Berlingskes desperate krigserklæring

Blinkende reklamer, reklamer, der siger lyde eller folder sig ud når vi tilfældigvis kører musen over dem, reklamer som fylder både i toppen, i siden og minsandten midt i billedet, pop-up, pop-under: Alle hader dem.

De mere tech-savy af os har derfor installeret ad-blockere i deres browser, typisk firefox. Det giver en ro og en god læseoplevelse, hvor nyhederne og indlæggene får den opmærksomhed som de fortjener.

Som jeg for lidt over et år siden gjorde opmærksom på, ville det give problemer hvis for mange brugte ad-blockere: Forretningsmodellen bliver undermineret, hvilket vil gå ud over indholdet. Siden den gang er også jeg gået over til ad-blocker og det fungerer jo fint.

Og så i går kom berlingskes modtræk på www.berlingske.dk (med ad-blocker, forstås): Citat:

Kære bruger Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet. Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på [www.berlingske.dk](http://www.berlingske.dk) Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end velkommen tilbage til vores website. Med venlig hilsen Berlingske Tidende

Jeg undrer mig egentlig over at det har taget så lang tid, før der kom en reaktion. Samtidigt skulle det forbavse mig, hvis Berlingskes initiativ ikke blev fulgt op fra de andre dagblades siden inden længe. Reaktionen er forventet efter at Lisbeth Knudsen annoncerede at ville skærpe kursen i forhold til brugerbetaling, opmuntret af Murdocs tilsvarende udmelding. Berlingske og de fleste andre aviser har haft faldende oplag gennem de sidste mange år, hvilket har gjort ondt på indtjeningen.

Jeg har skam heller intet imod at betale for kvalitetsindhold. Fx holder jeg weekendavisen, som jeg er glad for, og betaler også 100 kr. pr. eksemplar af Turbulens.

Men Berlingskes offline 'tilbud' til mig er en omgang reklametungt papir, der farver mine fingre sorte og som jeg bagefter selv skal smide ud. Den indeholder en sektion med bil-annoncer når jeg leder efter en bolig, og bolig-annoncer for fyn når jeg nu kun er interesseret i dem fra Storkøbenhavn.

Berlingskes online tilbud er noget bedre, men hvor pushy reklamer både blinker og fløjter efter min opmærksomhed.

For begge varianters vedkommende består en god del af indholdet af bevidstløse afskrifter af dårligt researchede nyheder fra ritzau, som jeg lige så godt ville kunne finde i politiken eller nogle af gratis-aviserne, fx Berlingskes egne Urban.

Så ingen af de to tilgængelige udgaver af berlingske er besværet værd ' ikke længere, når nu der er blokeret for ad-blockere. Hvornår kommer den reklamefri version med det interessante indhold som jeg har lyst til at betale for'

Eller er der i det hele taget en løsning som ikke går på, at aviserne må uddø som dinosaurerne efter meteor-nedslaget?

Relateret indhold

Peter Nørregaards billede
Peter Nørregaard er director hos Devoteam Management Consulting. Peter blogger om koblingen mellem strategi, forretnings- og it-arkitektur og om hvordan it påvirker samfundet

Kommentarer (63)

Jakub Nørløv Iwanczuk

Nu har BT også indført samme procedure.

Den kan så omgås på to meget upraktiske måder:

1) Mn skal være hurtig med ESC-tasten, så deres java-script ikke når at køre.
2) Man kan slå javascript fra (og det kan man desværre ikke gøre på hver enkelt site).

Grunden til at jeg bruger Ad-blocker er lidt anderledes end din. Jeg gør det fordi alle de flash animationer reklamerne bruger sluger min pc's ressourcer og det kan jeg simpelhen ikke leve med (har en ikke så kraftig pc). Desuden har jeg den irritationsmoment med nogle flash ting forskelige steder, med at flashen lægger sig ovenpå andet html grafik (i hvert fald på firefox i Ubuntu).

Mon at man skulle sende en mail til udvikleren bag ad-block og se om han kan finde på noget modsvar.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Peter,

Så ingen af de to tilgængelige udgaver af berlingske er besværet værd – ikke længere, når nu der er blokeret for ad-blockere. Hvornår kommer den reklamefri version med det interessante indhold som jeg har lyst til at betale for?

Der findes jo måder at reklamere på, der ikke er så invasiv som den Berlingske benytter sig af. Se eksempelvis på reklamerne på GMail og Google. Den måde at reklamere på forstyrrer mig ikke - og den afstedkommer trods alt, at jeg en gang imellem klikker på en reklame.

Jeg er enig med Berlingske i, at aidonline er noget snavs - men jeg er stadig glad adBlock-bruger, og det ændrer sig [b]IKKE[/b]. Ganske som jeg ikke bliver siddende i sofaen i reklameblokkene i TV forbeholder jeg mig retten til at vælge om jeg vil se reklamer på websites.

At Berlinske har valgt at afvise mig i bryggerset (jeg får dog trods alt lov til at se forsiden) betyder kun, at jeg ikke længere vil bruge berlingske.dk - ikke at jeg fjerner min adBlock.

PS: Jeg er i øvrigt også abonnent på den fysiske udgave af Berlingske Tidende. Som et minimum kunne de sgu da sørge for, at jeg kunne logge ind på berlingske.dk og se den uden reklamer - når jeg nu betaler for den fysiske avis (samt bortskaffelse af den bagefter)

Jesper Lund Stocholm Blogger

Jakob,

Nu har BT også indført samme procedure.

"Synderen" ser ud til at være denne klump kode:

[code=javascript]<script type='text/javascript'>
var checkad = document.getElementsByTagName("script");
for(var i = 0; i < checkad.length; i++) {
var script = checkad[i];
if (script && ((script.getAttribute("src") != null && script.getAttribute("src").match("http://m-serving.com&quot;)) || script.style.display == "none")) {
parent.location.href = "/apps/pbcs.dll/misc?url=/misc/adblocker.pbs";
}
}
</script>[/code]

Nicolai Klausen

Jeg kan udmærket godt forstå deres tiltag, et eller andet skal de jo gøre for at tjene penge... Men de skulle nok istedet kigge på hvordan de kunne bruge det gratis online indhold til af tiltrække kunder til den del af deres forretning som læserene betaler penge for.

Ind til de fatter det, bliver det samme kamp som med musik og film industrien, hvor DRM har fejlet totalt, da der kort tid efter en ny DRM er frigiver, er en eller anden nørd i en kælder der bryder DRM'en. Måden denne "DRM" bliver brudt på kan fx være med NoScript...

Peter Nørregaard Blogger

Berlingskes sætter for første gang ind mod de værktøjer, som mange bruger til at fjerne reklamer. Det er en eskalation af ”kampen” som er værd at bemærke.

Diskussionen om de tekniske metoder til at omgå denne spærring kan være relevant på den korte bane for den enkelte bruger. Men det er jo dybest set ikke interessant hvor kort tid det tager at bypasse berlingskes / BTs forsvarsværker. Mit gæt er, at det hver gang vil tage maksimalt en uges tid før udviklerne i det berlingske hus må finde på noget nyt – det er et kapløb som Berlingske på forhånd er dømt til at tabe. Derfor er Berlinskes modtræk enten desperat eller blot polemisk.

Nej, det interessante for medierne (og dermed også for os som brugere) er, hvordan vi kan mødes i markedet, så vi får lyst til at honorere den værdi, som de journalistiske produkter giver os som læsere.

Medierne må indse, at de har mistet deres eksklusive adgang til kunden og deres status som Den Udvalgte Informationsudbyder. Medierne har ikke fundet en bæredygtig løsning ved at indpakke informationen i stadigt mere opmærksomhedskrævende reklamer. Tvært imod har medierne med den strategi skabt en irritation hos os, som har gjort os til modstandere i stedet for kunder.

På den anden side må vi erkende, at vi har som læsere ikke fundet en bæredygtig løsning med ad-blockere. Så hvad er løsningen? Er der nogen?

Poul-Henning Kamp Blogger

Hvordan vil de bære sig ad med at detektere en adblocker der henter det relevante indhold, men ikke viser det ?

Eller for den sags skyld, folk der som mig ikke tillader javascript uden videre.

Poul-Henning

Anne-Sofie Nielsen Blogger

Jeg har indtil for nylig normalt surfet med en browser, hvor jeg ikke har Flash installeret - så slipper jeg nemlig for alle de irriterende vilde reklamefilm. Skal jeg endelig se en side, hvor indholdet rent faktisk er i Flash, kan jeg skifte over til en anden side, hvor plugin'en er installeret.

Jesper, du har helt ret ang. Berlingskes website - det er træls, at man skal "betale" for nyhederne to gange. Sites som weekendavisen.dk har til gengæld mulighed for, at betalende abonnenter kan logge ind og læse alle artiklerne på nettet - men den foretrækker jeg nu som regel at læse hjemme i lænestolen...

Hans Schou

Jvf. FDIM er det kun 12% af danske medier der bliver besøgt af Firefox, og når Adblock kun virker til Firefox (er det ikke sådan?), så er det et fåtal der får den besked. Jeg undre mig over at Berlingske bruger så mange kræfter, på noget der kun påvirker en minoritet.

Men der findes måske lignende plugins til Microsoft Internet Explorer som kan det samme, så alle der har sådanne plugins får beskeden.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Jakub,

P.S. Og det er Jakub og ikke Jakob :-D (det er nu ikke første eller sidste gang).

Beklager meget ... jeg er selv irriteret over, når nogen staver mit efternavn forkert, så det smerter (en smule) at jeg nu kom til at gøre det ved en anden.

:o)

PS: Mulig undskyldning: min bror hedder "Jakob" og jeg havde lige talt med ham i telefonen, da jeg skrev til dig.

Jakub Nørløv Iwanczuk

Hej Jesper

Ingen problem. Er vant til det.

OnTopic:

Jeg overvejede selv NoScript, men hold da op hvor er der meget arbejde i den til at starte med.
Det ville være nemmere hvis der var noget add-in til f.eks. firefox, hvor man kunne specificere hvilke sider ikke skulle bruge javascript istedet for at man skal godkende hver en.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Jakub,

;o)

Jeg overvejede selv NoScript, men hold da op hvor er der meget arbejde i den til at starte med.

Men det bliver vel nemmere efter lidt tid. Jeg har sat min FF til at spørge mig, hver gang et site forsøger at sætte en cookie, og den første tid er det et møgarbejde at acceptere/afvise cookies fra alle mulige sites. Men efter en times tid alt i alt er det nede på et acceptabelt niveau.

Peter Jensen

Yesscript kan let slå javacript fra på individuelle sider.

Eller i ABP kam man i indstillinger slå "Sammenklap blokkerede elementer" fra så virker siderne igen.

umoralsk, tja jeg bestemmer hvad jeg vil se på min skærm, og så længe reklamerne er så forstyrrende som de er gider jeg ikke se dem

Peter Andersen

Det undrer mig faktisk at vi har fået lov til at besøge nyhedssites med adblock så længe? - men jeg er enig, jeg hverken kan eller vil udholde at læse et site hvor det bimler og bamler med reklamer til højre og venstre, oppe over og nedenunder. Men selvfølgelig kan jeg ekskluderes:

  • berlingske laver hele sitet i flash
  • berlingske render alle sider inkl reklamer i png :D

Så kan vi hoppe og springe, eller bare blive væk.

Giv mig lydløs tekst eller statiske billeder i den ene side ala google eller facebook - det lever jeg gerne med. Alternativt bevæger jeg mig bare hen på een af de mange andre sites på nettet.

Christian Nobel

Rører dette ikke ved noget meget centralt, nemlig at aviserne på samme måde som pladebranchen ikke rigtig har forstået hvilket århundrede de befinder sig i?

Jeg abonnerer selv på Berlingeren i weekenden, da jeg synes det er der jeg har tid til at læse den, men samtidig vil man gerne kunne holde sig hurtigt opdateret i hverdagen.

Og det vil jeg gerne gøre uden at få slynget en masse anmassende pling plang i hovedet, så selvfølgelig benytter jeg en adblocker.

Når man så læser Lisbeth Knudsens patetiske klynk (det var faktisk i lederen i den fysiske udgave søndag), og mødes med den ovenstående besked (som nemt omgåes) så går man faktisk hen og irriteres og overvejer om man overhovedet vil ofre de over 2.000 kr om året på sagen.

Hvis omvendt aviserne var i stand til at tilbyde et koncept hvor man enten loggede ind (mod betaling) eller noget mikrobetaling og så slap for reklamer og alt muligt andet gøgl, ja så kunne man måske tage snakken om "kvalitetsjournalistik" lidt alvorligt - og dette abonnement kunne jo så være en rimelig tillægsydelse til den abonnementsform man nu engang havde valgt.

Vi har været gennem hele diskussionen tidligere hvor aviserne klynkede omkring deep-linking, og benyttede ord som nasseri mv., men faktum er at aviserne lægger noget frem til almindelig beskuelse på internettet og hvis ikke de vil have at folk ser deres indhold (husk på at deep-linking IKKE er kopiering), så må de beskytte sig selv på andre måde, eller helt lade være.

Så kære aviser, prøv at indstille jer på hvilket århundrede i lever i eller accepter at dø, men lad være med at bruge en søgt undskyldning om kvalitetsjournalistik - den vil der altid være kunder til, bare modellen er tidssvarende!

/Christian

Henrik Knopper

For snart lang tid siden skrev jeg om emnet her http://www.version2.dk/artikel/3088-kontrol-over-nettet

Jeg har altid kørt med FlashBlock, hvilket betyder at jeg får masser af reklamer, hvilket er ok, for som Berlingske skriver til Peter, så er det det der betaler gildet, men bortset fra de animerede gif'er, så er der intet der bevæger sig.

Det virker fint, og jeg lever så godt i min egen stille verden at jeg får nevøse trækninger i afbryderknappen når jeg en sjælden gang imellem skal på nettet med en IE.

@Anne-Sofie: Med FlashBlock behøves du ikke skifte browser for at se det animerede indhold. Du skal bare aktivt klikke på det.

@Emil m. fl: Der er 2 problemer med NoScript: Det er bøvlet at arbejde med, og det ødelægger forretningsmodellen for udbyderne -> mindre gratis kvalitetsindhold på nettet

Jon Bendtsen

Jeg tror at krigen ender med at basale nyheder bliver "gratis". Jeg kan se mindst 3 forskellige betalings metoder som kan dække udgifterne.

Tilkøbsservices: fx. billeder, analyser fra experter.

Stor forbrugere, dvs. os, spreder links til almindelige mennesker som så læser dem uden reklamer.

Public service, som fx. som DR, men der er også alternativer.

Fonds service er et alternativ til public service, det er bare en fond som via overskudet af en formue driver en nyhedsservice. Tidligere har fonde støttet andre former for kultur, fx. kunst, teater, film, museer, så hvorfor ikke også en online "avis" ?

Jan Keller Catalan

Jer, som siger, at medierne "bare skal finde en bedre forretningsmodel" kunne måske levere nogle guldkorn til medierne om hvordan denne forretningsmodel skal være? Det er ikke nok med

Hvis omvendt aviserne var i stand til at tilbyde et koncept hvor man enten loggede ind (mod betaling) eller noget mikrobetaling og så slap for reklamer og alt muligt andet gøgl

Slipper du for reklamer i avisen, selvom du er abonnent eller har købt den i en kiosk?

Hvor meget vil du betale for at læse de samme nyheder som nu? Vil andre også? Er du sikker? Er du helt sikker? Har du VIRKELIG tænkt dig at betale mere end 0 kr. hvis du kan få nyhederne på et andet site, hvor du bare kan blokere for reklamerne?

Gu' har du ej.

Kan medierne forvente at bibeholde bare 10% af deres besøgende, hvis de tager betaling? Berlingske har prøvet.

Gu' kan de ej.

Hvis de går 90% ned i trafik, hvor meget skal hver besøgende så lægge i månedligt abonnement?

Kan vi ikke få nogen på banen, som rent faktisk vil regne på alternativer, som kan betale sig for medierne? (Jeg har for nogle år siden - med udgangspunkt i, at trafikken ville falde til 40% og annonceindtægterne gå mod nul - det gav, at hver bruger skulle betale godt 20 kr for adgang. Om dagen. Hver dag. Hele året.)

jeg hverken kan eller vil udholde at læse et site hvor det bimler og bamler med reklamer til højre og venstre, oppe over og nedenunder.

Hvordan ved du, hvordan reklamerne opfører sig og ser ud, hvis du blokerer dem?

Jesper Lund Stocholm Blogger

Jan,

Jer, som siger, at medierne "bare skal finde en bedre forretningsmodel" kunne måske levere nogle guldkorn til medierne om hvordan denne forretningsmodel skal være?

Stop med at afregne "per click" eller "per visning" men gå i stedet over til at afregne "antal besøgende". Det virker for TV-kanaler - hvorfor skulle det ikke virke for internetmedier?

Jakob Bruun Hansen

Jeg kan klart se mediernes dilemma. Man hvilken forskel gør det for dem(jer), om det er et program eller min hjerne, der sortere bannereklamer fra? Jeg ser dem ikke, og jeg klikker under alle omstændigheder ikke på dem. Hvorfor så ikke spare lidt båndbredde (og mine øjne for lidt stress)?

Er det også forkert at zappe væk i reklamepauserene på tv?

Har i øvrigt aldrig været irriteret over googles reklamer. Måske noget at blive inspireret af?

Jesper Lund Stocholm Blogger

Jakob,

Man hvilken forskel gør det for dem(jer), om det er et program eller min hjerne, der sortere bannereklamer fra?

Undersøgelser viser faktisk, at selvom du ikke aktivt "ser" på reklamerne, så "indser" du dem faktisk alligevel. Derfor er der stor forskel på, om du bliver eksponeret for en reklame (men ikke læser den bevidst) eller om reklamen slet ikke bliver vist for dig.

Erik Cederstrand

Kan vi ikke få nogen på banen, som rent faktisk vil regne på alternativer, som kan betale sig for medierne? (Jeg har for nogle år siden - med udgangspunkt i, at trafikken ville falde til 40% og annonceindtægterne gå mod nul - det gav, at hver bruger skulle betale godt 20 kr for adgang. Om dagen. Hver dag. Hele året.

Du glemmer i dit regnestykke, at annoncørerne sparer penge på reklamer, og derfor kan sælge deres varer billigere. Pengene til betaling af annonceplads kommer jo i sidste ende ud af din egen lomme, når du køber en vare til overpris, fordi der er brugt penge på reklamer.

Jens Fallesen

Dette er vel bare endnu en del af deres dødskamp, hvor de i den grad prøver at yde sig selv aktiv dødshjælp.

Fint med den politik. Jeg har ikke fundet indhold hos dem, som er værd at betale for, og nu kommer jeg der slet ikke mere fremover, så der røg den chance for at overbevise mig om, at de har noget at byde på.

Jeg var dog efterhånden overbevist, eftersom de også overtræder dansk lovgivning ved at udsende spam.

Det kan godt være, at jeg en gang for længe siden har sagt ja til at få mails fra dem i forbindelse med en konkurrence, men nu kommer der tonsvis af mails, hvor man enten slet ikke tilbydes en mulighed for afmelding – eller der er et link til afmelding, men hvor afmelding rent faktisk ikke er muligt. Endelig er der absolut ingen reaktion på adskillige henvendelser om at blive afmeldt.

Jeg kan ikke betragte Berlingske som andet end et uhæderligt firma, der er godt i gang med at forstærke sin længe igangværende deroute.

Lidt ærgerligt at se det ske for noget, der en gang var en stolt, dansk institution.

Jan Keller Catalan

Du glemmer i dit regnestykke, at annoncørerne sparer penge på reklamer, og derfor kan sælge deres varer billigere.

Du mangler trinnet, hvor medierne tjener penge...

Jeg er da helt enig i, at medierne skal finde nye måder at få reklamerne ud på - og nye måder at forme dem på, som ikke irriterer brugerne så meget - men man kan ikke blot sige "gør som Google" (Google har skarpt opdelte eller tydeligt markeret sponsorerede links - så man ikke tror, det er et legitimt søgeresultat - men Google har altså også en utrolig simpel og meget fokuseret side) eller "jeg lægger gerne 50 kr. om måneden" (Det forslår ingen steder - og det passer ikke).

Stop med at afregne "per click" eller "per visning" men gå i stedet over til at afregne "antal besøgende". Det virker for TV-kanaler - hvorfor skulle det ikke virke for internetmedier?

God idé at se på anderledes afregningsmetoder, men hvorledes vil det afspejle sig i reklamerne, om de afregnes pr visning eller efter antal besøgende?

Annoncørerne vil stadigvæk have effektmålinger og tælle klikkene - for at se, om de får nok ud af pengene.

Hvis annoncernes pris sættes efter antal besøgende på sitet (og placering på hvilke sider osv.) kan man sige, at så afhænger mediernes indtjening på kort sigt ikke af, hvor fremtrædende de er på siden - men hvis kunderne skal komme tilbage med flere annoncer på længere sigt, så skal de kunne se en effekt.

Men her er vi da på vej med noget.

/Jan
(Som ikke længere arbejder for et medie - men for et firma, som blandt meget andet arbejder for medier)

Kristian Thy

Kan vi ikke få nogen på banen, som rent faktisk vil regne på alternativer, som kan betale sig for medierne?

Her er verdens mindste violin, og den spiller kun for Berlingeren. Så længe jeg kan få noget gratis (og lovligt) gør jeg selvfølgelig det, som du også skriver - det er jo den rationelle opførsel. Det er vel mediernes opgave at komme med en forretningsmodel der virker, ikke kunderne.

Det svarer til at softwarefirmaer brokker sig over at de ikke kan sælge varen fordi folk vælger en gratis klon. Tough luck Arne, dinosaurerne uddøde og det gør nyheder på nettet også.

Jeg blev på et tidspunkt ringet op af Politiken, der prøvede at sælge mig et abonnement. Jeg efterspurgte et online-abonnement med adgang til alle artikler (det er jo det miljørigtige alternativ), og fik svaret at jeg da kunne få en dejlig pdf - selvfølgelig med alle reklamerne fra papirversionen. Tak, men nej tak.

Jan Keller Catalan

Det svarer til at softwarefirmaer brokker sig over at de ikke kan sælge varen fordi folk vælger en gratis klon. Tough luck Arne, dinosaurerne uddøde og det gør nyheder på nettet også.

Nej. Det svarer til, at softwarefirmaer brokker sig over, at de ikke kan sælge varen fordi folk piratkopierer. Du får varen, men betaler ingenting.

Det er vel mediernes opgave at komme med en forretningsmodel der virker, ikke kunderne.

Tjah, sådan kan man se på det - man kan også se på det som, at du har en mulighed for at influere, foreslå og hjælpe.

Men hvis du hellere vil have, at alle medier går nedenom og hjem, så fint - lad være med at gøre noget. Hold på din ret. Kræv researchede historier og brok dig over hver stavefejl - men lad være med at betal fordi du ikke synes om forretningsmodellen (men heller ikke vil gå glip af produktet).

Prøv også, om den duer, ved at tage mælk i supermarkedet uden at betale fordi du ikke gider stå i kø til kassen. "Så må de finde en anden forretningsmodel"


Jeg er generelt enig i, at reklamernes nuværende form er mindre end optimal, men det er sku ikke nok bare at brokke sig over det. Og jeg bliver noget harm, når folk mener, det er ok at tage, tage, tage for så at blive fornærmede, når de bliver bedt om at betale bare lidt igen.

Niels Elgaard Larsen

Henrik:

Der er 2 problemer med NoScript: Det er bøvlet at arbejde med, og det ødelægger forretningsmodellen for udbyderne -> mindre gratis kvalitetsindhold på nettet

Hvorfor ødelægger noscript forretningsmodellen for udbyderne?
Noscript fjerne jo ikke reklamer, hvis det er tekst, jpg, png osv.

Kristoffer Olsen

Hej alle

Tak for mange gennemtænkte indlæg, der bibringer interessante perspektiver på en principiel problemstilling.

Jeg deltog for en del år siden i en lignende diskussion på Nikolai Thyssens gamle blog ovre på luftskibet under overskriften "Hvor meget vil du betale for en avis på nettet?" Jeg tror, at mange af debattørerne i denne tråd vil finde den gamle debat interessant til uddybning og belysning af mange af problemstillingerne:
http://www.information.dk/blog/radar/hvor_meget_vil_du_betale_for_en_avi...

Peter Nørregaard Blogger

@Christian, der er elementer af plads-branche over avis-branchen. Fx at pladebranchen troede at de kunne tvinge dig til at købe et helt album når du nu kun var interesseret i ét nummer. En avis tager fx 2000 kr. i abonnement for derefter at producere diverse nyheder efter forgodtbefindende. Modellen er god hvis du er avis, for du ved hvad du har på kontoen og du ved hvad det koster at producere avisen i de næste 6 måneder.

En anden løsning var at du kun betalte for det avis, du brugte. Med andre ord, betaling pr. nyhed. Det ville gøre aviserne (og journalisterne?) til daglejere og tvinge dem til at være en del skarpere hver eneste dag. Det er faktisk typisk en rigtigt dårlig business at bede en kunde aktivt tage stilling til hvert eneste køb, han vil foretage – i hvert fald til forskel for en abonnements-model.

Men Jan Keller har nok desværre ret: vi vil ikke betale for nyheder hvis vi kan blive fri. Og vi kan blive fri i dag! Dét er problemet i en nøddeskal.

Men nyheder er jo kun én dimension hos en avis. Analyser og baggrundsstof er en anden. Jeg ville være mere villig til at betale for den slags.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Jan,

God idé at se på anderledes afregningsmetoder, men hvorledes vil det afspejle sig i reklamerne, om de afregnes pr visning eller efter antal besøgende?

Annoncørerne vil stadigvæk have effektmålinger og tælle klikkene - for at se, om de får nok ud af pengene.

Hvorfor vil de det? Ved reklamer i fjernsynet har man jo ikke en "klik-mekanisme", der objektivt kan måles - men TV-reklamer er både meget brugte og meget effektive.

"Klik-på-mig-mentaliteten" fra de internetbårne reklamebureauer er en fattigmandsløsning, der virker tilforladelig men er dømt til at mislykkes. På TV derimod foregår der seriøse målinger af reklamernes effektivitet og antallet af personer, der måtte se enten "udsendelserne omkring reklameblokkene". Men i prisen for reklamerne er jo også iregnet "TV adblock"-brugere, dvs folk, der går på toilettet, sætter kaffe over eller spoler videre på HD-optageren. Det er velaccepteret, at sådan opfører potentielle kunder sig nu engang.

Men på internet-ækvivalenten skal man denondelyneme blive siddende i sofaen, ellers er man en amoralsk snylter og så får man slet ikke lov til at se udsendelsen. (jeg er klar over, at du ikke har sagt dette)

At skabe en forretningsmodel ville gøre det meget mere afslappende for de internetmedier, der leverer indhold, for de skulle ikke være så angste for, at nogle af deres brugere "går på toilettet" - for det er indregnet i selve modellen, at sådan opfører nogle af dem sig.

"Klik-mentaliteten" på internetreklamerne er udtryk for, at man ikke har villet gøre det ordentligt og forsøgt at skabe forretningsmodeller, der virker, reklamer der rammer de rigtige personer og som giver øget salg.

Her kunne man virkeligt lære noget af TV-industrien. For TV-reklamer har man også en fornemmelse af, at de rent faktisk lærer noget af deres fejltagelser og forbedrer TV-reklamerne for hver gang de fornys. Det oplever jeg slet ikke på internettet. Masser af brugere har i årevis sagt, at vi ikke har noget imod reklamer som sådan - men vi har noget imod reklamer, der forstyrrer vores opmræksomhed. Men der er ikke sket noget endnu. For internetreklamer er det som med spam: det er uhyre billigt at lave en reklame som forstyrrer 1 mia mennesker - blot 10 hopper på den. Den luksus kan man ikke tillade sig med TV-reklamer, for det koster kassen at lave - og dermed er det vigtigt, at de bliver så gode som muligt - og rammer så mange mennesker som muligt ... men på en positiv måde.

Kristian Thy

Nej. Det svarer til, at softwarefirmaer brokker sig over, at de ikke kan sælge varen fordi folk piratkopierer. Du får varen, men betaler ingenting.

Jeg har ikke begået noget ulovligt ved at læse en nyhed på nettet uden at se reklamerne der er plastret ud over margenen. Jeg har aldrig indgået en aftale om at jeg er forpligtet til at se på reklamer for at besøge en webside. Hvorfor har Berlingeren ikke også blokeret for lynx nu de er i gang?

Men hvis du hellere vil have, at alle medier går nedenom og hjem, så fint - lad være med at gøre noget. Hold på din ret. Kræv researchede historier og brok dig over hver stavefejl - men lad være med at betal fordi du ikke synes om forretningsmodellen (men heller ikke vil gå glip af produktet).

Så længe det er der, tager jeg det med. Når det går neden om og hjem er der nok noget andet der fanger min interesse. Der er ingen mangel på folk der producerer gratis indhold på nettet.

Prøv også, om den duer, ved at tage mælk i supermarkedet uden at betale fordi du ikke gider stå i kø til kassen. "Så må de finde en anden forretningsmodel"

Sød stråmand.

Og jeg bliver noget harm, når folk mener, det er ok at tage, tage, tage for så at blive fornærmede, når de bliver bedt om at betale bare lidt igen.

Du husker altid at blive siddende og se reklamerne i fjernsynet, ikke?

Jakob Bruun Hansen

At han sammenligner (underforstået ulovlig) fildeling med adblock er langt ude i hampen.

Jeg kan huske dengang det var almindeligt, at man slog billeder fra i sin browser, for ikke at skulle vente i evigheder på at få en side ned (WWW stod i daglig tale for world wide wait). Det er måske også forkert?

Medierne udbyder data gemmen https til alle der gide forbinde. Hvad jeg gør med denne data, på min computer, er helt op til mig, så længe den bliver indefor hjemmets fire vægge. Lige som jeg kan slukke for mit TV. Det rager alle andre en høstblomst. Ellers er vi ovre i teleskærmene fra Orwels "1984".

Klavs Klavsen

Jeg er f.ex. betalende abonnent på lwn.net - selvom nyhederne bliver gratis tilgængelige efter en uge. Her er ingen mega irreterende reklamer - og er man abonnent, kan man slå dem fra osv.

Jeg betaler for indholdet fordi det er af høj kvalitet og lige det jeg kan bruge til noget. Man kan endda selv vælge hvor meget man vil betale for et abonnement.

Kristoffer Olsen

Jeg tror, at denne diskussion kunne have godt af lidt mere imødekommenhed over for det forhold, at medierne også i en net-verden vil have behov for finansieringskilder, hvis de skal blive ved med at udføre den samfundsgavnlige rolle som de uafhængige 'vagthunde', der kigger vores beslutningstagere efter i sømmene.

I modsætning til eksempelvis pladebranchen har medierne været relativt hurtige til at tilbyde deres indhold til os forbrugere med brug af åbne standarder. Det forhold synes jeg, de fortjener anerkendelse af.

Der er i denne debat og ikke mindst i debatten på Computerworld et par "(no)script kiddies", som er af den opfattelse, at indhold der leveres på nettet altid vil kunne gøres reklamefrit ved hjælp af et teknisk trick. Jeg er bange for, at folk af denne overbevisning overser, at det suverænt er mediernes egen beslutning, om de vil gøre deres indhold tilgængelig i et åbent format.

Hvis udviklingen med brug af adblockers og anti-anti-adblockers fortsætter, som der lægges op til i disse debatter, kan man frygte, at mange online medier sadler om og gør som Jyllands Posten, der med JP2 valgte at benytte en leverandørs proprietære Rich Media Viewer til at levere indholdet pakket på en måde, så de har fuld kontrol over hvilke læsere, der ser det og at de rent faktisk også ser de tilknyttede reklamer.

En debat som stirrer sig blind på den 'teknologiske oprustning', der skal til for at overtrumfe mediernes nyeste tiltag for at blokere ad-blockere vil i mine øjne ikke føre til andet end en negativ spiral, der tvinger medierne i armene på leverandører af proprietære viewere, der beskytter indholdet gennem 'security by obscurity'. Det kan ikke være i nogens interesse.

En interessant debat i forlængelse af "AidOnline"-miseren bør derfor efter min opfattelse blandt andet handle om, hvordan man kan sikre medierne finansiering i en internet-verden med forbrugere, der er vant til at få journalistisk indhold gratis og som i stigende grad ikke bryder sig om at se på forstyrrende reklamefilm under læsningen.

Det var blandt andet derfor, jeg i en tidligere kommentar henviste til en debat fra 2007, hvor en række fremtrædende online-journalister deler deres synspunkter på finansieringen af fremtidens mediebillede.

Peter Nørregaard Blogger

Debatten i Luftskibet var interessant læsning - og tak for linket. Debatten her rækker videre end blot bashing af berlingskes / Lisbeth Knudsens tiltag.

Mediehusene har sovet i timen og tilladt deres annonce-partnere at genere deres læsere med stadigt mere irriterende og invasive reklamer. Det har flere her påpeget.

Men der er vel ikke nogen løsning som springer i øjnene?

Problemet, ikke med journalister, men med mediehuse er, at de tror de kan eje deres læsere. De forsøger at være full-service huse, der opfylder alle informationsbehov for læserne. Dén model er i mine øjne forældet. Internettet har, en gang for alle, fjernet den ”vendor lock-in” som mediehusene havde i 80’erne og fortsat efterstræber.

Information wants to be free – og dermed mener jeg ikke gratis, men frit tilgængelig, uafhængig af mediehuse.

Erik Cederstrand

Prøv også, om den duer, ved at tage mælk i supermarkedet uden at betale fordi du ikke gider stå i kø til kassen. "Så må de finde en anden forretningsmodel"

Ét ord: SERVER. Berlingske stiller af egen ganske fri vilje materiale til rådighed på internettet. Hvornår har du sidst set et bur med mælk stå fremme på fortovet foran supermarkedet?

Berlingske stiller en skål med slik frem og siger: "Tag én". Bagefter bliver de sure, når jeg tager et bolche og ikke en lakrids.

Og når vi nu er i gang, skal vi så ikke slå fast, at tyveri kræver krænkelse af ejendom. Det andet er krænkelse af ophavsret, men jeg vil gerne spørge, hvor du ser en krænkelse af ophavsret i spørgsmålet her.

Men hvis du hellere vil have, at alle medier går nedenom og hjem, så fint - lad være med at gøre noget.

Berlingske har ikke en God-given ret til at tjene penge. Men i øvrigt er det naivt at tro, at "alle medier" lægger sig ned for at dø, bare fordi deres indtjeningsgrundlag ændrer sig.

Nikolaj Lundsgaard

... at tiltrække nye læsere til den trykte udgave af avisen? ..og måske endnu mere relevant at sikre, at de nye læsere ikke gik over til konkurrenten som jo netop havde et online medie?

Det er da pudsigt, at det der startede som et middel til at konkurrere om kunderne nu er blevet til et mål som indtægtskilde.

Selvfølgelig forstår jeg godt, at mediehusene gerne vil tjene penge - og helst så mange som muligt - og det ser jeg selvfølgelig ikke surt på. Det undrer mig bare, at debatten nu har taget en drejning som om online udgaverne var sat i verden til at være en ny indtægtskilde fremfor den reklamesøjle, som (jeg i hvert fald troede) det var.

Tager jeg fejl, eller var formålet ikke netop, at give en "smagsprøve" på den rigtige vare, så læserne ville gribe chancen og få et abonnement for at få hele den dybdeborende kvalitetsjournalistik?

Michael Nielsen

Jeg har nu ved flere omgange i disse debatter opfordred media husene til at tænke sig lidt om.

Jeg har fuld 100% forståelse for at en avis eller hvad det nu er, skal leve og tjene penge, og dette har jeg principielt ikke noget i mod.

Men, jeg har lavet nogle målinger i nogle aviser, og fundet at hvis man kikke på hvad der downloades, så er indhold (artiklen med og uden billeder), under 0.5% af det du henter fra siden. dvs du spilder 99.5% af båndbredde, samt processerings kraft fra din maskine til at håndtere reklamer og bras.

Altså hvis man betaler for båndbredde (mobilt internet eller lign), så er dette forhold helt uacceptable, fordi der er væsentlige omkostninger for at hente nyhederne.

Helt galt går det med flash indhold, med larm og video, som er grunden til jeg køre med flash blocker, uanset hvilken site jeg besøger, fordi jeg gider ikke den larm.

Det er også åndsvagt at mange gange når jeg har besvær ved at hente en side, kan jeg se i min browser, at det browseren hænger på er en eller anden tåbelig reklame banner, som har nogle problemer.

Derfor har jeg flere gange anbefalet branchen for at finde andre måder at lave reklamer på, en simple lille banner, irritere ikke væsentligt, selvom den fylder meget i download bugettet.

Men der er en fin balance mellem at en reklame ses, og at den irritere.

Hvis den irritere, så får medie husene problemer med at folk installere adblockers, m.v. Er den ikke synlig nok så er den ineffektiv.

Det er en skam at IE ikke supportere SVG, fordi hvis man brugte tekst og SVG, kunne man lave nogle simple banners, der ikke var store bitmaps, og derved spare download tid, samt ikke irritere.

Men der er ingen fra medie husene der har gidet lytte, indhold procenten falder og falder, mens junk procenten stiger og stiger, irritations momentet stiger og stiger, hvorfor vi har nu et våbenkapløb mellem dem der blokere for alt hvad de anser som "skidt", mens medie husene gør hvad de kan for at tvinge folk til at se reklamerne.

Lav da for pokker et fornuftigt kompromi, hvor man holder indhold mod reklame procenten på et fornuftigt niveau, og ikke begraver alt i reklamer. Der skal findes et fornuftigt niveau, fordi ellers taber medie husene deres kunder, eller kunderne forsvare sig selv med adblockers, og kunderne taber de "gratis" services fra nettet. Altså forsætter det som nu er det en loose-loose strategi!

P.T. køre jeg kun med flash blocker, og har nogle af de mest besværlige reklame (add sites) sites på en lokal blokerings liste, fordi de som regl sørger for at det tager evigheder for en side at loade - dvs dem jeg bemærker browseren bruger enormt lang tid med "connecting to"..

Mit råd til branchen.

  1. Ingen bimle eller bamle reklamer (lyd og video)

  2. Fornuftig forhold mellem reklame mængde og indholds mængde 99.5% reklame vs 0.5% (2mb reklamer, for 10kb indhold) er altså dårligt (målt på jyllands posten, som end ikke er de værste når det kommer til reklamer).

  3. Sørg for at reklamerne ikke er irriterende.

Mit råd til brugerne, hvis I vil havde gratis indhold.

  1. Aldrig blokere reklamer på en site der har et fornuftig forhold til reklamer.

  2. Benyt flash blocker i stedet for adblocker, det stopper bimlende og bamlene reklamer, men med et klick kan du aktivere flash inholdet.

Det næste skridt i krigen fra medie husene's side er nok Web 2.0 og ajax applikationer, bortset fra at cross site scripting er et stort sikkerheds hul, og blokeret i firefox.

Jesper Kildebogaard

@Nikolaj

Siden dengang netmedierne var en smagsprøve/reklamesøjle for den trykte avis, er der sket en voldsom udvikling i de resurser, aviserne kaster efter deres netavis.

For ikke så mange år siden var der måske ansat et par netjournalister, der skrev enkelte net-historier og ellers viderekolporterede Ritzau-telegrammer, samt hapsede lidt lunser fra avisen (hvis de fik lov).

I dag er det meget store dele af den samlede produktion af redaktionelt indhold, der lægges gratis på nettet, inklusiv alle nyheder (hvoraf de bedste så også kan læses i den trykte avis dagen efter).

vh.

Jesper
Version2

Anonym (ikke efterprøvet)

Man kan altid diksutere omkring reklame.
Men hvis mederine vil have noget at komme efter, så kommer de til at gøre noget seriøst ved den esktremt aggresive brug af webbugs og andre mekanismer til at lægge persondata til tredjemand - oftest udenlandske

Ethver ressource fra tredjepart vil generere en log-registering af sensitiv information.

Tom Paamand

Jeg har skrevet nogle få linjer hurtig kode, der skrubber alt aktivt indhold af de sider, man besøger:
http://lade.porten.dk/
Bare skriv en adresse, og klik så frit videre.

Berlingske kommer hurtigt til at tabe dette teknologiske kapløb. Forhåbentlig har de bedre hjerner ansat til at finde på en ny økonomisk model, end til at lappe ustoppelige kodehuller.

Vi har alle behov for kritisk journalistik, men at få den betalt af højstbydende annoncør er en besynderlig løsning.

Per Gøtterup

Det gamle 'Cyberpunk' motto var jo: "Information Wants To Be Free" og det 'Free' kan jo forstås på to måder: Fri eller Gratis. Jeg vil i hvert fald ikke betale for nyheder flere gange, og jeg har allerede betalt for den morgenavis som kommer ind ad døren hver morgen.

Det må i øvrigt kunne lade sig gøre at automatisere de online nyheder totalt. Teksten er jo allerede skrevet til den trykte udgave og så skal den bare lægges online, hvilket let kan gøres automatisk. Så skal der bare betales for lidt hosting og båndbredde, hvilket er nogle få ører pr. solgt trykt udgave, så det er ikke noget problem. Drop alle de dumme videoer og latterlige gallerier. Lad DR og TV2 og de andre tv-huse om at lave video, og de kan i øvrigt også let automatisere publikationen af disse klip på deres sites, noget som jeg ved at DR allerede gør med deres klip fra radio- og tv-aviser med videre.

Peter Andersen

Jeg havde trukket lidt på skulderne over ikke længere at have adgang til berlingske, men ved et tilfælde forbi forleden - uden problemer. Har berlingske bevist lukket de reklame-fravælgende brugere ind i varmen igen?

Dennis Krøger

Jeg kan ikke umiddelbart finde det adimage.js script de brugte, så måske har de opdaget at en masse af os gjorde det samme som dig, og gik til konkurrenterne istedet.

  • Måske fik de ikke reklameindtægter fra Adblock klientellet, men ved at kaste dem af mister de også det der var den oprindelige grund til at starte hjemmesiden: Reklame for produktet der giver direkte indtjening, deres papiravis.
Kristian Thy

Underligt - og helt uden at Lisbeth Knudsen har skrevet ledere om det. Er krigen blev afblæst? Hvem vandt? Hvorfor?

Det er sejrherren der skriver historien. Derfor vil du ikke høre yderligere fra Lisbeth om dette.

Jesper Lund

Peter Nørregaard skrev:

Ja, det lader det til de har. Underligt - og helt uden at Lisbeth Knudsen har skrevet ledere om det. Er krigen blev afblæst? Hvem vandt? Hvorfor?

Ingen tvivl om at Adblock Plus vandt den krig, uanset hvad Lisbeth Knudsen vil påstå :-)

Berlingske har fjernet deres ABP check igen, men der er andre bl.a. Arto som stadig prøver på dette. Det er dog meget nemt at omgå, som regel med en enkelt whitelist regel i ABP.

Eftersom det tager længere tid for website'et at lave dette check end det tager for en person på ABP forumet at finde den nødvendige whitelist regel, er det en kamp som er tabt på forhånd.

Det er lige så tåbeligt som DRM :-)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer