henrik biering bloghoved

BedreID: Endelig klar til start - på den internationale privacy dag

For et par måneder siden lancerede jeg projekt BedreID som har til formål at omsætte kritikken af CPR, NemID m.m. til konstruktive udspil til næste generations løsninger for identitets- og adgangsstyring.

Efter en fejlsatsning med hensyn valg af platform er websitet BedreID.dk nu klar som basis for kommunikationen i projekt BedreID. Vi endte med en løsning baseret på Drupals forummodul konfigureret med forskellige muligheder for email-notifikation om ny debatemner og -indlæg. For at skabe en balance mellem åbenhed og struktur er der et generelt forum, hvor alle kan oprette ny emner, mens der er specifikke fora, hvor ny emner kun kan oprettes af brugere med status som "editor". Denne blog på version2.dk vil blive brugt til at pushe spørgsmål relateret til ny emner og delagtiggøre en bredere kreds om projektets status og delkonklusioner.

Der er i den forløbne periode indløbet flere støtteerklæringer til projektet, både fra virksomheder og organisationer samt fra personer, der ønsker at deltage i større eller mindre omfang. I den kommende tid kommer der til at ske mange ting af betydning for fremtidens løsninger for identitets- og rettighedshåndtering, så det er et godt tidspunkt at komme igang på.

Den internationale privacy dag

At BedreID netop er blevet klar til start på den internationale privacy day d. 28. januar var ikke oprindeligt planlagt. Men nu er der god mulighed for at lade sig inspirere til deltagelse i BedreID med IEEE/Kantara arrangementet Privacy for the People - Google Hangout On Air. Debattørerne omfatter bl.a. Ann Cavoukian, lederen af det canadiske datatilsyn, der regnes for en af verdens førende privacy-eksperter. Nævnes skal også Eve Maler, som tidligere har medvirket til SAML standarden, der bl.a. benyttes af NemLog-in. Nu er hun den drivende kraft bag UMA, en brugercentrisk overbygning til Oauth2 protokollen.

Arrangementet finder sted på dette link i aften kl. 21:00 dansk tid

Relateret indhold

Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere