Babylonsk forvirring om skole-it

Vi kender alle det klassiske dilemma mellem brugerne, der vil have fuld frihed til at udnytte mulighederne inden for IT, og IT-afdelingen, der forsøger at opretholde visse standarder og retningslinjer for, hvad brugerne kan og ikke kan. Inden for offentlig IT er der formentlig ikke noget område, hvor dette dilemma kommer tydeligere til udfoldelse end på kommunernes skole-it område. Det kan være så udtalt, at man kan ind imellem tænker, at skolefolk og it-folk faktisk slet ikke forstår hinanden, ikke taler samme sprog. Sat på spidsen står ’fronterne’ således:

Skolefolk: ”Vi skal have frie hænder til at benytte de programmer, nettjenester og det it-udstyr, som gavner pædagogikken. IT-afdelingen skal bare give os ’fuld skrue’ til det hele”.

IT-folk: ”Det kan ikke lade sig gøre”.

Skolefolket ser i den stedlige it-afdeling ikke bare en rigid holdning til brugerrettigheder, programudvalg og standarder for supporteret udstyr, de ser ofte også en grundlæggende mangel på forståelse hos it-folkene for de behov, der er på en skole, når IT skal inddrages i undervisningen.

IT-folkene på deres side betragter skolefolket som rene anarkister hvad angår IT. Deres adfærd er respektløs over for it-sikkerheden, og deres ustrukturerede krav og ønsker lægger et urealistisk pres på både netværks- og supportressourcer.

Det er således lidt af en udfordring at bygge et ’’et stort og flot tårn’’ sammen, når man taler helt forskellige sprog. Sagen er imidlertid, at de to fagfolk faktisk SKAL bygge noget godt og flot sammen i de kommende år. Digitaliseringen af folkeskolen står nemlig overalt meget højt på dagsordnen.

Jeg tror, at løsningen består af flere elementer. Her er to af dem, som jeg arbejder med pt.:

• It-folkene bør knibe sig selv i armen og spørge, om de vitterligt skal håndhæve et sikkerhedsniveau på skole-it-området på samme niveau som det, der gælder for den administrative it-anvendelse i kommunen. Mit eget svar er: Nej, det behøver vi nok ikke. Det er slet ikke nødvendigt at klassificere hovedparten af pædagogiske data på niveau med data fra administrative (personale-, økonomi- , eller sagsbehandlings-) systemer. Men en grundlæggende sikring af den daglige it-drift er selvfølgelig ligeså vigtig for den pædagogiske it-anvendelse som for den administrative. IT’en skal bare fungere, når timen starter. Det er fundamentet for den moderne skole. Derfor er der en opgave med at sikre skole-it mod alle trusler, der kan hindre en effektiv drift; det være sig vira, spam og deslige. Og ja, det kan betyde visse indskrænkninger i de ’kreative’ udfoldelsesmuligheder, og det er skolefolket efter min mening nødt til at anerkende.

• Organiseringen af kommunernes skole-it bør overvejes. De steder, som jeg har kendskab til, er drift og support af skolernes it gennem de sidste 5 – 10 år blevet konsolideret i den centrale it-afdeling på rådhuset. Det har været et nødvendigt skridt i udviklingen, men vi kan se nu, at det giver for stor afstand mellem skolefolk og it-folk – både fysisk og forståelsesmæssigt. Der er efter min mening behov for en organisering, hvor it-folkene rykker ud af rådhus-bunkeren og ud på den enkelte skole. Og nej, vi skal ikke tilbage til de tider, hvor hver skole har sin helt egen it-teknikker, der referer til skolelederen. Det giver for meget suboptimering og for lidt fremdrift på tværs af skolerne om fælles løsninger. Vi skal snarere over i en føderal model, hvor it-afdelingernes firstline support i forhold til skolerne ikke (kun) består af en servicedesk inde på rådhuset men i en fysisk tilstedeværelse på hver enkelt skole – til dagligt.

Relateret indhold

Kommentarer (10)
Klavs Klavsen

Og lærerne har jo bare et behov de ønsker opfyldt - og hvis ikke IT afdelingen sørger for at give læreren noget der opfylder behovet, så må han jo selv finde ud af det, og så har vi problemet.

IT afdelingen skal huske at de er en service afdeling, hvis job det først og fremmest, er at sikre at dem der skal anvende IT for at gøre deres job nemmere, har de bedste vilkår herfor - og at det er IT afdelingen der skal søge at forstå det faktiske behov læreren har (de kommer jo aldrig og siger "jeg vil gerne have opfyldt behov X" - de siger altid "jeg skal bruge program Y, eller indstilling Y".. selvom det som oftest faktisk ikke er det der opfylder deres behov bedst.

Jeg plejer at sige at jeg aldrig giver kunderne det de beder om - jeg giver dem istedet det, de ikke vidste de skulle bruge :)

Det får man glade kunder af, og ved at levere de de har behov for, har man mulighed for at designe løsningen så der også bliver en struktur, som fremmer stabilitet mm.

Henning Wettendorff

Med folkeskolens stigende digitalisering bliver der utvivlsomt brug for at ændre organiseringen af skole-it i mange kommuner, som Ole Bech siger.

Bech mener bl.a. at "det er slet ikke nødvendigt at klassificere hovedparten af pædagogiske data på niveau med data fra administrative (personale-, økonomi- , eller sagsbehandlings-) systemer."

Muligvis ikke - men det forudsætter en klar skelnen mellem forskellige typer af 'pædagogiske data' idet skolereformen bl.a. indebærer fremtidige målinger på den enkelte elevs 'trivsel': "Indikatorerne skal danne grundlag for det nye måltal for trivsel i folkeskolen, hvor løbende digitale målinger vil skabe åbenhed om trivsel, ro og orden".

Den slags målinger foregår allerede nogle steder i landet - og fra 2013 sker det allerede med UNI-login i regi af Dansk Center for Undervisningsmiljøs 'trivselstermometer' som aftaleteksten henviser direkte til: http://dcum.dk/termometeret-grundskolen

I DCUMs høringssvar til skolereformaftalen står at "Det er DCUM’s opfattelse, at der IKKE skal foretages en indholdsmæssig afgrænsning af, hvilke elementer der bør måles på."
Udviklingen i retning af elektronisk individmonitorering øger alt andet lige kravene til effektiv styring af adgangen til disse børnedata.

Jan Juul Mortensen

Ugentligt on-site support er en succes hvor jeg arbejder, måske det var en idé der kunne overvejes.
Det koster lidt flere timer, men til gengæld giver dette et væsentligt bedre forhold imellem faggrupperne, idet brugerne oplever, at der tages hånd om deres problemer, samtidigt oplever IT-folkene en øget forståelse for deres arbejde.
I starten oplevede vi nogle IT-Supportere der var nervøse eller bange for, at skulle ud til brugerne på denne måde, dette er blevet gjort til skamme, brugerne og de enheder de er tilknyttet har taget rigtigt godt imod, hvad de selv kalder "vores On-Site supporter".

Så se bare, at komme ud til brugerne :-)

Jesper Jepsen

Første erkendelse der er nødvendigt er at for en skole er det vigtigt at al IT virker hele tiden, vi taler ikke om 90% oppe tid men 100%, hvis lærene ikke kan være sikker på at It fungere i alle aspekter så vælger de det de ved der virker, blyant og papir, med utilfredshed hos dem selv, elever og forældre til følge. IT i skolen er lige så vigtigt som i en hver virksomhed. Hvilken virksomhed vil finde sig i 90% oppe tid på deres It-systemer?
Næste punkt er at er der problemer så skal de kunne løses med det samme af en kompetent person, dvs. on-site support 8-16.
Brugerne af IT på skolerne skal lære at komme med problemer, ikke løsninger på problemer. Hvis de mangler et et program til at redigere billeder i er svaret ikke at komme og sige vi skal have X program installeret, så er det IT afdelingen og brugerne i samarbejde... der skal finde det rette stykke programel til at løse opgaven.

Fordomme, lærene skal væk fra IT, de er uddannet til at undervise ikke være IT-supportere, IT-afdelingen skal ikke opfatte skolen som en flok børn der bare skal spises af, de skal se lige så alvorligt på skolen som hvis det var kommunal direktørens computer der ikke virker (og skulle de stå og vælge mellem en skole og hans, så lad ham vente :) )

Kravet i en morderne skole er højere end i mange kontor miljøer, du har ikke en hel arbejds dag til at vente på at noget virker, du har 10min ellers er du nød til at ændre din underevisning, så It på skolerne skal tages en del mere alvorligt end tidligere og ses langt mere forrretningskritisk end tidligere, og ja lad nu folk gøre det de er bedst til, lærene til at undervise It-afdelignen styre IT.

Kjeld Romer Larsen

jeg tror et stort issue er at der ikke er tillid mellem de to grupper. De tror hver for sig at den ene kun er til for at genere den anden.
Et konstruktivt samarbejde vil få mange positive synergier med sig og jeg tror personligt det er forkert ikke at have lokal ekspertise on site. Det kræver bare rigtig mange ressourcer, og det er ikke det der p.t. er råd til at have. En mulighed kunne være at ansætte unge, der ikke kan få et arbejde og så oplære dem i at supportere brugerne og holde maskiner, printere og netværk oppe. Det kan bl.a. ske gennem at have telefonisk kontakt med en central support som kan være 2. level.
undervisere skal vide noget om vilkårene for at drive en infrastrutkur for at forstå at man er nødt til at have regler og politikker, men man er også som Ole skriver nødt til at vurdere om det er helt nødvendigt at der er så skrappe regler.

Klavs Klavsen

Nu laver jeg som en del af mit arbejde, også vurdering af IT-sikkerheden, og funktionalitet og IT-sikkerhed er sjældent modsatrettede størrelser - det drejer sig bare om at designe løsningen ordentligt.

Så hele problemet er, som jeg ser det, at IT afdelingen ikke leverer løsninger der opfylder kriterierne, men istedet for bare siger "det kan man ikke".

Hvad der er forbigået mange, så er computere faktisk TIL for at kunne programmeres til at arbejde for os. Oftest så kan jeg snildt finde noget Open Source software, som kan bringes den sidste del af vejen, eller kombineres med noget andet - og så opfylder det behovet, uden at kompromittere IT-sikkerheden og oftest forbedrer det også stabiliteten - når folk ikke længere har behov for at forsøge at "arbejde sig udenom" :)

Henning Wettendorff

Det er glimrende med fleksibelt design og effektive lokalløsninger, så længe man er opmærksom på at folkeskolens kommende brugerportal vil blive en både administrativt og pædagogisk stærkt udbygget platform, set i forhold til nuværende SkoleIntra + hvad der ellers tænkes med ind i projektet.
http://www.digst.dk/Digital-velfaerd/Initiativer-i-strategien

Michael T. Jensen

Det er glimrende med fleksibelt design og effektive lokalløsninger, så længe man er opmærksom på at folkeskolens kommende brugerportal vil blive en både administrativt og pædagogisk stærkt udbygget platform, set i forhold til nuværende SkoleIntra + hvad der ellers tænkes med ind i projektet.


Hmm. Regeringen vil erstatte det eksisterende brugerudviklede Skoleintra (som er udviklet af et par lærere for at lette kommunikationen og derefter har vokset lap på lap efter behov) med et djøf-inspireret kommunikationssystem, som har ledelsens behov i centrum.

Beklager, men jeg deler ikke din optimisme. Skoleintra er et tudsegammelt system (udviklingsmæssigt), men det løser opgaven. Intet af det der står i linket tilføjer funktionalitet til kommunikationen i skolen. Det er spin for at vise at man "gør noget". Det må gerne koste nogle hundrede millioner og gøre det samme som nu, hvis det bare er pænere og viser udvikling.

Henning Wettendorff

Ja Michael, jeg deler til gengæld ikke helt din optimisme mht. prisen på den nye brugerportal.
Det er et meget omfattende projekt, som også skal give plads til private leverandører af tillægsløsninger med åbne snitflader.

Jeg ved dog ikke, om brugerportalen også tænkes at integrere distributionsplatforme fra egentlige læremiddelproducenter.
Hvis ja, er leverandørkravet bl.a. at læremidlerne skal beskrives i et standardiseret dataformat + de nye fælles trinmål - og at "Distributionsplatformen skal understøtte, at der er let adgang til og overblik over de indkøbte digitale læremidler lokalt på skolerne" (altså ikke blot i kommunale it-afdelinger eller ressource centre) samt udstille oplysninger om og give mulighed for, at lærere kan dele egne undervisningsforløb med andre lærere på skolen (det lærerne i princippet gør rundt omkring på bl.a. EMU, SkoleKom, Skoleblogs og LærerIntra i dag).
http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/I-fokus/Oeget-anvendelse-af-it-i-f...

Morten Brørup

Her er et eksempel på, hvordan en konflikt kan opstå...

Brugerne vil "bare" have stabilt og hurtigt internet til deres computere, tablets, smartboards osv.

IT-afdelingen vil gerne levere stabilt og hurtigt internet til brugerne.

Så langt, så godt!

Brugere og IT-folk er enige om, at der skal indføres båndbreddestyring for at sikre, at alle brugerne har tilstrækkelig båndbredde til det, de arbejder med.

De fleste IT-folk er opflasket med at have fuld kontrol over organisationens IT-systemer og brugen af disse. Men på skolerne har de ikke længere kontrol over det, fordi meget efterhånden afvikles ude på internettet og bruger varierende båndbredde i modsætning til en bestemt mængde RAM og harddiskplads, som IT-afdelingen kan planlægge efter.

Hvad gør man så som IT-mand?

Man finder sin gode gamle hammer frem, og begynder at banke blokeringer for dit og dat ind i firewallen, indtil man har blokeret for så mange båndbreddeslugende websites, at der er båndbredde nok til den relevante del af internettet. Med andre ord: Man indfører en politik om, hvad brugerne må og ikke må bruge internettet til.

Her er kæden så hoppet af, fordi skolens internetpolitik nu er blevet opfundet af IT-afdelingen for at løse en opgave om at levere stabilt og hurtigt internet til brugerne. Og det er ikke, fordi skole-IT-folk er ubehagelige kontrolfreaks med en lille politimester inde i maven. Det er fordi, de løser opgaven med det værktøj, de har i værktøjskassen. Enten fordi, de ikke kender de rigtige værktøjer, eller fordi de ikke har budget til at købe de rigtige værktøjer.

Hvis IT-afdelingen ikke er opmærksom på, at nye opgaver nogle gange kræver nyt værktøj, eller IT-afdelingen ikke får budget til at købe nyt værktøj, når der er behov for det, går det ud over brugerne.

Skolernes internetbehov er eksploderet de sidste år, og IT er nødt til at afsætte budget til:
1. Hurtige internetforbindelser, fx fiber.
2. Access points, der understøtter de nyeste 802.11-standarder for at kunne levere tilstrækkelig båndbredde og dækning.
3. Båndbreddestyring, der understøtter et stærkt varierende forbrugsmønster, så det ikke begrænser lærernes muligheder for at inddrage internettet i undervisningen.

mvh
Morten Brørup
CTO, SmartShare Systems

Log ind eller Opret konto for at kommentere