Torben Mogensen header

BBC Micro fylder 30

Min første computer, Acorns BBC Micro fylder 30 i disse dage. Der er i The Register en længere redegørelse af historien bag, så jeg vil nøjes med at fortælle lidt om mine personlige erfaringer med BBC Micro'en.

Da jeg gik i gymnasiet var hjemmedatamaten dårligt nok opfundet, og i hvert fald ikke hver mands eje. Greve Gymnasium, hvor jeg gik, havde en RC 7000, som var en rebadged Data General Nova udstyret med hulkort og -strimmellæsere, en hulstrimmelskriver, en teletype terminal (papir, ingen skærm) og en matrixskriver. Den kunne programmeres i RC-BASIC, som var en variant af COMAL. Interesserede kunne få et kort kursus til brug af maskinen og fik dermed adgang til computerrummet. Det var vi en halv snes, der gjorde, og vi brugte tid på at programmere Game of Life, Nimb, magiske kvadrater og meget mere. Til supplement købte flere af os også programmerbare lommeregnere (jeg havde en Texas Instruments SR56), og i 3.G købte en af mine venner (Jan Vibe) en Commodore PET, som kostede en lille formue. Mange af de folk, der var ivrige brugere af gymnasiets RC 7000 blev jævnligt inviteret over til at lave programmer på Jans PET. Vi læste også flittigt i engelske computerblade, og så med interesse (men manglende finanser) på det stadigt større udbud af computere. Året efter købte min fætter Olav en Acorn Atom (forløberen til BBC Micro) direkte fra England. Selv om han boede i Jylland, fik jeg og min bror en gang i mellem lejlighed til at afprøve den, og syntes godt om den. Så da Acorn skitserede specifikationerne til en efterfølger med kodenavnet Proton (for at blive i den nukleare nomenklatur), stod det klart, at det var den maskine jeg ville have.

Der var på det tidspunkt ingen danske forhandlere af Acorns maskiner, så da BBC Micro kom på markedet i slutningen af 1981, satte jeg, Olav og nogle af hans venner sig ned og lavede en samlet bestilling af BBC Model B fra en forhandler i England. Jan havde på det tidspunkt lige suppleret sin PET med en Newbury Newbrain (som også er omtalt i den ovennævnte artikel), så han var ikke med i denne omgang. Men da han så min "Beeb", indså han, at det var sådan en han ville have, og solgte sin Newbrain for at købe en BBC B.

Sammen med nogle venner lavede Jan og jeg en uformel computerklub, hvor vi udvekslede programmer og smarte tricks. Jan sendte ofte sine små grafikdemoer til blade i England og blev lidt af en legende for det, så han blev i forbindelse med BBC Micro'ens 25 års jubilæum for 5 år siden interviewet i et blad, der omhandlede Acorns maskiner og deres efterfølgere. Da jeg på det tidspunkt studerede datalogi, fik jeg anskaffet Pascal og LISP til min BBC Micro, så jeg kunne lave studierelaterede ting på den. Blandt andet portede jeg en LISP-udvidelse kaldet "Let-LISP", som en af lærerne på DIKU havde lavet, til BBC Micro'en. Min BBC var i mellemtiden udvidet med mere RAM, et floppydrev og andre småting, så jeg brugte den helt frem til 1987, hvor jeg købte en Acorn Archimedes, som også blev solgt med BBC Micro's uglelogo.

Udover programmering blev min BBC også brugt til spil: Acornsoft lavede nogle meget flotte efterligninger af arkadespil: "Snapper" var stort set identisk med Pac-Man -- så meget, at Acorn blev tvunget til at ændre i grafikken, og der var udgaver også af Defender, Space Panic, Meteors og Galaxians. Derudover lavede Acornsoft også egne spil og udgav Braben og Bell's Elite, som nok ikke kræver nogen introduktion. Elite er nok det spil, jeg har bugt flest sene nattetimer på.

Desværre lavede Acorn nogle økonomiske fejltrin og firmaet blev splittet op. ARM kender de fleste, men andre dele blev solgt til blandt andet Broadcom, Element 14 og Pace. Acorns RISC OS blev købt af et firma (RISC OS Ltd.), som videreudviklede det til ny hardware. RISC OS Ltd. eksisterer stadig, men der er også en open source variant af RISC OS, som er ved at blive ported til Raspberry Pi.

Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Olav M.j. Christiansen Blogger

Fætteren her. God historie. Tror bare du husker lidt forkert, Torben. Jeg købte både min Atom og BBC brugt. Derimod lavede vi en samlet bestilling senere, da vi var nogle stykker der gerne ville have en Archimedes (den RISC-baserede maskine). Vi etablerede i øvrigt også en landsdækkende forening for Acorn-maskiner (Quercus). Min Atom er røget ud for længe siden, men jeg har både BBC og Arch. stående i kælderen :-)

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

I "gamle dage" var man tættere på maskinen og kunne faktisk overskue at lave hardware-modifikationer, der ikke blot bestod i at sætte et printkort i et stik, og man kunne overskue hele softwarestakken godt nok til at rode på det niveau også. Så helt den samme følelse får man ikke med nyere maskiner. Det er også en af grundende til Raspberry Pi projektet: Man vil gerne give samme fornemmelse af af programmere tæt på hardwaren. Hardwaren er dog væsentligt mere kompliceret, så helt det samme bliver det ikke. Bare det, at man kunne lave grafik ved at flippe bits i hukommelsen og inspicere indholdet af skærmen ved at læse fra hukommelsen er væsentligt mere intuitivt end at skulle gå gennem alskens softwarelag for at tegne på skærmen (og ikke har mulighed for at inspicere indholdet efterfølgende).

Men det kan sagtens være, at man om 30 år ser nostalgisk tilbage på dengang, man kodede på så lavt niveau som Java og Swing, og at man dengang havde en bedre føling med maskinen, fordi der kun var en processor med et fladt lagerrum i stedet for hundredevis af begge dele skjulte under uigennemskuelige softwarelag. :-)

  • 3
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Tror bare du husker lidt forkert, Torben.

Det kan jeg ikke afvise. Min hukommelse er ikke, hvad den har været (hvis den nogensinde har). Jeg er dog rimelig sikker på, at min BBC blev købt fra England, men det med fællesindkøbet har jeg nok husket forkert.

Jeg solgte min BBC kort efter, at jeg købte min Archimedes (hvilket jeg egentlig fortryder nu), men min Archimedes har jeg stadig i kælderen, hvor den samler støv. Til gengæld kører jeg af og til RISC OS under emulering på min PC, og jeg vil da helt sikkert anskaffe en Raspberry Pi og køre RISC OS på den også.

  • 0
  • 0
Martin Filtenborg

Selv gik jeg på Langkær Gymnasium der i tidlig-firserne.
Vi havde osse en RC-7000, som dog var udstyret med to separate arbejdspladser med grønne monitorer foruden teletypen. Et kærligt minde fra dén tid er 8"-floppies :)
Vi var osse en beskeden flok, som nærmest boede i computerrummet. Samme historie med de programmerbare lommeregnere, og for at det ikke skal være løgn har jeg stadig dén ZX81, jeg købte brugt af en klassekammerat, som havde fået den importeret fra England. Imidlertid gik min vej så videre fra ZX81'eren over Amstrad CPC464 og Amiga 500. Samme Amiga500 bragte mig gennem ingeniørstudiet.

Det var sjovt at læse din beretning.

  • 0
  • 0
Martin Filtenborg

I "gamle dage" var man tættere på maskinen...

Åhja - det kan være rigtig skægt at arbejde direkte på det bare metal. Jeg har lige implementeret en protokol i 8051-assembly til inkludering i et projekt baseret på en slut-firser-compilerpakke. Hvilket fik mig til at glædes over den udvikling som er sket med compilere og sprog siden da :)
Til gengæld er der afregning ved kasse 1, når vi snakker afvikling af assembly-kode på target! Ganske som du beskriver er der en gennemsigtighed, som ikke kan opnåes, når man som kodeskriver er pakket ind i tykke lag API'er og OS'er uden synderligt begreb om 'realtid'.
Men det er vel osse dét, som driver alle robotics-folkene, arduino-køberne og alle de andre glade mekatronik-hobbyister; at resultaterne er til at ta' og føle på.

  • 1
  • 0
Jesper Poulsen

Jeg har en Archie stående som jeg har fået for at give den et godt hjem. :-)
Jeg har dog ingen dokumentation til den og derfor er indlæringskurven også urimelig stejl efter min standard.

Hvordan får man liv i sådan et dyr?

  • 0
  • 0
Morten Hattesen

Jeg købte også, i 1981 en Acorn ATOM (med 8K RAM?).
For at spare penge købte jeg den som byggesæt (printplade og løse komponenter), og lodde selv alle komponenter sammen.

Atom'en havde en tilbøjlighed til at crashe hvis man bankede på bagerste højre hjørne af kabinettet, og det tog mig et helt år, før jeg fandt ud af, at det var fordi der var et enkelt ben på en enkelt RAM chip, som ikke var blevet loddet.

Jeg husker stadig hvordan man skulle kæmpe med en kassettebåndoptager for at gemme og indlæse programmer.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Hvordan får man liv i sådan et dyr?

Kan den slet ikke tændes? Hvis den kan tændes, men ikke booter ordentligt, kan du prøve at holde Shift eller Ctrl nede, mens den booter. Det sætter indstillingerne til default-værdier. En gammel maskine vil sandsynligvis have tabt strømmen på det batteri, der holder indstillinger og tid. Det kan nogen gange oplades ved at lade maskinen stå tændt længe nok, men i andre tilfælde skal det udskiftes.

Hvis det bare er et spørgsmål om at lære at bruge maskinen, så er der en tutorial til RISC OS på http://www.steve-potts.me.uk/rot/ og en side om BBC BASIC på http://www.bbcbasic.co.uk/bbcbasic.html .

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Kan den slet ikke tændes?

Jo, den kan fint tændes.

Hvis den kan tændes, men ikke booter ordentligt

Det er nogle år siden jeg sidst havde liv i den, men den nåede vist frem til noget GUI, SVJH.

Hvis det bare er et spørgsmål om at lære at bruge maskinen, så er der en tutorial til RISC OS

Det er en A310, men jeg ved ikke om den har Arthur eller RISC OS. Det må jeg lige kigge lidt nærmere på ved lejlighed.

http://www.steve-potts.me.uk/rot/ og en side om BBC BASIC på http://www.bbcbasic.co.uk/bbcbasic.html .

Dem kigger jeg også lige på ved lejlighed... :-)

  • 0
  • 0
Lars Tørnes Hansen

Jeg har ikke sådan en maskine, men er god til at søge efter information:

Jeg fandt http://bbcdocs.com/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=6... via https://duckduckgo.com/?q=acorn+archimedes+documentation

Det ser ud til at det ikke er dokumentation du kommer til at mangle.

Iøvrigt så kan jeg lide de gamle maskiner.
Jeg selv fik købt mig en Amstrad CPC 664 (den som har en 3" diskettestatin) med grøn skærm, da jeg var 12 år gammel (det var i 1982).

Jeg fik kodet i den BASIC maskinen var født med først, og senere fik jeg kodet i Zilog Z-80A maskinkode uden en assembler. Man fik pænt meget føling med hvad der foregik i maskinen skulle jeg hilse at sige - det er før omtalte afregning ved kasse 1. ved den mindste lille fejl.

  • 0
  • 0
Olav M.j. Christiansen Blogger

Som andre er inde på findes der udmærkede manualer m.v. på nettet, men hvis du hellere vil bladre i en rigtig manual, er jeg næsten sikker på jeg har noget liggende et sted, som du gerne må låne. Men maskinen er nu ellers ret brugervenlig - især hvis du har RISC OS.

  • 0
  • 0
Kenneth Myren

Har stadig en hjemmebygget floppyinterface liggende med tilhørende Wattford og ExmonII ROM. Floppycontrolleren er en WD1770.
Mange timer brugt på at forklare andre at man brugte en Basic UDEN linienumre - åbenbart næsten utænkeligt dengang.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger
  • 0
  • 0
Bo Mohr Andersen

Jeg har et par BBC B´ere liggende på loftet i selskab med en Archimedes. En gang imellem pusler jeg med tanken om at finde dem frem og genopleve gamle minder, men der jo nok en vis risiko for at man bliver overrasket over udviklingen siden man sidst har haft strøm på maskinerne ...

Mine favoritspil var Elite, Repton og Galaga, eller Zalaga som de vist nok kaldte denne 100% klon af Namcos berømte Archade shoot-em-up game.

Mine venner havde alt fra Amstrad og Commodore 64 til Sinclair Spectrum, men jeg syntes nu aldrig de kom på højde med en "Beeb". Det var en fantastisk tid, som nok lige kommer en tur forbi når ens liv engang passerer revy, :O)

Jeg kom tit på besøg hos Olav som altid havde gang i et eller andet spændende programmeringsprojekt på hans Acorn Atom, BBC, Arhcimedes, A310 og hvad Acorn nu eller fik udviklet. Vi udgav sammen med en række andre et foreningsblad "Quercus" for Acorn-ejere i Danmark med egen tegneserie-stribe, :O)

Iøvrigt for ikke så lang tid siden skrevet lidt med Richard Hanson fra Superior Software i England som udgav Repton. Han lever i bedste velgående og det kære gamle Repton er med hans mellemkomst heldigvis blevet nænsomt porteret til diverse andre platforme og lever fortsat så vi nostalgikere en gang imellem kan få et "fix" fra de gamle dage, :O)

  • 1
  • 0
Olav M.j. Christiansen Blogger

Hej Bo. Foreningen hed ganske rigtigt 'Quercus', men bladet hed nu 'Egebladet'. Jeg har selv gemt alle de gamle numre :-)
Og hej til Carsten Larsen (går ud fra du er den Carsten). Jeg tror du har ret i det med linjenumrene. Det var i øvrigt ret fedt med den indbyggede assembler, hvor man kunne udnytte det bedste af to verdener.

  • 1
  • 0
Jesper Poulsen

BBC Basic havde indbygget assembler (som jeg flittigt brugte), men det gjaldt måske ikke Amstrad-udgaven?

Indbygget assembler var en Acorn-ting. Alle andre BASIC'er var BASIC-only. Vi andre (jeg er Speccy-mand) har siddet og poke't lange talrækker med maskinkode ind (håndoversat fra assembler). På ZX Spectrum lavede man en FOR-NEXT-løkke der hentede tallene i DATA-linier. Debugging-hell.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Indbygget assembler var en Acorn-ting. Alle andre BASIC'er var BASIC-only. Vi andre (jeg er Speccy-mand) har siddet og poke't lange talrækker med maskinkode ind (håndoversat fra assembler).

Jeg er enig i, at indbygget assembler var unik for BBC BASIC, og ikke fandtes på f.eks Microsoft BASIC (Commodore), Sinclair Spectrum BASIC osv.

Men BBC BASIC blev flyttet til andre platforme (CPC 464 og DOS, f.eks.) og jeg mener at have set, at i hvert fald nogen af disse også havde indbygget assembler -- dog z80 eller 8088 i stedet for 6502. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

  • 0
  • 0
Martin Filtenborg

<snip> og senere fik jeg kodet i Zilog Z-80A maskinkode uden en assembler. Man fik pænt meget føling med hvad der foregik i maskinen skulle jeg hilse at sige - det er før omtalte afregning ved kasse 1. ved den mindste lille fejl.


Avvv..
Uden assembler? Whoa - jeg ville nødig undvære sådan én. Men som du ganske rigtigt beskriver; man fik en føling med sagerne, som er svær at beskrive.

Nutidens unge er i dén grad forkælede med deres garbage-collectors, intellisense og hvadharviher :)

Oh well. Selv embedded-folk er jo ved at blive forvænte med JTAG-debugging, spandevis af breakpoints og behageligheder som f.eks. ikke at skulle brænde en DIL med koden og efterfølgende skulle regenerere kredsen i UV-sletteren. Jeg har et ben i begge lejre i disse dage, og det er faktisk ganske muntert at se hvad der er sket.

... Nu fik jeg lyst til at gå på loftet, hvor den gamle Amiga500 ligger på lur - komplet med add-on-SCSI-harddisk og indbygget 286'er. Sidste gang jeg havde den tændt, måtte jeg imidlertid indrømme overfor mig selv at jeg simpelthen havde glemt ALT. Hvordan var det nu lige man gjorde...

Gad vidst om det bare er mig. Eller har årene en evne til at 'slette' de mindre behagelige ting ved IT, som det var i 80'erne?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere