IT-arkitektur sælger ingen billetter

Selvom vi i flere årtier i det offentlige har kendt til disciplinen 'it-arkitektur', så er erkendelsen af nødvendigheden af en gennemtænkt it-arkitektur for hele den offentlige sektors it-anvendelse stigende i denne tid. I hvert fald blandt os, der beskæftiger os professionelt med IT.
Nødvendigheden af en gennemtænkt it-arkitektur udspringer ikke mindst af, at bindingerne til de mange proprietære og hardcodede-skræddersyede løsninger, som vores sektor anvender i stort tal, begynder at snære voldsomt i en tid med stagnerende, måske tilmed faldende budgetter.

Kommunerne har således netop i denne måned besluttet at nedsætte et kommunalt it-arkitekturråd, som skal samle og systematisere arkitektur-indsatsen på tværs af de 98 danske kommuner. Initiativet har min fulde opbakning. Det betyder også, at tiden så er ved at være inde til, at vi hver især sætter it-arkitektur på den hjemlige dagsordnen i vores respektive organisationer. F,eks. ved at indarbejde mål og indsatser for it-arkitektur i organisationens egen it- eller digitaliseringsstrategi.

Problemet er blot, at it-arkitektur er tæt på at være en dødsejler uden for det it-professionelle miljø.

For det første er der ikke mange quick-wins i it-arkitektur. IT-arkitektur er et langt sejt træk, hvor frugterne først kommer på den lange bane. Vores organisationer skriger imidlertid på effekter og besparelser på den ultrakorte bane - helst allerede i år, fordi dette års budget allerede er under pres fra første kvartal af. På den baggrund er det uhyre svært at argumentere for investeringer i it-arkitektur.

For det andet opfattes snakken om it-arkitektur af alle andre end de it-professionelle selv som en yderst akademisk snak om nogle smukke principper, som virker praksisfjerne og altfor idealiserede. Vores organisationers produktionsenheder vil til enhver tid presse på for at få den fornødne funktionalitet tilvejebragt i "deres" it-systemer, og de vil da ski.. på, om systemet lever op til de flotte it-arkitektoniske krav.

For det tredie - og beslægtet med punktet ovenfor - luer der en organisatorisk linje vs. stab problematik i disciplinen 'it-arkitektur'. Retningslinjer for it-arkitektur opleves nemlig af organisationens linjefunktioner som et centralt udtænkt styringstiltag. Altså endnu en ramme, som organisationens enheder skal føje sig under, og som de derfor som udgangspunkt vil være fjendtligt indstillet overfor. Især hvis det koster investeringer og/eller fordyrer it-anskaffelserne.

Der består med andre ord en stor opgave i at gøre it-arkitektur spiselig og sælgelig uden for det it-professionelle miljø. En opgave, der i mine øjne i høj grad må løses ved at fokusere på arkitekturens nødvendighed for forretningen (og ikke for IT'en selv!!) og ved at bruge ord, som for Guds skyld ikke benytter sig af it-arkitekturens eget ordforråd.

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

I forbindelse med offentlig IT, savner jeg, en sammenhæng mellem den offentlige organisation og de opgaver der løses, så den afspejles i den IT-strategi og arkitektur, jeg føler, jeg burde kunne se.

Borgerportalen, så ud som om den var på vej med noget af det rigtige.

Martin Andersen

Ved ikke helt om det er relevant i forbindelse med dit indlæg, men snitflader og integrationer er jo en stor del af IT-arkitektur.

Kan du ikke fortælle mig lidt om, hvor kommunerne ikke stiller som krav til deres leverandøre, at der skal være "åbne" snitflader til alle kommunale systemer, så kommunerne blot kan udstede authentication keys?

Snakker vi økonomi her, i så fald, vil "konkurrencen" så ikke tage sig af det over tid?

Det skulle yderligere være at krav at disse snitflader var dokumenteret på fx. digitaliser.dk.
Jeg ved ikke om det ville gøre det nemmere at være arkitekt i en kommune, men det ville højne innovationen og skabe hurtigere/billigere effektivisering tænker jeg?

Markus Hornum-Stenz

God og relevant artikel.
Det som man generelt godt kunne ønske sig en en mere udbredt forståelse af, er at forudsætningen for at høste fordelene ved en god IT-arkitektur er at der foreligger en nogenlunde stabil enterprise arkitektur, som igen fordrer en rimeligt klar og stabil organisation med tilsvarende mission og vision.
Forudsætningerne for dette er ikke ideelle i den offentlige sektor for tiden.

Bjørn Anker-Møller

Jeg er enig i at enterprise-arkitektur er en disciplin som kan medvirke stærkt i løsningen af den meget relevante problemstilling, som Ole tager op. Jeg er til gengæld ikke enig i, at det kræver den store stabilitet. Arkitektur er netop noget man har brug for ved forandringer. Det væsentlige er at IT, repræsenteret gennem arkitekter, er en del af den overordnede strategiproces - og at arkitekturens principper, retningslinier og standarder retfærdiggøres som en del af værdiskabelsen.

Ole nævner også, at organisationen kan føle modvilje fordi arkitektur bliver påtvunget ovenfra. Men det er først og fremmest et problem, hvis arkitekturen ses afkoblet fra strategien, som et IT-påfund uden forretningsmæssig værdi. Arkitektur skal være en integreret del af ethvert forandrings-forløb, gennem hele dets livscyklus. Desuden bør arkitektur-funktionen tilhøre kundeorganisationen og være klart forankret i den organisation, som ejer forretningsprocesserne.

Anonym

Der består med andre ord en stor opgave i at gøre it-arkitektur spiselig og sælgelig uden for det it-professionelle miljø. En opgave, der i mine øjne i høj grad må løses ved at fokusere på arkitekturens nødvendighed for forretningen (og ikke for IT'en selv!!) og ved at bruge ord, som for Guds skyld ikke benytter sig af it-arkitekturens eget ordforråd.

Hvor ligger opgaven, hvem er det som skal skabe denne arkitektur, og "sælge" den ?

Ivar Albæk Hansen

Ole, du skriver:
” Der består med andre ord en stor opgave i at gøre it-arkitektur spiselig og sælgelig uden for det it-professionelle miljø”
Det synes jeg både er helt rigtigt og helt forkert.
Rigtigt:
Jeg synes selvfølgelig det er rigtigt, at arkitektur skal gøres forståelig for forretningen – lykkes man ikke med det får man ikke ressourcerne og indflydelsen. Jeg har selv trådt flere par sko flade i forsøget på at omsætte de forretningsmæssige gevinster ved SOA til forretningssprog. Jeg tror sgu aldrig det er lykkes, og når jeg ser det fra forretningens side kan jeg egentlig godt se hvorfor.
Men måske er det lykkes ”godt nok”: Jeg synes langt de fleste beslutningstagere i dag forstår, at systemer skal hænge sammen og have fælles snitflade etc. Så min påstand er nok, at de basale arkitekturprincipper er godt forankret i forretningen.
Forkert:
Så hvorfor så meget fluff og hype omkring arkitektur, er det ikke bare en teknisk IT opgave?
Arkitektur er vel ikke så vigtigt, at det skal udsætte implementeringen af gode idéer i måneder eller år – eller få dem til at dø for den sags skyld. Der er brug for arkitektur og arkitekter, men efter min mening 1% enterprise- og 99% løsningsarkitektur. For 5 år siden var forholdet måske 10/90, men dengang var SOA ikke helt omsat til praksis, hverken i løsninger, kompetencer eller forretningsforståelse.
Skulle IT afdelingen ikke bare sige: Kom med legacysystemerne, cloudløsningerne, services, alle tænkelige standardiserede dataformater og ikke standardiserede ditto – så skal jeg nok få skidtet til at hænge sammen så det understøtter jeres forretning (med en ESB og en flok dygtige folk)??? Se det ville være forretningsorienteret.

Pia Hansen

Tak for opbakningen. Det er godt at høre, at flere og flere røster i det kommunale digitale landskab efterlyser langsigtet arkitektur.

Målet med Kommunernes It-Arkitekturråd er netop at opbygge en fælles rammearkitektur. Som det første danner rammearkitekturen grundlag for arkitekturen i fælleskommunale initiativer, men målet er, at kommunerne bredt kan bruge værktøjerne.

Alt udvikles åbent, og vi oplever både vilje og engagement fra de kommunale it-arkitekter, der deltager i arbejdet. Vi vil gerne have endnu flere med!

Vi har også fokus på fællesoffentlig arkitektur arbejde. Vi kan skabe meget værdi gennem fælles arkitekturstyring i kommunerne - men på mange områder er det centralt, at vi også tænker fællesoffentligt. Her er der gode anslag i grunddata projektet i regi af Digitaliseringsstyrelsen og NSI, som samler gode kræfter på sundhedsområdet.

En lille korrektion:
Kommunernes It-Arkitekturråd startede egentlig i november 2011, men konstituerede sig på det 1. ordinære møde den 7.-8. marts.

Vil du mere mere:
www.kl.dk/raadet
www.kl.dk/arbejdsgrupper

Vh Pia Hansen
Projektleder for Kommunernes It-Arkitekturråd

Pia Hansen

Det gør kommunerne også :)

Åbne snitflader er en stor del af fundamentet i den fælleskommunale rammearkitetur, og en del af kravene i de kommende fælleskommunale udbud.

Indimellem kan der være gode årsager til at fravælge arkitekturkrav - det er ikke religion. Her vil vi arbejde med en arkitekturrapport, som giver overblik over projekternes brug af rammearkitekturen - og evt. fravalg. Så vi handler på et informeret grundlag i forhold til de fravalg, der måtte komme.

Vh Pia Hansen
Kommunernes It-Arkitekturråd

Nikolaj Brinch Jørgensen

Hej Ole,

Når nu der skabes en IT arkitektur, er det så som sædvanligt en fasttømret arkitektur, hvor det som tiden går ikke er muligt at blive klogere og lave om på det hele?
Arkitekturen bygger jo på antagelser, og disse antagelser kan vise sig ikke at holde stik.
Jeg ser alt for ofte arkitekter der ender med at sidde og koste en farlig masse penge og sørge for at de mest sørgelige systemer kommer ud på den anden side, stærkt forsinkede og med rigtig dårlig arkitektur og rigtigt dårligt design.

Anonym

Hvis der var et overblik over, hvordan jeres arkitektur ser ud, eller bare hvordan i forestiller jer det skal se ud, ville jeg måske kunne bidrage med en løsning, på en given del, men det overblik finder jeg ikke.

Jesper Frimann

@Nikolaj Brinch Jørgensen

Jup. Et andet problem med at 'enforce' en overordnet arkitektur er, at det som regel bliver værre før det bliver bedre, eller hvis der er for meget modstand i organisationen, så kan det gå helt galt i magtkampe mellem små konger. Og som Ole Bech også skriver, så skal der som regel bruges penge for at spare penge.

Derfor er dette ikke en nem opgave. Og set i lyset af den seneste polemik vdr. ingeniør lønninger og Dong, så er det også svært at få lov til at ansætte top notch folk.

// Jesper

Log ind eller Opret konto for at kommentere