Studiebloggen header 3

Ballmer Peak: Studerende udforsker ugentligt fænomenet

Imens andre studerende bruger sin torsdag eftermiddag på grupperegninger eller matematik projekter, sidder en gruppe IT studerende med snuden i skærmen, til en lystig lyd af Britpop fra Studenterhusets højtalere.

De er igang med et yderst uvidenskabeligt eksperiment, som de gentager hver eneste torsdag. Konceptet er simpelt og uforpligtende: Der programmeres imens der drikkes øl!

De er inspireret fra en XKCD stribe om netop forholdet imellem at skrive kode og indtagelse af alkohol.

Lånt fra http://xkcd.com/323/

I starten af studiet på DTU inviteres man ofte til sociale arrangementer og de er ofte et afbræk fra det til tider travle studie. Derfor er det ikke altid lige velset at dreje emnet over på det super fede website man lige har bygget i Haskell med Yesod frameworket, når man endelig mødes udenfor studiet.

Der manglede altså initiativer til dem, som netop gerne vil kode og drikke øl sammen med andre. For det er jo fedt at sidde skulder ved skulder med sine studiekammerater når man koder på sit hobby- eller studieprojekt. Og så bliver det jo sjældent mindre hyggeligt når man knapper en øl op.

Alle kan deltage, også selvom de ikke er hardcore programmører og hvis man har et problem som kræver hjælp siger man det bare højt, så er der sikkert en der kan hjælpe.

Beer ‘n Programming på DTU er i øvrigt en del af en større bevægelse, som finder sted i blandt andet Norge og Melbourne. Følg eventuelt links i menuen på http://pilsprog.no/.

Jeg var et smut forbi i torsdags hvor Beer n’ Programming blev afholdt for 9. gang. Super flinke mennesker omend fremmødet på netop denne dag var ret begrænset, grundet et større matematik projekt. Jeg fik mig en lille snak med Kristian Dam-Jensen der studerer IT og kommunikationsteknologi på DTU. Han var med til at starte det sammen med to medstuderende og han fortalte mig lidt om konceptet.

Til alle mine medstuderende på DTU der synes det kunne være interessant at mødes med andre der har passioner i fællesmængden af programmering og øl: I skal blot søge medlemskab i den åbne facebook gruppe Beer & Programming.

Relateret indhold

Kræn Hansens billede
Kræn er uddannet civilingeniør i informationsteknologi fra DTU. Han er medejer, rådgiver og udvikler i virksomheden Socialsquare, hvor han hjælper organisationer med at bruge open source løsninger hvor det giver mening. Kræn blogger om open source, IT-sikkerhed og livet som iværksætter.

Kommentarer (2)

Kommentarer (2)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer