Martin Ernst bloghoved

Arbejdernes kampdag - hvad med virksomhedernes kampdag?

I fredags var det arbejdernes kampdag. Lettere amputeret pga. forsamlingsforbuddet, men alligevel var der masser af synspunkter omkring det arbejdende folk. Sympati for det arbejdende folk bl.a. fra regeringens side.

Igen - kudos til dem i forreste række

Som altid i disse Covid-19-tider, indleder jeg mine blogs med den største respekt for alle, som står i forreste række; Læger, sygeplejersker, lærer, pædagoger, politiet etc., som skal møde fysisk på arbejde og der med står med størst risiko for at blive smittet.

Et godt skridt i retningen af at anerkende den risiko, som disse grupper udsættes for, er, at Covid-19 kan blive godkendt som en arbejdsskade. Der er har også været talt om, at den fleksibilitet, som de ansatte i sundsvæsenet har udvist, skal belønnes - forhandlinger mellem parterne er begyndt.

Men…

Her sidder jeg som virksomhedsejer og -leder og tænker: Supergodt, men hvad med virksomhedernes kampdag? Skal det have en dato? Næ…, den har vi hver dag. Hver dag er virksomhedernes kampdag – en kamp om at overleve.

Arnold Busk er den nok mest profilerede konkurs i april måned. Og det er svært at vide, hvor mange konkurser, der har været under Covid-19, da Sø- og Handelsretten samt de andre skifteretter, der dækker resten af København, lukkede ned d. 12. marts 2020 – men mit bud er, at den er noget højere end de 224 konkurser, som vi oplevede i april 2019.

Og jeg tror på, at vi kommer til at se endnu flere. Gad vide, hvem det bliver?

Jeg har ikke lyst til at sætte navn på, men der ryger nogle af de store. Det går der båder rygter og nyheder om. Hvis det ikke bliver konkurser, så bliver det massefyringer, som er nødvendigt for, at Danmark ikke skal starte helt forfra, hvis jeg må have lov til at frit citere Uffe Elleman-Jensen.

Hvem skal betale for dette meget tydelige merforbrug? Søren Pape taler imod et øget skattetryk – og jeg er helt på linje med ham. Men regningen kommer -det er der ingen tvivl om. Det kommer til at gøre ondt fremover – bl.a. på cash flowet.

Martin Thorborg og hans Gajol-ledelsescitater

Jeg har normalt stor respekt for Martin Thorborg. Men han satte mit (og andres) pis i kog over den video, hvor han forklarer, at dem som overlever tænker – det er the new normal. Det blev lidt for meget kommunikation i ”Gajol-citat” form. Alt for unuanceret.

Det er det samme som at pisse på de forretninger, som enten ikke kan lave deres forretningsmodel eller value proposition om. Og hvad med dem, som regeringen har bedt om at lukke.
Det, Martin referer til, er at virksomhederne skal drive deres virksomhed, som Covid-19 var der for evigt. Som han siger; ”Få skabt en online virksomhed”. Det er jeg godt på vej til selv – men det er godt nok svært at puste den op fra slap, som ballonkloven sagde til ballonen lige inden showet startede.

Det er godt nok svært for frisøren at få en online virksomhed op at stå, når nu deres primære ydelse er at klippe andre folks hår. Eller klaverstemmeren, som ikke kan komme til klaverer eller flygler, som ellers plejer at blive besøgt med en god frekvens. Bare for at give et par eksempler (og I har sikkert nogle flere). Men det presser deres cash flow, som er altid det vigtigste for en virksomhed.

Regeringen, eller hvem der bestemmer, er godt nok fodslæbende her…

Jeg mener, at regeringen (eller hvem der nu bestemmer) er noget fodslæbende.

Det er ikke nogen skam at citere andre, når det er ikke muligt for mig selv at formulere det bedre. Her er det en god tidligere kollega Kim E., som skriver på fjæsen:

At lytte til de, som har givet op, kunne ellers have været et værdifuldt input til regeringens verdensforståelse. Men nej, i et designpolitisk regime er man bange for de, som ikke har de rigtige meninger.

“Mette Frederiksen lå på hendes telefonsvarer for et par timer siden. Man havde inviteret førende erhvervsledere til webinar om hjælpepakker og krisehåndtering med stats-, finans- og erhvervsministeren, men da nyheden om Arnold Buscks konkurs bragede ud, valgte man at trække Helle Busck Fensvigs invitation tilbage.

»Det blev åbenbart lidt for konkret for dem, og sæt nu, at jeg havde kritik,« siger hun. Arnold Busck nåede aldrig at få penge til hjælp, hvilket var en af grundene til, at man måtte aflevere nøglerne.”
Og så refererer han til den meget gode nekrolog i weekenden avisen med titlen ”Farvel til Arnold

Her forsøger man at skyde på andre. Eksemplet her er på revisorerne, da de tager penge for den kontrol, som regeringen har bedt om ifm. de faste udgifter, som de erhvervsdrivende kan søge støtte om.

Som en god ven i netværket skriver: Jeg kan slet ikke genkende det billede, som erhvervsministeren tegner. Hjælpepakkerne er på ingen måde et “forretningsområde” for os eller noget, som vi kapitaliserer på. Tværtimod løber vi i øjeblikket rigtig mange kilometer for egen regning for at hjælpe danske virksomheder i nød. Og det gør vi med glæde, fordi vi er ansvarlige, dedikerede og mådeholdne, i forhold til at gøre alt hvad vi kan for at hjælpe danske virksomheder. Man burde fra politisk hold i stedet involvere os endnu mere, så myndighedernes kontrol afhjælpes og sagsbehandlingstiden og udbetalingerne til virksomhederne speedes op!

Og afslutter med at henvise til en DR-artikel, hvor erhvervsminister Simon Kollerup (S) i meget klare vendinger indskærper over for landets revisorer, at de skal udvise samfundssind og ikke skrue priserne i vejret, når de hjælper de virksomheder, der ansøger om hjælpepakker.

For at få en nuancering, så læs denne artikel fra FSR god at blive klog på.

Kære politikker, men hvad med bankerne? Eller de andre?

Regeringen kræver kontrol (meget kontrol). Kontrol koster (meget kontrol koster mere). Kontrol skal foretages en revisor. Revisorer slås i hoved for at tage penge for deres kontrol. Imens lider virksomhederne, da deres cash-flow er udfordret (da kontrol tager tid pga. regeringens regler). Imens låner bankerne ud til vilde rentesatser - som presser virksomhederne. Måske vi lige skulle starte der ... altså med bankerne? Det koster både penge at låne penge, og det koster penge at have penge stående (og det har lokket virksomheder til at investere i aktier, som godt nok er på noget af en god rutsjetur for tiden).

Viser bankerne samfundssind? For at redde virksomhedernes cash-flow?!

Måske skulle regeringen vise samfundssind og arbejde lidt hurtigere for virksomhederne? Igen for at redde virksomhedernes cash-flow!
Eller de virksomheder som mere eller mindre sympatisk presser deres leverandører til at indgå nye aftaler med lavere priser til følge.

Vi er alle presset.

Der er et gammelt ordsprog som siger ”Det er i nøden, man skal kende sine venner” – det kan passende skrives om til ”Det er i nøden, man skal skabe de gode og fremtidssikre forretningsforbindelser”.

Jeg kender til nogle, som har hjulpet mig i denne tid. Dem vil jeg efterfølgende stå på hoved for. Og så er der nogle, som jeg vil gøre alt for at undgå.
Hvordan vil du være kendt, når vi alle kommer ud af krisen?

Jeg vil slutte igen med et citat.

Jeg ville ønske, at de ansvarlige politikere havde haft bare samlet set ti års erhvervserfaring – eventuelt i den private sektor, så de vidste, hvor pengene til velfærdssamfundet, til hospitalerne, til skolerne, til værnemidlerne og til politiet kommer fra. Det gør mig fortvivlet, at små hårdtarbejdende erhvervsdrivende må stå med hatten i hånden og modtage almisser af staten for at ende med at dreje nøglen om, fordi de er blevet påført en lockdown, som måske varer længere end højst nødvendig, og som vi aldrig må glemme er en politisk beslutning.

Hella Joof, Berlingske Tidende

Relateret indhold

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Benny Amorsen

"Det gør mig fortvivlet, at små hårdtarbejdende erhvervsdrivende må stå med hatten i hånden og modtage almisser af staten for at ende med at dreje nøglen om, fordi de er blevet påført en lockdown, som måske varer længere end højst nødvendig, og som vi aldrig må glemme er en politisk beslutning."

De små hårdtarbejdende erhvervsdrivende bør være taknemmelige for at de bor i et land med en handlekraftig regering. Det gør at Danmark nu er på vej ud af lockdown, med muligheden for at vise vejen for resten af Europa.

I mellemtiden kan jeg sidde i England og græmme mig over hvordan en handlingslammet regering med et udueligt overhoved har smadret økonomien til ukendelighed -- under påskud af at redde den.

Selv frisører er der åbnet for i Danmark! Herovre kommer der, måske, én årgang børn i skole om en måned.

  • 9
  • 3
#2 Martin J. Ernst Blogger

De små hårdtarbejdende erhvervsdrivende bør være taknemmelige for at de bor i et land med en handlekraftig regering. Det gør at Danmark nu er på vej ud af lockdown, med muligheden for at vise vejen for resten af Europa.

Hej Benny

Det gør vi sådan set også. Jeg har også i min tidligere blog rost regeringen for "hammeren", som en god fagartikel henviser til. "Hammeren" var effektiv og viste det var vejen frem. Her har f.eks. England handlet total anderledes - og resultatet taler for sig selv.

Det er den efterfølgende "dans", hvor jeg er uenig.

Mit udgangspunkt er mig og mine med virksomhedsejere, som ser på et udfordret cash-flow. Hvis virksomheden ikke har et chas-flow, så dør de. Det er lige som en puls i en menneskekrop.

Regeringen har forsøgt at hjælpe. Men der er meldinger om at hjælpen ikke kommer frem i tide, og det lukker virksomhederne. Det var ellers intentionen, at ville blive holdt hånden under virksomhederne, så arbejderne havde noget at komme tilbage til. Det vi oplever er mere, at lønmodtagerne får goderne. Det er flot, men det er en kortigt løsning for Danmark.

  • 1
  • 2
#3 Christian Nobel

Arnold Busk er den nok mest profilerede konkurs i april måned.

Nu havde Arnold Busk jo svare problemer i forvejen, så den manglende måneds reducerede indtjening (dybest set var der vel kun boghandlere i centre som det var krævet skulle være lukket) var så nådestøddet.

Men det kunne være rigtig interessant at vide hvem der stod bag det famøse "IT-system" (et begreb som selv et medie som Version2, der ellers påstår det henvender sig til IT professionelle, har så meget ærefrygt overfor at det ikke kan være mere specifikt!) som angiveligt skulle have påført Arnold Busk så mange problemer at det til sidst kostede dem livet.

Nogen må vide det.

Viser bankerne samfundssind? For at redde virksomhedernes cash-flow?!

Og se her sadler du min kæphest, for er der noget som fuldstændig er fraværende i finanssektoren, så er det samfundssind.

Finanssektoren lavede et kæmpoe pyramidespil i 2006, og da så ballonen revnede, så kom de rendende til politikerne, og sørgede for at regningen blev tørret af på skatteyderne, hvorefter de begyndte forfra med at forgylde sig selv.

Hvis finanssektoren havde bare en smule moral, så hjalp de dels virksomhederne i klemme (staten har ovenikøbet lukket op for garantier), og en kæmpe lettelse kunne være (endda relativt billig) at kreditforeningerne forlængede lån med en eller to terminer, og så gav en eller to afdragsfri perioder - det ville kunne give mange husejere mulighed for at slikke sårene, og udlejere et bedre værktøj til en eventuel husleje henstand.

Men ser man nogen form for ansvarlighed eller rettidig omhu fra finanssektoren, nej ikke en skid - men lur mig om ikke de nok skal komme rendede og tigge af penge af staten på et senere tidspunkt.

  • 9
  • 0
#4 Peter Kyllesbeck

Nu havde Arnold Busk jo svare problemer i forvejen, så den manglende måneds reducerede indtjening (dybest set var der vel kun boghandlere i centre som det var krævet skulle være lukket) var så nådestøddet.

Nu var der også tale om en arveafgift, der kunne påvirke beregningen af hjælpen. Desuden er der så forskellen på at drive forretningerne under et CVR-nummer eller at have et CVR-nummer for hver butik.

  • 0
  • 1
#6 Povl H. Pedersen

Regeringens arbejdere er alene de offentlig ansatte. Men de er nødt til at gøre lidtf ro det private, for ellers er der ingen til at betale gildet.

Jeg kender flere der spørger hvor mange af de hjemsendte offentlig ansatte har vi behov for ? Og hvis de skal spare, om de så ikke kan gøre det med fornuft i hånd, dvs fyre de mindst effektive medarbejdere fremfor senest ansatte ?

Virksomheder og privatansatte rammes hårdt, og der er mange svindlere derude der bare vil snyde statskassen. Men hvis vi ikke straffer svindlerne så hårdt at risikoen langt overstiger det potentielle udbytte * risiko, så vil svindelen finde sted.

Der er helt sikkert også revisorer der er gode venner med dem der betaler deres løn, for hvis revisoren er for kritisk skiftes han ud. Revisoren er ikke statens mand, han er den erhvervsdrivendes ansatte, og de påstår den ene gang efter den anden i svindelsager, at det er ikke deres ansvar, det kunne de ikke have opdaget etc.

  • 0
  • 2
#7 Christian Nobel

Og hvis de skal spare, om de så ikke kan gøre det med fornuft i hånd, dvs fyre de mindst effektive medarbejdere fremfor senest ansatte ?

Hvis det offentlige skal spare på medarbejdere, så skal det ske oppefra, dvs. ved at afskaffe hele fedtlaget af djØFFERe i styrelser og ministerier - ikke kun for at spare løn, men også for at minimere antallet af ulykker.

Et rigtig godt sted at begynde kunne passende være med helt at nedlægge digitaliseringsforstyrrelsen.

Men desværre går det jo stik modsat, bla. fordi mange ledere i det offentlige er ansat efter Peter princippet, så i stedet for de ryger, så tynder man ud i bunden, blandt dem der faktisk sørger for at vores velfærd fungerer, og som stort set er gratis.

Virksomheder og privatansatte rammes hårdt, og der er mange svindlere derude der bare vil snyde statskassen. Men hvis vi ikke straffer svindlerne så hårdt at risikoen langt overstiger det potentielle udbytte * risiko, så vil svindelen finde sted.

Der er helt sikkert også revisorer der er gode venner med dem der betaler deres løn, for hvis revisoren er for kritisk skiftes han ud. Revisoren er ikke statens mand, han er den erhvervsdrivendes ansatte, og de påstår den ene gang efter den anden i svindelsager, at det er ikke deres ansvar, det kunne de ikke have opdaget etc.

Javel ja, og herved lægger du op til der skal etableres et kæmpe kontrolapparat, og et drakonisk straffesystem, som vil koste en formue, og i sidste ende kun finde lidt småfisk - hvordan harmonerer det lige med dit tidligere udsagn om at fyre de offentlige medarbejdere, Skat er jo et meget godt eksempel på hvad der så sker.

  • 1
  • 0
#8 Louise Klint

Jeg synes, der er kommet lyse forhåbninger, nu, i dag: https://politiken.dk/indland/politik/art7774311/Danmark-kan-%C3%A5bne-me...

Jeg læste i øvrigt forleden, at det i vidt omfang er vikarer, der står for sagsbehandling og udbetaling af de mange milliarder, Regering og Folketing har fundet frem til hjælpepakker og støtteordninger. Det virker, omvendt, ikke umiddelbart betryggende, synes jeg.

Børsen skriver, at Erhvervsstyrelsen i øjeblikket hyrer vikarer ind i bundter. Ifølge styrelsen er man snart over 330 lynansatte, sidemandsoplærte medarbejdere hyret via et vikarbureau. Vikarerne er ansat i ugentlige bundter fra 30. marts. Nye vikarer er begyndt i dag, mandag, og endnu en gruppe kommer til næste mandag. Erhvervsstyrelsen skriver i en e-mail til Børsen, at der på nuværende tidspunkt er ansat 260 vikarer, og at yderligere 70 er på vej. De sagsbehandler ansøgningerne ud fra de retningslinjer, Erhvervsstyrelsen fastlægger.

Fremgangsmåden viser, hvor alvorlig en situation vi er havnet i på ingen tid, siger Jakob Dedenroth, der er ekspert i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, til Børsen. »For to måneder siden ville det her være fuldstændigt utænkeligt og absurd: Vikarer, der hyres ind til at være med til at fordele 300 mia. kr. I små og ukomplicerede sager kan vikarer sikkert finde fejl i ansøgningerne. Men økonomisk kriminelle vil kunne gå lige igennem – især nu, hvor kontrollen er udsat af hensyn til hurtig udbetaling,« siger Jakob Dedenroth til Børsen.

04.05.20: https://www.berlingske.dk/business/konsulenter-i-coronakrise-alle-er-gaa...

  • 0
  • 0
#9 Peter Kyllesbeck

Desuden er der så forskellen på at drive forretningerne under et CVR-nummer eller at have et CVR-nummer for hver butik.

Dagens Business i Berlingske (bag mur): berlingske.dk/virksomheder/20-store-detailkaeder-i-faelles-opraab-til-politikerne-vi-har-faaet

Hvis de tvanglukkede butikker er en del af et selskab, der også har butikker i gågader eller sælger varer via en webshop, får kæderne nemlig markant mindre i kompensation fra hjælpepakkerne, selv om deres butikker i storcentrene ikke har haft en omsætning siden begyndelsen af marts.

Det skyldes, at hjælpepakkerne er strikket sammen på en måde, som betyder, at kompensationen bliver udregnet efter CVR-nummer, og dermed tæller omsætningen fra de åbne butikker eller salget på nettet med i regnestykket, hvis en kæde har samlet alle butikker under ét CVR-nummer.

Venstres erhvervsordfører Torsten Schack:

»Det er svært at forklare, hvorfor en Bog & idé skal have en anden type kompensation end den skobutik, der ligger ved siden af, og vi har gentagne gange sagt, at man burde se på virksomhedernes p-numre, altså deres fysiske beliggenhed, i stedet for deres CVR-nummer. Men regeringen har ikke været villig til at give sig på det her punkt,«

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere