BIOS-opgraderinger og UEFI: Er vi på taberkurs med Linux?

Jeg har for nylig købt en Gigabyte Brix computer med en Intel Celeron N2807. Maskinen fik en 4GB RAM klods og en SSD disk i og da den leveres uden operativsystem, så måtte jeg i gang med at installere. Jeg smed en Ubuntu 14.04 på maskinen med XBMC for at se hvordan den arter sig. Som sådan virker maskinen perfekt med fuld HD. Alt kørte ud af boksen.

Illustration: Privatfoto

(der er både VGA og HDMI-udgang og tre USB-slots)

Der er desværre en systemfejl som afkobler WLAN fra tid til anden. Irriterende!

Det kunne godt være en fejl, som kan fikses med en ny BIOS - og da jeg har F3 og jeg kan hente en F4 BIOS så er det værd at prøve - og her starter krisen... Den nye BIOS kommer som en DOS/Windows .exe-fil. Det passer ikke så godt med den allerede installerede Linux-maskine.
Umiddelbart er der to veje frem (kommenter gerne nedenfor) - enten installere et Windows operativsystem alene til at patche BIOS'en eller FreeDOS.

Jeg har prøvet begge. FreeDOS kan jeg ikke installere. Brix-computeren har ikke "legacy BIOS" support - kun UEFI. FreeDOS booter bare ikke fra en USB-nøgle så jeg har ikke fået installeret ny BIOS.
Windows 7 laver Blue Screen Of Death så væk med den - men jeg kan da håbe (find selv på et bedre ord[1]) at Windows 8.x kan installeres - men det har jeg ikke prøvet endnu. Jeg har ikke en Win 8.x skive og har egentlig heller ikke lyst til at købe en.

Det generelle problem her irriterer mig en del. Der kommer helt sikkert en masse maskiner nu alene med UEFI - hvilket vist giver mig som Linux-bruger adgang til Ubuntu, OpenSuSE og Fedora/Red Hat. Med Debian (og de andre Linux-distributioner), så skal der installeres Windows 8 og trylles ekstra (se denne video).
Og hvad med FreeBSD?

Hvis nogen af jer har gode ideer (ud over at installere Windows 8.x) så skriv gerne nedenfor.

/pto

[1] At installere Windows 8.x er ikke noget jeg synes er interessant.... Fejlskud...

Kommentarer (39)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Adam Sjøgren

Spændende - min bærbare har brug for en BIOS-opdatering (problem med de gule farver på Lenovo Yoga Pro 2), men jeg har ikke kunnet finde en opskrift, jeg kan forstå, på hvordan man henter en udgave af Windows der kan installeres på en usb-pind, så maskinen kan bootes fra den og installere BIOS-opdateringen fra Lenovo.

Kender nogen en vejledning der er til at følge for ikke-Windows eksperter?

Jeg har ikke lyst til at installere Windows på den indbyggede SSD "bare" for at opdatere BIOS.

XXX XXX

Steffen Tor er vel inde på noget af det smarteste;
Windows-To-Go på en USB3.0 pen. Den kan laves udfra selv evalueringsversionen af Windows.
http://www.easyuefi.com/wintousb/

-- men men .. det ser jo ud til at .bat filen gør noget meget enkelt:
AFUDOS.EXE BAYAP.F4 /P /B /REBOOT /egm:npslp

Så findes der ikke en Linux counterpart til AFUDOS.EXE ? Hvis vi kan regne med at BAYAP.F4 er en binary blob til at overskrive BIOS'en med uden særheder i ?

https://wiki.archlinux.org/index.php/Flashing_BIOS_from_Linux

^ måske :)

Men allerede her mangler jeg noget respons før jeg tør komme med flere "YOLO" forslag såsom at flashe med wine .. haha ..

martin nyhjem

Har du prøvet at sætte den til Windows 7 under multi-bios indstillingen?
Det kan måske hjælpe lidt på det :)
http://download.gigabyte.eu/FileList/Manual/brix-baytrail_manual_emea.pdf

I øvrigt sjovt den ikke understøtter flashing direkte fra bios menuen.. synes jeg de fleste nyere maskiner jeg har været i nærheden af har gjort.. Bare spring ind i bios menuen.. vælg "update bios" eller hvad de nu har kaldt dem, og smid en usb stik i hvor den nye bios ligger i roden af drevet.. dejligt nemt :)

Martin Hundebøll

FreeDOS booter bare ikke fra en USB-nøgle

Da jeg sidst opdaterede min BIOS, brugte jeg DOSEMU fra en USB stick:
http://wiki.gentoo.org/wiki/Bootable_DOS_USB_stick

Guiden er ikke så udførlig, men med lidt googlen omkring fandt jeg ud af det. Så vidt jeg huske måtte jeg selv kopiere en masse filer fra DOSEMU's host filer i /usr/share til min usb/guest, og så virkede det fint.

Men jeg bruger legacy boot, så jeg ved ikke om det virker med UEFI...

Anders Bruun Olsen

Jeg er endnu ikke stødt på en UEFI bios/firmware, som kræver et seperat værktøj til at opgradere. De har alle, og her har jeg især erfaring med dem fra Gigabyte, et flash-værktøj indbygget. Dette startes ved at trykke på en af F-tasterne, eller nogle gange END, mens UEFI splash-screen vises. Dette værktøj kan læse BIOS-opgraderingen fra en USB-disk. Problemet opstår så, når producenten vælger at distribuere opgraderingen som en .exe-fil. Dette er imidlertid også til at overkomme, da det faktisk bare er en ZIP med udpakker-programmet bundlet ind. Smid Wine på din Ubuntu og kør den, så får du en mappe der foruden et Flash-program indeholder en BIOS-fil, som du så kan lægge på en USB-disk. Jeg prøvede lige at hente seneste BIOS til en tilfældig Gigabyte Brix model, og kunne uden problemer pakke den ud med Wine.

Gert Agerholm

Giga er ikke ene om at være så tåbelige. Samsung er på samme niveau. Jeg har et Samsung TV i den bedre klasse (8005 model). Flash af firmware opdatering direkte på TV'er er håbløs forældet. Den odaterig TV'er selv kan hente er oftest flere måneder gammel. Men via hjemmeside kan man så i stedet for hente opdateringen. Bort set fra at de åben baret er fejlfrie eller også ikke gider opdatere, så kommer der ikke noget nyt så snart afløser modellen er på gaden, men det er en helt anden manglende bruger support. På hjemmesiden skriver de højt og larmende "All OS", men......... det er en .exe fil man får. samme problem som med Peter oplever med sin Giga. Jeg har adgang til en Windows, så jeg fik klargjort den nye firmware (flashes via USB memory), men da jeg normalt kører OSx beklagede jeg mig til Samsung's support og gjorde som om jeg ikke kunne komme videre. Her fik jeg svaret at .exe filen i virkeligheden bare er en pakket fil og kan udpakkes via standard udpakke programmer. Hvorfor så lave en .exe hvis det i virkeligheden er en .zip? Alle Windows versioner siden XP kan selv udpakke .zip, så et .exe er helt overflødig. Eller sagt på en anden måde, hvorfor gøre det nemt når man kan gøre det bøvlet?

Kort sagt, så kan Giga's .exe download mulig vis også udpakkes via et helt almindeligt udpakke program. Min Intel NUC kan flashes via eget setup og med opdatering liggende på en USB memory.

Anders Martinusen

Hej Peter,

Du kan forsøge dig med WinPE 5.1 på en USB. PE 5.1 er bygget på Windows 8.1. Det kræver så vidt jeg ved ikke licens. Du skal dog have en Windows 7 computer i huset for at kunne bygge USBen.
Du skal blot hente ADK'et. Se mere her:
http://technet.microsoft.com/en-us/library/hh825110.aspx
En hurtig guide til at bygge ADK'en
http://www.youtube.com/watch?v=UJWGeK7_XDE

Helt grundlæggende synes jeg også at det er noget fis at det kræver et OS for at kunne flashe en BIOS. Ville også være ked af det hvis jeg skulle installere Linux på min Windows PC for blot at kunne flashe BIOS.

/Anders

Jn Madsen

at det ikke er dit WiFi kort der driller?
Du konkluderer rimeligt hurtigt "Det kunne godt være en fejl, som kan fikses med en ny BIOS".

Ikke at jeg kommer med en løsning på dit upgrade problem,- men du roder måske med noget, der ikke har med dit oprindelige problem at gøre.

Jeg er i øvrigt glad for min NUC ... intet bøvl :)

Gert Gert

Det eneste du skal bruge er en USB nøgle der er formateret med FAT32.
Tag den fil der hedder "BAYAP.F4" og kopier den over på USB'EN.
Tænd din BRIX og tryk på "END" mens den booter.
Vælg din USB og naviger til filen.
Den vil derefter opdatere BIOS.
Done.

Claus Jacobsen

Nej - en alm formateret USB-nøgle er ikke bootbar.
Jeg sad selv i nogenlunde samme situation som Peter for noget tid siden med et gigabyte J1900 bundkort som kom med F1 hvor der var en F3 - og F1 udgaven var godt nok ikke synderligt villig til at installere noget som helst andet end windows. - det havde jeg så ikke lige i tankerne (i hvert fald ikke lige nu, men der kan godt risikere at komme en 2012R2 hyper-v server på med tiden)

Efter forgæves at have forsøgt med unetbootin, penlinux og hvad de ellers hedder for at lave nogle bootbare linuxdistroer, men intet af det virkede fordi Bios ikke var opdateret og dermed ingen support for dem, fandt jeg http://rufus.akeo.ie/
Den medbringer rent faktisk selv systemfilerne fra FREEDOS til at lave en DOS-boot disk som kan køre biosopdateringen. - DET virkede som det eneste for mig. Derefter var der ingen køer på isen for at lege med linux-distroer en mas. :-) Xubuntu med zfs on linux og lidt KVM kan også godt gøre det lidt sjovt at lege på en 10W quadcore cpu :-)

Anders Bruun Olsen

@Claus Jacobsen: Den skal ikke være bootbar. Under opstart trykker man på END-knappen hvilket starter det indbyggede Flash-værktøj (EZ-Flash eller noget i den stil). Her kan man vælge opdaterings-filen på USB-disken. Der er ikke nogle moderne bios'er (UEFI eller ej) der kræver Windows (eller DOS) programmer for at flashe dem.

Anders Bruun Olsen

Jeg har aldrig haft en Yoga 2 Pro i hænderne, så jeg kan ikke sige noget endegyldigt. Får du ikke en splash-screen ved boot, hvor der står noget om hvilke taster der gør hvad? Boot-menu, opsætning osv? Mange nyere bios'er (UEFI) har også et punkt til BIOS-opdatering når man er inde i BIOS'en. Prøv at gå derind og se om ikke der er noget om det der.

Adam Sjøgren

Jeg har aldrig haft en Yoga 2 Pro i hænderne, så jeg kan ikke sige noget endegyldigt.

Eh, det gjorde du ellers lige før, hvor du skrev "Der er ikke nogle moderne bios'er (UEFI eller ej) der kræver Windows (eller DOS) programmer for at flashe dem.".

Får du ikke en splash-screen ved boot, hvor der står noget om hvilke taster der gør hvad? Boot-menu, opsætning osv? Mange nyere bios'er (UEFI) har også et punkt til BIOS-opdatering når man er inde i BIOS'en. Prøv at gå derind og se om ikke der er noget om det der.

Der er en speciel knap ("Novo button") som gør at maskinen starter med at vise en menu, hvor man kan vælge normal boot, BIOS setup, boot menu eller recovery.

Der er ingen steder i BIOS-opsætningen hvor man kan vælge at flashe en ny BIOS.

Det lyder som om din oprindelige påstand var lidt vel frisk - eller måske har en Lenovo-maskine fra 2014 ikke en "moderne bios".

Anders Bruun Olsen

En påstand om at alle moderne BIOS'er kan opdateres uden Windows er ikke det samme som at jeg kan fortælle dig hvordan det gøres i hver eneste der findes. Min udtalelse var desuden givet med tanke på bundkort der sælges alene, og de nyere "bare-bones" maskiner såsom NUC og Brix. Jeg tænkte ikke på bærbare, især dem født med Windows 8, som godt kan være dybt hjernedøde at have med at gøre. Min oprindelige udtalelse værende herved uddybet. Derudover vil jeg mene at du skal prøve at bevæge dig ind i "BIOS setup" og se om der ikke der er et menupunkt til opgradering, flash eller lign.

Adam Sjøgren
Dávur Eyðunsson Sørensen

Aner ikke om det er forbundet med emnet men jeg kan i al fald sige så meget, at jeg har UEFI-installeret Debian 7.6 på en Dell E7440 ultrabook med Intel Haswell og selve install kørte nogenlunde som det plejer. Desværre virkede WiFi og grafik ikke helt, så jeg lavede dist-upgrade til Debian 8 Testing og der spiller det hele som i olie - fungerer faktisk forbløffende godt.

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Jeg vil mene at du glemte at læse at jeg skrev: "Der er ingen steder i BIOS-opsætningen hvor man kan vælge at flashe en ny BIOS." - med hvilket jeg mente at jeg har prøvet præcis det du nu foreslår (igen).

Hej Adam. Du kan anvende win8PE til at flashe din bios. Den kan downloades her> http://windowsmatters.com/2013/04/30/windows-8-based-pe-boot-disk-with-e...

og du kan dd'e den til din USB, og herefter boote den direkte. Husk at formatere USBen som NTFS. ellers tror jeg ikke det virker. Du kan proeve med FAT32 siden filstoerrelsen er <2GB, hvis NTFS ikke virker. God fornoejelse

Henrik Sørensen

Trigget af Peters blog kiggede jeg på hvad der findes i Gigabyte BRIX serien, den ser spændende ud - fx Gigabyte BRIX Pro GB-BXi5-4570R med i5 4570R/2.7GHz til ca 3400 kr. Men er der andre værdige små & "muskuløse" kombattanter I kan anbefale? Mac Mini er vel fx ikke ueffen.

http://arstechnica.com/gadgets/2014/02/a-turbo-charged-quad-core-mini-de...
https://www.apple.com/dk/mac-mini/specs.html

Nikolaj Koch

En computer hvor BIOS'en kun kan opdateres via et installeret OS er så dårligt designet, at den sikkert er lige til skraldespanden. Hvordan skal man f.eks. kunne recover fra en fejl under BIOS-opdateringen? I så fald vil BIOS'en jo ikke være funktionel og dermed ikke kunne boote et OS som man kan køre opdateringen fra!

Ethvert hæderligt motherboard skal have en BIOS recovery update. F.eks. en jumper man kan sætte, som skifter til en minimalistisk BIOS der lige akkurat kan hente en opdatering fra en USB-stick eller CD-ROM og flashe til BIOS'en.

Kjeld Stormskær

Vi er nogle stykker der i dag sværger til Windows 8.1 gratis version, som er den virusfrie Ubuntu 14.04lts eller tilsvarende Styreprogrammer – havde selv problemer med ent ny Medion, som kun havde et WiFi trådløst kort kompatibel med Windows .exe filer – et nyt kort til 110 kr – isat koblede kortet sig automatisk på nettet og fastholder indkoblingen – men jeg kender for lidt til sagen med Bios problemer!
Har dog udført en del Ubuntu-linux installationer efterhånden også Dualboot med W8 og 14.04 – der er jo en helt enkelt vej ind over bios opsætningen via UEFI boot uden at ændre på noget som helst.
Hvis du kommer i Aarhus området, så kan du blot møde op i Ubuntu-Aarhus gruppen på Aaby Bibliotek – her mødes man 2 gange om måned, og vi hjælper hinanden bl.a. nye Ubuntu-Linux brugere i gang – Aarhus Biblioteksvæsen har skiftet jo Windows ud med Ubuntu!

Nikolaj Koch

Jeg glemte at skrive at en sådan recovery feature har været standard i kvalitetsmotherboard (fra f.eks. Intel) i ca. 15 år. Jeg har oplevet at en del fabrikanter kun har en halvhjertet BIOS recovery funktion. F.eks. en der kun bliver trigget hvis BIOS'en er korrupt (som vurderes via en hurtig checksum), men som ikke kan trigges manuelt. Det er en rigtig dårlig løsning, for den adresserer f.eks. ikke situationen hvor man har fået lagt en forkert BIOS på.

Jeg mener at have læst at Gigabyte's recovery funktion trigges via power knappen. Se her:

http://www.overclockers.com/forums/showthread.php/697533-GUIDE-Forcing-b...

Log ind eller Opret konto for at kommentere