad der tidligere var lagret, så det var umuligt at misbruge fleksibiliteten til svindel eller til at skjule fejl.

  • 0
  • 0
Anonym

I stedet ser jeg ofte at brugerne af et system er ude af stand til at lave noget som er væsentligt for deres arbejde og som de naturligt forventer at kunne lave.

Selvfølgelig - når der ikke er konkurrence og systemerne designes som one-size-fits-all så får man aldrig rettet op på noget som helst.

Den slags begrænsninger kan man kun få væk, ved at afklare hvad der er de væsentligste behov for en given gruppe brugere, og sikre at et nyt system kan opfylde dem.

Nej - det er en forældet opfattelse - nærmest en art taylorisme. Man kan ikke lave "perfekte" brugerdrevne systemer - det vigtige er at nye løsninger kan udkonkurrere de gamle systemer parallelt i takt med at behovet fravælger det dårlige til fordel for det bedre.

Dvs. adskil data og systemer og isoler dataadgangen fra alle systemer. Virtualiser dataadgangen

Åben alle data mod borgerne og brugerne - i stedet for at åbne borgerne og brugerne mod Systemet som det sker i NemId. Dvs. gør systemvalg behovsdrevne runtime i stedet for at være Gidselsdrevne i udviklingsfasen og programmeret magtmisbrug runtime.

Logning af ændringer som transaktionsspor er blot en lille men vigtig detalje. Det reelt vigtige at er man fjerner magten fra de centrale "eksperter" og sikrer konkurrence på funktionsniveau.

  • 0
  • 0
Anonym

For god ordens skyld er her en beskrivelse af hvordan man IKKE skal gøre det.

http://digitaliser.dk/resource/516744

Det er spegetti-integration af uafhængige systemer på lavt niveau - det er både hardkodning, fejlkobling og umynddiggørelse på samme tid.

Valg af både datakilde og overførselsmetode skal logisk ligge hos den som har behovet eller rettere den som data drejer sig om, dvs. oftest borgeren.

Problemet med offentlige it-systemer er at de ikke kvalificeres og markedssikres tidligt. Det er det rene betonbureaukrati af den gamle Informationsteoretiske skole.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere