Argumentet mod logning må være nej til masseovervågning

Søren Pind har udskudt fremsættelsen af lovforslaget om yderligere logning på internettet.

Søren Pind mellem samråd 2016-03-17
Foto: (CC-By) Ole Tange

Sørens primære argument er, at det bliver for dyrt. Det er et farligt argument, for IT-udstyr udskiftes i løbet af 3-10 år, og hvis lovgiver indfører den ekstra logning med 10 års frist, så vil teleleverandørerne ved næste udskiftning købe udstyr ind, som understøtter logningen, og det vil ikke have nogen væsentlig ekstraregning. Derudover bliver IT-udstyr billigere, så regningen kan meget vel blive 0, hvis det gøres på den rigtige måde.

Heller ikke argumentet om, at det er nemt at omgå, er særligt holdbart. Søren Pind bruger eksemplet med fingeraftryk: Man skal kun se én Olsenbanden-film for at vide, at man kan beskytte sig med gummihandsker. Alligevel opklares en del forbrydelser med fingeraftryk – simpelthen fordi forbryderne dummer sig. Det samme forventer Søren Pind vil ske med omgåelse af logning: Forbryderne glemmer at beskytte sig en gang i mellem.

Bedre er argumentet om, at efterretningstjenesterne ikke uden videre skal have alt, hvad de peger på i terrorens hellige navn. For hvor stopper det så? Hvornår er nok nok? Som minimum bør der være en folkelig debat om, hvor meget spionage mod uskyldige, vi vil acceptere.

Derfor er det endnu vigtigere, at proportionaliteten i indgrebet bliver det vigtige argument i debatten: Selvom det muligvis ville kunne opklare flere forbrydelser, så går Politiet jo heller ikke rundt og samler alle fingeraftryk ind for alle danskere alle steder. Sådan et samfund ønsker vi ikke at leve i.

Vi kræver ikke, at folk, der bliver født her eller kommer til landet på besøg, får indopereret en chip i nakken, så vi kan tracke dem 24 timer i døgnet, selvom det også vil kunne opklare flere forbrydelser. Sådan et samfund ønsker vi ikke at leve i.

Man ville uden tvivl også kunne redde mange liv, hvis man nedsatte fartgrænsen til 40 km/t. Men igen ønsker vi ikke at leve i et sådant samfund.

Det er også vigtigt at få Søren Pinds definition af overvågning præciseret: "Hvordan definerer jeg så overvågning? Ja, jeg definerer det i hvert fald ikke som blot og bar opsamling af data. Data, der ligger hulter til bulter, er ikke udtryk for overvågning, men en uoverskuelig datamasse." Den minder en del om de amerikanske efterretningstjenesters definition: ”Det er ikke overvågning, hvis vi blot samler data. Det er det først, når et menneske kikker på dem.” Logningsdata er på ingen måde hulter til bulter, men strukturerede data hvor man vil kunne søge efter både tidspunkter og afsender/modtager-adresser - også selvom disse vil ligge i datasiloer hos teleudbyderne.

Heldigvis er der håb

EU-domstolen behandler i øjeblikket sager fra Sverige og Storbritannien om logning på internettet. Dommen forventes afsagt i år, og hvis den går imod logning, vil den sammen med EU-dommen fra 2014 gøre det sværere at retfærdiggøre det meget store indgreb i uskyldiges privatliv.

Pinds egne udtalelser giver også et spinkelt håb. Om at hans kortbetalinger bliver overvåget siger han:

[Fundamentalt ubehageligt, stærkt krænkende og modbydeligt](http://www.dr.dk/nyheder/indland/soeren-pind-om-se-og-hoer-overvaagning-...)

I grundlovstalen omtaler han igen kortbetalingerne:

[Men jeg blev dybt krænket. Mennesker, der har haft indbrud og er kommet hjem til det sørgelige syn af de gennemrodede skuffer, kender følelsen. Det er ikke så meget det stjålne som krænkelsen. Krænkelsen af ens hjem, af det private, af at ens ting af fremmede er blevet gennemrodet, gramset på, taget. Noget personligt. Beskyttet. Ukrænkeligt.](http://sorenpind.blogs.berlingske.dk/2014/06/05/grundlovstale-2014/)

Og han nævner en forsikringssag:

[Jeg har også været ude for, hvordan et forsikringsselskab i en verserende sag udleverede mine personlige skattepapirer, og en journalist udnyttede disse til en historie, der senere måtte beklages og undskyldes, men som ikke desto mindre ramte min familie og jeg hårdt.](http://sorenpind.blogs.berlingske.dk/2014/06/05/grundlovstale-2014/)

Til et samråd 2016-03-17 (13:45:40) stiller Søren sig også kritisk over for kameraovervågning:

[Et argument mod øget adgang til tv-overvågning som tidligere har været fremført og som jeg kan tilslutte mig er at det i sig selv kan virke krænkende for personer at bliver overvåget i situationer hvor de ikke er forberedt på det. Og at det vil kunne skabe fornemmelse af utryghed og ufrihed hvis udbredelsen af overvågningsudstyr fører til at borgerne føler sig overvåget af personer som ikke er tilstede.](http://www.ft.dk/webtv/video/20151/reu/td.1299382.aspx?as=1#pv)

Også 26. december 2013 udtaler Søren sig kritisk mod en kontrol med alt:

[Vi er på vej mod den demokratiske totalstat, hvor der føres kontrol med alt, hvor det enkelte menneskes suverænitet konstant krænkes, og hvor man kriminaliserer en masse, som ikke er kriminelle. Der er altid begavede mennesker, der kan argumentere for, at samfundets eller fællesskabets interesser skal gå forud for individets, og der er stort set aldrig nogen, der tager til genmæle på vegne af det enkelte menneske](http://www.b.dk/nationalt/grundlovsrettigheden-der-aldrig-har-vaeret-der)

Er man liberalt sindet er det et godt tidspunkt at gøde Søren Pinds liberale værdier, om borgernes ret til at færdes uden overvågning. Og måske var det på tide at lave den evaluering af logningsbekendtgørelsen, som er blevet udskudt hver eneste år indtil nu.

Ole Tanges billede
Ole Tange har beskæftiget sig med fri software siden 1991, kørt GNU/Linux siden 1992, og i 1996 slettede han sin Windows partition. Han er hovedudvikler af GNU Parallel, aktiv i IT-politik og ansat som IT-politisk rådgiver hos Fagforbundet af IT-professionelle, PROSA. Foto: (CC-By) Maibritt Kerner, PROSA

Kommentarer (5)

Bjarne Nielsen

Det virker på mig, som om at man har forladt terror som argument, og i stedet nu peger på almindelig kriminalitet (i den grovere ende). Det er da lille lyspunkt i en kedelig sag.

Men tilbage står så hele spørgsmålet om, hvilket samfund vi ønsker os?

Jeg oplevede i sin tid betydningen af skjult overvågning på anden hånd igennem personlige samtaler med "nye tyskere" kort efter murens fald. Selvfølgelig fyldte tanker om arbejdsløshed og drømmen om nye hårde-hvide-varer meget, men lettelsen over ikke at skulle belægge sine ord med forsigtighed, selv under private samtaler og overfor nærmerestående, var betydelig. Visheden om, at en uforsigtig bemærkning under uskyldige omstændigheder ville kunne blive brugt imod en, lagde en tung dyne af mistro og mistillid over samfundet. Og selvom overvågningen ikke var konstant eller alt-omfattende, så var truslen om det konstant og alt-omfattende.

På nysprog hedder det vist en "chilling effect", og at se lettelsen over at være blevet fri for følelsen af at være overvåget, gjorde et stort indtryk på mig. Den vej skal vi ikke gå ned af.

Mogens Ritsholm

Godt at du søger at se sagen i et større perspektiv.

Staten må selvfølgelig søge at forsvare sig selv, når den er truet. Men midlerne skal være gennemtænkte og proportionale, som du skriver. Der står faktisk i direktivet 2002/58/EF at logningsregler skal være "nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed "

Rigspolitiet og Søren Pind har end ikke forsøgt at underbygge, at dette er opfyldt. Det gjorde PET og Justitsministeriet heller ikke i 2006, da sessionslogning første gang blev foreslået i strid med det daværende lovgrundlag fra 2002.

Men det er værre endnu.

For fuld sessionslogning er slet ikke logning i betydningen data retention. Logning (data retention) på teleområdet er alene pligten til at opbevare data, der er genereret eller behandlet af teleudbyderen. Dette er afspejlet i logningsbekendtgørelsens § 1.

Sessionslogning bygger på overvågning af TCP-forbindelser i nettet, som nettet ellers ikke har nogen som helst anledning til at screene for al trafik. Så sessionslogning som nu foreslået er i virkeligheden en partiel aflytning. Det ville svare til, at man for telefonsamtaler skulle registrere hvilket sprog de samtalende benyttede - og så bare kalde det logning.

Helt uden omtanke har såvel Justitsminister som politiet derfor med forslaget overskredet en vigtig grænse mellem blot at gemme sine data og indføre egentlig operationel overvågning alene for overvågningens skyld.

Når først den grænse er overskredet er der langt til den næste principielle grænse.

Det er dybt beskæmmende, at en dansk justitsminister og et dansk justitsministerium i den grad kan overse principgrænser, som de ellers burde være de fremmeste til at være opmærksomme på.

Anne-Marie Krogsbøll

I lyset af f.eks. Løkkes og andres nylige udtalelser om, at vi skal til at "gå til grænsen af", eller ligefrem bøje Grundloven, så får man indtryk af en regering (og dens medløbere på det punkt), som ikke bare overser disse principgrænser, men aktivt ønsker at udfordre/overskride dem.

Det er, ser det for mig ud til, grænser, som simpelthen ikke betyder noget positivt for dem, og som de derfor ikke føler sig forpligtede til at respektere. Tvært imod kan man frygte/få en oplevelse af, at den nuværende udvikling måske ligefrem er en kærkommen anledning til at afmontere nogle principper, som man er irriterede på i forvejen.

For nogle mennesker er principper en form for positive ledestjerner, som hjælper med at holde retningen - for andre er de irriterende snublesten for "realpolitik".

Baldur Norddahl

Søren Pind er tydeligvis en vatnisse som nok er imod overvågning, men det er embedsmændene der bestemmer. Det er ligemeget hvilken farve ministeren har, så snart han har sat sig i ministerstolen så fordufter alle personlige holdninger og han bliver en dukke styret af de samme embedsmænd.

Anne-Marie Krogsbøll

TV2 News er netop her til morgen gået i gang med næste runde propaganda for sessionslogning.
- Ny megafon-undersøgelse, der viser, at 53% af danskerne går ind for mere overvågning.
- Interview med Pind, som netop nu sidder og propaganderer for nyt sessionslogningsforslag.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer