Anything-as-a-service - It-arkitekters forældede verdensbillede og en kær, ny ven

Alt er snart sagt tilgængeligt som en service. Lige fra klassisk it-drift og infrastruktur over online reklame, salgssystemer, økonomisystemer, lønudbetaling og endda kunder. Fra simpel delt lagerplads á la Google Drive til hele forretningsområder i form af whitelabel-services som kun venter på vores logo og en underskrift før vi er i luften.

Anything-as-a-service området er kaotisk, ureguleret, og kan virke ret umodent for den uindviede.

Der er da også rigeligt at være usikre på og utilfredse med som arkitekter: Organisationens data flyder mellem flere eksterne aktører uden at vi kan overskue sikkerheden. Arkitekten mister indflydelse på arkitekturen bag de mange services og mister dermed også indsigt i deres naturlige styrker og svagheder. Specialtilretningen, skræddersyet til virksomheden, er heller ikke længere mulige. Måske frem for alt mister arkitekten den dybe indsigt i opbygningen af systemerne i kælderen.

Selvom vi alle kan være enige om at løfterne i anything-as-a-service hypen endnu er langt fra indfriet, må vi også samtidigt rette blikket indad. Vi må spørge os selv om vi som arkitekter egentligt arbejder i virksomhedens bedste interesser ved at fortsætte som vi plejer.

Jeg oplever, at flere kunder kan få glimrende og billige løsninger anything-as-a-service, men også nogle gange at arkitekter er modstandere af udnyttelsen af eksterne services, baseret på et snart forældet verdensbillede af hvordan organisationens it bedst indrettes.

Typiske arkitekt-opfattelser skal ændres før as-a-service for alvor kan bruges.

En af arkitektens kerneopgaver er design og kontrol af integrationer mellem arbejdsprocesser og mellem systemer. Opgaven får flere arkitekter til, noget lavpraktisk, at ville tvinge interaktionen mellem systemerne ind over ens egen ESB. Det er uholdbart i en as-a-service situation. I stedet skal arkitekten sidde med ved bordet som CIO’ens forlængede arm ude i forretningen når beslutninger træffes om nye services – og sætte sig ved bordenden når aftaler om integrationer og interfaces indgås mellem de forskellige parter.

Behovet for masterdata management er heller ikke længere det samme som at skulle eje en datakværn i et hosting-center. Opgaven håndteres med klassisk begrebsmodellering men suppleret med ekstra vægt på dokumentation fra og aftaler med de eksterne service-udbydere.

Den gode nyhed er, at den direkte kontrol med mere trivielle sager som performance, driftsstabilitet, servere og netværk ikke længere er arkitektens bord. Men ansvaret er i hvert fald delvist fortsat hans, og han skal kende sine nye værktøjer: Velafbalancerede SLA’er og gode relationer med leverandørerne.

Mød arkitektens nye ven: Juristen

Alt dette betyder et skifte i arkitektens opgaver væk fra teknik og systemer, væk fra domænet for objektivitet og hårde data og hen imod mere forhandlinger og aftaler. Juristen er god at have som ven her, da han eller hun ikke bare er god til kontrakter men også er ferm til forhandlinger.

Nogle af de mere ambitiøse it-afdelinger planlægger da også efterhånden egentlige leverandørstyrings-teams med både jurister og arkitekter på holdet til erstatning for interne udviklingsafdelinger.

Væk fra it-arkitektur, på vej mod business design

Arkitektens, og for den sags skyld it-chefens, potentiale for at blive værdsat som partner for forretningen vokser med modningen af udbuddet af anything-as-a-service. Samtidigt med den mindskede indsigt i arkitekturen af enkelte services, øges udbuddet af services kraftigt. Det gode miks af services vil i stigende grad definere virksomhedens design og bestemme dets handemuligheder.

Anything-as-a-service er gode nyheder for arkitekter – og nogle af de services er allerede nu gode nok til at de for alvor kan løfte vores organisationer .

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Eiriksson

Enig. En vigtig pointe som mange virksomheder glemmer at tænke på når de overlader alt til "skyen": "Specialtilretningen, skræddersyet til virksomheden, er heller ikke længere mulige."

Hvis man låser en virksomhed fast på standardsoftware, så får man et standardfirma.

  • 0
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

Det har du en god pointe i - men det er meget sjældent at en virksomhed har brug for at være speciel på mange parametre på samme tid. Økonomisystemet er et godt bud på et sted, hvor det tit betaler sig at være lige som alle andre.

Apropos anything as a service. Har I læst Dorte Tofts indlæg om Shells ambition om at købe Security-as-a-Service? http://bizzen.blogs.business.dk/category/security-as-a-service/

  • 1
  • 0
Peter Mortensen

Det har du en god pointe i - men det er meget sjældent at en virksomhed har brug for at være speciel på mange parametre på samme tid. Økonomisystemet er et godt bud på et sted, hvor det tit betaler sig at være lige som alle andre.

Min erfaring er, at at standard software kun er interessant for små virksomheder, som ikke er specielt interesserede i at vokse sig større.

I mit virke i mere end 20 år med ERP-systemer, har jeg kun oplevet succes hos de virksomheder som fra start af, har haft en strategi om at speciel-tilpasse deres ERP-system til de forretningsgange som virksomheden selv definerer som mest optimale.

At styre en virksomheds økonomi er ikke bare et spørgsmål om lidt standard finans/debet/kredit/lagerstyring mv. Det kræver, at man analyserer virksomheden helt ned i sokkeholderne, for at finde de væsentlige "tommelfinger-regler" som gør at virksomheden er en success, og derefter laver et IT-baseret system som 100% understøtter disse kritiske forretningsgange som gør at virksomheden netop er den den er.

Hvis man ikke har denne tilgang til sin virksomhed, så vil man aldrig opnå succes.

  • 0
  • 0
Peter Flemming T. Sjølin

Hej Peter.

Mange tak for det gode blogindlæg.

Det er nogle interessante tanker som du giver udtryk for i dit blogindlæg, men jeg mener at der findes en mere interessant tilgangsvinkel. Du beskriver fremtidens enterprisearkitekt en som arbejder med at identificere ”As-a-Service” eller ”Cloud services. Cloud og ”As-a-Service” kan sikkert bruges til mange ting, men organisationen eller virksomheden for den sags skyld kan ikke nødvendigvis drage nogen konkurrencefordel ved at anvende et fuldt ud standardiseret system som de i øvrigt slet ikke har kontrol over eller mulighed for at påvirke udviklingen af.

Jeg er enig i din betragtning af at fremtidens enterprisearkitekt bør spille en mere proaktiv rolle i form af at han eller hun vil kunne bidrage med informerede anbefalinger om, hvilke informationssystemer, ”white label produkter” og hvilke business services som vil være mest hensigtsmæssige, at organisationen investerer i. Hvis en organisation vælger at investerer i ”white label” produkter eller ”As-a-Service” produkter, så kræver det ligeledes at enterprisearkitekterne kan analyserer sig frem til, hvordan produktet fremadrettet forventes udviklet og være med til at indgå i dialog med de forskellige leverandører om, hvordan ”white label” produktet kan understøtte organisationens behov bedre.

Jeg er af den holdning at de fleste danske virksomheder måske kan bruge en eller to ”white label” produkter fx økonomisystem og CRM systemer, men alle andre systemer som organisationen investerer i skal så kunne integreres til dem. Ligeledes vil enterprisearkitekten stadig måtte arbejde med at identificerer, hvordan ”As-a-Service” produktet bruges i organisationens forretningsprocesser med henblik på at kunne finde frem til optimeringspotentialer og risici estimerer.

Selvom ”As-a-Service” bølgen er ved at udvikle sig til en tsunami, så vil der være behov for enterprisearkitekter som kan være med til at skabe overblikket over, hvor de forskellige ”white label” produkter bruges henne i organisationen, hvem som har ansvaret for dem og ikke mindst om organisationens forretningsmodel forstyrres af nye (informations) teknologier.

Jeg giver Henrik Eiriksson og Peter Mortensen ret i at det på nuværende tidspunkt virker utopisk at antage at der ikke vil være applikationer eller services som er speciel tilpasset til organisationens behov.

Mit bud på enterprisearkitektens rolle i den nære fremtid vil være at arbejde med at designe organisationernes teknologistrategi og identificering af, hvordan organisationernes forretningsområder kan optimeres ved anvendelse af eksisterende afprøvede teknologier eller nye teknologier. Ligeledes kan det vise sig at enterprisearkitekten kommer til at arbejde som en slags it-partner til de forskellige forretningsenheder.

Med venlig hilsen

Peter Flemming Teunissen Sjølin http://www.enterprisearkitekten.com

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere