Bevar internettet i kolonihaven

Det nytter ikke at overlade den digitale infrastruktur til tilfældige aktører. Det er lektien oven på Skylines konkurs.

I 2006 nærmest jublede jeg over udsigten til at kunne slippe ud af TDC's dyre jerngreb. Dengang dukkede nemlig en hidtil uset og billig internetmulighed op: Min kolonihave ude i nærheden af Skovlunde lå i dækningsområdet for en helt ny og dengang avanceret mulighed for at få trådløst internet. Firmaet hed Clearwire og teknologien var såkaldt Wimaxx.

Det betød mere fart på internettet, et velkomment farvel til en gammeldaws ISDN-opkobling og et helt nyt trådløst liv på terassen med den bærbare på skødet. Dejligt.
Og sådan har det fungeret de sidste seks år, selvom Clearwire blev afløst af Skyline, som var ejet af elselskabet Elro. Supporten var ikke altid god, men eksempelvis fik jeg i 2011 en fornuftig aftale om at betale 59 kroner for forbindelsen om måneden, fordi jeg ikke kunne opnå den ønskede hastighed.

Ringe dækning i randområder

Sådan gik det lige indtil februar måned 2012, hvor det månedlige beløb uden varsel blev fordoblet til 119 kroner. Det brokkede jeg mig over i en email, men nåede ikke at få svar, inden jeg opdagede, at Skyline blev erklæret konkurs et par måneder senere.

Og i de sidste uger har jeg så kunne læse på Skyline.dk, hvordan forhandlingerne om at finde en permanent løsning for de 40.000 privatkunder er slået fejl. I skrivende stund bliver strømmen taget ved udgangen af juni måned, og der er ingen support til de eksisterende kunder.

Det er noget møg for mig, for jeg kan ikke finde en løsning, der prismæssigt matcher. Men der er et endnu større problem for andre brugere, der i modsætning til mig lever i udkantsdanmark, hvor der i værste fald ikke er nogle reelle alternativer. Og det er et samfundsproblem, der er at sammenligne med en situation, hvor motorvejene i dele af landet måtte lukke, fordi de firmaer, der vedligeholder dem er konkursramte. Det går bare ikke.

I årtier er det blevet politisk legitimt at henvise til, at markedet og i denne sammenhæng vores digitale, trådløse infrastruktur mest hensigtsmæssigt lader sig udvikle af de virksomheder, som ejer rettighederne til de berørte frekvensbånd. Historien om Skylines dødskramper afslører en anden virkelighed. Før vi begynder festtalerne om digitaliseringen af den danske infrastruktur, styrkelsen af it i Folkeskolen og optimismen over de frie markedskræfters innovationspotentialer, er det i den grad på tide at få reguleret vilkårene for udbudsforretninger for telelicenser.

Vi skal have garantier, pligter og sikring af direkte adgang for alle borgere til at kunne benytte den digitale infrastruktur.
Ansvaret for stabil drift og sikring af bred adgang til de digitale motorveje er alt for vigtig til at overlade til investeringsliderlige men inkompetente elselskaber og snævre, profitorienterede teleoperatører, der ikke finder privatkunder attraktive nok.

Jeg ser fortsat frem til de lune sommeraftener med den trådløse i skødet på terrassen.
/@kwesth

Kommentarer (55)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Jeg er enig i, at det ikke går i Danmark, med private aktører som ansvarlige udbydere af infrastrukturelle løsninger.
Men hvis alternativet er en monopolløsning, som de forskellige Xtas engang havde, så fungerer det heller ikke. Det blev for dyrt, på grund af den manglende konkurrence.
Jeg ser kun, at der skal indføres en egentlig garantiordning, som den vi f.eks. kender fra rejsebranchen. Man kan også vælge en løsning som Finansiel Stabilitet, men det vil så tilsvarende blive en ny snabel ned i Statskassen, hvor der bare kommer endnu en belastende aktør, der suger skattekroner.

Her hvor jeg bor, har der også været en trådløs løsning. Men udbyderen blev kvalt fra den ene dag til den anden, ved at omkostningen til backbone og mast, blev sat så meget i vejret, at det måtte lukke.
Sørgeligt, for det var en velfungerende løsning, som var meget mere stabilt end kobberet i jorden.

Alternativet til de kendte løsninger, er en absolut liberalisering, hvor alle må leverer hvad de vil, over de medier som man ønsker. Men det vil medføre at alle også skal have lov til f.eks. at grave kabel i jorden / sætte master op.

  • 0
  • 0
Kurt Westh Nielsen Blogger

Jeg har heller ikke de vises sten mht. til en god løsning. Men Elro fremstår en anelse amatøragtig som ejer. Hvis det virkelig passer, at de teleselskaber, som står for at punge 6 millioner kroner ud til ren drift eksklusive support i juni måned af Skylines net, så kan det være svært at se det attraktive i at have 40.000 privat kunder af minimum 119 kroner i månedligt abonnement. Jeg ønsker mig ikke tilbage til monopoldagene, men mener heller ikke vi skal ud i "teleselskabspakker" i stil med bankpakker for at have tiltro til at vi har en fungerende digital infrastruktur i Danmark.

  • 0
  • 0
Anonym

" Jeg ønsker mig ikke tilbage til monopoldagene, men mener heller ikke vi skal ud i "teleselskabspakker" i stil med bankpakker for at have tiltro til at vi har en fungerende digital infrastruktur i Danmark. "

Jeg kan ikke se andet, end at så er der kun løsningen med en garantifond tilbage. Efter samme model som rejsegaranti fonden.

Et af de oogaver jeg ser, i forbindelse med en kabelløsning og garantier, er at der lægges andet end internet på samme kabelløsning. F.eks. tv - telefon - internet.
Det medfører at man ikke kan skelne det ene fra det andet, og dermed vil en sådan garanti kunne bruges til at dække andet end internet.
Derfor vil en sådan gatanti, kun være relevant for trådløse og mobile løsninger.
Men da det jo alt sammen kan indpasses under " ikke kablede løsninger ", så vil det kunne afgrænse sig selv.

Selve det tekniske problem, at leverer trådløs internet i tyndt befolkede områder, er ikke større end som sådan. Det er vist mest et spørgsmål om lovgivning og det forretningsmæssige. Her må jeg give de politikere ret, som har været fremme med kritik. Det er lidt svagt at man ikke i branchen, selv tog ansvar for problematikken, længe inden det blev et egentligt problem. Hvis man vil leve af at leverer ind i en infrastrukturel sammenhæng, så skal der udvises ansvar for opgaven, frem for ensidigt optimeret økonomi. SÅ voldsomt er det jo heller ikke, at starte kædegraveren og få de kabler lagt i jorden, hvor behovet er der. Vil man løse det trådløst, så er det ret enkelt at kæde en løsning sammen, der vil dække de berørte områder. " Folk " gør det jo selv, hvis ikke der er nogen udbyder. Selv om det ikke er hverken den enkeltes ret, eller pligt, at opstille relæløsninger, der skaffer forbindelse.

  • 0
  • 0
Pascal d'Hermilly

Bare lige et tip til Kurt. Jeg har selv et kolonihavehus på grænsen til skovlunde (Gammel Klausdalsbrovej 575, Herlev).
Med Telia 4G får jeg 41/10 mbps inde i huset.
http://www.speedtest.net/result/1999116980.png

Omkring fremtidig drift af netværksinfrastrukturen: Det som jeg synes man ser fungerer rigtig godt er foreningsnetværk. På Djursland lavede man et kæmpe trådløst netværk kaldet Djursland Net (djurslands.net) og i København findes fiberforeninger som f.eks. Parknet (parknet.dk).
Hvis man virkelig vil have sikkerhed skal man selv eje det eller kunne dukker op på generalforsamlingen og brokke sig :-)

  • 1
  • 0
Anders Johansen

Hvorfor skal det være det offentliges opgave at sikre at du som har valgt en bolig ude hvor kragerne vender, har adgang til internet...

Vælger man at bosætte sig ude hvor der ikke kan dækkes med traditionelle kabelbårne løsninger, må man jo betale for at få eks. internet fra en satelit-operatør eller lignende... Ligesom hvis jeg nu bor langt ude på landet hvor der ikke er kloakering, må have en sivebrønd og bruge renset ferskvand i mine haner...

Det kan da bare ikke blive det offentliges opgave at betale for den slags...

  • 1
  • 4
Mikael Boldt

Hvorfor skal det være det offentliges opgave at sikre at du som har valgt en bolig ude hvor kragerne vender, har adgang til internet...

Det er åbenbart blevet almindeligt anerkendt at udkantdanmark nu er alt udenfor Valby-bakke.

Vi skal sikre lige vilkår for alle i Danmark fordi vi er et fællesskab som ønsker at sikre valgfriheden om hvorvidt vi vil bo ovenpå eller ved siden af hinanden.

Mobilt-bredbånd er smart og måske - hvis der er dækning - brugbart til at holde sig opdateret med sin email, twit, facebook, spilpusher og nyhedssites. Men til moderne dages virksomhedsaktivitet og kommunikation er det lidt for langsomt.

  • 1
  • 0
Anders Johansen

@Mikael Boldt

Skal vi sikre lige vilkår for alle i DK, så forlanger jeg at der bliver lagt et Rigshospital ved siden af min bolig på Langeland... For ellers har dem som bor lige ved siden af det nuværende jo bedre adgang til sundhedsvæsenet end mig...

Vælger man at bo langt ude på landet følger der nogle fordele med... Men også ulemper og jeg kan ikke se det skal være resten af befolkningens opgave at betale for at udligne de ulemper...

@Bjarke Kringelhede

10 Mbit flatrate til 99 Euro er vel ikke uoverkommeligt...

  • 0
  • 3
Johnny Olesen

Ja de grænser der er er ikke baseret på at folk skal dele et hav af DVD film over internettet med vennerne.. :-)

Forbrugsgrænserne på mobilt bredbånd ER et problem for forbrugerne - endda også et problem for almindelige dødelig, der ikke sidder og piratkopierer film via Pirate bay.

I Sverige tilbyder 3 hele 80 GB data i deres abonnement. Vi er mange der gerne så sådanne tilbud i Danmark - og nej, det har stadigvæk ikke noget med deres 24 måneders bindingsperiode at gøre.

  • 4
  • 0
Anders Johansen

@Bjarke Kringelhede

Så er der så meget andet der er billigere ude på landet... Du foreslår vel heller ikke at der skal huslejereguleres så dem der bor i byen betaler det samme som dem der bor på landet...

Der er fordele og ulemper ved at bo på landet, vælger man at flytte derud må man leve med dem... En af ulemperne er så at internet koster op til små 500 kroner mere om måneden afhængigt af behov...

  • 1
  • 0
Per Borch

Ja de grænser der er er ikke baseret på at folk skal dele et hav af DVD film over internettet med vennerne.. :-)


nu er de jo da også muligt at leje film på ganske lovligvis.... og det
sparer da også en for mange km. i bilen... næ teleseleselskaberne nægter bare at følge tiden...

mobilbredbånd er møntet på folk på farten og ikke på hvad en moderne familie bruger nettet til...

  • 4
  • 0
Per Borch

Vælger man at bosætte sig ude hvor der ikke kan dækkes med traditionelle kabelbårne løsninger, må man jo betale for at få eks. internet fra en satelit-operatør eller lignende... Ligesom hvis jeg nu bor langt ude på landet hvor der ikke er kloakering, må have en sivebrønd og bruge renset ferskvand i mine haner...

Det kan da bare ikke blive det offentliges opgave at betale for den slags...


Selv om vi selv betaler for boring efter vand og vedligeholdelse af vores eget kloak og nedsivning.. så betaler vi stadig uhyrlige summer til det offentlige pengekasse i form af vandafgifter.. der er ting vi alle sammen er med til at løfte..
men du er vel også af den opfattelse at vi hele ikke burde have el på landet da der er for langt mellem husene..

  • 3
  • 1
Anders Johansen

@Maciej Szeliga

Jo, det er det... Men det offentlige kræver da også registreringsafgift og ejerafgift af alle biler selvom du kan risikere at skulle køre på grusveje istedet for motorveje afhængigt af hvor du bor...

Humlen er at det er muligt at få internet selv in the middle of nowhere, til en nogenlunde rimelig pris og med en hastighed som langt overstiger hvad der kræves af de digitale tilbud det offentlige stiller til borgerne... Ergo kan det ikke være det offentliges opgave at sørge for at du kan leje film over nettet, streame HD video, dele din DVD samling eller hvad du ellers skulle lyste...

  • 0
  • 0
Anders Johansen

@Maciej Szeliga

Men du kan få internet selv i den mindste flække... Endda 10 Mbit og endda til en overkommelig pris... Så hvorfor skal det offentlige blande sig og bruge skattekroner samt danne et monopol på området?

Og forklar mig hvilke tjenester det offentlige leverer som ikke fungerer på en 10 Mbit...

  • 0
  • 3
Jens Jönsson

Men du kan få internet selv i den mindste flække... Endda 10 Mbit og endda til en overkommelig pris...

Kan du da det ? Hvorfor er det så at der er så mange der er kede af at Skyline er gået konkurs. De kan hverken få ADSL eller mobiltbredbånd.
Måske kan de få ADSL, typisk hastigheder på et par Kbit/s pga. for lang afstand til central og dårlig kobber.
Mobiltbredbånd har de typisk ikke nogen stabil forbindelse, og hvis de kan få signal, så er det også typisk på et par Kbit/s...

Det store problem ifht. Skylines konkurs er helt sikker at staten har blandet sig så meget. Licensen har ikke været gratis for Skyline. Så nu bør staten derfor hjælpe de brugere der har Skyline, så de igen kan få en fornuftig forbindelse. Specielt set i lyset af statens fremtidsplaner ifbm. digitalisering...

  • 1
  • 1
Michael Bjerregaard-Pedersen

I så lille et land er det altså et lidt lille argument at dem i byerne da ikke skal være med til at dække "udkantens" behov for internet.

punkt 1. Hvis du absolut vil sætte en byen-mod-udkanten konflikt op, så gør endelig det. Byboerne kan jo så sende en mail når I bliver sultne.

punk 2. Har du hørt om tvangsdigitaliseringen? Der er en god del statsansatte byboere som kræver at alle er på internettet fordi der skal spare på portoen. Når staten forlanger at man er digitaliseret så er det vel rimeligt nok at staten også sørger for at der er en nogenlunde service til rådighed.

  • 3
  • 1
Michael Bjerregaard-Pedersen

Først vil jeg lige påpege at nu gør du det igen: "alle os andre" indikerer at der er et modsætningsforhold mellem dem der har valgt at bo i byen og dem der har valgt at bo på landet.

Danmark forsøger, som minimum verbalt, at være et land med ligestilling. I "gamle" dage betød det eksempelvis at det kostede det samme at få et telefonstik uanset om man boede i Vestjylland eller i midten af København.
Hvad den præcise begrundelse var ved jeg ikke, men jeg kunne gætte på at nogen havde forstået at vi har brug for hinanden og derfor ikke har noget ud af at lægge hindringer i vejen for hinanden.

Der er ingen der siger at der skal opfindes og monopoliseres nogetsomhelst. Der skal bare være en rimelighed i hvad der er tilgængeligt i by og på land. Hvis du ikke mener det så tag venligst stilling til det jeg anførte i min første kommentar: hvordan vil byboerne brødføde sig selv hvis de ikke vil støtte landbefolkningen?

En væsentlig grund til de ringe internet-muligheder i udkanten er centralerne og specielt kablerne ikke har været vedligeholdt i mange år. Vi har jo alle adgang til fastnet-telefon, men kablerne er så ringe at dataforbindelser er ubrugelige. TDC monopolet har ikke rigtig set det som nogen reel forpligtelse at holde udkanten bare nogenlunde opdateret.
Nogle el-selskaber brugte milliarder på at grave fibre ned, men har ikke meget lyst til at give dem der gennem elpriserne har været med til at betale for fibrene adgang til dem.

Jeg bor et sted hvor jeg lige nøjagtig kan få et nogenlunde brugbart internet: 4/1 Mbit. Sjovt nok skal jeg betale nøjagtig det samme som dem der tættere på byerne får 10/1 Mbit. I dette tilfælde er det altså mig på landet der subsidierer dig i byen.

Ang. dit forslag om 10 Mbit til 750 kr om måneden: den dag du selv betaler noget der ligner det så kan vi snakke om det. Men at sidde i byen og få 100Mbit fibre til 199 kr. om måneden og prædike om at "de andre" bare kan 4 gange så meget for en 1/10-del ydelse det er sgu for slapt.

  • 4
  • 1
Anders Johansen

@Michael Bjerregaard-Pedersen

Først, for at forholde mig til dit spørgsmål så ser jeg ikke det er et problem hvis byboerne ikke sender "gratis" penge afsted i form af støtte til landbefolkningen... Landbefolkningen kan jo ligesom bybefolkningen få jobs og tjene deres penge... Nogle af landbefolkningen slår sig på landbrug som bybefolkningen vil købe fra...

Ang. din kommentar om at bo i byen og få 100 Mbit fiber, så er det vidst ikke i hovedstaden den er mulig i noget sønderligt omfang... Se for øvrigt den anden artiklen her fra V2 om at landet overhaler byen i hastighed...

Men som jeg siger, så er der fordele og ulemper ved at bo hvor man bor... Vil du ha hurtigt internet må du rykke tættere på en by/central og betale det mere for din bolig. Vil du have billig bolig eller åbne vidder er en af omkostningerne at dit internet bliver dyrere... Vi kan altså ikke udligne enhver lille forskel der er mellem land og by...

Men skal vi følge dit eksempel og sikre hurtigt internet til samme pris som i byen som på landet så skal vi jo i samme moment splitte KBH ad og lægge fiber ned i samme stil som eks. SydEnergi gør i det sønderjydske... Ellers er sønderjyderne jo bedre stillet end københavnerne på det punkt...

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Danmark forsøger, som minimum verbalt, at være et land med ligestilling. I "gamle" dage betød det eksempelvis at det kostede det samme at få et telefonstik uanset om man boede i Vestjylland eller i midten af København.

Og i Grønland koster internet i Nuuk spidsen af en jetjager og er begrænset til hastigheder, som vi i Danmark ikke vil byde det fjerneste af "udkantsdanmark". Fordi alle skal have samme muligheder og det er ekstremt dyrt at levere internet til de fjerneste bygder og teknisk umuligt at levere høje hastigheder dertil. Logikken er at så skal dem i Nuuk også begrænses for at bringe alle lige.

Ligestilling kan også blive til en møllesten om samfundet!

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Manglende forståelse er også en møllesten.

Grønland er en meget interessant case. Det er et lille samfund befolkningsmæssigt koncentreret i Nuuk. Det ligger fjernt fra alle. I mange år havde de kun satellitforbindelse. Nu har de kabel.

De har store indtægter på telefoni ud af og især ind til grønland via høje termineringspriser.

Internet på Grønland giver megen dyr trafik ud. Men først og fremmest er det en meget alvorlig trussel for telefoniindtægterne, hvis der benyttes voip som f.eks. Skype. Man søger derfor at begrænse båndbredden og opretholde forbrugsbegrænsninger. På et et tidspunkt var ADSL gratis. Alle afgifter lå på trafikken.

Så jeg tror ikke eksemplet illustrerer omfordeling. Der ligger helt andre forhold bag.

  • 1
  • 0
John Strand

Og i Grønland koster internet i Nuuk spidsen af en jetjager og er begrænset til hastigheder, som vi i Danmark ikke vil byde det fjerneste af "udkantsdanmark". Fordi alle skal have samme muligheder og det er ekstremt dyrt at levere internet til de fjerneste bygder og teknisk umuligt at levere høje hastigheder dertil. Logikken er at så skal dem i Nuuk også begrænses for at bringe alle lige.

Nu vrøvler du og udtaler dig uden at have sat dig ind i tingene. Indtil man fik søkablet på Grønland så var det sådan at al trafik ind og ud af grønland foregik via satelit - det er meget dyr og årsagen til at det ikke var dyre skyldes at Tele Greenland havde en vis mængde trafik til en farvorabel pris fordi de på et tidspunkt havde været medejer af satelitten.

Da man fik søkablet gennemførte man en meget stor anlægsinvestering og den skal betales tilbage. I praksis så er det sådan at søkablet kombineret med en radiokæde på Vest Grønland levere trafikken på Vest Grønland (hvor de fleste bor) og satelitterne levere på Øst Grønland.

På toppen af det så laver Tele Greenland et overskud hvert år hvor en del af pengene går til hjemmestyret. I praksis så er det sådan at det er hjemmestyret og dermed demokratiet på Grønland der har fastsat rammerne for Tele Greenland - en af de ting man har besluttet er at på samme måde som I Danmark så skal priserne være ens over hele landet.

Men skal jeg forstå dit indlæg således at du argumentere for differntierede priser i forhold til hvad det koster at lever teleydelser til folket - og dermed billig telefoni i byerne og dyr telefoni på landet

  • 0
  • 1
Baldur Norddahl

Men skal jeg forstå dit indlæg således at du argumentere for differntierede priser i forhold til hvad det koster at lever teleydelser til folket - og dermed billig telefoni i byerne og dyr telefoni på landet

Ja, hvis der er konkurrence, så er det sådan det bliver. Præcis som er tilfældet med højhastighedsinternet - i byerne er det sådan rent fysisk billigere at levere, så konkurrencen gør at nogen vælger at levere til den billigere pris.

For eksempel, her i min lejlighed i Farum får jeg gigabit/s internet for 30 kr/måned. Det gør alle beboerne og kan kun lade sig gøre fordi vi bor ovenpå hinanden.

Hvis man insisterer på at alle skal have samme priser, så må man forbyde konkurrence! Hvilket er præcis hvad man har gjort på Grønland.

I Danmark har markedet gjort noget andet: På landet er der (bortset fra bolignet som hos mig) typisk samme priser. Til gengæld er der ingen der gider at levere. Mobiltelefoni har dårlig dækning. ADSL har de ringeste hastigheder. 3G er en by i Rusland. Og roden til det ligger nok også i regulering, som har til formål at sørge for ens priser til alle.

  • 1
  • 0
John Strand

Hvis man insisterer på at alle skal have samme priser, så må man forbyde konkurrence! Hvilket er præcis hvad man har gjort på Grønland

Måske skulle du se på hvor stor Grønland er og hvor mange mennesker der bor på "øen"

Det er vist ikke gået op for dig at man på Grønland har et ønske om at alle skal have adgang til moderne telekommunikation og at det er temmelig dyrt at levere det til dele af landet....

  • 0
  • 1
Baldur Norddahl

Det er vist ikke gået op for dig at man på Grønland har et ønske om at alle skal have adgang til moderne telekommunikation og at det er temmelig dyrt at levere det til dele af landet....

Grønland er egentlig offtopic i forhold til pointen - prøv at svare på min tekst om hvorfor der er dårlig dækning i udkantsdanmark i stedet.

Men nu vi er ved emnet - Her i Farum Midtpunkt betaler vi for en fiber med fri trafik på 1 gigabit/sekund. Det gik op for os at prisen er nøjagtigt den samme uanset om fiberen lå øde hen eller blev fuldt udnyttet. Derfor besluttede vi at alle skulle have fri adgang til at bruge den, i stedet for at begrænse folk kunstigt. Det giver os maksimal værdi af vores investering.

Grønland er i præcis samme situation! Det er muligt at de skal finde en måde at opretholde indtægterne på - det kan de gøre f.eks. ved at lægge det hele i abonnementet og så have fri trafik. Med et søkabel kan de have gigabit til alle i Nuuk uden problemer og uden yderligere udgifter for samfundet. Men det er naturligvis umuligt at levere til bygderne, så de må spise at ikke alle kan få det samme.

Og det er dén parallel jeg drager til det danske samfund. Den fjerneste gård på en lille ø kan ikke forvente at få internet til samme pris og hastighed, som man kan levere i de store byer.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

To kommentarer til jeres debat, der foregår lidt med bind for øjnene:

I Grønland er det fordyrende element de enorme afstande internt i Grønland og ud af Grønland. Befolkningen bor faktisk meget koncentreret i få bygder og byer. Det samlede byområde på Grønland er sikkert mindre end langeland, og der bor ikke nogen isoleret fjernt fra alle andre.

Grønland modtager en massiv støtte fra Danmark til teleområdet. Deres kystradio betales af TDC. Ingen ministerier ville tage denne støtte på budgettet, og så pålagde man bare TDC at betale via forsyningspligten. Det er formentlig stadig op mod 30 mio. pr. år.

Det koster 1kr. pr. minut at ringe fra Grønland til Danmark, men 7 kr. pr. minut den anden vej. Forklaringen ligger i samtrafikafgifter. På den måde modtager Grønland indirekte en støtte, der nok stadig er mindst lige så stor som støtten til kystradio.

Det er i orden at støtte Grønland. Men det burde foregå lidt mere transparent og direkte fra den danske stat.

I fabler om højere omkostninger på landet. Men også på landet bor de fleste i tæt bebyggelse. Problemet er alene de ganske få, der bor helt isoleret på en gård eller lignende.

Lad mig sige det på følgende måde: Hvis man kan kloakere,forsyne med el og vand, hvorfor er det så et stort problem at lægge en tynd tråd ?

Også for mobil bliver omkostningsforskellene mindre. Med meget betydelige trafikstigninger på over 50% pr. år, skal cellerne i byområder gøres stadig mindre. På landet rækker en celle længere. Men problemet med mobil på landet er lokale dækningsforhold pga. landskab og vejr. Det kan kun løses med et stort antal meget lokale master, der kun betjener få kunder.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Lad mig sige det på følgende måde: Hvis man kan kloakere,forsyne med el og vand, hvorfor er det så et stort problem at lægge en tynd tråd ?

Det er ikke noget problem andet end prisen. Kloak og el er også rasende dyrt. Dertil kommer at kloak nogle gange løses lokalt og el føres på elmaster. Fiber ville også være meget billigere hvis vi, ligesom andre steder rundt omkring i verden, undlader at grave fiberen ned og i stedet hænger den på master. Og sidst så er der tilslutningspligt til kloak og el, det er et andet regnestykke når man kan regne med at 100% af husstandene er kunder.

TDC har af telestyrelsen fået pålagt standardpriser for at indlægge fiber i hustande i det tidligere DONG område. Den standardpris er 5000 kroner inklusiv moms (*). Det er hvad man antager som en rimelig standardpris for at grave ind fra gaden til huset.

Lad os da tage en landsby med 20 huse. Hvor mange af dem er villige til at betale 5000 kroner? Det bliver kun til et par stykker. Og hvis der ikke er flere der er med til at betale, så bliver det ekstremt dyrt for de resterende, hvis alle gader i byen skal graves op og der skal graves en fiber til næst landsby et par km væk.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

@Baldur Norddahl

At ønske bedre dækning landet over er ikke det samme som ikke at have konkurrence.

Da man udbød 3g-licenserne kunne man feks. nemt have forlangt øget dækning. Det ville ikke gøre konkurrencen mindre. Det ville nok have indbragt et mindre beløb, men det betyder ikke mindre konkurrence.

Visse lande har ladet det være en "skønhedskonkurrence". Dvs. istedet for at indkassere penge for rettighederne, så har man tildelt rettighederne til det selskab, der vil tilbyde den bedste dækning, højeste hastighed/båndbredde, eller hvad man nu lægger vægt på.
Men der er i høj grad tale om konkurrence.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Da man udbød 3g-licenserne kunne man feks. nemt have forlangt øget dækning.

Ja, men KUN fordi der netop ikke er fri konkurrence. Mobiltelefoni er begrænset således at ikke enhver kan lave et nyt selskab og sætte deres egne master op. Hvis det ikke var således, kan jeg garantere dig at der ville være nogle ret "sjove" tilbud i områder hvor det er billigt at etablere sig.

Modsat hertil er fiber helt frit. Du og jeg kan stifte et nyt selskab imorgen og gå igang med at indhente gravetilladelser.

Hvis det offentlige stiller krav om at nogle selskaber skal levere til alle til samme pris, så er konsekvensens at disse selskaber er nødt til at have en pris som er højere end de selskaber som kan fravælge de dyre kunder.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Jeg havde ellers lovet mig selv at holde inde. Men jeg kan alligevel ikke dy mig helt.

Vi ved alle, at det på et eller andet tidspunkt ender med fiber.

Hvorfor er det så så svært at fremme en udvikling, der fører derhen?

Jeg kan da godt se alle argumenterne, men det får mig samtidigt til at tænke på Dirch Pssser og "der er et hul midt i spanden".

Hvordan fik vi egentlig et kobbernet ud til alle ? Var det tunge pligter til dækning, der blev pålagt telefonselskaberne?

Svaret er nej. Det var derimod en sammenhængende politik over en lang årrække med forkabling af al nybyggeri, langsigtede investeringer, dagligt samarbejde med lokale myndigheder osv. Det bragte os fuld dækning, da telefontætheden stadig var lav.

Var det meget dyrt ? næh, egentlig ikke. I kan måske se det lidt af det forhold, at abonnementet i Jylland var 212 kr/kvt, mens det i København var ca. 330 kr./kvt inden Tele Danmark blev dannet.

Det er samordnede processer og genemtænkte rammer, der skaber udviklingen. Det er ikke en krig mellem alle parter. Så bliver der bare flere huller i spanden.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Hvordan fik vi egentlig et kobbernet ud til alle ? Var det tunge pligter til dækning, der blev pålagt telefonselskaberne?

Svaret er nej.

Svaret er ja - det var jo netop pligt til at levere til alle. Og priserne var skyhøje. Det kostede spidsen af en jetjager at ringe til naboen og endnu mere at ringe til Jylland. Det var forbudt at trække et simpelt netkabel over hækken til naboen, for det statsejede teleselskabs indtægter skulle beskyttes.

Monopolet betød endvidere at teleselskabet kunne regne alle som kunder. I eksemplet med en landsby på 20 huse var de sikre på at have 20 kunder. Sådan er det ikke mere.

Har vi lyst til at løse det, ved at give dette monopol tilbage til et privatejet selskab? Jeg siger nej! Men jeg er åben overfor løsninger, hvor det offentlige eventuelt laver en infrastruktur som selskaber så kan leje sig ind på.

Kommunen kunne f.eks. etablere fiber til samtlige husstande i kommunen. Internetselskaber kan så leje sig ind på denne fiber i en "rå fiber" løsning. Det vil sige, kommunen skal ikke drive internet-virksomhed og skal ikke stå for noget aktivt udstyr. Bare løse det egentlige problem, som er at ingen har råd til at grave ind til de enkelte husstande medmindre der er sikkerhed for 100% dækning.

Man skal bare være klar over at investeringen ikke er pebernøder. Det kommer til at koste et antal tusinder kroner per husstand. Hvilket betyder milliarder for de fleste kommuner.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Man skal bare være klar over at investeringen ikke er pebernøder. Det kommer til at koste et antal tusinder kroner per husstand. Hvilket betyder milliarder for de fleste kommuner.

Jeg må lige korrigere mig selv. Hvis man regner med en udgift på 5000 kroner per husstand og 2,5 millioner husstande, så er udgiften for en gennemsnitskommune i størrelsesorden 125 millioner kroner.

Det burde være til at håndtere for de fleste kommuner. Og husk at denne investering garanterer fiberinternet til alle og til en pris der er billigere end dagens ADSL.

  • 1
  • 0
Jens Jönsson

Svaret er nej. Det var derimod en sammenhængende politik over en lang årrække med forkabling af al nybyggeri, langsigtede investeringer, dagligt samarbejde med lokale myndigheder osv. Det bragte os fuld dækning, da telefontætheden stadig var lav.

Det samme var jo gældende i halvfjerserne, da de mange antenneforeninger begyndte at skyde op. Hvordan gik det mon for sig ?
Mange til at løfte opgaven på én gang minimerer udgifterne. Sjovt at der ikke er nogen antenneforeninger der har taget skridtet fuldt...

Jeg synes antenneforeninger er et meget godt eksempel på at det faktisk godt kan betale sig at lave den langtidsinvestering det er at grave fiber ned. Forstår faktisk ikke at TDC ikke er igang, selvom ja, det er dyrt...

På arbejdet har vi snakket om det. Vi har stort set alle adgang til YouSee kabel-TV Internet, ADSL og SE fiber. Alle har sjovt nok valgt SE fiber. Hvorfor ?
Hurtig up/download ifht. YouSee Internet. Meget mere stabilt uden svingende hastigheder og periodiske nedbrud.
TDC får svært ved at "flytte" os tilbage, med mindre de også graver fiber ind, eller SE hæver priserne helt enormt.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Lad os da tage en landsby med 20 huse. Hvor mange af dem er villige til at betale 5000 kroner? Det bliver kun til et par stykker. Og hvis der ikke er flere der er med til at betale, så bliver det ekstremt dyrt for de resterende, hvis alle gader i byen skal graves op og der skal graves en fiber til næst landsby et par km væk.


Som jeg husker priserne, så koster det omkring kr. 200,- pr. meter langs landevejen og kr. 500,- pr. meter i byen, hvor der skal graves fortov op.
Så kan man selv begynde at regne..
(Priserne er sikkert ændret +/- 20% ifht. sidst jeg fik det oplyst)

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Som jeg husker priserne, så koster det omkring kr. 200,- pr. meter langs landevejen og kr. 500,- pr. meter i byen, hvor der skal graves fortov op.
Så kan man selv begynde at regne..

Den nemme måde at regne det er at sige du betaler for grøften uden for dit eget hus og naboerne betaler ud for deres. Så hvis vi regner med at der typisk er 10 meter grøft gange 500 kroner til hvert hus plus 5000 kr for at komme ind igennem haven, så ender vi på en anlægsudgift på 10.000 kr per hus. Forudsat 100% tilmelding selvfølgelig.

Jeg vil så mene at man i et stort projekt kan gøre det billigere og man kan benytte metoder til microtrenching med mere.

En udgift på 10.000 afskrevet over 20 år er kun omkring 50 kroner per måned. Men så skal der også leveres noget internet ovenpå.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

En udgift på 10.000 afskrevet over 20 år er kun omkring 50 kroner per måned. Men så skal der også leveres noget internet ovenpå.


Uden at vide det med sikkerhed, så tror jeg ikke prisen pr. hus er så stor. Der er selvfølgelig mange parametre der gør sig gældende. F.eks. har det været dyrt for SE at grave fiber ned til mig. Årsag, de måtte grave op af flere gange, for de havde ikke noteret sig, hvor de havde gravet rørerene ned første gang. Temmeligt tåbeligt....

Men kr. 5.000,- pr. husstand er nok meget realistisk. Det er jo også den pris de fleste går med i deres prisoversigter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere