jesper a. frederiksen bloghoved

Begejstring som den vigtigste kompetence!

Glem alt om fokus på kurser, uddannelsesplaner, faglige kompetenceløft mm. Eller i hvert fald næsten…

Jeg var så heldig, at jeg, for ikke så længe siden, havde mulighed for at høre et indlæg af Lars Goldschmidt (Direktør, Dansk Industri) i forbindelse med et industri-event. Temaet for indlægget havde fokus på, hvad og hvem Danmark skal leve af om 10 år. En problemstilling, der bestemt må have vores interesse inden for it-branchen. Og vi kom selvfølgelig bredt rundt i hele manegen; men én sætning gik rent ind. Måske ikke fordi, det var så banebrydende nyt og revolutionerende; men nok snarere fordi det blev så simpelt og så klart formuleret. Budskabet var: ”Begejstring er en kompetence”.

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Der er jo ingen tvivl om, at vi i it-branchen nødvendigvis må have et stærkt fokus på kompetencer. Der bliver traditionelt set på de faglige kompetencer. Nye kodesprog, nye teknologier, nye scripts, nye hardware platforme, nye certificeringer mv. Det er trods alt disse faglige færdigheder, der sætter de it-professionelle i stand til at håndtere de løsninger, der står og snurrer rundt omkring – fidusen er bare, at disse faglige færdigheder lader sig forholdsvis let ”kopiere” af off-shore/near-shore it-folk. Og det er her, at begejstring som kompetence kommer ind i billedet som konkurrenceparameter.

Vi kender alle en eller flere i vores professionelle omgangskreds, der bare ”brænder igennem” – hvor man kan mærke, at de bare VIL det, som de laver. Og den form for begejstring er guld værd; men jeg tænker mere, at det er den almindelige glæde og begejstring for det man laver, for de opgaver, der lander på ens bord og for de udfordringer, man får lov at arbejde med, der skal gøre udslaget. Og ligesom det kræver, at der sættes tid af i hverdagen til at udvikle de faglige kompetencer, så skal der vel ligeledes sættes tid af og skabes rammer for, at begejstringen kan vedligeholdes og udvikles.

Hvis man nu tager udgangspunkt i, at Lars Goldschmidt har ret – og det lyder intuitivt rigtigt – hvordan hulen får man så den dimension med, når der lægges kompetenceplaner med it-medarbejdere? Skal det bare eksplicit med i de udviklingssamtaler, der løbende afholdes? For begejstring er vel ikke bare bordfodbold og cola-automater på arbejdspladsen? Som vi jo ellers tit nok får skudt i skoen fra andre brancher, at vi vælter os i her i it-branchen… Næ nej; begejstring skal simpelthen på ”skoleskemaet” i lige så høj grad som sidste e-learning i javascript programmering. Og hvis opgave er det, at være begejstret? Arbejdspladsens eller medarbejderens?

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Per Friis

Som ansvarlig for et team der udvikler apps, med backend mm, er det godt at øre at der er flere som har opdaget denne lille krølle på livet.
Jeg stod til ComputerWorlds "The Mobile Wave" konference i går, med bl. a. dette udsagn.
"Passion er en vigtig ingrediens, den kan være svære at konkretisere, men det er tydeligt hvis den mangler."

  • 1
  • 0
Ditlev Petersen

I slutningen af den film, der havde premiere for få år siden. Den havde en ret dyster titel. På tysk. Begejstring er vigtig, meget vigtig. Men den kan ikke erstatte viden (uddannelse og erfaring). Ellers ender man med at skulle gøre andres erfaringer forfra. Man skal ikke glemme alt om uddannelse. Heller ikke kun næsten.

  • 2
  • 0
Jesper A. Frederiksen

Først og fremmest tak for kommentaren.

Det er forhåbentlig ikke kun i tyske film med dystre titler, at der bliver talt om begejstring. Og det er - som jeg også skriver - ikke fordi man skal negligere den faglige uddannelse; men den er bare ikke nok. Der skal mere til. Specielt inden for vores branche, hvor det at tilegne mange af disse færdigheder i høj grad er lige så tilgængeligt for folk i lavtlønslande som for os. Uddannelsesmateriale er distribueret og let at tilgå on-line. Og derfor skal vi sikre, at vi i danske virksomheder arbejder aktivt med begejstring præcis ligesom vi arbejder med klassiske uddannelsesplaner.

  • 1
  • 0
Steen Garbers Enevoldsen

Det er min erfaring, at hvis jeg selv som leder er begejstret så kan jeg slet ikke lade være med at give udtryk for det, når jeg snakker med mit team om opgaver og udviklingsplaner. Og det smitter! Derfor er mit svar på dit spørgsmål, at det er virksomhedens (lederens) opgave at være begejstret, så kommer resten af sig selv. Men det skal være ægte, ellers falder du igennem. Nu er jeg så priviligeret at det jeg roder med faktisk er gennemgående fedt, og så er det jo nemt nok :-)

Begejstring kan ikke erstatte kompetence, men som komplement til kompetence giver det et fantastisk resultat.

  • 0
  • 0
Pelle Söderling

Det handler om at skabe det rette miljø - og nej det handler ikke om cola og fitness abonnementer.

Det handler om tryghed og tillid, det handler om at gode ledere skærmer deres udviklere og kreative folk fra al politiken og polimikken blandt management på en arbejdsplads, således at de kan fokusere på det som interesserer dem.

Det handler også om at turde give ansvar og ikke betragte udviklere som værktøjer - det er som regel højt intelligente mennesker der kan give værdifuldt input langt ud over deres eget arbejdsområde.

Eller sagt på en anden måde så handler det om at management ikke skal sætte sig selv på en piedestal hvor de tror de er de eneste der ved noget om "business" - spørg dine IT folk og du vil opdage mange af dem har indgående kendskab til mange forretnigsmæssige områder, fordi de f.eks. tidligere har udviklet en e-commerce løsning fra bunden, designet et lagerstyringssystem, arbejdet med import af financielle data mellem systemer osv. - de vil elske at blive inddraget og give input ud fra deres viden, som måske er fra et noget andet perspektiv end en MBA kan give.

Og meget vigtigt er at kreative folk sjældent bryder sig om en masse rigide processer - forsøg at undgå at hive for meget af den slags ned over hovedet på folk også selvom man som manager vil vide alt hvad der foregår, hvor meget tid ethvert modul tog at udvikle, måltal man kan præsentere for cheferne osv. - modstå fristelsen og du vil ofte have mere passionerede udviklere.

Hvilket bringer mig til næste pointe: De fleste udviklere foretrækker at arbejde rimelig selvstændigt - giv dem ansvar og tillid til at gøre det. De ved ofte meget bedre end deres managere hvordan de arbejder mest optimalt.

Groft sagt er der ikke brug for managere - der er brug for ledere og det er vigtigt at skelne. En manager er en der svinger pisken over sine slaver, vejer og måler på medarbejdernes performance osv. - en leder er en der går forrest - viser vejen - og som folk har lyst til at følge. I højere grad er der brug for projekt-sekretærer som en alternativ rolle til managerne, disse holder styr al det administrative for udviklerne i teamet men har ikke personaleansvar over dem.

Den management-model vi bruger idag minder alt for meget om industrialiseringens model og den virker fint for folk der arbejder med hænderne - den virker bare ikke for højt intelligente og kreative medarbejdere - så vend modellen på hovedet og så vil du se passionerede udviklere. Giv dem forretningsansvar og du vil se de tager den.

Du vil blive overrasket over hvor hurtigt IT udviklere kan sætte sig ind i nye faglige områder - endda områder som ikke engang har med IT at gøre. Det kan de fordi det er den evne der i første omgang har gjort dem til professionelle udviklere - udnyt det, udforde dem og giv ansvar - inddrag dem mere i forretningen og de vil også være mere passionerede for forretningen.

  • 1
  • 0
Pelle Söderling

Uddannelsesmateriale er distribueret og let at tilgå on-line. Og derfor skal vi sikre, at vi i danske virksomheder arbejder aktivt med begejstring præcis ligesom vi arbejder med klassiske uddannelsesplaner.

Kan godt være dette er kontroversielt at sige - men hvis man har brug for at sende sine højt intelligente IT udviklere på kursus for at tilegne sig nye evner, så er de ikke passionerede ... og så må man se på hvad det er man som virksomhed gør der dræber passionen.

Jeg har endnu ikke mødt en udvikler som ikke har en naturlig lyst til at lære nye ting - ellers var man aldrig nået så vidt - hvis den lyst ikke længere er tilstede, så har man et alvorligt kulturproblem i sin virksomhed.

  • 1
  • 0
Ditlev Petersen

Hvis udviklerne skal have overskud til at grave sig ned i (ikke kun lugte til) nye metoder og teknologier, såskal de have tid til det. Det er lidt svært oven på en hård uge, hvor opgaverne hober sig op, så lige at bruge fem timer på at studere noget nyt og spændende. Det hjælper selvfølgelig, hvis man er skilt fra konen og hun tog børnene med osv. :-) Begejstring kan ikke i al evighed parres med for hård belastning.

En anden begrænsning på entusiasmen kan være "ufølsomme" kommentarer og adfærd fra chefer. Jeg har selv oplevet måneders lange arbejdsuger for at få noget færdigt til tiden. Så kom der en ny chef, der erklærede, at nu skulle det f... være slut med kun at arbejde 37 timer. Det var dét engagement! Jeg har også oplevet andre, lignende ting. F.eks. havde jeg arbejdet længe på År-2000. Overtid for at løse de problemr, vi ikke havde set. Da problemerne var løst, var jeg rolig. Jeg vidste, det kunne nås og at det ville gå godt. Kommentar fra chefen (en anden en): Du er ikke synderligt engageret!

Hvis man pisker folk frem, så yder de ikke deres bedste. Og de sidder ikke og studerer ny teknik ved siden af.

De to omtalte chefer er heldigvis historie. I hvert fald for mit vedkommende.

  • 1
  • 0
Pelle Söderling

vis udviklerne skal have overskud til at grave sig ned i (ikke kun lugte til) nye metoder og teknologier, såskal de have tid til det. Det er lidt svært oven på en hård uge, hvor opgaverne hober sig op, så lige at bruge fem timer på at studere noget nyt og spændende.

Helt enig og mange bruger formentlig kursus-uger på denne måde. Jeg mener dog stadig ikke løsningen er at sende folk på dyre kurser (hvor det du lærer på en hel dag ofte kunne have været studeret ved at google selvsamme tema en times tid eller 2).

Det kan gøres på mange måder, men til inspiraton har jeg tidligere været med til at indføre en ordning hvor vi holdte en slags interne foredrag for hinanden - alle besidder ofte noget unik viden eller er passionerede omkring et bestemt emne, teknologi eller programmeringssprog - det delte vi så med hinanden ved at samle alle udviklere når det passede ind i programmet, men som minimum en gang om måneden og vedkommende der holdte det fik selvfølgelig tid til at forbedrede sit indlæg.
Og hvor man kunne have frygtet at udviklere ikke almindeligvis er dem der har lyst til at stille sig op foran en stor flok med spotlight på sig i en times tid - så var der forbløffende mange som valgte at stille op, selv blandt dem som ellers normalt ikke engangerede sig så meget i det sociale, men som alligevel følte de brændte for at dele deres begejstring for en teknologi eller et emne med resten af virksomheden.

En anden måde er at holde workshop uger fra tid til anden hvor programmet ryddes ligesom hvis man var på kursus - men hvor hver især får lov til at fordybe sig i ligepræcis det der interesserer dem mest ligenu og som de på en eller anden vis mener kan komme virksomheden til gavn. Det er billigere end at sende folk på kursus og de fleste udviklere lærer meget hurtigere på egen hånd med al den information der idag er tilgængelig online og med muligheden for hurtigere at få fingrene på tastaturet og afprøve tingene og så sker der automatisk en masse sharing af viden på en sådan workshop når alle sidder med hver deres ting de er begejstrede for og atmosfæren er afslappet, eftersom der ikke er tale om deadline-projekter.

