- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
En almindelig PC kan sagtens få et par timer til at gå med at generere en model. Det kunne være sjovt at høre hvad din server kan. https://www.opendronemap.org/
/Preben
Blogindlægget er opdageret 17/2-2020, da redaktionen i en tidligere udgave havde indsat forkerte prisangivelser.
Nogle mænd har drømt om at eje en Ferrari hele deres liv, og enkelte af dem opnår at få råd til at købe en - måske kun en brugt, men det er stadig en ægte Ferrari.
Jeg tror, at jeg nu forstår den følelse, som de har.
Det startede for nogle måneder siden med. Jeg er på eBay for at købe en flynakkepude. Her bliver jeg præsenteret for et tilbud på en server, og for en gang skyld har reklame-AI'en ramt rigtigt: Det er den samme server, som jeg var med til at købe på universitetet for år tilbage. Dengang kostede den 100 kkr, og jeg mindes den som en ret lækker maskine (omend ca. lige så støjende som den var lækker).
48 AMD-cores og 128 GB RAM.
Folk, der kender mig, ved, at impulskøb ikke just er noget, jeg gør i. F.eks. har jeg overvejet flynakkepuden i over en uge. Men serveren her er købt 15 minutter efter jeg ser den første gang. Prisen var heller ikke længere 100 kkr, men faldet til 5 kkr. Man kunne desuden købe ekstra RAM for 5 kkr mere, så den nu har 1/2 TB RAM.
Nu er problemet så liiige at retfærdiggøre købet: Hvad hulen er det, jeg skal bruge et 48-core støjende, strømslugende monster med 1/2 TB RAM til? Selv i "slukket" tilstand æder den 30 watt. Heldigvis udvikler jeg GNU Parallel (husk at komme til 10-års jublilæet), så de par timer om måneden, hvor jeg tester en ny release, kan det give mening at have adgang til maskine med lidt flere cores, og kører man alle tests i RAM, så kan de sikkert udføres 10 minutter hurtigere.
Men hvad med de andre 728 timer om måneden?
En almindelig PC kan sagtens få et par timer til at gå med at generere en model. Det kunne være sjovt at høre hvad din server kan. https://www.opendronemap.org/
/Preben
Skrot den Ole. Køb noget nyere, den nye vil bruge mindre strøm, støje mindre og være hurtigere.
Kærligheden er bare teknisk gæld, ikke andet, Lad ikke dit hjerte løbe ad med dig her på Valentinsdag, lad logikken sejre.
være sjovt at høre hvad din server kan
Ja lad os høre Ole, hvad er det for nogle CPU'ere der er i boksen, de er sikkert allerede benchmarket https://www.cpubenchmark.net/
Det er nok ikke helt forkert Claus. Mit træskolængde gæt er nok, at det vores ven Ole kan klemme ud af sin server svarer til ydelsen af en enkelt AMD EPYC 7272, 2.90 GHz, på integer siden. Hvis ‘sportsvognen’ har 48 cores af enten Opteron 6180 SE eller Opteron 6238. Jeg ville hellere bruge pengene på en god arbejdsstation, eller rettere en upgrade til den eksisterende.
// Jesper
Dengang kostede den 100 kroner
Og nu kan du få den for en femmer - men så skal man huske porto ;-D
Ikke for at hijacke tråden. Men hvad bruger du OpenDronemap til ? Lyder lækkert. Distribuerbart, containers etc.
De mest spændende steder må man ikke flyve som hobbymand. Men har både multirotor og fly der kunne bruges.
Nu har vi en punktsky fra højdemodellen der ikke er så gammel, selvom flere detaljer kunne være sjovt nogle steder. Og der er masser af sites med kort, billeder, skråfoto etc. Så på trods af min hobby interesse for området ser jeg ikke det store behov. Og min GPS interesse er også mest for sjov, selvom det er fedt med den nye generation af have positioner indenfor 1 cm^3. Dog er nøjagtigheden lidt lavere på en robotplæneklipper med modtager 30cm over plænen.
Hvad er det, jeg overser? Skal priserne opfattes med et underforstået "gange tusinde"? Hvordan kan man have købt en sådan maskine for 100 kr.? Ikke engang en Lambda i BILKA var så billig. Jeg har fornemmelsen af, at jeg går glip af en indforstået vittighed.
Jeg har i øvrigt engang mødt en øjenlæge, der havde en sær gammel mellemstor maskine stående i klinikken, som det hele kørte på. Altså med stor båndstation og det hele. Så der er helt sikkert brug for gamle maskiner.
Tak. Jeg læste indlægget 3 gange og troede jeg var ved at blive sindssyg, især da folk begyndte at kommentere uden at bemærke noget.
Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at bygge et cluster med 8 stk. Raspberry pi 4 (dog passiv køling, så ingen støj). Jeg kan dog heller ikke umiddelbart finde noget at benytte det til, ud over lidt små eksperimenter.
Da jeg gik på handelsskole i slutningen af 90'erne, solgte de ud af de gamle maskiner. Jeg købte to IBM P/S2 P70 for 300 kr. Måske ikke helt Ferrari, men så solid Audi-klasse. Jeg mener IT-chefen snakkede om at de havde giver 40.000 kr pr. stk. ...
Når ... 1. brug af fossil energi til opvarming snart bliver forbudt 2. prisen på servere (som her) falder under prisen på almindelige el-varmeovne 3. datacentre bliver forbudt pga for store tab ved distribution af overskudsvarmen
... er der et stort potentiale for brug af servere til distribueret computing eller lignende i vinterhalvåret.
I sommerhalvåret kan du lukke ned for serveren, hvis der er folk på den sydlige halvkugle, der benytter tilsvarende teknik.
Du har købt dig friheden til at skrive rigtig piskode med memory leaks og stadigvæk kunne køre det med en fornuftig hastighed.