Bedstemor-pad, fortsat

I får en lige en statusmelding på mit projekt bedstemor-pad

Den største skuffelse er at den medfølgende foto-app på en iPad er skod-elendig.

Overraskende skod-elendig.

Helt urimelig skod-elendig vil jeg faktisk mene.

En af de aller mest indlysende anvendelser af en iPad er at kunne se og fremvise feriefotos mens man stadig er på ferie.

Og det er sådan set præcise hvad den indbyggde app kan: Man kan slette, sende eller kopiere et billede (til email f.eks), men man kan ikke oprette albums og fordele billederne deri.

Apples ide er tydeligvis at iPad'en er en slaveenhed af en anden computer og derfor skal man selvfølgelig synkronisere sine feriebilleder fra iPad til computer, rode rundt med dem der og så "synkronisere" dem tilbage til iPad'en.

Glem det.

Nu ved jeg godt at det er meningen at man skal finde en eller anden app man kan lide i Apples "app-store", men det har jeg ikke haft meget held med, selvom, indrømmet, jeg kun har brugt en times tid til det.

Der er virkelig mange spændende foto-apps til en iPad.

F.eks er der tydeligvis et ikke ringe marked for applikationer der password beskytter "those special images", hvilket sammenholdt med min viden om at hver tredje bit på internettet er hudfarvet, fører mig til den konklusion at at iPad'ens pletresistens er værdsat i en del af markedet.

Der er også app's til at lave patchwork, scrap-bøger, foto-shows, og mærkelige visuelle effekter.

Og der er apps til at fedte rundt med fotos til myspace, facebook, picasa og guderne vide hvilke net-tjenester.

Men hvordan fae'n finder man en pensionist-venlig app der ikke er fyldt med avancerede ord som "EXIF" og "køb mere med et enkelt klik" fælder ?

Det svenske firma DORO lavede sig en solid business ved at bygge pensionist-mobiler: store taster, tydeligt tryk, klare displays, ingen funktioner bortset fra at kunne ringe.

Det marked er der tydeligvis ikke nogen der er begyndt at dyrke på iPad'en.

Status er derfor at iPad'en ikke er i pokkers høj kurs lige nu, men hvis jeg finder en simpel og god foto-app ændrer det sig muligvis.

phk

Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Jeg staar lidt i samme situation som dig. Min ene bedstemor har fundet ud af at man kan bestille varer online fra superbest.dk ved hjaelp af mobilen, men da hun proevede min iPad blev hun rimelig imporneret, blandt andet vil en stoerre skaerm passe bedre.

Derfor vil jeg hoere dig, bruger din bedstemor padd'en til andet? som surfing eller lignende?

og hvis hun bruger den, hvad er din erfaring ellers omkring det?

  • 2
  • 0
Casper Bang

Kunne din mor finde ud af at installere iTunes på sin PC, og give iPad en kortvarig navlestreng, for overhovedet at få liv i den?

Og hvordan h...... kan man lave en device til stue- og køkken-bordet, uden brugerstyring, men kun myntet på én person i husstanden?

Skal man se travløb mv. via danskespil, så skal man bruge Flash, og det er jo bandlyst af Apple.

Ja det er bare et par af årsagerne til at min far returnerede sin iPad!

  • 3
  • 1
Nikolaj Brinch Jørgensen

Og hvordan h...... kan man lave en device til stue- og køkken-bordet, uden brugerstyring, men kun myntet på én person i husstanden?


Hej Casper,

Dette er fremført så mange gange, som en manglende feature som skulle gøre iPad nærmest ubrugelig.
Jeg vil lige høre dig om du har en iPad derhjemme? Er I flere i husstanden som skal dele den?

Vi har een til 3 personer derhjemme, og det fungerer upåklageligt (3 mail konti), vi har ikke haft noget behov for at have 3 brugerkonti.

  • 1
  • 0
Casper Bang

Jeg vil lige høre dig om du har en iPad derhjemme? Er I flere i husstanden som skal dele den?


Nope, iPad er for begrænsende for mig (har allerede nævnt et par af årsagerne ovenover). Og ja, vi er flere i husstanden der skal dele en tablet, det er jo ikke en mobiltelefon. Men samme problematik optræder på min arbejdsplads, hvor iPad's benyttes til møder og præsentationer, men hvor man skal huske at wipe alt manuelt efter man har benyttet den.

  • 1
  • 0
Martin Wolsing

Du kan så glæde dig til, at Apple med iOS 5 (der jo snart må komme) gør op med slaveenhed-tankegangen, som har været gældende over hele linien - ikke bare med fotos. Nu bliver det i praksis muligt at have og bruge en iPaden uden at skulle bruge en computer.

Dit problem løser sig derfor af sig selv inden for en måneds tid.

  • 1
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Nope, iPad er for begrænsende for mig (har allerede nævnt et par af årsagerne ovenover). Og ja, vi er flere i husstanden der skal dele en tablet, det er jo ikke en mobiltelefon. Men samme problematik optræder på min arbejdsplads, hvor iPad's benyttes til møder og præsentationer, men hvor man skal huske at wipe alt manuelt efter man har benyttet den.


Jeg kan forstå det er et problem når mange skal dele disse devices arbejdsmæssigt (nøjagtigt som med telefoner mm.)
Men hjemme har vi nu efter ca. 1 år med dimsen, ikke haft dette behov.
Hvis muligheden kom, vil jeg nok ikke benytte det, da det sjældent fører til andet end en dårlig brugeroplevelse. Disclaimer: Jeg har udelukkende erfaring med multi-accounts på Windows og Linux, så jeg kan ikke udtale mig om Apple gear, ej heller hvad der kunne findes på af nyskabende måde at benytte multi-accounts på.
Måske det ville være super om man kunne lave en børneaccount, som man så kunne sætte op til at kunne noget helt basalt (revoke rights, og den så var default account - ikke noget med password osv. bare den man bruger hvis man vil bruge device). Derefter en voksen-account som har et basic password, må handle i AppStore, flytte rundt på ikoner mm.

Hvorfor har i behove for at wipe iPad'en efter den er benyttet i arbejdsmæssigt regi? Vores mødemaskiner (dem vi lavede som bare er tilkoblet default til projektor, har en standardmøde account, så man ikke benytter sin egen. Præsentationer mm. benyttes så enten fra netværk eller via USB-nøgler (uha dem må man jo helst ikke bruge). Alt under mydocuments på denne account må slettes af enhver - men der er ikke nogen der gør det.

  • 0
  • 0
Esben Damgaard

Jeg har selv nogle iværksætter drømme om ældrevenlige it-produkter. Har ideerne, men der er stadig lang vej derfra.
Havde lavet en prototype på en pc, og fik min bedstemor (der aldrig har brugt en pc før) til at prøve den. Det gik så godt at hun et par måneder efter selv gik ud og købte en bærbar og internet. Problemet er bare at hun kan ikke finde ud af at bruge Windows (og sikkert heller ikke Linux) så nu har hun en ubrugt bærbar og betaler for ubrugt internetforbindelse.

  • 1
  • 0
Mogens Hansen

Hej Nikolaj,

Vi har een til 3 personer derhjemme, og det fungerer upåklageligt (3 mail konti), vi har ikke haft noget behov for at have 3 brugerkonti.

Jeg har som Casper nogle bekymringer vedr. dette. For det første bryder jeg mig ikke om, at mine små børn skal kunne læse (og specielt komme til at slette!) mine mails.

Derudover kan jeg være bekymret for, om evt. gæster kunne "komme til" at læse mine mails - min antagelse er, at pad'en vil komme til at ligge på stuebordet til fri afbenyttelse.

Har dette været issues for dig, og hvad har i evt. gjort/besluttet i den forbindelse?

  • 1
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Det gik så godt at hun et par måneder efter selv gik ud og købte en bærbar og internet. Problemet er bare at hun kan ikke finde ud af at bruge Windows (og sikkert heller ikke Linux) så nu har hun en ubrugt bærbar og betaler for ubrugt internetforbindelse.


Har du overvejet en xPad eller måske en Mac.
Apple er kendt for at være de forskellige andre OS overlegen rent intuitivt og brugervenlighedsmæssigt. Det vil da være naturligt, at forsøge sig med en sådan til folk som er IT-mæssigt i begyndelsen.
Man må jo huske at et ikke nødvendigvis er smart at give dem det man selv synes er fedt.

  • 1
  • 1
Casper Bang

Jeg kan forstå det er et problem når mange skal dele disse devices arbejdsmæssigt (nøjagtigt som med telefoner mm.) Men hjemme har vi nu efter ca. 1 år med dimsen, ikke haft dette behov. Hvis muligheden kom, vil jeg nok ikke benytte det, da det sjældent fører til andet end en dårlig brugeroplevelse. Disclaimer: Jeg har udelukkende erfaring med multi-accounts på Windows og Linux, så jeg kan ikke udtale mig om Apple gear, ej heller hvad der kunne findes på af nyskabende måde at benytte multi-accounts på. Måske det ville være super om man kunne lave en børneaccount, som man så kunne sætte op til at kunne noget helt basalt (revoke rights, og den så var default account - ikke noget med password osv. bare den man bruger hvis man vil bruge device). Derefter en voksen-account som har et basic password, må handle i AppStore, flytte rundt på ikoner mm.

Hvis du har set pattern-unlock på Android enheder, så må det jo siges at være et eksempel på en intuativ brugeroplevelse (der vist også er blevet emuleret på iOS efterhånden) hvor både ældre og børn kan være med!

Hvorfor har i behove for at wipe iPad'en efter den er benyttet i arbejdsmæssigt regi?

Fordi, selv på en arbejdsplads, er der ting andre ikke må se. Som enhver IT kyndig person ved, efterlader man sig spor stort set ligemeget hvad man laver på en computer. Ydermere ville det være rart man kunne tilpasse/isolere en bruger til en demo (ikoner på skrivebordet, bogmærker i browser mv.) nǻr man sidder med en specifik kunde. Jeg mener, vi snakker jo trods alt om et fuldt *nix OS der har brugerstyring indbygget langt nede i kernen.

  • 2
  • 0
Sidsel Jensen Blogger

Hey phk

Du skriver ikke om hun blot skal se billeder af yndlings børnebørnene som i vil vise, eller om hun selv er ivrig fotograf og gerne vil redigere i billederne også?

Vi har personligt stor glæde af betalings nettjenesten smugmug - hvor vi uploader vores billeder og til dette findes en udemærket ipad app.

Hvis hun også skal redigere i billederne på ipad'en skulle app'en snapseed være ganske intuitiv.

/sidsel

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen
  • 0
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

En anden ting der er vigtig for de fleste ældre er større skrift og ikoner. Bedre kontrast. Findes der muligheder for det på iPad eller Android?

iOS har mulighed for zoom, inverteret skærmbillede til høj kontrast samt voice-over til svagtseende og mono audio, som sikkert er til hvis man er døv på det ene øre. Jeg er dog ikke sikker på, om voice-over findes på dansk endnu.

  • 0
  • 0
Jacob Saaby Nielsen

Hej Poul-Henning,

nu ved jeg ikke hvordan hendes engelske er. Men jeg er ret glad for disse to, som samtidig har relative nemme user interfaces:

Der optræder foto-tekniske ord i begge, men de grundlæggende funktioner er ret nemme at have med at gøre, og lege med.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Mus eller touchpad er overhovedet ikke nemt for en person der aldrig har brugt det før, og evt. har svært ved at styre hænderne/fingrene. En anden ting der er vigtig for de fleste ældre er større skrift og ikoner. Bedre kontrast. Findes der muligheder for det på iPad eller Android?

Undskyld. Dårlig formulering - mus er nem at komme af med.

Nej jeg kan godt forstå at når man har problemer med fingrene er der ikke rigtigt så mange pegeredskaber der er nemme. Det stiller faktisk nogle krav til shortcut-styring mm. (i USA er der noget der hedder section 508, som man skal leve op til for at kunne levere software til den amerikanske stat, som netop handler om accesibility, uden pegeredskaber).

Hvad gjorde du da du designede en ældre-pc?

  • 0
  • 0
Esben Damgaard

Hvad gjorde du da du designede en ældre-pc?

Jeg købte en stor alt-i-en pc med touchscreen (det kunne også være en stor tavle-pc). Lavede mit eget fuldskærmsprogram der indeholder store ikoner og tekst. Har indlejret en browser og andet godt. Det gik fint med at ramme ikoner når bare de var store nok.
Men vigtigst af alt: ingen forstyrrende muligheder. Den skal kunne indstilles til den ældres kunnen, så nogen måske godt kan indstille ting selv, mens andre ikke kan.
Jeg får helt lyst til at arbejde videre på den nu :)

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er en virkelig god idé. Set i lyset af den foresatte digitalisering, specielt med fokus på DKAL og 100% digitalisering i 2015, vil der være et behov for maskiner der netop dækker det område hvor traditionelle pegeredskaber giver op.
Om det bliver tablet, tvivler jeg på (men det kunne det godt).

  • 0
  • 0
Esben Damgaard

Det er en virkelig god idé. Set i lyset af den foresatte digitalisering, specielt med fokus på DKAL og 100% digitalisering i 2015, vil der være et behov for maskiner der netop dækker det område hvor traditionelle pegeredskaber giver op. Om det bliver tablet, tvivler jeg på (men det kunne det godt).


Helt enig. I 2015 er der stadig masser af mennesker (ældre som handicappede) der har meget svært ved at være "digital" med de nuværende løsninger. Et problem for min bedstemor er f.eks. også bare de forskellige interfaces på hjemmesider. Det har hun meget svært ved selv at finde ud af. Der vil man nok også skulle strømline det en del mere. Ville være bedst hvis de skete hos det offentlige (tvivler dog), men det kunne så i stedet være gennem et sådant produkt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize