per andersen bloghoved

Apple må tage en voldsom beslutning i år

Apple’s selvforståelse er, at man er en konsument-leverandør. Men faktum er, at dets produkter spiller en større og større rolle som professionelle værktøjer i alle virksomheder. Det vil tvinge Apple til meget snart at forholde sig til markedet for ”Enterprise IT”.

Ifølge en ny analyse fra Forrester, der har interviewet 10,000 medarbejdere i 17 lande globalt, bruger 21% af vidensmedarbejdere i dag Apple-produkter i deres professionelle arbejde. Det drejer sig om både iPhones (størst andel), iPads og Macs. Interessant nok er andelen af iPads i virksomhederne størst for personer i ledelsen (41%!). Det bekræfter mine egne erfaringer fra danske virksomheder.

De nævnte tal er hastigt voksende, og det stiller det naturlige spørgsmål, om Apple nu bevidst vil gå efter at blive en leverandør af ”enterprise IT”. Indtil nu har man haft en noget blandet holdning til spørgsmålet. Godt nok har Apple forskellige tilbud til virksomhederne, og de har, hvad de kalder for ”Business Experts”. Og mens det siges, at Steve Jobs ikke havde den store fidus til forretningsmarkedet, nævner den nye CEO, Tim Cook, jævnligt ordet ”Enterprise” i sine præsentationer – han har nu også en baggrund fra IBM.

Men i bund og grund er Apple en konsument-leverandør og tænker som en sådan. Det kan da også være en korrekt betragtning, at i dag er det netop dér, at innovation og udvikling sker, og så må virksomhederne halte bagefter så godt som du nu kan. Og at man derfor ikke skal lade sig distrahere af de mærkelige IT chefer og deres underlige krav om sikkerhed og integration (ironisk).

Omvendt kan man spørge, om ikke Apple bliver nødt til at forholde sig til den udvikling, som de selv har sat i gang, og pro-aktivt gå ind i det store ”Enterprise IT” marked? Det kunne have mange fordele, også udover at booste salget af produkter. Fx vil man kunne tage kampen yderligere op med Microsoft og sikre sig en afgørende førerposition i hele IT markedet. Så jeg tror der hos Apple er voldsomme strategiske diskussioner i øjeblikket, og at det ikke er utænkeligt, at vi ser en markant udmelding fra dem i årets løs omkring ”Enterprise IT”.

Det vil så være noget af en rejse, man begiver sig ud på (undskyld xfactor udtrykket). Ikke mindst kulturelt. Jeg husker stadig, hvordan Microsoft i starten de talte om enterprise snakkede om, at det drejede sig om ”store PCere” i modsætning til ”almindelige PCere”. Jo, det kræver noget helt, helt andet at komme ind i det marked, og det kræver voldsomme investeringer. Har Apple mon modet til det?

Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Max Tobiasen

Jeg er ret overbevist om at Apple ikke har nogen interesse i enterprise markedet, af følgende grunde:

1) Apple er ikke et computerfirma, men et konsumelektronik firma. Det er her de tjener mest, og det er her væksten er. For et par år siden droppede de endda "computer" fra deres officielle navn. Før hed de Aple computer, nu hedder de bare Apple.

2) Apple har få men utroligt gennemarbejdede produkter. Det er en del af deres success. Hvis de skal bevæge sig ind på enterprise markedet bliver de nødt til at oprette en række produkter i en kategori de traditionelt set ikke er gode til. Det vil både gøre skade på deres eksisterende produkter og deres brand.

3) enterprise salg er markant anderledes end konsumsalg. Apple er fænomenale til at sælge konsumprodukter, men har overhovedet ikke salgskanalerne til enterprise salg. Desuden er de ting som Apple er gode til (design og wow- faktor) ikke gode salgsparametre overfor en IT-chef.

4) Hvorfor gå ind i et overfyldt "gammelt" marked når der er mange flere penge at hente i at opdyrke nye.

5) Apple sniger sig alligvel ind ad bagvejen gennem produkter som medarbejderne kræver, hvorfor begynde at slås med besværlige IT afdelinger når medarbejderne alligevel køber skidtet og får det smuglet med ind i virksomheden.

  • 9
  • 1
Jakob Damkjær

Højkvalitets produkter der bare bliver ved med at trucke dag efter dag er et ret stort win for de fleste firmaer (men det er ikke noget man bliver sønderligt bemærket ved at gøre) og med enterprise IT mener du så billige maskiner ingen tjener penge på så er det ikke noget der kommer fra Apple snart.

Apple har konsistent undgået taber segmenter af markedet for at opretholde deres profit margin.

Xserve var deres eneste "enterprise" produkt men det var ikke en sællert så den blev økset selv om det var en dejlig server.

Apple virker som om de har det fint med at sælge deres nuværende produkter til firmaer der har råd til at køre på førsteklasse, så som Infosys der skiftede samtlige deres laptops ud med MacBook Airs (dog med Windows 7 på dem da de havde for mange legacy systemer).

Så du må være lidt mere specifik med hvad du mener med badget enterprise IT for at du overhovedet har et argument...

  • 3
  • 7
Mads Vanggaard

1) skab enterprise produkter, ala' OS X Server og tilsvarende hardware
2) skab partnerskaber hvor du mangler produkter eller hvor du ikke er markedsledende. Du er ikke en seriøs kandidat, hvis du ikke kan levere en samlet pakke (over tid) til en virksomhed. Hvis man får følelsen af, at man skal kikke efter andre leverandører når man indser et nyt behov, så kommer leverandøren ikke ind i første omgang. Der skal være et økosystem
3) Brug tid og penge på at skabe referencekunder. Det er det første der bliver spurgt efter.
4) Opfyld i en høj grad top 10 listen over CIO/CTOs ønsker for de 5 år. Hvor du ikke selv har produkter, lav partnerskaber. F.eks., hvis du ikke kan virtualisere dine produkter, så vil du tabe mange bud idet det er højt på listen over tiltag der skal sikre lave omkostninger.
5) Hav dine presales-, postsales og support kanalergearet til virksomhedssalg. Det hjælper ikke noget, at skulle bringe eksperter ind fra England, hvis du skal hjælpe med at implementere serversoftware i virksomheden.
6) licensbetingelser, sikkerhedsopdateringer, ... standard ting at få styr på, men som er med til at skabe et billede af dig i marked. Oracle f.eks., tjener mange penge på deres licenser, men det virker mere og mere som at folk vælger dem fra (inkl. Java) pga. af det. Apple får tit skudt i skoen, at de opdaterer med sikkerhedsløsninger meget sent.

  • 2
  • 0
Mads Vanggaard

7) hav en organisation der kan lave consumer og enterprise løsninger på samme tid. Internt i Microsoft kæmper de ofte med ressourcer bliver flyttet imellem de forskellige afdelinger. Hvis du udsulter et område, så rammer negativiteten hurtigt de andre områder. Det inkluderer også afledte ting ala' at kunne have konferencer omkring consumer og enterprise løsninger
8) håndter en langt mere kompleks porteføljestyring, strategi og finasiel riskostyring. Jo flere markeder du spiller på, jo mere kompleks bliver det at skabe synergier på tværs af dine produkter. Hvis du ikke har en kompetent ledelsesorganisation som kan det her, kan dine produkter være individuelt gode men du vil tabe penge som virksomhed

Der er sikkert flere, men ovenstående 8 punkter skal du ihvertfal kunne opfylde før du skal forsøge dig på consumer og enterprise market på samme tid.

  • 2
  • 0
Mogens Hansen

Fin liste af tradiotinelle Enterprise features, men hvorfor skulle Apple (igen) lave enterprise hardware når fortjenesten er væsentlig lavere end på forbruger hardware?
Apple har en strategi om kun at lave få ting som de fokusere på, hvis de også skulle ud og sælge enterprise ville de risikere at deevaluere deres brand, husk på at Apple er verdens største firma så de må jo gøre noget som er rigtigt.

Desuden ændre enterprise sig fra hver virksomhed køber hardware og software til hver virksomheden køber devices som connecter til clouden. og her er Apple allerede godt med ved at sælge de devices.

  • 2
  • 0
Jan Lunddal Larsen

Apple har allerede taget den beslutning: de lukkede i 2010 for deres Enterprise afdeling, droppede Xserve (Xserve RAID var allerede væk), og valgte Unisys til at fremme salg af iOS enheder i enterprise segmentet.

Det er der mange flere penge i for Apple og kræver ikke en stor organisation bagved.

  • 3
  • 0
Flemming Hansen

En af Apples grundideer er at skabe deres eget økosystem af produkter - både hardware og software.
Det betyder både at de har mere kontrol over deres produkter og dermed også mere kontrol over al indtjening der relaterer sig til Apple-produkter.
Desværre betyder det også at de ikke har den store interesse i at skabe et mere åbent økosystem så andre kan bidrage uden Apple skal sidde og være big-brother.
Netop sidstnævnte tror jeg er en af årsagerne til at Apple ikke går efter erhvervslivet. Der er der nemlig en række krav om standarder mellem produkter og deres evene til at samarbejde. Det betyder ofte åbenthed både i hardware og software.

Og så tjene Apple jo i forvejen rigtig meget på private brugere og det at gøre produkterne meget personlige, så de har ikke det store behov for at indtage erhvervslivet der er et helt andet marked. Det kommer alligevel lidt ind ad bagvejen som andre også nævner.

  • 2
  • 0
Slet mig Slet mig

Der findes da allerede gode enterprise værktøjer til iOS til konfiguration, udrulning og management. Kom vist med iOS 4.

Til konfiguration findes iPhone Configuration Utility til opsætning af iOS devices, enten OTA eller over USB.

Udrulning kan foretages over en web portal.

Management vha. Apples Mobile Device Management med OTA og push notifications.

osv. osv.

Masser af dokumentation på:

http://www.apple.com/iphone/business/resources/

  • 3
  • 0
Per Andersen

Tak for de mange kommentarer. Mange gode kommentarer til teknologierne - der så misser den vigtige pointe at det at være leverandør til erhvervslivet ikke kun har at gøre med teknologier, men i høj grad også har at gøre med hvad man leverer (sammenhængende løsninger), hvordan man leverer det og hvordan man faktisk hjælper en virksomhed med dens problemer og udfordringer.

Det kræver bl.a. forståelse af brancher, referencer (vist allerede nævnt), medarbejdere, der kan have en kvalificeret dialog med IT chefer og forretningschefer osv.

Bortset fra det, rejses det valide spørgsmål, om Apple overhovedet skal gå ind i det marked. Ja, det er på ingen må givet og jeg argumenterer ikke for, at det nødvendigvis er til "deres bedste". Men her er et par grunde til, at de måske alligevel diskuterer at gøre det:
- deres nye CEO kommer fra den verden
- ærgerrighed
- virksomhedernes forventninger om dette bliver øget med antallet af Apple produkter
- manglende forståelse for, hvor vanskeligt det faktisk vil være
- at tjene mange penge er godt - at tjene endnu flere er bedre (altså ikke min holdning, nødvendigvis)
- slå Microsoft af pinden, endegyldigt
- en beslutning gælder kun til man tager en ny (hviskede nogen HP, fx)

  • 2
  • 1
Slet mig Slet mig

Man kunne måske også stille sig det spørgsmål, om det nødvendigvis er Apple der skal levere løsningerne?

Når/hvis Apple stiller teknologierne til rådighed, kunne andre 3. parts leverandører på denne basis levere løsningerne.

Det gør sig allerede til dels gældende i Microsoftverdenen, og i særdeleshed i open source verdenen.

  • 1
  • 0
Jan Lunddal Larsen

Har du en dybere pointe med dit indlæg?

Mon ikke pointen er, at hvorfor skal Apple gå ind i et marked, der ifølge artiklen kræver voldsomme investeringer, når der ikke er voldsomme indtjeningsmuligheder?

Apple er en hardwarevirksomhed og tjener stort set alle pengene på at sælge hardware, og hvis de allerede sælger hardware til virksomheder i stor stil, hvad skal de så gøre mere?

Microsoft sælger primært software, så Apple og Microsoft konkurrerer ikke direkte på den front. Apple vil gladeligt sælge bærbare til en virksomhed, som f.eks. benytter en Windowsbaseret VDI løsning.

Til gengæld kunne de ikke drømme om at lave en Mac OS X baseret VDI løsning, der i så fald ville kunne køres på en HP eller lignende.

  • 2
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Mon ikke pointen er, at hvorfor skal Apple gå ind i et marked, der ifølge artiklen kræver voldsomme investeringer, når der ikke er voldsomme indtjeningsmuligheder?

Pas - det var det jeg håbede han ville uddybe. De fleste herinde ved vel udmærket, at både Apple, MS og Google scorer kassen.

Jeg er i øvrigt enig i dine antagelser. Apple er ikke en direkte konkurrent til MS. Var de det, så ville MS næppe udgive Office til OSX og iOS eller lave apps til iOS.

  • 1
  • 0
Jakob Damkjær
  • virksomhedernes forventninger om dette bliver øget med antallet af Apple produkter
  • manglende forståelse for, hvor vanskeligt det faktisk vil være
  • at tjene mange penge er godt - at tjene endnu flere er bedre (altså ikke min holdning, nødvendigvis)
  • slå Microsoft af pinden, endegyldigt

Der er vist nogen der har misset memoet om at Microsoft og Apple er strategiske allierede mod den fælles fjende google...

Nortel indkøbet, integrationen mellem Apples user end produkter og Microsofts serverprodukter er bare to eksempler.

At fjerne fokus fra bruger orienteret software og hardware ville være et taktisk fejltrin for at forsøge på at komme ind på et markede der er meget lidt profit i...

De 4 grunde nævnt ovenfor er uunderbyggede påstande uden nogen faktuel basis i virkeligheden.

  • 0
  • 2
Jesper Mølgaard

Til gengæld kunne de ikke drømme om at lave en Mac OS X baseret VDI løsning, der i så fald ville kunne køres på en HP eller lignende.

Faktisk så kan du hos GoDaddy.com købe en hosted Mac løsning, som du kan tilgå fra hvad som helst, så virtualisering af macs kunne da sagtens være en "enterprise" strategi for Apple.'

Men om de er interreserede er jo en anden snak, immervæk kan det jo i dag, sagtens lade sig gøre for en host at udbyde en mac VDI løsning til en virksomhed, baseret på et cluster af mac servere.

Flere firmaer leverer allerede løsninger som sammenkobler 2 macmini servere via thunderbolt og passer i et 1U Rack, så mulighederne er der.

GoDaddy, som er USA's største udbyder, må jo også have haft styr på licenser samt software til at drive det virtuelle miljø, så der må løsningerne også eksistere.

Problemet er vel i virkeligeheden at der ikke rigtig er et marked for mac på VDI, de fleste som har et reelt behov for en mac (husk på at de er op til 3x dyrere) har jo også specielle værktøjer til platformen, de eneste virkelige forhindringer er hverdags ting som adgang til storage via SMB, netværksprint og lign.

Ting som alle kan løses og rulles ud til brugerne, det er bare besværligt (for IT afdelingen) og de er dyre, så hvis økonomidirektøren skal skrive under på ordren skal du f.... have argumenterne i orden, og der er jo meget sjældent et reelt behov for den ekstra investering.

Jeg vil skyde på at mindst 7 ud af 10 mac indkøb i virkomheder er baseret udelukkende på forfængelighed og wow faktor , især hvis der er windows på. Jeg ville aldrig kunne overbevise min chef om at købe macbook pro's til over 10.000kr, pr stk, når vi kan få HP probooks med samme specs, og som tilmed kan dockes, til 5000kr. pr. stk.

  • 2
  • 0
Tidligere Bruger

For at blive taget seriøst på enterprise markedet, er det vigtigt, at Apple ikke genopfinder kotymen for, hvordan f.eks. netværk skal opbygges. Jeg har mest beskæftiget mig med netværksproblemer fra Apples verden, og derfor handler mine oplevelser også kun om netværk.

Correct me if I'm wrong, men:
Det er først de seneste år, MAC OS er begyndt at kunne connecte til netværk, der IKKE kører authorotative DHCP (dog har tidligere versioner af Vista også været med på denne bølge med deres DHCP Broadcast, som også har givet en del netværksadministratorer hovedpine: http://support.microsoft.com/kb/928233).

Ved et kik på en netværkslog eller DHCPlog, er det altid iPhone, iPad, osv. der dukker op med mystiske fejl.

Deres AirPort Express kan kun konfigureres ved hjælp af deres AirPortUtility - hvad blev der af webinterface med en standard IP? Jeg vil da helst slippe for at have ENDNU et program til at rode på min computer.

Deres AirPortUtility er kringlet bygget op - se f.eks. dette billede: http://img181.imageshack.us/img181/8282/snippethj5.png
Her kunne den forklarende tekst fjernes og valgene kunne stå mellem
- DHCP and NAT
- DHCP
- Bridge

En del af Apple netværksprodukter er plug-and-play, fordi de benytter link-layer protokoller til at finde andre Apple devices - bevares, Microsoft har deres WINS protokol. Denne plug-and-play funktionalitet gør det nemt for brugere, men svært for professionelle, der faktisk gerne vil have indsigt i, hvordan netværket er bygget op.

Med min meget begrænsede indsigt i Apples verden, ser det ud til, at de vil genopfinde en masse ting, men på bekostning af gennemskueligheden for professionelle.
De lander mellem 2 stole:
- Private, der ikke forstår hvordan det virker uanset hvor meget de ændrer på teminologien - de skal bare have en knap med teksten "Løs mit problem, tak"
- Professionelle, der skal lære en helt ny terminologi og netværksopbygning.

  • 3
  • 1
Jan Lunddal Larsen

Faktisk så kan du hos GoDaddy.com købe en hosted Mac løsning, som du kan tilgå fra hvad som helst, så virtualisering af macs kunne da sagtens være en "enterprise" strategi for Apple.'

Jeg tror du missede min pointe.

Det er ingen god strategi at lave en Mac hosted løsning, hvor klienten kan være hvad som helst. Det sælger de jo ingen klienter på, hvis folk vælger at køre det fra en HP bærbar.

At kunne tilgå en Windows-baseret VDI løsning fra en Mac eller en iPad er en meget bedre strategi, og det er jo netop det de gør pt.

  • 0
  • 0
Jan Lunddal Larsen
  • 3
  • 0
Tidligere Bruger

Mener du mDNS, der bl.a. også er at finde i samtlige HP printere?


Umiddelbart nej - jeg tænker her på et Apple-produkt, der på magisk vis (via link-layer eller broadcast) finder AP konfigurationer, Time Capsule, osv. uden IP adresse.

Det, jeg opponerer imod, er den autonome netværksstrategi, hvor plug-and-play sættes i højsædet frem for gennemskueligheden. Til privatbrug er det fint - men herudover er det rart at vide, hvordan ting er forbundet og hvordan, man får fat i dem.

Autonomitet og uigennemskuelighed finder du også i Windows-verdnen, men før jeg overvejer, om jeg skal gå "The Apple way", skal en delmængde af følgende kriterier være opfyldt:
- Det skal være på linje med eller mere gennemskueligt end Windows
- Det skal være samme pris eller billigere end Windows (indkøb af hardware, licenser, osv.)
- Brugeren må ikke opleve en forringelse af arbejdsstationen
- Programmer i organisationen skal kunne køre på Apple (kan programmer nemt konverteres eller alternativer findes)
- osv. osv. osv. - Det hele kommer an på en cost-benefit

Apple ER ikke enterprise, men bliver det måske en dag - jeg selv er for konservativ til at rode med Apple før jeg mener, jeg står med et bedre produkt end Windows/Linux i hånden. Og her skal produktet forstås som en streamlinet infrastruktur og ikke bare det enkelte device.

Som tidligere nævnt har jeg ikke beskæftiget mig synderligt med Apple, men har set nok til at dømme Apple på bænken - en udvisning på et par år. Så kan det genovervejes :-)

PS: I mine udtalelser betragter jeg kun software fra Apple (medmindre der er tale om priser).

  • 1
  • 0
Rasmus Bergholdt

Det giver ikke meget mening at købe en mac for at køre windows, så kunne man lige så godt købe en kvalitets PC og få samlet support på hardware og OS.

Tror de firmaer der køber Mac arbejder med web og Unix miljøer. Der er jo ikke noget til hindre for at du udvikler PHP, Perl, Python, Ruby, Mono etc. og så deployer til en linux host.

Faktisk får du noget software der kan køre på alle platforme (tildels windows), du er på ingen måde bundet til en leverandør - Mac'en vælges bare ofte da det faktisk er en meget behagelig udviklingsmaskine.

Data bliver mere og mere frie, vi har API til at forbinde platforme og gode standarder. Måske det faktisk er godt man ikke gifter sig med en "enterprise" leverandør.

  • 2
  • 0
Max Tobiasen

Jeg synes du kommer med nogen ret tynde argumenter. Lad os tage dem i rækkefølge:

  • deres nye CEO kommer fra den verden - ja og deres forrige CEO kom fra Pepsi, men derfor begyndte Apple ikke at sælge cola.

  • ærgerrighed - jeg har svært ved at se at Apple, med deres gennemkneppede perfektionistiske produkter skulle aspirere til at sælge kaotiske enterprise produkter der Bliver solgt på alt andet end Apples kernekompetencer.

  • virksomhedernes forventninger om dette bliver øget med antallet af Apple produkter - det kan Apple sådan set være ligeglad med hvis der er bedre penge at tjene på andre markeder. Og det er der.

  • manglende forståelse for, hvor vanskeligt det faktisk vil være - hvordan er dette et argument for at Apple skulle begynde at lave enterprise produkter? Hvis man kigger på strategi, timing, supply chain management, produktudvikling med mere har Apple iøvrigt en helt utrolig track record, så jeg har svært ved at se dem gå ind i et marked uden at have lavet meget meget grundige analyser først.

  • at tjene mange penge er godt - at tjene endnu flere er bedre (altså ikke min holdning, nødvendigvis) - det er jeg helt enig i, men hvorfor så gå ind i et overfyldt marked man ikke har forstand på? Kig på Apple's overskudsgrad og profit og sammenlign den med SAP's, oracles og IBM's og fortæl mig så lige igenhvordan Apple skal kunne tjene flere penge?

  • slå Microsoft af pinden, endegyldigt - "the PC wars are over, Microsoft won 10 years ago. Can we move on?" citat Steve Jobs.

  • en beslutning gælder kun til man tager en ny (hviskede nogen HP, fx) - HP var i seriøse økonomiske og ledelsesmæssige problemer ( og er det iøvrigt stadigvæk), mens Apple kontstant vækster. Hvorfor i alverden skulle de skiftemstrategi når de har de største overskud nogensinde med den de har nu?

Mvh. Max - der ved en smule om IT strategi :-)

  • 5
  • 0
Peter Riisberg

Begrebet giver mindre og mindre mening, grænsen mellem virksomhed medarbejdere og forbrugere er uklar, man er altid på arbejde og har altid fri. Om 20 år er der kun mennesker og relationer og alt handler om forbrugere. At tale om et selvstændigt enterprise marked i sig selv findes ikke mere og virksomheder der kun lever af at sælge industrielle produkter uden at tænke på hvad gavn de mon gør for mennesker skal nok til at pudse brillerne lidt og løfte blikket op over den sorte enterprise godkendte kasse foran dem der totalt spærrer deres udsyn :-)

  • 2
  • 1
Jakob Damkjær

Ændre ikke på at Windows vandt pc krigen... At Apple så tabte den med resulatet at de er den mest profitable pc producent i verden er noget andet.

Men at argumentere for at Apple bliver nød til at gøre idiotiske ting har vist sig at være Argumenter der ikke har hold i virkeligheden... 24 kvartaler med vækst og overskud i træk har vist at Apple ikke har en overdreven trang til at gøre ting der ikke betaler sig...

  • 0
  • 0
Mads Vanggaard

Per,

Jeg forsøgte med min liste at skrive, at der er mange andre opgaver end de produkter du kan skabe til firmaer. F.eks. mit punkt 7 & 8 handler om, at have de rette folk i organisationen som kan det her.

Jeg hælder selv ikke til, at Apple vil gå den vej, at blive enterprise leverandør eftersom de ikke (efter min vurdering) har kulturen, organisationen m.m. til at klare opgaven. Hvis jeg var Apple CEO vil jeg satse på:
1) skab partnerskaber med kendte softwareleverandører ala' Salesforce og Microsoft således produkter bliver skabt til virksomheder.
2) have en del eksperter som nemt kan hjælpe partnerne med at udvikle deres produkter - ekspertviden er ultra vigtigt at kunne sælge.
3) have en kort værdikæde for: problem for partner med at udvikle X, til opdatering af relevant Apple API,
4) skab kundesager med partnerne og tænk økosystem aspektet ind i dem.
5) lav mersalg af hardware m.m. via disse kundesager.
6) Køb sig ind i nye områder som kan tilføre nye facetter til eksisterende økosystem. Ala' deres GPS køb

Apple har ikke meget fantastisk applikationssoftware som er udviklet in-house; det gælder til privatforbrugere og virksomheder[1]. Det vil tage en del år at skabe en organisation som kan lave det - selv en ny CEO som gerne vil skabe sig et navn efter SJ må vide det. Selvfølgelig kan de lave et pengebål som der foregår i den finansielle sektor (jeg undrer mig ofte hvorfor medier render efter CSC, når der smides flere penge væk af dårlig ledelse i finansielle sektor, måske fordi der ikke er aktindsigt), men alligevel. Vejen frem (i mine øjne) må være at please partnerskaber.

[1] Jeg vil give kredit til: Aperture, Logical Studio og deres video redigeringsprogram. Det sidste havde 80'er UI ind til fornyelig. Aperture mangler stadig lidt før professionelle fotografer fraviger Adobe's produkter. IWork og ILife pakkerne - fint, men har ikke slået Office pakkerne endnu. F.eks. mangler Visio og MS OneNote.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere