Torben Mogensen header

Besparelser

Bygningsadministrationen på Det Naturvidenskabelige Fakultet er ved at fjerne holderne til papirhåndklæder på alle de toiletter, der har elektriske håndtørrere, sådan at man er tvunget til at bruge de elektriske håndtørrere.

Det er sikkert mere miljøvenligt, men det er nok primært et forsøg på at spare udgifterne til papirhåndklæder. Men er det en reel besparelse?

Det tager ca. 20 sekunder længere at tørre hænderne med en elektrisk håndtørrer end med papir. For en ansat med en timeløn på omkring 200kr koster 20 sekunder ca. 1 krone, og jeg kan ikke forestille mig, at et par papirhåndklæder kommer i nærheden af den pris, heller ikke selv om man indregner den tid, som rengøringspersonalet bruger på at fylde beholderne op og tømme papirkurvene. Hvis det ikke er en ansat, der bruger papirhåndklæderne, er det selvfølgelig ren udgift, men håndklædeholderne tages ned også på toiletter, der primært bruges af ansatte, mens nogle af de toiletter, der primært bruges af studerende, stadig har papirhåndklæder, fordi der ikke er elektriske tørrere.

Det er en lille ting, men et symptom på en udbredt holdning på universitetet (og sikkert andre offentlige institutioner): De ansattes tid er gratis, for den er allerede betalt, mens fysiske varer koster hele indkøbsprisen. Derfor bliver der i lind strøm lavet tiltag, der koster mange arbejdstimer for de ansatte, uden, at man tænker på dette som en udgift, men det er svært at få penge til indkøb, selv om de købte ting kunne spare meget arbejdstid.

Forestil dig f.eks. en større bygning, hvor der er enkelt centralt placeret kaffemaskine, som kan bruges af ansatte. En ansat, der vil have en kop kaffe, kan bruge flere minutter til at komme hen til maskinen, vente i yderligere et minuts tid i kø til maskinen, og derefter bruge endnu et par minutter på at komme tilbage til sin plads. Hvis man havde flere lokalt placerede kaffemaskiner, vil en stor del af denne tid spares. Men udgiften til flere kaffemaskiner er mere synlig end udgiften til den ekstra tid, så en forespørgsel om flere kaffemaskiner vil ofte blive afvist af økonomiske hensyn.

Jeg er ikke den eneste, der har bemærket denne asymmetri i offentlige institutioners holdning til udgifter. Det bliver f.eks. også bemærket i de ganske morsomme bøger af Charles Stross om hackeren Bob Howards arbejde i et okkult efterretningsvæsen i London (som jeg gerne vil anbefale til IT-folk med interesse for Cthulhu-myten), hvor hovedpersonen bemærker, at det er umuligt at få opdateret serverparken i hans afdeling, mens den ekstra tid, der bruges til at vedligeholde og administrere forældede servere, ikke betragtes som et problem.

I har sikkert også eksempler på den slags tankegang. Eller hvad?

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Cederstrand

Universitetsledelsen og politikerne kunne have gavn af at se det som et optimeringsproblem, hvor dmålet er at producere så god forskning og så dygtige studerende som muligt ved et givent (politisk bestemt) omkostningsniveau.

I stedet ser de det som en øvelse i at finde et omkostningsminimum, men glemmer at dette minimum findes der, hvor alle ansatte er fyret og bygningerne solgt.

Christian Nobel

.. er at elektriske håndtørrere faktisk kan udgøre et hygiejne problem.

For en del år siden blev lavet nogen undersøgelser, hvor man fandt frem til at medmindre hænderne var vasket virkelig godt, så ville den varme luft virke som katalysator for udvikling af bakterier i håndfladen, så selv et halvsnavset traditionelt håndklæde var bedre.

/Christian

Henrik Jacobsen

Torben Mogensen,

Det tager ca. 20 sekunder længere at tørre hænderne med en elektrisk håndtørrer end med papir. For en ansat med en timeløn på omkring 200kr koster 20 sekunder ca. 1 krone,

Beklager, men du rammer en af mine yndlingsaversioner med det regnestykke.

At udregne en "pris pr. tid" på den måde for medarbejdere som udfører intellektuelt arbejde er helt ude i hampen. Jeg har slet ikke tal på hvor mange opgaver jeg har fundet løsning på i årenes løb - under toiuletbesøg, under kaffehentning, og under bruseren derhjemme. Vidensarbejde kan slet ikke sættes på sådan en formel - det vil jeg tro du godt ved, hvis du tænker efter :)

Jacob Christian Munch-Andersen

For nu at tage fat i en om muligt endnu tungere, men stærkt relateret problemstilling. Hvad er værdien af de studerendes/elevernes tid? Er det samfundsøkonomisk korrekt at spare på lærere/lektorer samtidig med at de studerende må bruge ganske meget tid på studiet. Tid som givet at den bliver brugt mere optimalt kunne være mindre, og dermed give tid et job ved siden af, eller gå til at gøre uddannelsen hurtigere færdig, eller slet og ret at blive dygtigere.

Når man skifter timer med undervisere ud med hjælpelærertimer på de videregående uddannelser, eller øger klassekvotienterne i folkeskolen og gymnasiet, er det så sket ud fra en vurdering hvor man har indregnet en rimelig pris for elevernes tid?

Sune Kjærgård

Udover at jeg vil give Henrik Jacobsen ret, er udregningen også baseret på den antagelse, at de ansatte alle tørrer deres hænder lige så godt, som de ville have gjort med et papirshåndklæde.
Men ofte stikker man vel bare lige hænderne ind under håndtørreren, ryster dem og tørrer resten af i bukserne :-) eller lignende.

Det er i hvert fald sjældent at jeg personligt gider at vente på at mine hænder er helt tørre, når jeg anvender en håndtørrer...

Poul-Henning Kamp Blogger

I det gamle Hewlett Packard, kom damer rundt med rulleborde med kaffe & the til de ansatte i pauserne, af præcis de årsager du fremfører.

Jeg har selv prøvet at bruge et par timer på at få en pakke afsendt, inklusive turen til posthuset, fordi "vi har ikke brug for sekrætærer" holdningen regerede.

Sjovt nok er mange af dem der opfatter sig selv som mest kapitalistiske, meget elendige til at være kapitalister.

Poul-Henning

Henrik Jacobsen

I det gamle Hewlett Packard, kom damer rundt med rulleborde med kaffe & the til de ansatte i pauserne, af præcis de årsager du fremfører.

Tror du produktiviteten over tid er større med det arranngement, end hvis folk selv skulle og kunne hente kaffe når de havde lyst? (Vi taler om en udviklingsafdeling...).

Med hensyn til sekretærproblemet er jeg helt enig; forudsætningen for at en handling kan bruges som overspringshandling i den givtige forstand er, at man gør det så tit at man slet ikke behøver tænke over hvordan man gør. Så bliver der plads til de geniale indfald :)

Torben Mogensen Blogger

Det er ganske rigtigt, at man ofte ligesåvel kan tænke over de problemer, man skal løse, mens man henter kaffe eller tørrer hænder, så tiden ikke er rent spild.

Men i min erfaring består selv videnstungt arbejde og forsking i reglen af højst 10% inspiration og mindst 90% transpiration, og spildtiden kan normalt ikke bruges til det sidste.

Kristian Damm Jensen

Jeg bliver her nødt til at genfortælle en historie en af mine venner leverede: En manager i et softwarefirma mente at hans medarbejdere brugte for meget tid på at hænge ved vandkøleren og sludre.

Så han fjernede vandkøleren.

Med det resultat at produktiviteten faldt!

Hvad han havde glemt at overveje (eller spørge folk om), var hvad de sludrede om. Og de snakkede faktisk om de problemer, som var grunden til at de lige trængte til en pause. Altså: De løste hinandens problemer.

Brian Hvarregaard

...når man har behov for at gå op i at optimere tørringen af sine hænder efter toiletbesøg!

Hvor lang tid tager det så at skrive et blogindlæg på V2? Det er vel bare penge ud af kassen at du bruger arbejdstid på det?

Hvad så når du blinker med øjnene? Prøv at gøre det op, der er adskillige kroner sparet ved ikke at gøre det!

Helt ærligt, det er vist agurkesæson, med så tåbelige blogindlæg.

Hans-Kristian Bjerregaard

Nu er det her jo bare et lille eksempel på noget der er meget typisk på KU nemlig at der sjældent tænkes mere end et halvt skridt frem.

Problemet er at denne tankegang (eller mangel på samme) gennemsyrere hele organisationen og fører til mange frustrerende opleverlser for ansatte og studerende.

Tioleteksemplet er nok den nemmeste måde at illustrere dette på.

Jakob Damkjær

En simpel årsag til at service på gammelt skramel ser bedre ud i regnskabet end ny investering og den er..... wait for it.... regnearksbønnetællere.

Investeringener påvirker regnskabet i højere grad end service da der ikke skal afskrives på en løbende udgift. At man samlet set spare penge (absolut) er regnearket ligeglad med da det er ret besværligt at beregne fremtidige omkostningtunge reperationer (specielt da det er svært at spå, især om fremtiden).

Alle har det type historier og den endelige løsning på problet som jeg har fundet er at man invitere bønnetælleren til et møde hvor man truer vedkommende med at lægge de svært kompromiterende billeder af ham og elskeren ud på firmaets forside, mm han får fingeren ud af bageriet og godkender indkøbet.

Virker hver gang... afpresning > afskrivning

Utroligt at man ikke har fundet på en regnskabsmekanisme der mere korrekt udregner omkostningen ved at holde fast i det gamle skrammel.

Karin Hansen

De 20 sekunder det her er regnet ud en håndtørrign skulle tage ekstra - må være med de MEGET gamle modeller. De nye håndtørrer tørrer hænderne på 10 - 12 sekunder - og dermed går det hverken ud over det ene eller andet regnskab. Imellem tiden vil jeg dog slå et slag for at hvis hurtighed og miljøbevidsthed skal tages 100% i betragtning, så findes der ikke noget bedre end at tørre hænderne af i buksebenet - men hvis nu man ønsker at sine medarbejdere eller besøgende skal have et andet alternativ, som hverken forurener elle bruger mere af deres tid, vil jeg da stærkt anbefale at man evt. kigger på http://www.carbi.dk/H_ndt_rrer/index.html
hvor der findes rigtigt mange gode og stilsikre løsninger inden for håndtørrere.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Forestil dig f.eks. en større bygning, hvor der er enkelt centralt placeret kaffemaskine, som kan bruges af ansatte. En ansat, der vil have en kop kaffe, kan bruge flere minutter til at komme hen til maskinen, vente i yderligere et minuts tid i kø til maskinen, og derefter bruge endnu et par minutter på at komme tilbage til sin plads. Hvis man havde flere lokalt placerede kaffemaskiner, vil en stor del af denne tid spares. Men udgiften til flere kaffemaskiner er mere synlig end udgiften til den ekstra tid, så en forespørgsel om flere kaffemaskiner vil ofte blive afvist af økonomiske hensyn.

Det har man da gjort på selveste KMD. Der står kaffemaskinen som kan lave "kaffe" i kantinen, så kan alle bruge 10 min. på at hente en café au lait fra den ellers så forfærdelig wittenborg maskine.

Det er sjovt som man skære i f.eks. rengøring. Så sætter man mig, en timebetalt konsulent, til at tømme skraldespande osv. Ikke nok med at jeg ikke er specielt god til rengøring (jeg kan dog godt tømme en skraldespand), jeg er en MEGET dyr rengøringsperson, og der blev lige et job mindre...

Log ind eller Opret konto for at kommentere