Man skal som virksomhed ikke undervurdere værdien i de ideer og projekter som bliver behandlet på en sådan uge og tro at det bare er sjov og ballade - i en stresset hverdag hvor der altid er opgaver på bordet er det først når vi får det hele lidt på afstand at vi pludselig ser tingene i et nyt lys og får tid til at diskutere tingene med hinanden - det er også en oplagt mulighed for at udvikle automatiseringstools af kedelige opgaver der gør alle mere produktive eller overvågningssystemer der sikrer hurtigere fejl-opdagelse eller hjælper med fejlfinding, men som normaltvis ikke ville blive prioriteret af ledelsen.

  • 0
  • 0
Jens Boye Hansen

Hvad hvis ens kollegaer er uvidende ignoranter der ikke ved hvad en Turing maskine er, eller syntes tests er ligegyldigt? Eller for den sags skyld har lyst til at lære noget om det og at blive bedre udviklere?
Personligt mister jeg så totalt interessen i de andre medarbejdere, og holder mig for mig selv. Ensbetydende med at lysten til at være på arbejdspladsen daler.

Hvad hvis ens chef kun er interesseret i, at man spytter program på program ud så hurtigt som muligt, uden tanke på kvalitet, eller kundens og slutbrugerens ønsker/problemer?
Personligt betyder det så, at jeg mister interessen i at lave et ordentligt stykke arbejde. Desuden får man ikke tid til at gøre det ordentligt. Chefen er ligeglad med det, programmet skal bare ud af døren så hurtigt som muligt.

Hvad hvis man ser ens arbejde som præcist det, et arbejde, og ikke et liv? At man koncenterer sig om det inden for arbejdstiden, og gør en ære ud af det i arbejdstiden, men efter fyraften ikke vil bruge et eneste minut på det?
Bevares, hvis ens interesse er, at nørkle med programmering/udvikling, go ahead, brug din fritid på det. Men det er ikke alle som har det sådan. For nogle af os er det bare en måde at tjene penge på så man kan leve, og bruge tid/penge på andre ting. Værende dette madlavning, tabletop gaming, sprog, rejser, sport, hunde, maling, whatever.

Jeg arbejder for at leve. Ikke omvendt.
Ja, jeg kan lide programmering. Ja, jeg kan lide udvikling. Heck, jeg er vild med, at analysere hvorfor et interface virker/ikke virker, og hvordan man kan forbedre det.
Men begejstring for ens arbejde? Nej. For det er et arbejde. Det er +37 timer om ugen hvor man er tvunget til at løbe i et løbehjul som en anden dresseret hamster.

Hvis du er interesseret i, at gøre folk begejstrede for at arbejde, så løs problemet med at et arbejde er et arbejde.
Gør det interessant.
Gør det indlevende.
Giv medarbejderne indflydelse.
Gør det til et sted hvor man kan bruge ens evner, kreativitet og lyst til at lave noget.

Så skal begejstringen nok komme. :)

  • 1
  • 0
Pelle Söderling

Jens: I min optik er der som medarbejder i en situation sådan som du beskriver den ikke meget andet man kan gøre end at se sig om efter et bedre job. Der er massere af virksomheder med en kultur som det du beskriver og det er så godt som umuligt at ændre på når man ikke selv sidder i en ledende stilling.

En anden mulighed er at gå selvstændig, eksempelvis som freelance konsulent - det giver mere frihed og du arbejder typisk kun et sted 3-12 måneder ad gangen og bliver ikke på samme måde rodet ind i det politiske miljø på en arbejdsplads. Det fandt jeg personligt meget mere glæde i.

Et andet bud på at skabe mere arbejdsglæde kan være at prøve en stilling i en mindre virksomhed - det kan gå i begge retninger afhængigt af chefen - men min oplevelse er at man får meget mere indflydelse og mulighed for at afprøve ting og teknologier man aldrig ville kunne i en stor virksomhed.

Og jeg er helt enig i at det vigtigste i ens liv ikke skal være de 37 timer man går på arbejde - men det er nu engang en meget stor del af ens hverdag der udleves på sin arbejdsplads og det er da trist hvis man blot ser frem til fyraften eller næste weekend og ellers betragter sig selv som en dresseret hamster i et løbehjul.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere